EUR-Lex Adgang til EU-lovgivningen

Tilbage til forsiden

Dette dokument er et uddrag fra EUR-Lex

Dokument 52011AB0022

Den Europæiske Centralbanks udtalelse af 11. marts 2011 om en henstilling med henblik på Rådets afgørelse om arrangementer for forhandling af en monetær aftale med Den Franske Republik, som handler på vegne af det franske oversøiske område Saint-Barthélemy (CON/2011/22)

EUT C 213 af 20.7.2011, s. 16–20 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

20.7.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 213/16


DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE

af 11. marts 2011

om en henstilling med henblik på Rådets afgørelse om arrangementer for forhandling af en monetær aftale med Den Franske Republik, som handler på vegne af det franske oversøiske område Saint-Barthélemy

(CON/2011/22)

2011/C 213/06

Indledning og retsgrundlag

Den Europæiske Centralbank (ECB) modtog den 10. marts 2011 en anmodning fra Rådet for Den Europæiske Union om en udtalelse om en henstilling med henblik på Rådets afgørelse om arrangementer for forhandling af en monetær aftale med Den Franske Republik, som handler på vegne af det franske oversøiske område Saint-Barthélemy (1) (herefter »afgørelsesudkastet«).

ECB's kompetence til at afgive udtalelse fremgår af artikel 219, stk. 3, i traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde. I overensstemmelse med artikel 17.5, første punktum, i forretningsordenen for Den Europæiske Centralbank er denne udtalelse vedtaget af ECB's Styrelsesråd.

Generelle bemærkninger

1.

Selv om det endelige ansvar for at træffe beslutning om indgåelse af monetære aftaler med tredjelande ligger hos Det Europæiske Råd, vil ECB ikke tilskynde oversøiske lande og områder, der er associeret med en medlemsstat i euroområdet, til at indføre euroen som deres officielle valuta. For så vidt angår Saint-Barthélemy, har ECB ingen indvendinger mod afgørelsesudkastet, da Saint-Barthélemy, som er en del af Frankrig, har anvendt euroen siden 1999. For at Frankrigs hensigt om, at euroen skal bevares i Saint-Barthélemy efter den 1. januar 2012, hvor Saint-Barthélemy ophører med at være en region i Unionens yderste periferi (2), skal der i henhold til EU-retten findes en løsning, som tager hensyn til de ændrede omstændigheder. På den baggrund er indgåelsen af en monetær aftale med Republikken Frankrig, som handler på vegne af Saint-Barthélemy, en tilfredsstillende løsning, da det vil gøre det muligt for Frankrig at anvende de EU-retlige bestemmelser på Saint-Barthélemy, som er nødvendige for at kunne anvende euroen inden for områderne penge-, bank- og finanslovgivning, regler, der fastsætter de nødvendige foranstaltninger med hensyn til brug af euroen, forebyggelse af hvidvaskning af penge, forebyggelse af svig samt forfalskning af kontante og ikke-kontante betalingsmidler, regler om medaljer og møntefterligninger og om statistiske indberetningskrav.

2.

ECB forstår ud fra omfanget af forhandlingsmandatet, som fremgår af afgørelsesudkastet, at denne monetære aftale, i modsætning til de aftaler, som er indgået med tredjelande som f.eks. Fyrstendømmet Monaco, Fyrstendømmet Andorra, Republikken San Marino og Vatikanstaten, ikke giver Saint-Barthélemy ret til at udstede sine egne euromønter. ECB hilser dette velkommen, men mener, at det af hensyn til retssikkerheden og gennemsigtigheden bør fastslås udtrykkeligt, i det mindste i betragtningerne til afgørelsesudkastet.

3.

ECB gentager, at alle overførsler, herunder særlig finansiel bistand til banker og andre finansielle institutter, som er nødvendige for at bevare eller genoprette den finansielle stabilitet i Saint-Barthélemy, skal bæres af den franske statskasse.

4.

ECB forstår, at alle opgaver, som falder inden for Eurosystemets kompetenceområde, herunder pengepolitiske operationer og indsamling af statistiske oplysninger, vil blive udført af Banque de France via Institut d’Émission des Départements D’Outre-mer (IEDOM).

5.

ECB forstår også, at hensigten med den monetære aftale ikke er, at finansielle institutter beliggende i Saint-Barthélemy skal have direkte adgang til betalings- og afviklingssystemer i euroområdet, men at sådanne forbindelser fortsat skal etableres via de respektive franske myndigheder.

6.

