EUR-Lex Adgang til EU-lovgivningen

Tilbage til forsiden

Dette dokument er et uddrag fra EUR-Lex

Dokument 32000O0006

Konsolideret version af retningslinje ECB/2000/6 af 20. juli 2000 om gennemførelse af artikel 52 i statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank efter overgangsperiodens udløb, som ændret ved retningslinje ECB/2001/10

EFT C 325 af 21.11.2001, s. 14–15 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)
tjekkisk specialudgave: Kapitel 10 bind 001 s. 279 - 280
estisk specialudgave: Kapitel 10 bind 001 s. 279 - 280
lettisk specialudgave: Kapitel 10 bind 001 s. 279 - 280
litauisk specialudgave: Kapitel 10 bind 001 s. 279 - 280
ungarsk specialudgave Kapitel 10 bind 001 s. 279 - 280
maltesisk specialudgave: Kapitel 10 bind 001 s. 279 - 280
polsk specialudgave: Kapitel 10 bind 001 s. 279 - 280
slovakisk specialudgave: Kapitel 10 bind 001 s. 279 - 280
slovensk specialudgave: Kapitel 10 bind 001 s. 279 - 280
bulgarsk specialudgave: Kapitel 10 bind 005 s. 29 - 30
rumænsk specialudgave: Kapitel 10 bind 005 s. 29 - 30
Specialudgave på kroatisk: Kapitel 10 bind 003 s. 49 - 50

Dokumentets juridiske status I kraft

32000O0006

Konsolideret version af retningslinje ECB/2000/6 af 20. juli 2000 om gennemførelse af artikel 52 i statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank efter overgangsperiodens udløb, som ændret ved retningslinje ECB/2001/10

EF-Tidende nr. C 325 af 21/11/2001 s. 0014 - 0015


Konsolideret version af retningslinje ECB/2000/6 af 20. juli 2000 om gennemførelse af artikel 52 i statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank efter overgangsperiodens udløb, som ændret ved retningslinje ECB/2001/10

(2001/C 325/12)

STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (i det følgende benævnt "traktaten"), særlig artikel 106, stk. 1, og artikel 12.1, 14.3 og 52 i statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank (i det følgende benævnt "statutten"), og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Statuttens artikel 52 bemyndiger Den Europæiske Centalbanks (ECB's) Styrelsesråd til at træffe de nødvendige foranstaltninger med henblik på at sikre, at pengesedler udstedt i valutaer med uigenkaldeligt fastlåste vekselkurser omveksles af de nationale centralbanker til deres respektive pariværdier.

(2) Formålet med statuttens artikel 52 er at sikre en høj grad af substituerbarhed mellem de nationale valutaenheder efter vedtagelsen af omregningskurserne omtalt i traktatens artikel 123, stk. 4, og mellem de nationale valutaenheder og euroen; med dette for øje sikrer ECB's Styrelsesråd, at hver enkelt national centralbank er i stand til, til omregningskurserne, at omveksle pengesedler, som er udstedt af den nationale centralbank i en anden medlemsstat uden dispensation, til eurosedler.

(3) De nationale centralbanker skal sikre, at andre deltagende medlemsstaters pengesedler enten kan omveksles til eurosedler og -mønter eller, i overensstemmelse med den nationale lovgivning, krediteres en konto; de nationale centralbanker skal sikre, at omvekslingen af andre deltagende medlemsstaters pengesedler til eurosedler og -mønter kan foretages til pariværdi; de nationale centralbanker er forpligtede til enten selv at varetage denne funktion eller udnævne en repræsentant, der kan udøve den på deres vegne.

(4) ECB's Styrelsesråd er fast besluttet på at sikre, at hver enkelt national centralbank er i stand til, til omregningskurserne, at omveksle pengesedler, som er udstedt af den nationale centralbank i en anden medlemsstat uden dispensation, til eurosedler.

(4a) Det anerkendes, at som hovedregel opfylder stærkt beskadigede pengesedler ikke betingelserne for omveksling, og der henvises særligt til visse kategorier af pengesedler, som er undtaget fra reglerne om omveksling; nogle NCB'ere i de deltagende medlemsstater indfører ordninger til mærkning med henblik på at lette og beskytte inddragelsen af nationale pengesedler, og mærkede pengesedler nævnes derfor udtrykkeligt blandt de kategorier af pengesedler, som ikke opfylder betingelserne for omveksling; det er anset for nødvendigt at gøre information tilgængelig på ECB's websted om fremgangsmåden ved mærkning i de forskellige medlemsstater.

(5) I overenstemmelse med statuttens artikel 12.1 og 14.3 udgør retningslinjer fastsat af ECB en integrerende del af fællesskabslovgivningen -

VEDTAGET FØLGENDE RETNINGSLINJE:

Artikel 1

Definitioner

I denne retningslinje forstås ved:

- "NCB'er": de nationale centralbanker i de medlemsstater, der har indført den fælles valuta i overensstemmelse med traktaten

- "deltagende medlemsstater": alle medlemsstater, der har indført den fælles valuta i overensstemmelse med traktaten

- "andre deltagende medlemsstaters pengesedler": pengesedler udsted af en national centralbank, som var lovligt betalingsmiddel den 31. december 2001, og som forelægges en anden national centralbank eller dennes udnævnte repræsentant med henblik på omveksling

- "omveksling af andre deltagende medlemsstaters pengesedler": omveksling af pengesedler, der er udstedt af en national centralbank, og som forelægges en anden national centralbank eller dennes udnævnte repræsentant med henblik på omveksling til eurosedler og -mønter eller med henblik på kreditering af en konto

- "mærkning": identifikation af nationale pengesedler ved brug af et entydigt og særligt kendetegn, f.eks. perforering ved gennemhulning, foretaget af dertil autoriserede institutioner til gennemførelse af lovmæssige foranstaltninger truffet af de deltagende medlemsstater med henblik på at lette inddragelsen af nationale pengesedler fra omløb

- "pariværdi": den værdi, der er resultatet af de omregningskurser, som er vedtaget af EU-Rådet i henhold til traktatens artikel 123, stk. 4, uden difference mellem "købs- og salgskurs".

Artikel 2

Forpligtelse til at omveksle til pariværdi

1. NCB'erne skal mindst et sted inden for deres nationale område enten selv eller ved en udnævnt repræsentant sikre, at andre deltagende medlemsstaters pengesedler kan omveksles til eurosedler og -mønter eller på anmodning krediteres en konto i den institution, der udfører omvekslingen, såfremt den nationale lovgivning tillader dette. I begge tilfælde skal omvekslingen ske til de respektive pariværdier.

2. NCB'erne kan begrænse antallet af og/eller den samlede værdi af andre deltagende medlemsstaters pengesedler, som de er rede til at acceptere per tranaktion eller per dag.

Artikel 3

Pengesedler, der opfylder betingelserne for omveksling

Andre deltagende medlemsstaters pengesedler, som opfylder betingelserne for omveksling i henhold til denne retningslinje, må ikke være stærkt beskadigede. Specielt må de ikke være sat sammen af mere end to dele af den samme pengeseddel eller være beskadiget af tyverisikringsudstyr. De må endviere ikke være mærket eller være beskadiget på en sådan måde, at det ikke er muligt at konstatere en mærkning.

Artikel 4

Afsluttende bestemmelser

Denne retningslinje er gældende for alle pengesedler udstedt af andre deltagende medlemsstater, som indleveres til omveksling mellem 1. januar 2002 og 31. marts 2002.

Denne retningslinje er rettet til de deltagende medlemsstaters nationale centalbanker.

Denne retningslinje offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Op