EUR-Lex Adgang til EU-lovgivningen

Tilbage til forsiden

Dette dokument er et uddrag fra EUR-Lex

Dokument 02010D0014-20200109

Konsolideret tekst: Den Europæiske Centralbanks afgørelse af 16. september 2010 om kontrol af eurosedlers ægthed og kvalitet og om recirkulering af eurosedler (ECB/2010/14) (2010/597/EU)

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2010/597/2020-01-09

02010D0014 — DA — 09.01.2020 — 002.001


Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument

►B

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE

af 16. september 2010

om kontrol af eurosedlers ægthed og kvalitet og om recirkulering af eurosedler

(ECB/2010/14)

(2010/597/EU)

(EUT L 267 af 9.10.2010, s. 1)

Ændret ved:

 

 

Tidende

  nr.

side

dato

►M1

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE 2012/507/EU af 7. september 2012

  L 253

19

20.9.2012

►M2

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE (EU) 2019/2195 af 5. december 2019

  L 330

91

20.12.2019




▼B

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE

af 16. september 2010

om kontrol af eurosedlers ægthed og kvalitet og om recirkulering af eurosedler

(ECB/2010/14)

(2010/597/EU)



Artikel 1

Anvendelsesområde

I denne afgørelse fastlægges fælles regler og procedurer vedrørende kontrol af eurosedlers ægthed og kvalitet samt recirkulering af eurosedler i henhold til artikel 6, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1338/2001.

Artikel 2

Definitioner

I denne afgørelse forstås ved:

1) 

»national centralbank«: den nationale centralbank i en medlemsstat, der har indført euro

2) 

»kontanthåndterende virksomheder«: de i artikel 6, stk. 1, i forordning (EF) Nr. 1338/2001 omhandlede institutter og økonomiske aktører

3) 

»recirkulering«: den handling, som udføres af kontanthåndterende virksomheder, når de, direkte eller indirekte, sætter eurosedler i omløb igen, som de har modtaget enten fra offentligheden som en betaling eller som et indskud på en bankkonto eller fra en anden kontanthåndterende virksomhed

4) 

»maskine til håndtering af pengesedler«: en kundebetjent automat eller medarbejderbetjent maskine som defineret i bilag I

5) 

»type maskine til håndtering af pengesedler«: en maskine til håndtering af pengesedler, der adskiller sig fra andre maskiner til håndtering af pengesedler som angivet i bilag I

6) 

»fælles testprocedurer«: de testprocedurer, som angivet af ECB, som nationale centralbanker skal anvende for at teste typer maskiner til håndtering af pengesedler

7) 

»særligt uddannet personale«: ansatte i kontanthåndterende virksomheder, der har: a) kendskab til eurosedlernes forskellige offentlige sikkerhedselementer som beskrevet og offentliggjort af Eurosystemet og er i stand til at kontrollere dem, og b) kendskab til de sorteringskriterier, der er anført i bilag III b, og er i stand til at kontrollere eurosedler i overensstemmelse med disse

8) 

»falske eurosedler«: falske sedler som defineret i artikel 2, litra a), i forordning (EF) nr. 1338/2001

9) 

»kontantautomat«: en selvbetjeningsmaskine, som ved brug af et bankkort eller andre midler udbetaler eurosedler til offentligheden med debitering af en bankkonto, f.eks. en pengeautomat. Selvbetjeningskasser, hvor der kan betales for varer eller tjenesteydelser med enten bankkort, kontanter eller andre betalingsinstrumenter, og som har kontanthævningsfunktion, anses også for kontantautomater

10) 

»kompetente nationale myndigheder«: myndigheder som defineret i artikel 2, litra b), i forordning (EF) nr. 1338/2001

11) 

»kassable eurosedler«: eurosedler, som vurderes at være uegnede til recirkulering efter den i artikel 6 omhandlede kontrol af kvaliteten

12) 

»kreditinstitut«: et kreditinstitut som defineret i artikel 4, stk. 1, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut ( 1 ).

▼M2

13) 

»eurosedler«: de pengesedler, som opfylder betingelserne i Den Europæiske Centralbanks beslutning ECB/2013/10 ( 2 ) eller enhver anden retsakt, som erstatter eller supplerer den beslutning, samt de tekniske specifikationer, som Styrelsesrådet har fastlagt.

▼B

Artikel 3

Almindelige principper

1.  Kontanthåndterende virksomheders forpligtelse til at kontrollere eurosedlers ægthed og kvalitet udføres i overensstemmelse med de procedurer, som er fastlagt i denne afgørelse.

2.  Hvis to eller flere kontanthåndterende virksomheder er beskæftiget med recirkulering af de samme eurosedler, udpeges den kontanthåndterende virksomhed, der er ansvarlig for kontrollen af disse eurosedlers ægthed og kvalitet, i overensstemmelse med den nationale lovgivning eller, hvis en sådan lovgivning ikke findes, i aftalemæssige bestemmelser mellem de pågældende kontanthåndterende virksomheder.

3.  Kontrollen af ægthed og kvalitet udføres enten med en type maskine til håndtering af pengesedler, som er testet og godkendt af en national centralbank, eller manuelt af særligt uddannet personale.

4.  Eurosedler må kun recirkuleres via kundebetjente automater eller kontantautomater, hvis de er blevet kontrolleret for ægthed og kvalitet af en type maskine til håndtering af pengesedler, som er testet og godkendt af en national centralbank, og klassificeret som ægte og i god stand. Dette krav gælder dog ikke for eurosedler, som er leveret direkte til en kontanthåndterende virksomhed af en national centralbank eller af en anden kontanthåndterende virksomhed, der allerede har kontrolleret eurosedlernes ægthed og kvalitet på denne måde.

▼M1

5.  Kontanthåndterende virksomheder må kun sætte personalebetjente maskiner, der anvendes til kontrol af eurosedlers ægthed og kvalitet, og kundebetjente automater i drift, hvis de er testet og godkendt af en national centralbank og opført på listen på ECB's websted, jf. artikel 9, stk. 2. Maskinerne må kun anvendes til eurosedler med de seddelværdier og fra de seddelserier, som er opført på listen på ECB's websted for tilsvarende maskiner, og skal anvendes med standardindstillingerne fra fabrikken, med eventuelle opdateringer heraf, som er testet og godkendt, medmindre der mellem den nationale centralbank og den kontanthåndterende virksomhed er aftalt mere restriktive indstillinger.