ECB er af den faste overbevisning, at dens rolle ved forhandling af monetære aftaler med oversøiske områder skal være præcis den samme som ved forhandling af monetære aftaler med tredjelande. På den baggrund bør det fremgå klart og utvetydigt af afgørelsesudkastet, at ECB's samtykke er påkrævet i alle spørgsmål, som falder inden for ECB's kompetenceområde.

7.

ECB bemærker, at flere vigtige spørgsmål ikke er omfattet af afgørelsesudkastet, og at disse skal behandles som følger:

7.1.

I andre monetære aftaler har EF-Domstolen kompetence til at træffe afgørelse i tvister, som måtte opstå på grundlag af sådanne aftaler. Det bør fastslås tydeligt i afgørelsesudkastet, at den samme ordning gælder i dette tilfælde. ECB mener ikke, at EF-Domstolens jurisdiktion er åbenbar i denne type aftaler og henviser særskilt til flere udtalelser, hvor Domstolen har sondret klart mellem aftaler, som er indgået af medlemsstater, og aftaler, som er indgået af medlemsstater i egenskab af ansvarlig for områder, dvs. som ikke handler i deres egenskab af medlemsstat (3).

7.2.

Et af de vigtigste elementer i denne monetære aftale bør være en garanti for, at alle relevante nuværende og fremtidige EU-retsakter med direkte virkning, f.eks. forordninger, fortsat finder anvendelse på Saint-Barthélemy. ECB forstår, at Frankrig vil løse dette problem ved at ændre den relevante franske forfatningsret.

ECB bemærker, at afgørelsesudkastet, i modsætning til andre monetære aftaler, ikke indeholder forskrifter om oprettelsen af en fælles komité, som har ansvar for at vurdere, hvordan arbejdet med lovændringerne skrider frem. ECB mener, at manglen på et sådant organ, i hvilket EU som en af aftalens parter, kan deltage og overvåge, at de relevante fællesretlige bestemmelser anvendes korrekt i det oversøiske område, er utilfredsstillende, navnlig når et lokalt banksystem anvender euroen. ECB mener, at det er absolut nødvendigt, at anvendelsen af alle relevante EU-love sker med Kommissionens og ECB's samtykke (4), f.eks. ved at inkludere de relevante EU- og ECB-retsakter i et bilag til den monetære aftale og offentliggøre dette samt ændringer hertil i Den Europæiske Unions Tidende. En alternativ løsning kan være, at Frankrig i afgørelsesudkastet pålægges at informere ECB, inden retsakter, som vedrører Saint-Barthélemy, vedtages, såfremt de falder inden for ECB's kompetenceområde. Endvidere bør EU-institutionerne også have ret til at kræve information om sådanne retsakter fra Frankrig.

7.3.

ECB forstår, at Saint-Barthélemys ændrede status efter den 1. januar 2012 betyder, at det ikke længere vil være omfattet af de direkte anvendelige bestemmelser i EU-retten, som gør det muligt for de relevante EU-organer, f.eks. Europol, at træffe foranstaltninger i forbindelse med bekæmpelsen af forfalskning af eurosedler. Dette spørgsmål skal også behandles i den monetære aftale, hvorfor afgørelsesudkastet bør give EU mandat til at indføje en sådan bestemmelse i den monetære aftale.

Hvor ECB foreslår ændringer af afgørelsesudkastet, vedlægges som bilag konkrete ændringsforslag med begrundelse herfor.

Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 11. marts 2011.

Jean-Claude TRICHET

Formand for ECB


(1)  SEK(2011) 249 endelig udg.

(2)  Artikel 3 i Det Europæiske Råds afgørelse af 29. oktober 2010 om ændring af øen Saint-Barthélemys status i forhold til Den Europæiske Union, EUT L 325 af 9.12.2010, s. 4.

(3)  Udtalelse 1/78, præmis 62 og udtalelse 1/94, præmis 17: »[D]e pågældende territorier [befinder] sig i forhold til Fællesskabet i samme situation som tredjelande, da de ikke er omfattet af EØF-traktatens anvendelsesområde. De stater, hvorunder disse territorier henhører, deltager således i overenskomsten, fordi de varetager forbindelserne udadtil for deres afhængige territorier, som ikke er omfattet af fællesskabsrettens geografiske anvendelsesområde, og ikke som medlemmer af Fællesskabet«.

(4)  Jf. også Den Europæiske Centralbanks udtalelse efter anmodning fra Rådet for Den Europæiske Union i henhold til artikel 109 L, stk. 4, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab om forslag til Rådets beslutning om de monetære arrangementer i de franske territoriale administrative enheder Saint Pierre og Miquelon og Mayotte, EFT C 127 af 7.5.1999, s. 5.


