EUR-Lex Adgang til EU-lovgivningen

Tilbage til forsiden

Dette dokument er et uddrag fra EUR-Lex

Dokument 32016D0036(01)

Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2016/2248 af 3. november 2016 om fordelingen af de monetære indtægter til de nationale centralbanker i de medlemsstater, der har euroen som valuta (omarbejdning) (ECB/2016/36)

EUT L 347 af 20.12.2016, s. 26–36 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Dokumentets juridiske status I kraft: Denne retsakt er ændret. Nuværende konsoliderede version: 31/12/2020

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2016/2248/oj

20.12.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 347/26


DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE (EU) 2016/2248

af 3. november 2016

om fordelingen af de monetære indtægter til de nationale centralbanker i de medlemsstater, der har euroen som valuta (ECB/2016/36)

(omarbejdning)

STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, særlig artikel 32, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den Europæiske Centralbanks afgørelse ECB/2010/23 (1) har flere gange undergået betydelige ændringer (2). Da der skal foretages yderligere ændringer, bør afgørelsen omarbejdes af hensyn til klarhed.

(2)

I henhold til artikel 32.1 i statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank (herefter »ESCB-statutten«) er monetære indtægter de indtægter, som tilfalder de nationale centralbanker i forbindelse med udførelsen af de pengepolitiske opgaver. I henhold til ESCB-statuttens artikel 32.2 er størrelsen af den enkelte nationale centralbanks monetære indtægter identisk med den årlige indtægt, som den har af de aktiver, den besidder som modværdi for seddelomløbet samt for forpligtelserne i forbindelse med kreditinstitutternes indlån. Disse aktiver øremærkes af de nationale centralbanker i overensstemmelse med de retningslinjer, som Styrelsesrådet fastsætter. De nationale centralbanker skal øremærke de aktiver, der er et led i udførelsen af de pengepolitiske opgaver, som aktiver, de besidder som modværdi for seddelomløbet samt for forpligtelserne i forbindelse med kreditinstitutternes indlån. I henhold til ESCB-statuttens artikel 32.4 reduceres den enkelte nationale centralbanks monetære indtægter med et beløb svarende til påløbne, betalte eller modtagne renter på de passiver, der indgår i passivgrundlaget.

(3)

I henhold til ESCB-statuttens artikel 32.5 fordeles summen af de nationale centralbankers monetære indtægter mellem dem indbyrdes i forhold til deres indbetalte andel af Den Europæiske Centralbanks (ECB) kapital.

(4)

I henhold til ESCB-statuttens artikel 32.6 og 32.7 har Styrelsesrådet hjemmel til at fastsætte retningslinjer for ECB's udligning og betaling vedrørende saldi, der hidrører fra fordelingen af de monetære indtægter, og til at træffe alle andre foranstaltninger, der er nødvendige for anvendelsen af artikel 32.

(5)

I henhold til artikel 10 i Rådets forordning (EF) nr. 974/98 (3) sætter ECB og de nationale centralbanker eurosedler i omløb. I henhold til artikel 15 i denne forordning vedbliver pengesedler denomineret i en national valutaenhed med at være lovlige betalingsmidler inden for deres respektive territoriale grænser i højst 6 måneder efter den pågældende indførelse af eurosedler og -mønter. Året for indførelse af eurosedler og -mønter må således betragtes som et særligt år, idet pengesedler i nationale valutaenheder, som er i omløb, fortsat kan udgøre en betydelig andel af de pengesedler, som er i omløb.

(6)

I henhold til artikel 15, stk. 1, i retningslinje ECB/2006/9 (4) debiteres eurosedler, som er forhåndsudsendt til godkendte modparter, disse modparters konto hos den nationale centralbank til pålydende værdi i overensstemmelse med følgende »lineære debiteringsmodel«. Det samlede beløb af forhåndsudsendte eurosedler debiteres i tre lige store dele på afviklingsdagen for Eurosystemets første, fjerde og femte primære markedsoperationer efter datoen for indførelse af euroen. Beregningen af de monetære indtægter for året for indførelse af eurosedler og -mønter skal tage hensyn til denne »lineære debiteringsmodel«.