▼B

6.  Eurosedler, hvis ægthed og kvalitet er kontrolleret, og som er blevet klassificeret som ægte og i god stand af særligt uddannet personale, men ikke af en type maskine til håndtering af pengesedler, som er testet og godkendt af en national centralbank, må kun recirkuleres »over skranken«.

7.  Denne afgørelse finder ikke anvendelse på nationale centralbankers kontrol af eurosedlers ægthed og kvalitet.

Artikel 4

Klassificering og behandling af eurosedler ved brug af maskiner til håndtering af pengesedler

1.  Eurosedler, der er kontrolleret ved brug af en kundebetjent automat, klassificeres og behandles i overensstemmelse med bilag IIa.

2.  Eurosedler, der er kontrolleret ved brug af en personalebetjent maskine, klassificeres og behandles i overensstemmelse med bilag IIb.

Artikel 5

Detektering af falske eurosedler

De kontanthåndterende virksomheder skal øjeblikkeligt, i overensstemmelse med national lovgivning og under alle omstændigheder inden for højst 20 arbejdsdage, overgive sedler, som ikke er klassificeret som ægte eurosedler, efter at der er foretaget klassificering i overensstemmelse med bilag IIa eller IIb, eller efter en manuel ægthedskontrol udført af særligt uddannet personale, til de kompetente nationale myndigheder.

▼M1

Artikel 6

Detektering af kassable eurosedler

1.  Manuel kontrol af sedlernes kvalitet udføres i overensstemmelse med minimumsstandarderne som fastlagt i bilag III.

2.  Automatisk kontrol af sedlernes kvalitet udføres af en testet og godkendt maskine til håndtering af pengesedler i overensstemmelse med de minimumsstandarder, som er offentliggjort på ECB's websted i den til enhver tid ændrede form.

3.  En national centralbank kan, efter at have underrettet ECB, fastlægge mere restriktive standarder for en eller flere seddelværdier eller seddelserier, hvis dette er begrundet, f.eks. i en forringet kvalitet af de eurosedler, som er i omløb i den pågældende medlemsstat. Disse mere restriktive standarder skal offentliggøres på den nationale centralbanks websted.

4.  Kassable eurosedler overgives til en national centralbank under hensyntagen til national lovgivning.

▼B

Artikel 7

Undtagelser

1.  Nationale centralbanker kan give afsidesliggende filialer af kreditinstitutter, der kun gennemfører få kontanttransaktioner, tilladelse til, at uddannet personale kan udføre manuel kontrol af eurosedler, som skal recirkuleres via kundebetjente automater eller kontantautomater, forudsat at ægthedskontrollen udføres med en type maskine til håndtering af pengesedler, der er testet og godkendt af en national centralbank. Kreditinstitutter, der ansøger om denne tilladelse, skal forelægge den nationale centralbank i den pågældende medlemsstat dokumentation for, at den relevante filial er afsidesliggende og kun gennemfører få kontanttransaktioner. De nationale centralbanker sikrer, at mængden af eurosedler, som kontrolleres manuelt på denne måde, ikke overstiger 5 % af den årlige samlede mængde af eurosedler, som sættes i omløb via kundebetjente automater eller kontantautomater. De nationale centralbanker afgør, hvorvidt maksimumgrænsen på 5 % gælder for hvert enkelt kreditinstitut eller for alle kreditinstitutter på nationalt plan.

2.  Såfremt der opstår en ekstraordinær begivenhed, der medfører en betydelig forringelse af euroseddelforsyningen i en medlemsstat, kan uddannet personale i kontanthåndterende virksomheder midlertidigt, og under forudsætning af at den pågældende nationale centralbank har godkendt, at der er tale om en ekstraordinær begivenhed, udføre manuel ægtheds- og kvalitetskontrol af eurosedler, som skal recirkuleres via kundebetjente automater eller kontantautomater.

Artikel 8

Eurosystemets forpligtelser

1.  Eurosystemet udleverer oplysninger, specificeret af Eurosystemet, om eurosedler og deres maskinlæsbare sikkerhedselementer til fabrikanter forud for og efter udstedelsen af en ny seddelserie, således at de er i stand til at konstruere maskiner til håndtering af pengesedler, som kan godkendes i de fælles testprocedurer og tilpasses nye krav.

2.  Eurosystemet udleverer oplysninger, specificeret af Eurosystemet, om eurosedler og deres almindelige sikkerhedselementer til kontanthåndterende virksomheder forud for og efter udstedelsen af en ny euroseddelserie, således at deres personale kan få den nødvendige uddannelse.

3.  Eurosystemet støtter kontanthåndterende virksomheders uddannelse af deres personale med henblik på at sikre, at det uddannede personale er kvalificeret til at kontrollere eurosedlers ægthed og kvalitet.

▼M1

4.  Eurosystemet informerer kontanthåndterende virksomheder om trusler om forfalskning, når dette er relevant, og kan kræve, at de træffer foranstaltninger, herunder at de indfører et midlertidigt forbud mod recirkulering af de(n) pågældende euroseddelstørrelse(r) i de pågældende seddelserier.

▼B

5.  Eurosystemet informerer fabrikanter af maskiner til håndtering af pengesedler om trusler om forfalskning, når dette er relevant.

Artikel 9

Eurosystemets fælles testprocedurer for maskiner til håndtering af pengesedler

1.  Alle typer maskiner til håndtering af pengesedler testes af de nationale centralbanker efter de fælles testprocedurer.

2.  Alle typer maskiner til håndtering af pengesedler, der er testet med et positivt resultat, opføres på listen på ECB's websted i testresultaternes gyldighedsperiode, jf. stk. 3. Hvis en type maskine til håndtering af pengesedler i denne periode bliver ude af stand til at detektere alle falske eurosedler, som er kendt af Eurosystemet, fjernes den fra listen ifølge en procedure, som specificeres af ECB.

▼M1

3.  Såfremt en type maskine til håndtering af pengesedler testes med positivt resultat, er testresultaterne gyldige i hele euroområdet i et år fra udgangen af den måned, hvori testen blev udført, under forudsætning af at den forbliver i stand til at detektere alle falske eurosedler, som er kendt af Eurosystemet, i denne periode.

▼B

4.  Eurosystemet kan ikke holdes ansvarlig, hvis en type maskine til håndtering af pengesedler, som er testet med positivt resultat, er ude af stand til at klassificere og behandle eurosedler i overensstemmelse med bilag IIa eller IIb.

