32003O0002

Den Europæiske Centralbanks retningslinje

af 6. februar 2003

om visse krav fra Den Europæiske Centralbank til statistiske indberetninger samt procedurerne for de nationale centralbankers indberetning af statistisk information på det penge- og bankstatistiske område

(ECB/2003/2)

(2003/652/EF)

STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR-

under henvisning til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, særlig artikel 5.1, 12.1 og 14.3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Ifølge forordning ECB/2001/13 af 22. november 2001 om den konsoliderede balance i MFI-sektoren (monetære finansielle institutioner)(1), ændret ved forordning ECB/2002/8(2), skal de MFI'er, som tilhører den faktiske rapporteringspopulation, indberette statistisk information vedrørende deres balance til den nationale centralbank (NCB) i den medlemsstat, hvor de har deres hjemsted, med henblik på den regelmæssige opstilling af nævnte balance. Det er derfor nødvendigt at fastlægge de formater og procedurer, som NCB'erne i overensstemmelse med forordning ECB/2001/13 skal anvende til indberetning til Den Europæiske Centralbank (ECB) af den statistiske information, der er indsamlet fra den faktiske rapporteringspopulation og fra deres egne balancer. Til statistisk formål uddrager ECB data fra sin egen balance svarende til de data, som NCB'erne uddrager fra deres balancer. De monetære aggregater, der opgøres af ECB, kan inkludere indlån og nære substitutter for indlån, der er udstedt af staten. Det er ligeledes nødvendigt at fastlægge formater og procedurer til brug for den regelmæssige udarbejdelse af de strømopgørelser, der beregnes ud fra den konsoliderede balance i MFI-sektoren samt den supplerende information, som modtages fra NCB'erne.

(2) Siden vedtagelsen af retningslinje ECB/2002/5 af 30. juli 2002 om visse krav fra Den Europæiske Centralbank til statistiske indberetninger samt procedurerne for de nationale centralbankers indberetning af statistisk information på det penge- og bankstatistiske område(3) er der som følge af ikrafttrædelsen af forordning ECB/2001/13 og forordning ECB/2001/18 af 20. december 2001 vedrørende statistik over de monetære finansielle institutioners rentesatser på indlån fra og udlån til husholdninger og ikke-finansielle selskaber(4) sket en betydelig udvikling med hensyn til udveksling af statistisk information inden for Eurosystemet. Bilagene til retningslinje ECB/2002/5 bør derfor ajourføres ved denne retningslinje.

(3) ECB identificerer og registrerer i samarbejde med NCB'erne de forskellige e-pengesystemer i Den Europæiske Union (EU), tilgængeligheden af relevant statistisk information og de anvendte metoder ved udarbejdelsen heraf.

(4) Supplerende data om kreditinstitutternes balancer og andre strukturelle indikatorer vedrørende banksystemet er nødvendige for at kunne foretage en makroøkonomisk og strukturel analyse på europæisk plan af stabiliteten i banksektoren.

(5) Supplerende data vedrørende andre finansielle formidlere undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser (i det følgende benævnt "OFI'er") er påkrævet for at få et fuldstændigt statistisk billede af euroområdet. Virksomhed udøvet af OFI'er svarer til og er komplementær til virksomhed udøvet af MFI'er, og ikke mindst i betragtning af, at balancedata om OFI'er, som helt eller delvist er ejet af MFI'er, ikke indgår i MFI'ernes balancer til ECB's statistiske formål, er det vigtigt at indsamle sådanne data. På dette område anvender ECB en kortsigtet model for udarbejdelse af statistik, hvor der anvendes information, som er tilgængelig på nationalt plan.

(6) Supplerende data om salg/overdragelse af MFI-udlån til tredjeparter (securitisering) er påkrævet for at kunne overvåge den mulige indflydelse af denne udvikling på udlån fra kreditinstitutter til andre residente sektorer. Salg/overførsel af MFI'ernes udlån til tredjeparter kan nedsætte de beløb, som MFI'erne indberetter, uden at det har nogen reel indflydelse på finansieringen af de andre residente sektorer.