(7)

Denne afgørelse er knyttet til afgørelse ECB/2010/29 (5), hvori det fastsættes, at ECB og de nationale centralbanker udsteder eurosedler. Afgørelse ECB/2010/29 fastsætter fordelingen af eurosedler i omløb blandt de nationale centralbanker i forhold til deres indbetalte andel af ECB's kapital. Desuden tildeles ECB 8 procent af det samlede beløb af eurosedler i omløb. Fordelingen af eurosedler blandt Eurosystemets medlemmer indebærer, at der opstår saldi inden for Eurosystemet. Forrentningen af disse Eurosystem-interne saldi for euroseddelomløbet har direkte betydning for indtægterne for de enkelte medlemmer af Eurosystemet og bør derfor reguleres i denne afgørelse. De indtægter, som tilfalder ECB ved forrentning af dens Eurosystem-interne tilgodehavender hos de nationale centralbanker, svarende til dens andel af euroseddelomløbet, bør principielt fordeles til de nationale centralbanker i overensstemmelse med afgørelse ECB/2014/57 (6) i forhold til deres andel i kapitalindskudsnøglen i det regnskabsår, hvor indtægten tilflyder.

(8)

Forrentningen af Eurosystem-interne nettosaldi for tilgodehavender og forpligtelser med hensyn til euroseddelomløbet bør foretages på grundlag af et objektivt kriterium, som definerer prisen på penge. Renten på de primære markedsoperationer, som anvendes af Eurosystemet i dets auktioner i de primære markedsoperationer, anses i denne sammenhæng for hensigtsmæssig.

(9)

Ved beregningen af de nationale centralbankers monetære indtægter i henhold til ESCB-statuttens artikel 32.2 bør Eurosystem-interne nettoforpligtelser vedrørende euroseddelomløbet medtages i passivgrundlaget, da de svarer til seddelomløbet. Betaling af renter på Eurosystem-interne saldi for euroseddelomløbet vil derfor give anledning til en fordeling af betydelige beløb af Eurosystemets monetære indtægter blandt de nationale centralbanker i forhold til deres indbetalte andel af ECB's kapital. Disse Eurosystem-interne saldi bør justeres, således at de nationale centralbankers balancer og resultatopgørelser kan tilpasses gradvist. Justeringerne bør baseres på værdien af de pengesedler, som den enkelte nationale centralbank har i omløb i en periode forud for indførelsen af eurosedler. Disse justeringer bør anvendes på årsbasis i henhold til en fast formel i en periode på ikke over 5 år derefter.

(10)

Justeringerne af de Eurosystem-interne saldi for euroseddelomløbet er beregnet med henblik på at yde kompensation for alle væsentlige ændringer i de nationale centralbankers indkomstpositioner, der er en følge af indførelsen af eurosedler og den efterfølgende fordeling af monetære indtægter.

(11)

De generelle regler, der er fastsat i ESCB-statuttens artikel 32, gælder også for indtægter, som følger af afskrivning på eurosedler, der er taget ud af omløb.

(12)

Ifølge ESCB-statuttens artikel 32.5 fordeles summen af de nationale centralbankers monetære indtægter mellem dem indbyrdes i forhold til deres indbetalte andel af ECB's kapital. I henhold til ESCB-statuttens artikel 32.7 har Styrelsesrådet kompetence til at træffe alle andre foranstaltninger, der er nødvendige for anvendelsen af artikel 32. Denne kompetence omfatter kompetencen til at tage højde for andre faktorer i forbindelse med beslutninger, der vedrører fordelingen af indtægter, som følger af afskrivning på eurosedler, som er taget ud af omløb. I denne sammenhæng kræver principperne om ligebehandling og rimelighed, at der tages hensyn til den periode, hvor de inddragne eurosedler blev udstedt. Fordelingsnøglen for disse specifikke indtægter skal derfor afspejle både den relevante andel af ECB's kapital og varigheden af udstedelsesperioden.

(13)

Inddragelse af eurosedler skal reguleres i særlige afgørelser, der vedtages i medfør af artikel 5 i beslutning ECB/2003/4 (7).

