EUR-Lex Adgang til EU-lovgivningen
Dette dokument er et uddrag fra EUR-Lex
Dokument 32013D0052(01)
2014/55/EU: Decision of the European Central Bank of 27 December 2013 amending Decision ECB/2010/21 on the annual accounts of the European Central Bank (ECB/2013/52)
2014/55/EU: Den Europæiske Centralbanks afgørelse af 27. december 2013 om ændring af afgørelse ECB/2010/21 om Den Europæiske Centralbanks årsregnskab (ECB/2013/52)
2014/55/EU: Den Europæiske Centralbanks afgørelse af 27. december 2013 om ændring af afgørelse ECB/2010/21 om Den Europæiske Centralbanks årsregnskab (ECB/2013/52)
EUT L 33 af 4.2.2014, s. 7–8
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
Ikke længere i kraft, Gyldighedsperiodens slutdato: 30/12/2016; ophævet ved 32016D0035(01)
4.2.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 33/7 |
DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE
af 27. december 2013
om ændring af afgørelse ECB/2010/21 om Den Europæiske Centralbanks årsregnskab
(ECB/2013/52)
(2014/55/EU)
STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR —
under henvisning til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, særlig artikel 26.2, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Afgørelse ECB/2010/21 (1) fastsætter reglerne for udarbejdelse af Den Europæiske Centralbanks (ECB) årsregnskaber. |
(2) |
Af artikel 24 i afgørelse ECB/2010/21 fremgår det, at hvis en bestemt regnskabsmæssig behandling ikke er fastsat i afgørelse ECB/2010/21, og Styrelsesrådet ikke har truffet anden beslutning, følger ECB de principper for værdiansættelse, der stemmer overens med de internationale regnskabsstandarder (International Accounting Standards, IAS), der er vedtaget af Den Europæiske Union, og som er relevante for ECB's aktiviteter og regnskaber. |
(3) |
ECB anvender IAS 19 Personaleydelser ved godkendelse af aktuarmæssige gevinster og tab af pensionsydelser efter »korridor«-metoden. |
(4) |
IAS 19 blev revideret og finder anvendelse på årlige perioder, der påbegyndes den 1. januar 2013 eller derefter. I den reviderede IAS 19 er »korridor«-metoden blevet fjernet. |
(5) |
Bilag I til afgørelse ECB/2010/21 bør ændres for at muliggøre rapporteringen af eftermålingsresultater af den ydelsesbaserede pensionsforpligtelse (aktiv) i forbindelse med pensionsydelser på passivsiden i ECB's balance under post 14 »Revalueringskonti«. |
(6) |
Afgørelse ECB/2010/21 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Ændring
Bilag I til afgørelse ECB/2010/21 ændres i overensstemmelse med bilaget til denne afgørelse.
Artikel 2
Ikrafttrædelse
Denne afgørelse træder i kraft den 30. december 2013.
Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 27. december 2013.
Mario DRAGHI
Formand for ECB
(1) Afgørelse ECB/2010/21 af 11. november 2010 om Den Europæiske Centralbanks årsregnskab (EUT L 35 af 9.2.2011, s. 1).
BILAG
Bilag I til afgørelse ECB/2010/21 ændres således:
1. |
I tabellen med overskriften »Passiver« vedrørende balancepost 14 (Revalueringskonti) erstattes kolonnen med overskriften »Kategorisering af indholdet af balanceposterne« af følgende:
|
2. |
I tabellen med overskriften »Passiver« vedrørende balancepost 14 (Revalueringskonti) erstattes kolonnen med overskriften »Værdiansættelsesprincip« af følgende:
|