(7) ECB kan fungere som central for NCB'erne med hensyn til overførsel af supplerende penge- og bankstatistik til IMF.

(8) Der kræves visse fælles regler for NCB'ernes offentliggørelse af statistisk information vedrørende MFI-sektorens konsoliderede balance for at sikre en velordnet frigivelse af de vigtigste markedsfølsomme aggregater i tilknytning hertil.

(9) Forordning ECB/2001/13 bestemmer, at den statistiske information, som kreditinstitutterne indberetter i henhold hertil, anvendes til beregning af reservekravene i overensstemmelse med forordning ECB/1998/15 af 1. december 1998 om anvendelse af mindstereserver(5), senest ændret ved forordning ECB/2000/3(6). Til analytiske formål skal ECB udarbejde månedlig statistik om opdelingen af det samlede reservekravsgrundlag efter passivtype.

(10) Forordning ECB/2001/13 bestemmer, at ECB i statistisk øjemed skal oprette og vedligeholde en liste over MFI'er under hensyntagen til kravene til hyppighed og tidsfrister, som følger af brugen heraf i forbindelse med reservekravssystemet i Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB). Det er derfor nødvendigt at fastlægge de formater og procedurer, som NCB'erne skal anvende ved indberetning til ECB af den information, som kræves for at udføre den pågældende opgave.

(11) For at forbedre kvaliteten af balancestatistikken for MFI-sektoren inden for euroområdet er det nødvendigt at fastsætte fælles opregningsregler for små MFI'er, som i henhold til artikel 2, stk. 2, i ECB's forordning ECB/2001/13 er undtaget fra kravene om fuld indberetning.

(12) Information om værdipapirudstedelser supplerer statistikkerne vedrørende MFI-sektoren, idet sådanne udstedelser for låntagere udgør et alternativ til bankfinansiering, og idet indehavere af finansielle aktiver kan betragte værdipapirer udstedt af ikke-banker som delvise substitutter for bankindskud og omsættelige instrumenter udstedt af banker. En sektoropdeling af udstedelsesaktiviteten belyser den relative betydning, som den offentlige og den private sektors efterspørgsel har for kapitalmarkederne, og bidrager til at forklare bevægelser i markedsrenterne, især hvor der er tale om mellemfristede til langfristede løbetider. Information om udstedelser af værdipapirer i euro kan anvendes til at vurdere euroens rolle på de internationale finansmarkeder. Der er derfor behov for statistikker over værdipapirudstedelser omfattende alle udstedelser foretaget af residenter i euroområdet i en hvilken som helst valuta samt alle udstedelser i euro på verdensplan, såvel indenlandske som udenlandske. På dette område anvender ECB indtil videre en kortsigtet model for udarbejdelse af statistik over udstedelser af værdipapirer, hvor der anvendes information, som er tilgængelig på nationalt og internationalt plan.

(13) For bedre at kunne forstå prismekanismens struktur og funktionsmåde i forhold til de monetære aggregater og finansmarkederne og for at kunne vurdere de finansielle vilkår i de forskellige sektorer er ECB nødsaget til at overvåge transmissionen af pengepolitikken gennem ændringer i de renter, der gælder for ESCB's primære markedsoperationer. Med henblik herpå kræves statistisk information om udviklingen i MFI'ernes rentesatser på indlån fra og udlån til husholdninger og ikke-finansielle selskaber (i det følgende benævnt "MFI-rentesatser"). Det er derfor nødvendigt at fastlægge de formater og procedurer, som NCB'erne i overensstemmelse med forordning ECB/2001/18 skal anvende ved indberetning til ECB af ovennævnte information. Indtil en statistik over MFI-rentesatser af tilstrækkelig høj kvalitet foreligger på euroområdeniveau, anvender ECB en kortsigtet model med hensyn til bankrentesatser, hvorefter der udarbejdes et begrænset antal aggregerede bankrenter for euroområdet betragtet som ét økonomisk område på grundlag af information, som er tilgængelig på nationalt plan, og uden at der lægges en yderligere rapporteringsbyrde på rapporteringspopulationen. For at foretage en mere detaljeret analyse af bankrenter vil ECB især støtte sig på de vigtigste nationale rentesatser, dvs. de rentesatser, der betragtes som nøgleindikatorerne for det finansielle detailmarked i den pågældende medlemsstat, og som sædvanligvis bliver overvåget af brugerne.