(14)

Opkøb i henhold til afgørelse ECB/2009/16 (8), afgørelse ECB/2011/17 (9) og Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2015/774 (ECB/2015/10) (10), som henviser til opkøb af gældsinstrumenter udstedt af statslige, regionale og lokale myndigheder samt godkendte agencies og gældsinstrumenter af samme type udstedt af offentlige ikke-finansielle selskaber, anses for at generere indtægt til referencerenten —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Definitioner

I denne afgørelse forstås ved:

a)   »national centralbank«: den nationale centralbank i en medlemsstat, der har euroen som valuta

b)   »kreditinstitut«: enten a) et kreditinstitut som defineret i artikel 4, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 (11), der er underlagt tilsyn af en kompetent myndighed, eller b) et andet kreditinstitut som defineret i artikel 123, stk. 2, i traktaten, som er underlagt kontrol efter normer, der kan sidestilles med tilsyn af en kompetent myndighed

c)   »passivgrundlag«: summen af de særligt angivne passiver i de nationale centralbankers balance som nærmere specificeret i bilag I

d)   »dato for indførelse af eurosedler og -mønter«: den dato, hvor eurosedler og -mønter bliver lovligt betalingsmiddel i en medlemsstat, som har euroen som valuta

e)   »året for indførelse af eurosedler og -mønter«: en 12-måneders periode, som begynder på datoen for indførelse af eurosedler og -mønter

f)   »Eurosystem-interne saldi for euroseddelomløbet«: tilgodehavender og forpligtelser, som opstår mellem en national centralbank og ECB og mellem en national centralbank og de øvrige nationale centralbanker som følge af anvendelsen af artikel 4 i afgørelse ECB/2010/29

g)   »kapitalindskudsnøgle«: de nationale centralbankers andel, udtrykt i procent, af den i ECB indskudte kapital, som fås ved på de nationale centralbanker at anvende de vægte, som er omhandlet i ESCB-statuttens artikel 29.1, og som er gældende for det relevante regnskabsår

h)   »inddragne eurosedler«: en euroseddeltype eller -serie, som ved Styrelsesrådets beslutning er inddraget fra omløb i medfør af artikel 5 i beslutning ECB/2003/4

i)   »udstedelsesperiode«: i forbindelse med euroseddeltyper eller -serier: den periode, som begynder med den dato, hvor den første udstedelse af en euroseddel af den pågældende type eller serie er bogført i passivgrundlaget, og som slutter med den dato, hvor den sidste udstedelse af en euroseddel af denne type eller serie er bogført i passivgrundlaget

j)   »referencerente«: den senest foreliggende marginale rentesats, som anvendes af Eurosystemet i forbindelse med auktioner i de primære markedsoperationer i henhold til artikel 6 i retningslinje (EU) 2015/510 (ECB/2014/60) (12). I tilfælde, hvor flere primære markedsoperationer afvikles samme dag, anvendes et simpelt gennemsnit af de marginale renter af parallelt udførte operationer

k)   »aktiver som kan øremærkes«: aktivbeløb opført som modværdi til passivgrundlaget på de nationale centralbankers balance som specificeret i overensstemmelse med bilag II

l)   »referenceperiode«: en periode på 24 måneder, som begynder 30 måneder før datoen for indførelse af eurosedler og -mønter

m)   »daglige referencekurs«: den daglige referencekurs, som er baseret på den normale daglige koncertationsprocedure mellem centralbankerne inden for og uden for Det Europæiske System af Centralbanker, som normalt finder sted kl.14.15 centraleuropæisk tid (13)

n)   »afskrive«: at fjerne inddragne eurosedler fra balanceposten »seddelomløbet«

o)   »udstedelsesnøgle«: den gennemsnitlige kapitalindskudsnøgle i udstedelsesperioden for den inddragne type eller serie af eurosedler

p)   »harmoniseret balance« (HB): den harmoniserede balance som angivet i bilag VIII til Den Europæiske Centralbanks retningslinje (EU) 2016/2249 (ECB/2016/34) (14).

Artikel 2

Eurosystem-interne saldi for euroseddelomløbet

1.   Eurosystem-interne saldi for euroseddelomløbet beregnes månedligt og bogføres i ECB's og de nationale centralbankers regnskaber den første bankdag i måneden med valørdato den sidste bankdag i den foregående måned.