Artikel 10

Eurosystemets overvågningsaktiviteter og korrigerende foranstaltninger

1.  Uden at nationale lovkrav berøres, har nationale centralbanker bemyndigelse i) til at foretage inspektioner, også uanmeldte, på stedet hos kontanthåndterende virksomheder for at overvåge deres maskiner til håndtering af pengesedler, navnlig maskinernes kapacitet til kontrol af ægthed og kvalitet og til at spore eurosedler, der mistænkes for at være falske, samt eurosedler, som ikke klart kan klassificeres som ægte, til kontohaveren, og ii) til at kontrollere procedurerne for brug og kontrol af maskiner til håndtering af pengesedler, behandling af kontrollerede eurosedler og en eventuel manuel kontrol af ægthed og kvalitet.

2.  Uden at nationale lovkrav berøres, har de nationale centralbanker bemyndigelse til at tage stikprøver af kontrollerede eurosedler for at kontrollere dem i deres egne lokaliteter.

▼M1

3.  Såfremt en national centralbank konstaterer, at en kontanthåndterende virksomhed ikke overholder bestemmelserne i denne afgørelse, skal den kræve, at den kontanthåndterende virksomhed indfører korrigerende foranstaltninger inden for en nærmere fastsat tidsfrist. Indtil der er rettet op på den manglende overholdelse af bestemmelserne, kan den pågældende nationale centralbank, på ECB's vegne, forbyde den kontanthåndterende virksomhed at recirkulere de(n) pågældende euroseddelstørrelse(r) i de pågældende seddelserier. Hvis den manglende overholdelse af bestemmelserne skyldes en fejl i den anvendte type maskine til håndtering af pengesedler, kan dette medføre, at den fjernes fra den i artikel 9, stk. 2, omhandlede liste.

▼B

4.  Såfremt en kontanthåndterende virksomhed ikke samarbejder med en national centralbank i forbindelse med en inspektion, anses dette for manglende overholdelse.

Artikel 11

Indberetningsforpligtelser

For at ECB og de nationale centralbanker kan overvåge kontanthåndterende virksomheders overholdelse af denne afgørelse og følge udviklingen i håndteringen af kontanter, skal de nationale centralbanker i) underrettes skriftligt, herunder ad elektronisk vej, af kontanthåndterende virksomheder, inden en type maskine til håndtering af pengesedler sættes i drift, og ii) af de kontanthåndterende virksomheder have udleveret de i bilag IV anførte oplysninger.

Artikel 12

Omkostninger

1.  Eurosystemet yder ikke kompensation til kontanthåndterende virksomheder for omkostninger i forbindelse med overholdelsen af kravene i denne afgørelse.

2.  Eurosystemet yder ikke kompensation for ekstra omkostninger, som kontanthåndterende virksomheder har haft som følge af udstedelsen af eurosedler med ændrede eller nye sikkerhedselementer.

▼M1

Artikel 13

Endelige bestemmelser

1.  Denne afgørelse træder i kraft dagen efter dens offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende.

2.  Kontanthåndterende virksomheder i medlemsstater, der indfører euroen efter datoen for vedtagelse af denne afgørelse, skal efterkomme afgørelsen fra datoen for indførelse af euroen.

▼M2




BILAG I

MASKINER TIL HÅNDTERING AF PENGESEDLER

1.    Generelle tekniske krav

1.1. For at en maskine kan klassificeres som en maskine til håndtering af pengesedler, skal den kunne kontrollere eurosedler, klassificere de enkelte eurosedler og adskille eurosedlerne i kategorier uden brugerens mellemkomst, jf. bilag IIa og IIb. Med undtagelse af møntudleveringsmaskiner (coin dispensing machines, CDM) skal maskiner til håndtering af pengesedler have det krævede antal outputbakker og/eller andre metoder til at sikre en pålidelig adskillelse af de kontrollerede eurosedler.

1.2. Maskiner til håndtering af pengesedler skal kunne justeres for at sikre, at de kan udføre en pålidelig detektering af nye forfalskninger. Desuden skal de kunne justeres og tilpasses eventuelle mere eller mindre restriktive standarder for kvalitetssortering.

2.    Kategorier af maskiner til håndtering af pengesedler

Maskiner til håndtering af pengesedler er enten kundebetjente automater eller personalebetjente maskiner.



Tabel 1

Kundebetjente automater

A.  Kundebetjente automater med kundesporing, når der indbetales kontanter

1.

Indskudsautomater (cash-in-machines (CIM))

Med indskudsautomater kan kunderne ved brug af et bankkort eller andre midler indsætte eurosedler på deres bankkonto. Automaterne har ingen kontanthævningsfunktion. Indskudsautomaterne kontrollerer eurosedlernes ægthed og gør det muligt at spore kontohaver. Kvalitetskontrol er valgfri.

2.

Indskuds-/hæveautomater (cash-recycling machines (CRM))

Med indskuds-/hæveautomater kan kunderne ved brug af et bankkort eller andre midler indsætte eurosedler på deres bankkonto og hæve eurosedler fra deres bankkonto. Automaterne kontrollerer eurosedlernes ægthed og kvalitet og gør det muligt at spore kontohaver. I forbindelse med hævninger kan automaterne anvende ægte eurosedler i god stand, som er indskudt af andre kunder i tidligere transaktioner.

3.

Kombinerede indskudsautomater (combined cash-in machines (CCM))

Med kombinerede indskudsautomater kan kunderne ved brug af et bankkort eller andre midler indsætte eurosedler på deres bankkonto og hæve eurosedler fra deres bankkonto. Automaterne kontrollerer eurosedlernes ægthed og gør det muligt at spore kontohaver. Kvalitetskontrol er valgfri. Ved hævninger bruger disse automater ikke eurosedler, som er indskudt af andre kunder i tidligere transaktioner, men kun eurosedler, som separat er lagt i automaterne.

B.  Hæveautomater (cash-out machines (COM))

4.

Hæveautomater (cash-out machines (COM))

Hæveautomater er kontantautomater, som kontrollerer eurosedlers ægthed og kvalitet, før de distribueres til kunder. Automaterne bruger eurosedler, som er lagt ind i disse af kontanthåndterende virksomheder eller andre automatiserede systemer (f.eks. salgsautomater).

C.  Møntudleveringsmaskiner

5.