(14) Der er behov for en procedure for en effektiv gennemførelse af tekniske ændringer i bilagene til denne retningslinje, forudsat at de pågældende ændringer hverken ændrer ved det underliggende principgrundlag eller påvirker rapporteringsbyrden. Synspunkterne i ESCB's Statistiske Komité vil blive taget i betragtning ved anvendelse af denne procedure. NCB'erne kan foreslå sådanne tekniske ændringer til bilagene i denne retningslinje gennem Den Statistiske Komité.

(15) I overensstemmelse med statuttens artikel 12.1 og 14.3 udgør retningslinjer fastsat af ECB en integrerende del af fællesskabslovgivningen-

VEDTAGET FØLGENDE RETNINGSLINJE:

Artikel 1

Definitioner

I denne retningslinje

1. har "deltagende medlemsstat" og "resident" samme betydning som defineret i artikel 1 i Rådets forordning (EF) nr. 2533/98 af 23. november 1998 om Den Europæiske Centralbanks indsamling af statistisk information(7)

2. forstås ved "euroområde" de deltagende medlemsstaters økonomiske område og ECB

3. forstås ved "Eurosystemet" de deltagende medlemsstaters NCB'er og ECB

4. har "kreditinstitutter" samme betydning som i afsnit I.2 i del 1 i bilag I til forordning ECB/2001/13.

Artikel 2

Konsolideret balance for MFI-sektoren og beregning af strømme

1. NCB'erne udarbejder og indberetter to samlede balancer for delsektorerne "centralbank" og "andre MFI'er" i deres respektive medlemsstater i medfør af forordning ECB/2001/13. Særligt for så vidt angår den nødvendige statistiske information vedrørende centralbankens balance, er denne nærmere fastlagt i forbindelsestabellerne for penge- og bankstatistik i bilag I. Til statistisk formål uddrager ECB data fra sin egen balance svarende til de data, som NCB'erne uddrager fra deres balancer. Som ansvarlige for udarbejdelsen af deres egne balancer anvender NCB'erne den procedure, der er angivet i bilag II, for den regelmæssige overvågning af overensstemmelse mellem Eurosystemets aggregerede balance ultimo måneden til statistiske formål og den ugentlige balance for Eurosystemet og for den regelmæssige indberetning til ECB af resultatet af overvågningen. Som ansvarlig for udarbejdelsen af sin egen balance anvender ECB den samme procedure. Denne statistiske information indberettes i henhold til kalenderen i bilag III.

2. NCB'erne indberetter yderligere statistisk information om e-penge udstedt af MFI'er og ikke-MFI'er i overensstemmelse med den liste over poster, der er indeholdt i bilag IV, for så vidt den statistiske information er tilgængelig. Mindst to gange om året indsendes månedsdata til ECB. I samarbejde med NCB'erne identificerer og registrerer ECB en gang om året de forskellige e-pengesystemer i EU, tilgængeligheden af relevant statistisk information og de anvendte metoder ved udarbejdelse heraf.

3. For at give ECB mulighed for at foretage en makroøkonomisk analyse af stabiliteten og en analyse af den strukturelle udvikling i den europæiske banksektor indberetter NCB'erne balanceoplysninger om kreditinstitutsektoren og andre strukturelle indikatorer i henhold til bilag V og VI.