Når en medlemsstat indfører euroen, bogføres beregningen af Eurosystem-interne saldi for euroseddelomløbet i ECB's og de nationale centralbankers regnskaber med valørdato på dagen for indførelsen af eurosedler og -mønter.

De Eurosystem-interne saldi for euroseddelomløbet beregnes for perioden fra 1. til 31. januar i det første år, med virkning fra hvilket de enkelte justeringer hvert femte år i henhold til ESCB-statuttens artikel 29.3 finder anvendelse, på grundlag af den justerede kapitalindskudsnøgle, som er anvendt på det samlede euroseddelomløb den 31. december i det foregående år.

2.   Eurosystem-interne saldi for euroseddelomløbet, herunder sådanne som er et resultat af anvendelsen af artikel 4, forrentes med referencerenten.

3.   Den i stk. 2 nævnte rentebetaling afvikles kvartalsvist ved betalinger gennem TARGET2.

Artikel 3

Metode til beregning af de monetære indtægter

1.   Størrelsen af den enkelte nationale centralbanks monetære indtægter fastsættes ved beregning af den faktiske indtægt, som hidrører fra de bogførte aktiver, der kan øremærkes. Som undtagelse hertil:

a)

anses guld ikke for at skabe indtægt

b)

anses følgende for at skabe monetære indtægter til referencerenten:

i)

værdipapirer, der besiddes til pengepolitiske formål i henhold til afgørelse ECB/2009/16

ii)

værdipapirer, der besiddes til pengepolitiske formål i henhold til afgørelse ECB/2011/17

iii)

gældsinstrumenter udstedt af statslige, regionale og lokale myndigheder samt godkendte agencies og gældsinstrumenter af samme type udstedt af offentlige ikke-finansielle selskaber, der besiddes til pengepolitiske formål i henhold til afgørelse (EU) 2015/774 (ECB/2015/10).

2.   Hvis en national centralbanks aktiver, som kan øremærkes, er større eller mindre end værdien af dens passivgrundlag, udlignes forskellen ved at anvende referencerenten på værdien af forskellen.

Artikel 4

Justeringer af Eurosystem-interne saldi

1.   Til brug for beregningen af monetære indtægter justeres hver nationale centralbanks Eurosystem-interne saldi for euroseddelomløbet med et udligningsbeløb, som beregnes på grundlag af følgende formel:

 

C = (K – A) × S

hvor:

C

er udligningsbeløbet

K

er det eurobeløb, som fremkommer for den enkelte nationale centralbank ved at anvende kapitalindskudsnøglen på gennemsnitsbeløbsværdien af pengesedler i omløb i referenceperioden, idet beløbet af pengesedler i omløb denomineret i den nationale valuta i den medlemsstat, som indfører euroen, omregnes til euro til den daglige referencekurs i referenceperioden

A

er den gennemsnitlige beløbsværdi i euro for hver nationale centralbank for pengesedler i omløb i referenceperioden, omregnet til euro til den daglige referencekurs i referenceperioden

S

er følgende koefficient for hvert regnskabsår, begyndende på datoen for indførelse af euro:

Regnskabsår

Koefficient

År for overgang til eurosedler og -mønter

1

År for overgang til eurosedler og -mønter plus 1 år

0,8606735

År for overgang til eurosedler og -mønter plus 2 år

0,7013472

År for overgang til eurosedler og -mønter plus 3 år

0,5334835

År for overgang til eurosedler og -mønter plus 4 år

0,3598237

År for overgang til eurosedler og -mønter plus 5 år

0,1817225

2.   Summen af alle nationale centralbankers udligningsbeløb skal være nul.

3.   Der beregnes udligningsbeløb, hver gang en medlemsstat indfører euroen, eller ECB's kapitalindskudsnøgle ændres.

4.   Når en national centralbank indtræder i Eurosystemet, fordeles dens udligningsbeløb til de øvrige nationale centralbanker i forhold til de øvrige nationale centralbankers respektive andel i kapitalindskudsnøglen med omvendt tegn (+/–), og tillægges eventuelle udligningsbeløb, som allerede består for de øvrige nationale centralbanker.