Møntudleveringsmaskiner (coin dispensing machines (CDM))

Med møntudleveringsmaskiner kan kunderne ved at indsætte eurosedler modtage mønter. Inden udlevereringen af mønter kontrolleres eurosedlernes ægthed af møntudleveringsmaskinen. Disse eurosedler recirkuleres ikke.

En indskuds/hæveautomat kan anvendes som en indskudsautomat eller en kombineret indskudsautomat, hvis detekteringssystemerne, softwaren og andre komponenter til udførelse af dens centrale funktioner er de samme som for typen af indskuds/hæveautomater, der er opført på listen på ECB's websted ( 3 ).

En kombineret indskudsautomat kan anvendes som en indskudsautomat, hvis detekteringssystemerne, softwaren og andre komponenter til udførelse af dens centrale funktioner er de samme som for typen af kombinerede indskudsautomater, der er opført på listen på ECB's websted.



Tabel 2

Personalebetjente maskiner

1.

Seddelkontrolmaskiner (banknote processing machines (BPM))

Seddelkontrolmaskiner kontrollerer eurosedlernes ægthed og kvalitet.

2.

Ægthedskontrolmaskiner (banknote authentication machines (BAM))

Ægthedskontrolmaskiner kontrollerer eurosedlernes ægthed.

3.

Indskuds-/hæveautomater betjent af kasserere (teller assistant recycling machines (TARM)

Indskuds-/hæveautomater betjent af kontanthåndterende virksomheder, som kontrollerer eurosedlernes ægthed og kvalitet. I forbindelse med hævninger kan automaterne anvende ægte eurosedler i god stand, som er indskudt af andre kunder i tidligere transaktioner. Desuden opbevares eurosedlerne i depot, og de kontanthåndterende virksomheder har mulighed for at kreditere eller debitere kundernes bankkonti.

4.

Automater betjent af kasserere (teller assistant machines (TAM)

Automater, som betjenes af kontanthåndterende virksomheder, og som kontrollerer eurosedlernes ægthed. Desuden opbevares eurosedlerne i depot, og de kontanthåndterende virksomheder har mulighed for at kreditere eller debitere kundernes bankkonti.

Personalebetjente maskiner skal kontrollere eurosedlerne i bundter.

En maskine, der er blevet testet og er opført på listen på ECB’s websted som en indskuds/hæveautomat eller en indskudsautomat/kombineret indskudsautomat kan anvendes som henholdsvis en indskuds-/hæveautomat betjent af kasserere eller en automat betjent af kasserere. I et sådant tilfælde må maskinen kun betjenes af en kontanthåndterende virksomheds personale.

3.    Typer maskiner til håndtering af pengesedler

Eurosystemet tester de forskellige typer maskiner til håndtering af pengesedler. De forskellige typer maskiner til håndtering af pengesedler kan skelnes fra hinanden ved hjælp af deres særlige systemer til detektering, deres software og andre komponenter til udførelse af deres centrale funktioner. Disse omfatter: a) efterprøvning af eurosedlers ægthed, b) detektering og adskillelse af eurosedler, som mistænkes for at være falske, c) detektering og adskillelse af kassable eurosedler fra eurosedler i god stand, hvis dette er relevant, og d) sporing af objekter, der identificeres som mistænkelige eurosedler, og af eurosedler, som ikke klart kan klassificeres som ægte, hvis dette er relevant.




BILAG IIa

KUNDEBETJENTE AUTOMATERS KLASSIFICERING OG BEHANDLING AF EUROSEDLER

Eurosedler klassificeres i en af nedenstående kategorier og adskilles efter kategori. Automater, som ikke kontrollerer eurosedlernes kvalitet, behøver ikke være i stand til at skelne mellem eurosedler omfattet af kategori 4a og 4b.



Tabel 1

Kundebetjente automaters klassificering og behandling af eurosedler med kundesporing, når der indbetales kontanter

Kategori

Egenskaber

Behandling

1.

Objekter, som ikke genkendes som eurosedler

Genkendes ikke som eurosedler af en af følgende årsager:

— Automaten understøtter ikke de pågældende eurosedler

— Ikke eurosedler

— Pengeseddellignende objekter

— Forkert motiv eller format

— En eller flere store foldede hjørner eller en eller flere manglende dele

— Fremførings- eller transportfejl i maskinen

Automaten returnerer sedlen til kunden.

2.

Mistænkelige eurosedler

Motiv og format genkendes, men et eller flere sikkerhedselementer, som kontrolleres af automaten, kan ikke detekteres eller overskrider klart den accepterede tolerance.

Tages ud af omløb.

Overgives sammen med information om kontohaver straks, og senest 20 arbejdsdage efter at sedlen er indbetalt i automaten, til de kompetente nationale myndigheder, så det kan kontrolleres, om sedlen er ægte. Må ikke krediteres kontohaver.

3.

Eurosedler, der ikke klart kan klassificeres som ægte

Motiv og format genkendes, men et eller flere sikkerhedselementer, som kontrolleres af automaten, genkendes ikke på grund af kvalitets- og/eller toleranceudsving. Oftest kassable eurosedler.

Tages ud af omløb.

Eurosedlerne overgives til den nationale centralbank straks, og senest 20 arbejdsdage efter at de er indbetalt i automaten, så det kan kontrolleres, om de er ægte.

Oplysninger om kontohaveren opbevares i otte uger, efter at automaten har detekteret eurosedlen. Efter anmodning skal disse oplysninger gøres tilgængelige for den nationale centralbank. Alternativt og efter aftale med den nationale centralbank kan oplysninger, der gør det muligt at spore kontohaver, udleveres sammen med eurosedlerne til den pågældende nationale centralbank.

Må krediteres kontohaver.

4a.

Eurosedler, der identificeres som ægte og i god stand

De test af sedlens ægthed og kvalitet, som automaten har gennemført, har alle givet et positivt resultat.

Kan recirkuleres.

Krediteres kontohaver.

4b.

Eurosedler, der identificeres som ægte, men kassable

De test af sedlens ægthed, som maskinen har gennemført, har alle givet et positivt resultat. Mindst én kontrol af kvalitetskriterier har givet et negativt resultat.

Må ikke recirkuleres og skal returneres til den nationale centralbank.

Krediteres kontohaver.

Særlige regler for tabel 1:

1. 