4. Til beregning af de monetære aggregater indberetter NCB'erne statistisk information om statslig forvaltning og services indlån og beholdninger af kontanter og værdipapirer i henhold til bilag VII tillige med data om beholdninger af andele udstedt af pengemarkedsforeninger opdelt på residenter, som fastlagt i bilag VIII, som et supplement til og med samme hyppighed og de samme tidsfrister som den statistiske information, der skal tilvejebringes i henhold til forordning ECB/2001/13.

5. NCB'erne indberetter yderligere statistisk information i overensstemmelse med listen over memorandumposter, der er indeholdt i bilag IX, for så vidt den statistiske information, herunder oplysninger, der bygger på et bedste skøn, er tilgængelig, eller der er tale om transaktioner, som er væsentlige ud fra et monetært synspunkt. Denne indberetning sker som et supplement til og med samme hyppighed og de samme tidsfrister som den statistiske information, der skal tilvejebringes i henhold til forordning ECB/2001/13. ECB identificerer og registrerer i samarbejde med NCB'erne tilgængeligheden af relevant statistisk information og de anvendte metoder ved udarbejdelse heraf.

6. For at ECB kan udarbejde statistik for strømme vedrørende de monetære aggregater og deres modposter, indberetter NCB'erne statistisk information i overensstemmelse med bilag X.

7. Uden at dette berører NCB'ernes lovmæssige forpligtelser over for IMF, kan NCB'erne benytte ECB som central for overførsel af supplerende penge- og bankstatistik til IMF. Denne statistik og de hertil knyttede rapporteringsforskrifter er beskrevet i bilag XI.

8. NCB'erne må først offentliggøre de nationale bidrag til de månedlige monetære aggregater for euroområdet, når ECB har offentliggjort disse aggregater. Såfremt NCB'erne offentliggør sådanne data, skal disse svare til bidragene til de senest offentliggjorte aggregater for euroområdet. Såfremt NCB'erne gengiver de aggregater for euroområdet, der er offentliggjort af ECB, skal der være tale om en tro gengivelse.

9. NCB'erne indberetter statistisk information om salg/overførsel af MFI-udlån til tredjeparter (securitisering) i henhold til bilag XII, for så vidt den statistiske information, herunder oplysninger, der bygger på et bedste skøn, er tilgængelig.

10. NCB'erne skal om fornødent tilsende ECB revisioner i overensstemmelse med de principper, der er fastlagt i bilag XIII.

11. De krævede statistiske oplysninger indberettes til ECB i en form, der opfylder kravene i bilag XIII. Dette bilag indeholder også en beskrivelse af den form, i hvilken ECB tilbagesender statistisk information til NCB'erne.

12. For at sikre kvaliteten af balancestatistikkerne for euroområdets MFI'er foretager NCB'erne i de tilfælde, hvor de undtager små MFI'er i henhold til artikel 2, stk. 2, i forordning ECB/2001/13, en opregning, i henhold til bilag XIV, til 100 % dækning for disse MFI'er ved udarbejdelsen af de månedlige og kvartårlige MFI-balancedata, der indberettes til ECB.

Artikel 3

Statistikker vedrørende reservekravsgrundlaget og standardfradrag i reservekravsgrundlaget

1. For at muliggøre en regelmæssig udarbejdelse af statistikker vedrørende reservekravsgrundlaget indberetter NCB'erne til ECB statistisk information i henhold til bilag XV.

2. For at kontrollere nøjagtigheden af de løbende standardfradrag i reservekravsgrundlaget, som kreditinstitutterne kan foretage i den udestående del af deres udstedte gældsinstrumenter med en aftalt løbetid på op til to år eller i den udestående del af institutternes pengemarkedspapirer i overensstemmelse med artikel 3, stk. 2, i forordning ECB/1998/15, foretager ECB månedlige beregninger på grundlag af de statistiske oplysninger pr. månedsultimo, som kreditinstitutterne indberetter til NCB'erne i medfør af forordning ECB/2001/13. NCB'erne beregner de krævede aggregater i henhold til bilag XVI og indberetter disse aggregater til ECB.