5.   Udligningsbeløbene og regnskabsposterne, som modsvarer disse udligningsbeløb, bogføres på særlige Eurosystem-interne konti i de enkelte nationale centralbankers regnskab med valørdato på dagen for indførelse af eurosedler og -mønter og samme valørdato i hvert efterfølgende år i tilpasningsperioden. Regnskabsposterne, som modsvarer udligningsbeløbene, forrentes ikke.

6.   I særlige situationer i forbindelse med ændringer i mønstrene for pengesedler i omløb, som angivet i bilag III, foretages uanset bestemmelsen i stk. 1 en justering af den enkelte nationale centralbanks Eurosystem-interne saldi for euroseddelomløbet, som angivet i bilagets bestemmelser.

7.   Tilpasningerne af Eurosystem-interne saldi i henhold til denne artikel ophører med virkning fra første dag i det 6. år efter det pågældende år for indførelse af eurosedler og -mønter.

Artikel 5

Beregning og fordeling af de monetære indtægter

1.   Beregningen af de enkelte nationale centralbankers monetære indtægter foretages dagligt af ECB. Beregningen sker på grundlag af regnskabsoplysninger, som de nationale centralbanker har indberettet til ECB. ECB underretter hvert kvartal de nationale centralbanker om størrelsen af de akkumulerede beløb.

2.   De enkelte nationale centralbankers monetære indtægter justeres med et beløb svarende til påløbne, betalte eller modtagne renter på de passiver, der indgår i passivgrundlaget, og i overensstemmelse med Styrelsesrådets beslutninger truffet i medfør af ESCB-statuttens artikel 32.4, andet led.

3.   Fordelingen af summen af de enkelte nationale centralbankers monetære indtægter i forhold til kapitalindskudsnøglen foretages ved udgangen af hvert regnskabsår.

Artikel 6

Opgørelse og fordeling af indtægter som følge af afskrivning på eurosedler

1.   Inddragne eurosedler forbliver en del af passivgrundlaget, indtil de er ombyttet eller afskrevet, afhængigt af, hvad der forekommer først.

2.   Styrelsesrådet kan beslutte at afskrive inddragne eurosedler og skal i givet fald angive afskrivningsdatoen og det samlede beløb for den hensættelse, der skal foretages for så vidt angår de inddragne eurosedler, som endnu forventes ombyttet.

3.   Inddragne eurosedler afskrives som følger:

a)

På afskrivningsdatoen nedsættes balanceposten »seddelomløbet« i ECB's og de nationale centralbankers balancer med det samlede beløb af inddragne eurosedler, som stadig er i omløb. Til brug herfor justeres de faktiske beløb af inddragne eurosedler, som var sat i omløb, i forhold til deres pro-rata beløb, som beregnes i overensstemmelse med udstedelsesnøglen, og forskellene fordeles mellem ECB og de nationale centralbanker.

b)

Det justerede beløb af inddragne eurosedler afskrives på balanceposten »seddelomløbet« over de nationale centralbankers resultatopgørelse.

c)

De enkelte nationale centralbanker skal oprette en hensættelse til inddragne eurosedler, som endnu forventes ombyttet. Denne hensættelse skal svare til den pågældende nationale centralbanks andel af det samlede beløb for hensættelsen, som beregnes på grundlag af udstedelsesnøglen.

4.   Inddragne eurosedler, som ombyttes efter afskrivningsdatoen, bogføres hos den nationale centralbank, som har modtaget dem. Tilgangen af inddragne eurosedler skal omfordeles blandt de nationale centralbanker mindst én gang årligt ved anvendelse af udstedelsesnøglen, og forskellene skal afregnes mellem dem. De nationale centralbanker skal hensætte pro-rata beløbet på hensættelsen eller, i det tilfælde at tilgangen overstiger hensættelsen, bogføre en tilsvarende udgift i resultatopgørelsen.

5.   Styrelsesrådet vurderer årligt det samlede beløb for hensættelsen.

Artikel 7

Ophævelse

1.   Afgørelse ECB/2010/23 ophæves hermed.

2.   Henvisninger til den ophævede afgørelse skal forstås som henvisninger til denne afgørelse.

Artikel 8

Ikrafttrædelse

Denne afgørelse træder i kraft den 31. december 2016.

Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 3. november 2016.