Hvis maskinen til håndtering af pengesedler giver mulighed for at annullere en indskudstransaktion, returnerer den ikke kategori 2- og 3-sedler til kunden. Når en transaktion annulleres, kan de pågældende eurosedler holdes tilbage og opbevares i et midlertidigt opbevaringsområde i automaten.

2. 

Kategori 3-sedler behøver ikke at være fysisk adskilt fra kategori 4a eller 4b-sedler. Hvis en fysisk adskillelse ikke finder sted, finder tidsrammen for overgivelsen af de blandede kategori 3, 4a og 4b-sedler til den nationale centralbank og kravene til kundesporingen af kategori 3-sedler stadig anvendelse.

3. 

Kategori 3-sedler kan, også når de er blandet med kategori 4a eller 4b-sedler, oparbejdes på enhver type maskine til håndtering af pengesedler, som er testet med positivt resultat. Disse sedler behandles derefter som klassificeret af den anden maskine til håndtering af pengesedler, hvorved det er nødvendigt at opretholde sporingen af de oprindelige kategori 3-sedler til den oprindelige kontoindehaver i tilfælde af, at disse sedler afvises af den anden maskine som eurosedler, der ikke klart kan klassificeres som ægte.



Tabel 2

Hæveautomaters (cash-out machines (COM)) klassificering og behandling af eurosedler

Kategori

Egenskaber

Behandling

1.

Objekter, som ikke genkendes som eurosedler

Genkendes ikke som eurosedler af en af følgende årsager:

— Automaten understøtter ikke de pågældende eurosedler

— Ikke eurosedler

— Pengeseddellignende objekter

— Forkert motiv eller format

— En eller flere store foldede hjørner eller en eller flere manglende dele

— Fremførings- eller transportfejl i maskinen

Må ikke udleveres til kunder.

2.

Mistænkelige eurosedler

Motiv og format genkendes, men et eller flere sikkerhedselementer, som kontrolleres af automaten, kan ikke detekteres eller overskrider klart den accepterede tolerance.

Må ikke udleveres til kunder.

Overgives sammen med eventuel information om kontohaver straks, og senest 20 arbejdsdage efter at automaten har detekteret sedlen, til de kompetente nationale myndigheder, så det kan kontrolleres, om sedlen er ægte.

3.

Eurosedler, der ikke klart kan klassificeres som ægte

Motiv og format genkendes, men et eller flere sikkerhedselementer, som kontrolleres af automaten, genkendes ikke på grund af kvalitets- og/eller toleranceudsving. Oftest kassable eurosedler.

Må ikke udleveres til kunder.

Eurosedlerne overgives til den nationale centralbank straks, og senest 20 arbejdsdage efter at de er indbetalt i automaten, så det kan kontrolleres, om de er ægte.

4a.

Eurosedler, der identificeres som ægte og i god stand

De test af sedlens ægthed og kvalitet, som automaten har gennemført, har alle givet et positivt resultat.

Kan distribueres til kunder.

4b.

Eurosedler, der identificeres som ægte, men kassable

De test af sedlens ægthed, som maskinen har gennemført, har alle givet et positivt resultat.

Mindst én kontrol af kvalitetskriterier har givet et negativt resultat.

Må ikke distribueres til kunder og skal returneres til den nationale centralbank.

Særlige regler for tabel 2:

1. 

Kategori 1-, 2- og 3-sedler behøver ikke at være fysisk adskilt. Såfremt de blandes, skal alle tre kategorier behandles som kategori 2-sedler. Hvis kategori 1-, 2- og 3-sedler kan adskilles ved at anvende en anden maskine til håndtering af pengesedler, eller af særligt uddannet personale, hvis dette er aftalt med en national centralbank, skal de behandles i overensstemmelse med tabel 2.

2. 

Kategori 3-sedler behøver ikke at være fysisk adskilt fra kategori 4a og 4b-sedler. Hvis en fysisk adskillelse ikke finder sted, finder tidsrammen for overgivelsen af de blandede kategori 3, 4a og 4b-sedler til den nationale centralbank som præciseret for kategori 3 stadig anvendelse.

3. 

Kategori 3-sedler kan, også når de er blandet med kategori 4a eller 4b-sedler, oparbejdes på enhver type maskine til håndtering af pengesedler, som er testet med positivt resultat. Disse sedler behandles derefter som klassificeret af den anden maskine til håndtering af pengesedler.



Tabel 3

Møntudleveringsmaskiner (coin dispensing machines (CDM)) klassificering og behandling af eurosedler

Møntudleveringsmaskiner skal kontrollere de modtagne sedlers ægthed og beholde de mistænkelige sedler, men behøver ikke fysisk at adskille dem efter kategori.

Mistænkelige sedler overgives sammen med eventuel information om kontohaver straks, og senest 20 arbejdsdage efter at automaten har detekteret sedlen, til de kompetente nationale myndigheder, så det kan kontrolleres, om sedlen er ægte.

Alternativt kan de sedler, der er modtaget af en møntudleveringsmaskine, oparbejdes på enhver type maskine til håndtering af pengesedler, som er testet med positivt resultat, og derefter behandles som klassificeret af denne maskine. Oplysningerne vedrørende kontoindehaveren af dette antal, der i forbindelse med oparbejdningen er blevet klassificeret som kategori 2 eller kategori 3 skal opretholdes, hvis de er tilgængelige.«

▼M1




BILAG IIb

PERSONALEBETJENTE MASKINERS KLASSIFICERING OG BEHANDLING AF EUROSEDLER

Eurosedler klassificeres i en af kategorierne i tabel 3. Kategori 4a- og 4b-sedler skal være fysisk adskilt fra kategori 1-, 2- og 3-sedler. Maskiner, som ikke kontrollerer eurosedlernes kvalitet, behøver ikke være i stand til at skelne mellem eurosedler omfattet af kategori 4a og 4b.



Tabel 1

Personalebetjente maskiners klassificering og behandling af eurosedler

Kategori

Egenskaber

Behandling

1.

Objekter, som ikke genkendes som eurosedler

Genkendes ikke som eurosedler af en af følgende årsager:

— Maskinen understøtter ikke de pågældende eurosedler

— Ikke eurosedler

— Euroseddellignende objekter

— Forkert motiv eller format

— En eller flere store foldede hjørner eller en eller flere manglende dele

— Fremførings- eller transportfejl i maskinen.

Returneres gennem maskinen til operatøren med henblik på videre bedømmelse og behandling.