Artikel 4

MFI-liste til statistiske formål

For at sikre nøjagtigheden og ajourføringen af listen over MFI'er til statistisk brug indberetter NCB'erne opdateringer i henhold til bilag XVII.

Artikel 5

Balancedata om OFI'er

Til brug for ECB's regelmæssige udarbejdelse af statistik over residente OFI'ers aktiviteter indberetter NCB'erne statistisk information i henhold til bilag XVIII, for så vidt den er tilgængelig.

Artikel 6

Værdipapirudstedelser

Til brug for ECB's regelmæssige udarbejdelse af statistikker over udstedelser af værdipapirer omfattende alle udstedelser foretaget af residenter i euroområdet i en hvilken som helst valuta samt alle udstedelser i euro på verdensplan, såvel indenlandske som udenlandske, indberetter NCB'erne statistisk information, for så vidt den er tilgængelig, i henhold til bilag XIX inden for en frist på fem uger fra udgangen af referencemåneden.

Artikel 7

MFI-rentestatistik

1. Til brug for ECB's regelmæssige udarbejdelse af MFI-rentestatistik indberetter NCB'erne statistisk information i henhold til bilag XX. Denne statistiske information indberettes i henhold til kalenderen i bilag III.

2. Indtil MFI-rentestatistik af tilstrækkelig høj kvalitet er tilgængelig på euroområdeniveau, men under alle omstændigheder senest frem til referencemåneden december 2003, indberetter NCB'erne fortsat statistisk information vedrørende bankrentesatser i henhold til bilag XXI inden for en frist på 18 arbejdsdage fra udgangen af referencemåneden. Kalenderen er angivet i bilag III. En NCB kan erstatte sine nationale komponenter af bankrenterne i euroområdet som angivet i bilag XXI med relevant statistisk information, som er indsamlet til MFI-rentestatistik, men i så fald skal den overholde nævnte frist på 18 arbejdsdage fra udgangen af referencemåneden.

3. Indtil MFI-rentestatistik af tilfredsstillende kvalitet er tilgængelig på euroområdeniveau, men under alle omstændigheder senest frem til referencemåneden december 2003, indberetter NCB'erne desuden regelmæssigt de vigtigste nationale bankrentesatser til ECB, dvs. de rentesatser, der betragtes som nøgleindikatorerne for den finansielle detailsektor i den pågældende medlemsstat, og som sædvanligvis bliver overvåget af brugerne.

Artikel 8

Kvaliteten af den statistiske information

Med forbehold af ECB's ret til verifikation i henhold til forordning (EF) nr. 2533/98 og forordning ECB/2001/13 foretager NCB'erne overvågning og sikring af kvaliteten og pålideligheden af den statistiske information, der forelægges ECB.

Artikel 9

Standard for overførsel

NCB'erne skal anvende den facilitet, der stilles til rådighed af ESCB, og som via telekommunikationsnettet "ESCB-Net" elektronisk overfører den af ECB krævede statistiske information. Det statistiske format, der er udviklet med henblik på denne elektroniske udveksling af statistisk information, er det standardformat, der er vedtaget af Den Statistiske Komité. Dette krav er dog ikke til hinder for, at der, som nødløsning og efter aftale med ECB, kan anvendes andre måder for overførsel af statistisk information.

Artikel 10

Forenklet ændringsprocedure

Med inddragelse af Den Statistiske Komités synspunkter kan ECB's Direktion foretage tekniske ændringer af bilagene til denne retningslinje, forudsat at de pågældende ændringer hverken ændrer ved det underliggende principgrundlag eller påvirker indberetningsbyrden for rapporteringsenhederne i medlemsstaterne.

Artikel 11

Ophævelse

Retningslinje ECB/2002/5 af den 30. juli 2002 ophæves hermed.