Mario DRAGHI

Formand for ECB


(1)  Den Europæiske Centralbanks afgørelse ECB/2010/23 af 25. november 2010 om fordelingen af de monetære indtægter til de nationale centralbanker i de medlemsstater, der har euroen som valuta (EUT L 35 af 9.2.2011, s. 17).

(2)  Jf. bilag IV.

(3)  Rådets forordning (EF) nr. 974/98 af 3. maj 1998 om indførelse af euroen (EFT L 139 af 11.5.1998, s. 1).

(4)  Den Europæiske Centralbanks retningslinje ECB/2006/9 af 14. juli 2006 om visse forberedelser til overgangen til eurosedler og -mønter og om forhåndsudsendelse og forhåndsvideresendelse af eurosedler og -mønter uden for euroområdet (EUT L 207 af 28.7.2006, s. 39).

(5)  Den Europæiske Centralbanks afgørelse ECB/2010/29 af 13. december 2010 om udstedelse af eurosedler (EUT L 35 af 9.2.2011, s. 26).

(6)  Den Europæiske Centralbanks afgørelse ECB/2014/57 af 15. december 2014 om foreløbig fordeling af Den Europæiske Centralbanks indtægter (EUT L 53 af 25.2.2015, s. 24).

(7)  Den Europæiske Centralbanks beslutning ECB/2003/4 af 20. marts 2003 om pålydende værdi, specifikationer, gengivelse, ombytning og inddragelse af eurosedler (EUT L 78 af 25.3.2003, s. 16).

(8)  Den Europæiske Centralbanks afgørelse ECB/2009/16 af 2. juli 2009 om køb af særligt dækkede obligationer (EUT L 175 af 4.7.2009, s. 18).

(9)  Den Europæiske Centralbanks afgørelse ECB/2011/17 af 3. november 2011 om indførelse af det andet program vedrørende køb af særligt dækkede obligationer (EUT L 297 af 16.11.2011, s. 70).

(10)  Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2015/774 af 4. marts 2015 om et program til opkøb af den offentlige sektors aktiver på det sekundære marked (ECB/2015/10) (EUT L 121 af 14.5.2015, s. 20).

(11)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1). (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1).

(12)  Den Europæiske Centralbanks retningslinje (EU) 2015/510 af 19. december 2014 om gennemførelsen af Eurosystemets pengepolitiske ramme (retningslinjen om dokumentationsgrundlaget) (ECB/2014/60) (EUT L 91 af 2.4.2015, s. 3).

(13)  Central European Time tager højde for ændring til centraleuropæisk sommertid.

(14)  Den Europæiske Centralbanks retningslinje (EU) 2016/2249 af 3. november 2016 om den retlige ramme for bogføring og regnskabsrapportering i Det Europæiske System af Centralbanker (ECB/2016/34) (se side 37 i denne EUT).


BILAG I

PASSIVGRUNDLAGETS SAMMENSÆTNING

A.

Passivgrundlaget omfatter udelukkende:

1.

Sedler i omløb

I dette bilag gælder det i året for indførelse af eurosedler og -mønter for hver nationale centralbank, der indtræder i Eurosystemet, at »seddelomløbet«:

a)

omfatter pengesedler udstedt af den nationale centralbank og denomineret i dens nationale valutaenhed, og

b)

skal fratrækkes værdien af ikke-forrentede lån i forbindelse med forhåndsudsendte eurosedler, som endnu ikke er debiteret (indgår i aktivpost 6 i den harmoniserede balance (HB)).

Efter året for indførelse af eurosedler og -mønter skal »seddelomløb« for alle nationale centralbanker forstås som sedler denomineret i euro, undtagen alle andre pengesedler.

Hvis datoen for indførelse af eurosedler og -mønter falder på en dag, hvor TARGET2 er lukket, udgør en national centralbanks passiv, der opstår som følge af, at eurosedler, der er forhåndsudsendt i henhold til retningslinje ECB/2006/9, og som er indgået i seddelomløbet inden datoen for indførelse af eurosedler og -mønter, en del af passivgrundlaget (indeholdt i korrespondentkonti under passivpost 10.4 i HB), indtil passivet bliver en del af de Eurosystem-interne passiver hidrørende fra TARGET2-transaktioner.