Efter at en medarbejder har foretaget en visuel bedømmelse, kan disse returneres til kunden af den kontanthåndterende virksomhed.

2.

Mistænkelige eurosedler

Motiv og format genkendes, men et eller flere sikkerhedselementer, som kontrolleres af maskinen, kan ikke detekteres eller overskrider klart den accepterede tolerance.

Returneres gennem maskinen til operatøren med henblik på videre behandling.

Sedlerne kontrolleres separat og overgives straks, og senest 20 arbejdsdage efter at sedlen er behandlet i maskinen, til de kompetente nationale myndigheder, så der kan foretages endelig kontrol af, om de er ægte.

3.

Eurosedler, der ikke klart kan klassificeres som ægte

Motiv og format genkendes, men et eller flere sikkerhedselementer, som kontrolleres af maskinen, genkendes ikke på grund af kvalitets- og/eller toleranceudsving. Oftest kassable eurosedler.

4a.

Eurosedler, der identificeres som ægte og i god stand

De test af sedlens ægthed og kvalitet, som maskinen har gennemført, har alle givet et positivt resultat.

Kan recirkuleres.

Krediteres kontohaver.

4b.

Eurosedler, der identificeres som ægte, men kassable

De test af sedlens ægthed, som maskinen har gennemført, har alle givet et positivt resultat. Mindst én kontrol af kvalitetskriterier har givet et negativt resultat.

Må ikke recirkuleres og skal returneres til den nationale centralbank.

Krediteres kontohaver.

Særlige regler for tabel 3:

Såfremt kategori 2- og 3-sedler fysisk kan adskilles af maskinen selv eller af en anden maskine til håndtering af pengesedler, eller af særligt uddannet personale, hvis dette er aftalt med den nationale centralbank, kan kategori 3-sedlerne overgives sammen med kategori 4b-sedlerne til den nationale centralbank. I dette tilfælde finder tidsrammen for overgivelse af kategori 2-sedler til den kompetente nationale myndighed og de blandede kategori 3- og 4b-sedler til den nationale centralbank stadig anvendelse som specificeret i tabellen.

Særlige klassificerings- og sorteringsregler gældende for visse personalebetjente maskiner

1. Seddelkontrolmaskiner klassificerer og udfører en fysisk sortering af eurosedler i kategori 1, 2 og 3 i en eller flere outputbakker og eurosedler i kategori 4a og 4b i to separate outputbakker, som fastlagt i bilag IIb, hvortil der skal være mindst tre outputbakker, for at operatørens mellemkomst ikke er påkrævet.

2. Seddelkontrolmaskiner med kun to outputbakker kan dog anvendes til at klassificere og sortere eurosedler, hvis følgende krav er opfyldt:

a) 

Ægtheds- og kvalitetskontrol udføres i samme arbejdsgang. I denne arbejdsgang skal alle kategori 4a-sedler sorteres fra og anbringes i en stationær outputbakke, mens eurosedler i de øvrige kategorier skal sorteres fra og anbringes i en separat stationær outputbakke, som ikke er i nogen fysisk kontakt med kategori 4a-sedler.

b) 

Hvis en kategori 1-, 2- eller 3-seddel identificeres i den anden outputbakke, skal operatøren køre eurosedlen/eurosedlerne fra den anden outputbakke igennem maskinen igen. I denne anden arbejdsgang skal kategori 1-, 2- og 3-sedler adskilles fra kategori 4b-sedler, ved at førstnævnte sorteres fra og anbringes i en særlig outputbakke og behandles som anført i tabellen ovenfor. Da maskinen ikke fysisk kan adskille og anbringe kategori 1-, 2- og 3-sedler i forskellige outputbakker, skal de alle betragtes og behandles som kategori 2-sedler.

3. Ægthedskontrolmaskiner klassificerer og udfører en fysisk sortering af eurosedler i kategori 1, 2 og 3 i en outputbakke og eurosedler i kategori 4a og 4b i en anden outputbakke, hvortil der skal være mindst to outputbakker, for at operatørens mellemkomst ikke er påkrævet.

4. Ægthedskontrolmaskiner med kun én outputbakke kan dog anvendes til at klassificere og sortere eurosedler, hvis følgende krav er opfyldt:

a) 

Hver gang en kategori 1-, 2- eller 3-seddel kontrolleres, skal maskinen straks standse kontrollen og anbringe den pågældende euroseddel på en måde, så der ikke er nogen fysisk kontakt med eurosedler, der er klassificeret som ægte.

b) 

Resultatet af ægthedskontrollen skal vises på et display for hver enkelt euroseddel tilhørende kategori 1, 2 eller 3. Da maskinen ikke fysisk kan adskille og anbringe kategori 1-, 2- og 3-sedler i forskellige outputbakker, skal de alle betragtes og behandles som kategori 2-sedler.

c) 

Maskinen skal kontrollere, om der er tale om en kategori 1-, 2- eller 3-seddel, når kontrollen standser, og kontrollen kan først genoptages, efter at kategori 1-, 2- eller 3-sedlen fysisk er blevet fjernet af operatøren.

d) 

For hver gang kontrollen standser, må operatøren ikke have adgang til mere end én kategori 1-, 2- eller 3-seddel.




BILAG III

▼B

MINIMUMSSTANDARDER FOR MANUEL KONTROL AF EUROSEDLERS KVALITET

I dette bilag fastlægges minimumsstandarder for uddannet personales manuelle kontrol af eurosedlers kvalitet.

I forbindelse med kontrollen af sedlernes kvalitet er eurosedler med en defekt som angivet i nedenstående tabel eller med en tydelig defekt i et af de synlige sikkerhedselementer kassabel. Om muligt kan defekten dog udbedres på foldede eurosedler og eurosedler med foldede hjørner ved at rette folden ud. Kvalitetskontrollen udføres med visuel undersøgelse af hver enkelt euroseddel og kræver ikke brug af redskaber.



Liste over sorteringskriterier ved manuel kvalitetskontrol

Egenskab

Beskrivelse

1.

Snavs

Snavs, der er synligt fordelt over hele eurosedlen

2.

Plet

Snavs, der er synligt koncentreret på ét område

3.

Graffiti

Synlige tegninger eller bogstaver, som er skrevet eller på anden vis markeret på eurosedlen

4.

Manglende farve

Der er en synlig mangel på farve på en del af eller hele eurosedlen, f.eks. hvis den er blevet vasket

5.