Artikel 12

Endelige bestemmelser

Denne retningslinje er rettet til de deltagende medlemsstaters NCB'er.

Denne retningslinje træder i kraft den 11. februar 2003.

Denne retningslinje offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 6. februar 2003.

På ECB's Styrelsesråds vegne

Willem F. Duisenberg

(1) EFT L 333 af 17.12.2001, s. 1.

(2) EFT L 330 af 6.12.2002, s. 29.

(3) EFT L 220 af 15.8.2002, s. 67.

(4) EFT L 10 af 12.1.2002, s. 24.

(5) EFT L 356 af 30.12.1998, s. 1.

(6) EFT L 106 af 23.4.2002, s. 9.

(7) EFT L 318 af 27.11.1998, s. 8.

BILAG I

FORBINDELSESTABELLER TIL BRUG VED PENGE- OG BANKSTATISTIK

De nationale centralbanker (NCB'erne) og Den Europæiske Centralbank (ECB) anvender i forbindelse med udarbejdelsen af statistisk information vedrørende deres egen balance følgende forbindelsestabeller som et led i den regelmæssige kontrol af, at der er overensstemmelse mellem Eurosystemets aggregerede balance ultimo måneden til statistiske formål og de daglige balancer til regnskabs- og likviditetsstyringsformål. Denne statistiske information indberettes i henhold til kalenderen i bilag III.

Forbindelsestabellerne viser i detaljer forbindelsen mellem posterne på regnskabsbalancen og de poster, der skal indberettes til statistiske formål.

Tabellerne vejleder med hensyn til både de månedlige og de kvartårlige statistikkrav. Desuden findes hjælpetabeller, som muliggør yderligere overensstemmelse mellem regnskabsbalancen og den statistiske balance.

Venstre side af forbindelsestabellerne angiver for hvert enkelt felt i tabel 1, 2, 3 og 4 i bilag I til forordning ECB/2001/13 af 22. november 2001 om den konsoliderede balance i MFI-sektoren (monetære finansielle institutioner)(1), ændret ved forordning ECB/2002/8)(2), postens nummer, betegnelse og opdelingen. I højre side af forbindelsestabellerne angives for hver enkelt regnskabspost postens nummer, betegnelse og den krævede opdeling. Visse balanceposter i forordning ECB/2001/13 er ikke relevante for ECB's/NCB'ernes balancer (angivet med "n/a").

Hjælpetabellerne gengiver de oprindelige tabeller 1, 2, 3 og 4 i forordning ECB/2001/13. Her er de relevante regnskabsposters numre angivet i de enkelte felter.

Endvidere kræves det, at NCB'erne under udarbejdelsen af disse statistiske data følger de harmoniserede regnskabsregler, som er opstillet i retningslinje ECB/2002/10 af 5. december 2002 om den retlige ramme for bogføring og regnskabsrapportering i Det Europæiske System af Centralbanker(3), dog med visse undtagelser. Den vigtigste undtagelse forventes at være, at de ifølge kravene skal revaluere deres værdipapirbeholdning månedligt i stedet for kvartårligt, sådan som det kræves til regnskabsformål.

En anden undtagelse er, at regnskabspost 9.5, "andre tilgodehavender i Eurosystemet (netto)", og post 10.4, "andre forpligtelser i Eurosystemet (netto)", til statistiske formål indberettes på bruttobasis. Omvendt indberettes post 14 "revalueringskonti" på bruttobasis til regnskabsformål (urealiserede tab indberettes under post 11 "andre aktiver") og på nettobasis til statistiske formål.

PENGE- OG BANKSTATISTIK

(kvartalsdata)

>TABELPOSITION>

Indenlandske intra-Eurosystemforpligtelser vedrører kun ECB eller Deutsche Bundesbank.