2.

Forpligtelser i euro over for kreditinstitutter i euroområdet i forbindelse med pengepolitiske operationer, herunder en eller flere af følgende poster:

a)

anfordringskonti, herunder mindstereserver i henhold til ESCB-statuttens artikel 19.1 (passivpost 2.1 i HB)

b)

indlån inden for rammerne af Eurosystemets indlånsfacilitet (passivpost 2.2 i HB)

c)

tidsindskud (passivpost 2.3 i HB)

d)

forpligtelser som følge af finjusterende tilbageførselstransaktioner (passivpost 2.4 i HB)

e)

indlån i forbindelse med marginbetalinger (passivpost 2.5 i HB).

3.

Indlånsforpligtelser over for misligholdende Eurosystem-modparter, som er blevet omklassificeret fra passivpost 2.1 i HB.

4.

De nationale centralbankers Eurosystem-interne forpligtelser i forbindelse med udstedte ECB-gældsbeviser i henhold til artikel 13 i retningslinje (EU) 2015/510 (ECB/2014/60) (passivpost 10.2 i HB).

5.

Eurosystem-interne nettoforpligtelser vedrørende euroseddelomløbet, herunder forpligtelser som følge af anvendelse af artikel 4 (del af passivpost 10.3 i HB).

6.

Eurosystem-interne nettopassiver hidrørende fra TARGET2-transaktioner, forrentet med referencerenten (del af passivpost 10.4 i HB).

7.

Påløbne renter bogført ultimo kvartalet af hver nationale centralbank for de pengepolitiske passiver, der har en løbetid på mindst et år (del af passivpost 12.2 i HB).

8.

Forpligtelser i forhold til ECB, som er sikkerhed for et tilgodehavende, der vedrører swapaftaler mellem ECB og en centralbank uden for Eurosystemet, som udgør en nettoindtægt for Eurosystemet (en del af de ikke-balanceførte passiver).

B.

Størrelsen af hver nationale centralbanks passivgrundlag beregnes i overensstemmelse med de harmoniserede regnskabsprincipper og -regler, som er fastsat i retningslinje (EU) 2016/2249 (ECB/2016/34).


BILAG II

AKTIVER, SOM KAN ØREMÆRKES

A.

Aktiver, som kan øremærkes, omfatter udelukkende:

1.

Udlån i euro til kreditinstitutter i euroområdet i forbindelse med pengepolitiske operationer denomineret i euro (aktivpost 5 i den harmoniserede balance (HB)).

2.

Værdipapirer, der besiddes til pengepolitiske formål (del af aktivpost 7.1 i HB).

3.

Eurosystem-interne tilgodehavender, svarende til overførslen af valutareserver til ECB bortset fra guld i henhold til ESCB-statuttens artikel 30 (del af aktivpost 9.2 i HB).

4.

Eurosystem-interne nettotilgodehavender vedrørende euroseddelomløbet, herunder tilgodehavender som følge af anvendelse af artikel 4 (del af aktivpost 9.4 i HB).

5.

Eurosystem-interne nettotilgodehavender hidrørende fra TARGET2-transaktioner, forrentet med referencerenten (del af aktivpost 9.5 i HB).

6.

Guld, herunder tilgodehavender vedrørende guld overført til ECB, i en størrelsesorden, der giver den enkelte nationale centralbank mulighed for at øremærke en del af sit guld, som svarer til anvendelsen af dens andel i kapitalindskudsnøglen i forhold til den samlede mængde guld, der er øremærket af alle nationale centralbanker (aktivpost 1 og del af aktivpost 9.2 i HB).

I denne afgørelse værdiansættes guld på grundlag af guldprisen i euro pr. fine ounce den 31. december 2002.

7.

Tilgodehavender, der opstår som følge af, at eurosedler er forhåndsudsendt i henhold til retningslinje ECB/2006/9 og herefter er indgået i seddelomløbet inden datoen for indførelse af eurosedler og -mønter (indeholdt i aktivpost 4.1 i HB indtil datoen for indførelse af eurosedler og -mønter og derefter indeholdt i korrespondentkonti i aktivpost 9.5 i HB), dog kun indtil disse tilgodehavender indgår i Eurosystem-interne tilgodehavender hidrørende fra TARGET2-transaktioner.