Revne

Euroseddel med mindst en revne ved kanten

6.

Hul

Euroseddel med mindst et synligt hul

7.

Ødelagt seddel

Euroseddel, der mangler en eller flere dele langs mindst én af kanterne (i modsætning til huller), f.eks. et manglende hjørne.

8.

Repareret seddel

Dele af en eller flere eurosedler, der er sat sammen med tape, lim eller på anden vis

9.

Krøllet seddel

Euroseddel med flere, vilkårlige folder hen over sedlen, som i væsentlig grad påvirker dens udseende

10.

Blød seddel

Euroseddel med en strukturel nedbrydning, som medfører en markant mangel på stivhed

11.

Foldet euroseddel

Euroseddel, som er foldet, herunder en euroseddel, som ikke kan rettes ud

12.

Foldet hjørne

Euroseddel med mindst et tydeligt foldet hjørne

▼M2




BILAG IV

DATAINDSAMLING FRA KONTANTHÅNDTERENDE VIRKSOMHEDER

1.    Mål

Indsamlingen af data har til formål at sætte de nationale centralbanker og Den Europæiske Centralbank (ECB) i stand til at overvåge kontanthåndterende virksomheders relevante aktiviteter og følge udviklingen i håndteringen af kontanter.

2.    Overordnede principper

2.1. Data om maskiner til håndtering af pengesedler skal kun indberettes, hvis maskinerne anvendes i henhold til denne afgørelse. Møntudleveringsmaskiner er undtaget fra rapporteringsforpligtelser.

2.2. Kontanthåndterende virksomheder forsyner regelmæssigt den nationale centralbank i deres medlemsstat med følgende oplysninger:

— 
oplysninger om lokaliteter, hvor der håndteres kontanter, som f.eks. filialer, og
— 
oplysninger om maskiner til håndtering af sedler og kontantautomater.

2.3. Desuden forsyner kontanthåndterende virksomheder, der recirkulerer eurosedler ved brug af maskiner til håndtering af pengesedler og kontantautomater, den nationale centralbank i deres medlemsstat med følgende to oplysninger:

— 
oplysninger om omfanget af kontanttransaktioner (antal eurosedler, som er kontrolleret), der involverer maskiner til håndtering af pengesedler og kontantautomater
— 
oplysninger om afsidesliggende filialer af kreditinstitutter med kun få kontanttransaktioner, hvor sorteringen efter kvalitet foregår manuelt.

3.   Datatype og indberetningskrav

3.1. Afhængigt af de indsamlede datas karakter inddeles de i stamdata og operationelle data.

Stamdata

3.2. Stamdata omfatter oplysninger om: a) de enkelte kontanthåndterende virksomheder og deres maskiner til håndtering af pengesedler og kontantautomater, som er i drift, og b) afsidesliggende filialer af kreditinstitutter.

3.3. Stamdata indberettes til den nationale centralbank på datoen for denne afgørelses ikrafttræden og herefter hver sjette måned. Indberetningen skal omfatte de data, som er angivet i formularen i tillæg 1, idet den nationale centralbank dog kan kræve dem indberettet i et andet format.

3.4. En national centralbank kan af kontrolhensyn beslutte at indsamle dataene på lokalt plan, f.eks. i filialer.

3.5. En national centralbank kan pålægge de kontanthåndterende virksomheder at indikere de indskuds-/hæveautomater, der anvendes som henholdsvis kombinerede indskudsautomater eller indskudsautomater, og de kombinerede indskudsautomater, der anvendes som indskudsautomater.

3.6. Indberetningen skal omfatte data om afsidesliggende filialer, som angivet i formularen i tillæg 3, idet den nationale centralbank dog kan kræve dem indberettet i et andet format.

Operationelle data

3.7. Data, der hidrører fra kontanthåndterende virksomheders håndtering og recirkulering af eurosedler, klassificeres som operationelle data.

3.8. En national centralbank kan beslutte at undtage andre økonomiske aktører som omhandlet i artikel 6, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 1338/2001 ( 4 ) fra forpligtelsen til at indberette operationelle data, hvis det antal eurosedler, som de udleverer via kontantautomater, ligger under en grænse fastsat af den nationale centralbank.

3.9. Dataene indberettes hver sjette måned. Dataene indberettes til den nationale centralbank senest to måneder efter den relevante indberetningsperiode, dvs. ultimo februar og ultimo august. Dataene kan indberettes ved brug af formularen i tillæg 2. De nationale centralbanker kan i en overgangsperiode anmode om månedlig indberetning, såfremt dette var deres praksis, inden denne afgørelse trådte i kraft, eller om kvartalsvis indberetning.

3.10. Dataene indberettes af kontanthåndterende virksomheder, som fysisk håndterer eurosedler. Hvis en kontanthåndterende virksomhed har udliciteret kontrollen af eurosedlers ægthed og kvalitet til en anden kontanthåndterende virksomhed, indberettes dataene af den kontanthåndterende virksomhed, der er udpeget i medfør af artikel 3, stk. 2.

3.11. De kontanthåndterende virksomheder indberetter dataene som samlet antal (mængde) på nationalt plan og opdelt efter seddelstørrelse. Underopdeling i seddelserier er ikke påkrævet. Der indberettes separate operationelle data for afsidesliggende filialer af kreditinstitutter.

3.12. En national centralbank kan af kontrolhensyn beslutte at indsamle dataene på lokalt plan, f.eks. i filialer.

3.13. Kontanthåndterende virksomheder, der har udliciteret kontrollen af euro sedlers ægthed og kvalitet til andre kontanthåndterende virksomheder, kan anmodes om at udlevere detaljerede oplysninger om sidstnævnte, herunder om udliciteringsordningerne, til den nationale centralbank.

3.14. Der skal indberettes data om afsidesliggende filialer, som angivet i formularen i tillæg 3, idet den nationale centralbank dog kan kræve dem indberettet i et andet format og kan aftale med de kontanthåndterende virksomheder, at der indberettes mere omfattende data.

4.    Fortrolighed og offentliggørelse af data

4.1. Både stamdata og operationelle data behandles fortroligt.

4.2. De nationale centralbanker og ECB kan beslutte at offentliggøre rapporter eller statistikker, hvor der er anvendt data, som er indberettet ifølge dette bilag. En sådan offentliggørelse vil indeholde aggregerede data, således at ingen data kan henføres til enkelte indberetningsenheder.