PENGE- OG BANKSTATISTIK

(kvartalsdata)

>TABELPOSITION>

Indenlandske intra-Eurosystemforpligtelser vedrører kun ECB eller Deutsche Bundesbank

PENGE- OG BANKSTATISTIK

(kvartalsdata)

>TABELPOSITION>

PENGE- OG BANKSTATISTIK

(kvartalsdata)

>TABELPOSITION>

PENGE- OG BANKSTATISTIK

(kvartalsdata)

>TABELPOSITION>

PENGE- OG BANKSTATISTIK

(kvartalsdata)

>TABELPOSITION>

PENGE- OG BANKSTATISTIK

(kvartalsdata)

>TABELPOSITION>

PENGE- OG BANKSTATISTIK

(kvartalsdata)

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

Tallene i felterne angiver regnskabsposterne i retningslinje ECB/2002/10 af 5. december 2002 om den retlige ramme for bogføring og regnskabsrapportering i Det Europæiske System af Centralbanker.

>PIC FILE= "L_2003241DA.012601.TIF">

>TABELPOSITION>

Tallene i felterne angiver regnskabsposterne i retningslinje ECB/2002/10 af 5. december 2002 om den retlige ramme for bogføring og regnskabsrapportering i Det Europæiske System af Centralbanker.

>PIC FILE= "L_2003241DA.012901.TIF">

TABEL 2

Opdeling efter sektor

Data med en kvartalsvis rapporteringsfrekvens

>TABELPOSITION>

Tallene i felterne angiver regnskabsposterne i retningslinje ECB/2002/10 af 5. december 2002 om den retlige ramme for bogføring og regnskabsrapportering i Det Europæiske System af Centralbanker.

>PIC FILE= "L_2003241DA.013201.TIF">

TABEL 3

Opdeling efter land

Data med en kvartalsvis rapporteringsfrekvens

>TABELPOSITION>

Tallene i felterne angiver regnskabsposterne i retningslinje ECB/2002/10 af 5. december 2002 om den retlige ramme for bogføring og regnskabsrapportering i Det Europæiske System af Centralbanker

>PIC FILE= "L_2003241DA.013501.TIF">

TABEL 4

Opdeling efter valuta

Data med en kvartalsvis rapporteringsfrekvens

>TABELPOSITION>

Tallene i felterne angiver regnskabsposterne i retningslinje ECB/2002/10 af 5. december 2002 om den retlige ramme for bogføring og regnskabsrapportering i Det Europæiske System af Centralbanker.

>PIC FILE= "L_2003241DA.013801.TIF">

(1) EFT L 333 af 17.12.2001, s. 1.

(2) EFT L 330 af 6.12.2002, s. 29.

(3) EUT L 58 af 3.3.2003, s. 1.

BILAG II

SAMMENLIGNING MELLEM REGNSKABSDATA OG STATISTISKE DATA, HVAD ANGÅR EUROSYSTEMETS BALANCE

VEJLEDNING I KONTROL AF OVERENSSTEMMELSE MELLEM REGNSKABSDATA OG STATISTISKE DATA I FORBINDELSE MED OPGØRELSEN AF BALANCEN

1. Dette bilag beskriver den procedure, som skal følges i forbindelse med opgørelsen af Den Europæiske Centralbanks (ECB's) og de nationale centralbankers (NCB'ers) balance, for at kontrollere, at der er overensstemmelse mellem Eurosystemets aggregerede balance ultimo måneden til statistiske formål og dets ugentlige balance. To tabeller i ECB's Månedsoversigt sammenlignes: Tabel 1.1, som indeholder regnskabsdata ("Eurosystemets konsoliderede balance"), og Tabel 2.1, som indeholder statistiske data ("Aggregeret balance for Eurosystemet").