8.

Tilgodehavender, der opstår som følge af misligholdelse fra Eurosystemets modparters side i forbindelse med Eurosystemets kreditoperationer, og/eller finansielle aktiver og tilgodehavender i forhold til tredjeparter, som er overtaget og/eller erhvervet i forbindelse med realisation af sikkerheder, der er stillet af misligholdende modparter i Eurosystemet i forbindelse med Eurosystemets kreditoperationer, og som er blevet omklassificeret fra aktivpost 5 i HB (del af aktivpost 11.6 i HB).

9.

Påløbne renter bogført ultimo kvartalet af den enkelte nationale centralbank for de pengepolitiske aktiver, der har en løbetid på mindst et år (del af aktivpost 11.5 i HB).

10.

Tilgodehavender hos modparter i euroområdet, der vedrører swapaftaler mellem ECB og en centralbank uden for Eurosystemet, som udgør en nettoindtægt for Eurosystemet (en del af aktivpost 3.1 i HB).

B.

Værdien af den enkelte nationale centralbanks aktiver, som kan øremærkes, beregnes i overensstemmelse med de harmoniserede regnskabsprincipper og -regler, som er fastsat i retningslinje (EU) 2016/2249 (ECB/2016/34).


BILAG III

A.   Første eventualjustering

Hvis det gennemsnitlige samlede beløb af pengesedler i omløb i året for indførelse af eurosedler og -mønter er mindre end det gennemsnitlige samlede eurobeløb af pengesedler i omløb i referenceperioden (inkl. pengesedler denomineret i den nationale valuta i den medlemsstat, som har indført eurosedler og -mønter, omregnet til euro til den daglige referencekurs i referenceperioden), reduceres koefficient »S«, som anvendes for året for indførelse af eurosedler og -mønter i overensstemmelse med artikel 4, stk.1, med tilbagevirkende kraft i samme forhold, som faldet i den gennemsnitlige sum af pengesedler i omløb.

Reduktionen må ikke føre til en koefficient, som er mindre end 0,8606735. Hvis denne undtagelse anvendes, tillægges en fjerdedel af den deraf følgende reduktion i den nationale centralbanks udligningsbeløb (»C«), som gælder for året for indførelse af eurosedler og -mønter, til den enkelte nationale centralbankes udligningsbeløb for 2. — 5. år efter året for indførelse af eurosedler og -mønter i henhold til artikel 4, stk.1.

B.   Anden eventualjustering

Såfremt de nationale centralbanker, for hvilke udligningsbeløbet i medfør af artikel 4, stk. 1, er positivt, betaler nettorenter på Eurosystem-interne saldi for pengesedler i omløb, som sammenlagt med posten »nettoresultat af sammenlægning af monetære indtægter« i deres resultatopgørelse ultimo året giver en nettoudgift, reduceres koefficienten »S«, som efter artikel 4, stk. 1, gælder for året for indførelse af eurosedler og -mønter, i nødvendigt omfang for at undgå dette.

Reduktionen må ikke føre til en koefficient, som er mindre end 0,8606735. Hvis denne undtagelse anvendes, tillægges en fjerdedel af den deraf følgende reduktion i den nationale centralbanks udligningsbeløb (»C«), som gælder for året for indførelse af eurosedler og -mønter, til den enkelte nationale centralbanks udligningsbeløb for 2. — 5. år efter året for indførelse af eurosedler og -mønter i henhold til artikel 4, stk.1.


BILAG IV

OPHÆVET AFGØRELSE OG ÆNDRINGER OPHÆVET AFGØRELSE MED LISTE OVER DE EFTERFØLGENDE ÆNDRINGER

Afgørelse ECB/2010/23

EUT L 35 af 9.2.2011, s. 17

Afgørelse ECB/2011/18

EUT L 319 af 2.12.2011, s. 116

Afgørelse ECB/2014/24

EUT L 117 af 7.6.2014, s. 168

Afgørelse ECB/2014/56

EUT L 53 af 25.2.2015, s. 21

Afgørelse ECB/2015/37

EUT L 313 af 28.11.2015, s. 42


Op