Tillæg 1

INDBERETNINGSFORMULAR

Stamdata

Oplysningerne indberettes til:

[den nationale centralbanks navn; kontaktoplysninger til brug ved forespørgsler; adresse]

1.    Oplysninger om den kontanthåndterende virksomhed

Virksomhedens navn:

Hovedsædets adresse:

Postnr.:

By:

Gade:

Virksomhedens art:

— 
Kreditinstitut
— 
Vekselkontor
— 
Pengetransportfirma, som ikke er et betalingsinstitut
— 
(Detail)handlende
— 
Kasino
— 
Andet, herunder betalingsinstitutter, som ikke tilhører nogen af ovenstående kategorier (specificeres)

Kontaktpersoner:

Navne:

Tlf.

Fax

E-mail:

Udliciteret af (hvis relevant)

Navn:

Adresse:

Postnr.:

By:

2.    Kundebetjente automater



Kategori

Identifikationsnummer (1)

Fabrikant (1)

Maskinens navn (1)

Identifikation (1)

(detekteringssystem/ software-versioner)

Antal i drift i alt

CIM

 

 

 

 

 

CRM

 

 

 

 

 

CCM

 

 

 

 

 

COM

 

 

 

 

 

(1)   Disse rubrikker udfyldes, så de følger de tilsvarende rubrikker på ECB's websted.

3.    Personalebetjente maskiner



Kategori

Identifikationsnummer (1)

Fabrikant (1)

Maskinens navn (1)

Identifikation (1)

(detekteringssystem/ software-versioner)

Antal i drift i alt

BPM

 

 

 

 

 

BAM

 

 

 

 

 

TARM

 

 

 

 

 

TAM

 

 

 

 

 

(1)   Disse rubrikker udfyldes, så de følger de tilsvarende rubrikker på ECB's websted.

4.    Kontantautomater, der ikke er omfattet af ovenstående tabel over kundebetjente automater



 

Antal i drift i alt

ATM

 

SCoT

 

Andre

 




Tillæg 2

INDBERETNINGSFORMULAR

Operationelle data

1.    Oplysninger om den kontanthåndterende virksomhed



Virksomhedens navn

 

Indberetningsperiode

 

2.    Data

De følgende dataposter skal samles på nationalt eller regionalt plan ifølge den nationale centralbanks afgørelse — eksklusive afsidesliggende filialer.



 

Antal kontrollerede eurosedler i alt

Eurosedler frasorteret som kassable

Eurosedler recirkuleret

5 EUR

 

 

 

10 EUR

 

 

 

20 EUR

 

 

 

50 EUR

 

 

 

100 EUR

 

 

 

200 EUR

 

 

 

500 EUR

 

 

 

I den ovenstående tabel skal kolonnen med overskriften »Antal kontrollerede eurosedler i alt« indeholde det samlede antal sedler, hvis ægthed og kvalitet er blevet kontrolleret på maskiner til seddelhåndtering, dvs. indskuds-/hæveautomater, hæveautomater, indskuds-/hæveautomater betjent af kasserere og seddelkontrolmaskiner og kombinerede indskudsautomater med valgfri kvalitetskontrol. Følgende sedler er ikke omfattet af disse data: a) sedler, der kontrolleres manuelt for ægthed og kvalitet, dvs. »over-the-counter«-transaktioner eller »backoffice«-transaktioner b) sedler, der er kontrolleret for ægthed men ikke kvalitet på maskiner til håndtering af pengesedler, dvs. sedler, der er kontrolleret for ægthed på indskudsautomater, kombinerede indskudsautomater (uden valgri kvalitetskontrol), automater betjent af kasserere og ægthedskontrolmaskiner.

Kolonnen med overskriften »Eurosedler frasorteret som kassable« er en undergruppe af det samlede antal kontrollerede eurosedler og skal indeholde det antal sedler, der af maskinerne er klassificeret som ægte, men kassable (dvs. kategori 4b). Denne datapost henviser til indskuds-/hæveautomater, hæveautomater, indskuds-/hæveautomater betjent af kasserere og seddelkontrolmaskiner og kombinerede indskuds-/hæveautomater med valgfri kvalitetskontrol.

Kolonne med overskriften »Eurosedler recirkuleret« er en undergruppe af det samlede antal kontrollere eurosedler og:

a) 

skal for indskuds-/hæveautomater, hæveautomater og indskuds-/hæveautomater betjent af kasserere indeholde det antal sedler, der af maskinerne er klassificeret som ægte og i god stand (dvs. kategori 4a) og distribueres til kunder som forudsat i maskinernes statistik

b) 

skal for seddelkontrolmaskiner og kombinerede indskudsautomater med valgfri kontrol af ægthed indeholde det antal sedler, der af maskinerne er klassificeret som ægte og i god stand (dvs. kategori 4a), og som ikke er returneret til den nationale centralbank, men beholdt med henblik på at recirkulere sedlerne i kontantomløbet.



Antal eurosedler, der er distribueret via kundebetjente maskiner og kontantautomater

 

Hvis en national centralbank anvender undtagelsen for afsidesliggende filialer, som fastlagt i artikel 7, er disse data obligatoriske for kreditinstitutterne i den pågældende medlemsstat. Kreditinstitutterne skal forhøre sig hos deres nationale centralbank, om disse data skal indberettes.




Tillæg 3

AFSIDESLIGGENDE FILIALER AF KREDITINSTITUTTER

Disse oplysninger indberettes kun af kreditinstitutter, der har afsidesliggende filialer som omhandlet i artikel 7, stk. 1.

1. Oplysninger om kreditinstituttet



Kreditinstituttets navn

 

Indberetningsperiode

 

2. Data



Den afsidesliggende filials navn

Adresse

Antal eurosedler, der er distribueret via kundebetjente maskiner og kontantautomater

 

 

 



( 1 ) EUT L 177 af 30.6.2006, s. 1.

( 2 ) Den Europæiske Centralbanks afgørelse ECB/2013/10 af 19. april 2013 om pålydende værdi, specifikationer, gengivelse, ombytning og inddragelse af eurosedler (EUT L 118 af 30.4.2013, s. 37).

( 3 ) www.ecb.europa.eu.

( 4 ) Rådets forordning (EF) nr. 1338/2001 af 28. juni 2001 om fastlæggelse af de foranstaltninger, der er nødvendige for at beskytte euroen mod falskmøntneri (EUT L 181 af 4.7.2001, s. 6).

Op