EUR-Lex Adgang til EU-lovgivningen

Tilbage til forsiden

Dette dokument er et uddrag fra EUR-Lex

Dokument 32004D0010(01)

Den Europæiske Centralbanks afgørelse af 23. april 2004 om fastsættelse af de foranstaltninger, som er nødvendige for de ikke-deltagende nationale centralbankers indbetaling af Den Europæiske Centralbanks kapital (ECB/2004/10)

EUT L 205 af 9.6.2004, s. 19–20 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

Dokumentets juridiske status Ikke længere i kraft, Gyldighedsperiodens slutdato: 31/12/2006; ophævet ved 32006D0026

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2004/507/oj

9.6.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 205/19


DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE AF

23. april 2004

om fastsættelse af de foranstaltninger, som er nødvendige for de ikke-deltagende nationale centralbankers indbetaling af Den Europæiske Centralbanks kapital

(ECB/2004/10)

(2004/507/EF)

DET GENERELLE RÅD FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR —

under henvisning til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, særlig artikel 48, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Afgørelse ECB/2003/19 af 18.december 2003 om fastlæggelse af de foranstaltninger, der er nødvendige for, at de nationale centralbanker i de ikke-deltagende medlemsstater kan indbetale deres kapitalandele i Den Europæiske Centralbank (1), fastsatte den procentdel af kapitalindskuddet i Den Europæiske Centralbank (ECB), som de nationale centralbanker (NCB’er) i de medlemsstater, som ikke havde indført euroen den 1. januar 2004, skulle indbetale den 1. januar 2004 som bidrag til ECB’s driftsudgifter.

(2)

Som følge af Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse af Den Europæiske Union og det forhold, at deres respektive nationalbanker bliver en del af ESCB den 1. maj 2004, fastsætter afgørelse ECB/2004/5 af 22. april 2004 om de nationale centralbankers fordelingsnøgle for kapitalindskud i Den Europæiske Centralbank (2) de vægte, som tildeles de deltagende NCB’er i fordelingsnøglen for det udvidede kapitalindskud i ECB (i det følgende benævnt henholdsvis »fordelingsnøglevægtene« og »fordelingsnøglen«) med virkning fra 1. maj 2004.

(3)

ECB’s indskudte kapital vil være 5 564 669 247,19 euro fra 1. maj 2004.

(4)

Den udvidede fordelingsnøgle nødvendiggør, at der vedtages en ny ECB-afgørelse, som ophæver afgørelse ECB/2003/19 med virkning fra 1. maj 2004 og fastsætter den procentdel af kapitalindskuddet i ECB, som NCB’erne i de medlemsstater, som ikke har indført euroen den 1. maj 2004 (i det følgende benævnt de »ikke-deltagende NCB’er«), skal indbetale den 1. maj 2004.

(5)

I henhold til artikel 3.3 i forretningsordenen for Det Generelle Råd for Den Europæiske Centralbank havde cheferne for centralbankerne Ceská národní banka, Eesti Pank, Central Bank of Cyprus, Latvijas Banka, Lietuvos bankas, Magyar Nemzeti Bank, Bank Ċentrali ta’ Malta/Central Bank of Malta, Narodowy Bank Polski, Banka Slovenije og Národná banka Slovenska lejlighed til at fremkomme med bemærkninger vedrørende denne afgørelse før dens vedtagelse —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Omfang og form af indbetalt kapital

Hver enkelt ikke-deltagende NCB indbetaler 7 pct. af sit kapitalindskud i ECB den 1. maj 2004. I overensstemmelse med de fordelingsnøglevægte, der er angivet i artikel 2 i afgørelse ECB/2004/5, skal hver enkelt ikke-deltagende NCB således indbetale det beløb, som er anført ud for NCB’ens navn i nedenstående tabel, den 1. maj 2004:

(EUR)

Ikke-deltagende NCB

 

Česká národní banka

5 680 859,54

Danmarks Nationalbank

6 101 159,01

Eesti Pank

694 915,90

Central Bank of Cyprus

506 384,90

Latvijas Banka

1 160 010,95

Lietuvos bankas

1 723 656,30

Magyar Nemzeti Bank

5 408 190,75

Bank Ċentrali ta’ Malta/Central Bank of Malta

252 023,87

Narodowy Bank Polski

20 013 889,41

Banka Slovenije

1 302 967,30

Národná banka Slovenska

2 783 948,38

Sveriges Riksbank

9 400 451,41

Bank of England

56 022 530,23

Artikel 2

Justering af den indbetalte kapital

1.   Danmarks Nationalbank, Sveriges Riksbank og Bank of England har allerede indbetalt 5 % af deres andel af den i ECB indskudte kapital den 30. april 2004 i henhold til afgørelse ECB/2003/19. På baggrund heraf skal hver af dem enten overføre et yderligere beløb til ECB, eller ECB skal tilbageføre et beløb til dem, alt efter omstændighederne, for at nå frem til de beløb, der er angivet i tabellen i artikel 1.

2.   Hver af de øvrige ikke-deltagende NCB’er skal overføre det beløb til ECB, som er angivet ud for deres navn i tabellen i artikel 1.

3.   Alle omfordelinger i henhold til denne artikel foretages i overensstemmelse med de nærmere vilkår, som er opstillet i afgørelse ECB/2004/7 af 22. april 2004 om de nærmere vilkår for omfordelinger af Den Europæiske Centralbanks kapitalandele mellem de nationale centralbanker og justering af den indbetalte kapital (3).

Artikel 3

Afsluttende bestemmelser

1.   Denne afgørelse træder i kraft den 23. april 2004.

2.   Afgørelse ECB/2003/19 ophæves hermed med virkning fra 1. maj 2004.

Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 23. april 2004.

Jean-Claude TRICHET

Formand for ECB


(1)  EUT L 9 af 15.1.2004, s. 31.

(2)  Se side 5 i denne EUT.

(3)  Se side 9 i denne EUT.


Op