BILAG

Ændringsforslag

Tekst foreslået af Kommissionen

Ændringer foreslået af ECB (1)

Ændringsforslag 1

Betragtning 6

»(6)

Der bør derfor forhandles en monetær aftale mellem Den Europæiske Union og Den Franske Republik, som handler på det franske oversøiske område Saint-Barthélemys vegne, med henblik på at sikre, at den relevante EU-lovgivning fortsat anvendes på Saint-Barthélemy –«

»(6)

Der bør derfor forhandles en monetær aftale mellem Den Europæiske Union og Den Franske Republik, som handler på det franske oversøiske område Saint-Barthélemys vegne, med henblik på at sikre, at den relevante EU-lovgivning fortsat anvendes på Saint-Barthélemy. ECB bør inddrages i denne forhandling, og dens samtykke kræves i spørgsmål, der falder inden for dens kompetenceområde.«

Begrundelse

Jf. begrundelsen for ændringsforslag 5.

Ændringsforslag 2

Betragtning 7

Ny betragtning

»(7)

Formålet med forhandlingsmandatet er ikke at tillade eller på nogen måde give det oversøiske område Saint-Barthélemy ret til at præge eller udstede sine egne euromønter. I den forbindelse vil den nuværende situation med hensyn til anvendelsen af euromønter være uændret.«

Begrundelse

Jf. punkt 2 i denne udtalelse. ECB mener, at retssikkerhed og gennemsigtighed er særligt vigtigt i dette spørgsmål, da dette er den første monetære aftale, som gælder for et oversøisk område og derfor kan danne præcedens.

Ændringsforslag 3

Artikel 1, litra d)

Ny bestemmelse

»d)

Republikken Frankrig har pligt til at sikre, at EU's og ECB's direkte anvendelige retsakter anvendes korrekt og fuldt ud på Saint-Barthélemy, og ansvaret for tilsynet med denne anvendelse hviler også fremover på de franske myndigheder, som også skal holde Kommissionen og ECB fuldt ud informerede.«

Begrundelse

Jf. punkt 7.2 i denne udtalelse.

Ændringsforslag 4

Artikel 1, litra e)

Ny bestemmelse

»e)

Med den monetære aftale udvides anvendelsen af Rådets afgørelse af 6. april 2009 om oprettelse af en europæisk politienhed (Europol) (2) til at omfatte Saint-Barthélemy for så vidt angår bekæmpelsen af forfalskning af eurosedler.

Begrundelse

Jf. punkt 7.3 i denne udtalelse. ECB mener, at Frankrig ikke unilateralt kan udvide det geografiske område for Europols opgaver og kompetencer, som vedrører beskyttelse af eurosedlernes integritet.

Ændringsforslag 5

Artikel 2

»Kommissionen fører forhandlingerne med Den Franske Republik, som handler på vegne af det franske oversøiske område Saint-Barthélemy. ECB inddrages fuldt ud i forhandlingerne, og dens samtykke kræves i spørgsmål, der ligger inden for dens kompetenceområde.«

»Kommissionen fører forhandlingerne med Den Franske Republik, som handler på vegne af det franske oversøiske område Saint-Barthélemy. ECB inddrages fuldt ud i forhandlingerne, og dens samtykke kræves i spørgsmål, der ligger inden for dens kompetenceområde. [Ændringen er ikke relevant for den danske version].«

Begrundelse

Den klare og utvetydige formulering af ECB's rolle er blevet anvendt i flere af Rådets afgørelser vedrørende forhandlingsmandater og i de monetære aftaler. Det seneste eksempel er artikel 3 i Rådets afgørelse om arrangementer for genforhandling af den monetære aftale mellem Republikken Frankrigs regering, på vegne af Det Europæiske Fællesskab, og Fyrstendømmet Monacos regering (endnu ikke offentliggjort i EUT).

Ændringsforslag 6

Ny artikel 3

Ny bestemmelse

»EF-Domstolen gives i den monetære aftale jurisdiktion til at afgøre tvister, som måtte opstå i forbindelse med fortolkningen og anvendelsen af aftalen.«

Begrundelse

Jf. punkt 7.1 i denne udtalelse.


(1)  Fed skrift i brødteksten angiver, hvor ECB foreslår indsættelse af ny tekst. Gennemstregning af tekst angiver, hvor ECB foreslår, at tekst udgår.

(2)  EUT L 121 af 15.5.2009, s. 37«


Op