2. Der er udarbejdet en liste over de kontrolprocedurer, som følges for at sikre overensstemmelse (se tillæg 1). Hvis der er uoverensstemmelser mellem de to datasæt, gøres rede for disse. Tillæg 2 indeholder nærmere forklaringer til disse kontrolprocedurer. De statistiske aggregater i Tabel 2.1, som anvendes i sammenligningerne, er opstillet i tillæg 3, som angiver forbindelsen mellem disse aggregater og de grundlæggende balancedata(1). Med hensyn til regnskabsdata giver Den Europæiske Centralbanks retningslinje ECB/2002/10 af 5. december 2002 om den retlige ramme for bogføring og regnskabsrapportering i Det Europæiske System af Centralbanker, fuldstændige baggrundsoplysninger om den ugentlige balances struktur og indhold og de regnskabsmæssige konventioner anvendt heri.

3. De ansvarlige for opgørelsen af balancen anmodes om at foretage denne kontrol hver måned for hvert enkelt land for at sikre, at der er overensstemmelse mellem NCB'ernes grundlæggende data og ECB's balance. De to datasæt kan naturligvis kun kædes nøjagtigt sammen, når den sidste bogføringsdato i den ugentlige balance er den samme som referencedatoen for de statistiske indberetninger (dvs. ultimo måneden). I de øvrige rapporteringsperioder vil denne kontrol sikre en nær, men ikke fuldstændig overensstemmelse mellem regnskabsdata og statistiske data. I de rapporteringsperioder, hvor de to datoer ikke er sammenfaldende, kan NCB'erne foretage en sammenligning mellem de statistiske data og den "daglige balance" udarbejdet pr. sidste arbejdsdag i måneden.

4. De ansvarlige for opgørelsen af balancen anmodes om at underrette ECB (Afdelingen for Penge- og Bankstatistik) om resultatet af disse kontrolprocedurer. Denne underretning bør finde sted før eller sammen med overførslen af de statistiske data, dvs. senest den 15. arbejdsdag efter referencedatoen. Hvis der under kontrollen konstateres uoverensstemmelser, anmodes de ansvarlige for opgørelsen af balancen om at fremsende en forklarende note til Afdelingen for Penge- og Bankstatistik, hvori der mindst gøres rede for de kontrolprocedurer, der er foretaget, arten af uoverensstemmelserne, den mulige indvirkning på tidligere dataserier, og hvorledes de forventes at udvikle sig i fremtidige indberetninger.

5. For at begrænse NCB'ernes arbejdsbyrde mest muligt anbefales det, at en fuldstændig forklarende note med alle detaljerede oplysninger som regel kun opstilles en gang om året. I de mellemliggende måneder kræves kun en forenklet udgave af den forklarende note udfyldt af NCB'erne, hvori de blot markerer de strukturelle forskelle mellem den ugentlige balance og den statistiske indberetning. Som vejledning er der til dette bilag vedføjet skabeloner til anvendelse ved udarbejdelsen af de forklarende noter. Den første skabelon (tillæg 4) viser hele resultatet af overensstemmelseskontrollen. Den anden skabelon (tillæg 5) viser kontrolresultatet i forenklet form.

6. Det er vigtigt, at alle NCB'er (og ECB's Direktorat for Interne Finanser) fremsender fulde forklarende noter på det samme tidspunkt hvert år. Herved får ECB's Afdeling for Penge- og Bankstatistik mulighed for en gang årligt at udarbejde en detaljeret rapport med beskrivelse af de uoverensstemmelser, der er konstateret. For 2002 viser følgende tidsplan, hvilken skabelon der anbefales anvendt på hvilket tidspunkt. Det bemærkes, at den næste detaljerede skabelon så vidt muligt ønskes indsendt i december 2003 med reference til data ultimo november 2003.

>TABELPOSITION>

(1) Bilag I, del 3, i forordning ECB/2001/13 af 22. november 2001 om den konsoliderede balance i MFI-sektoren (monetære finansielle institutioner), EFT L 333 af 17.12.2001, s. 7, ændret ved forordning ECB/2002/8 af 21.11.2002, EFT L af 6.12.2002, S. 29, indeholder en fuldstændig beskrivelse af de grundlæggende balancedata.

Tillæg 1

>TABELPOSITION>

Tillæg 2

KONTROL

FORKLARENDE NOTER

Passiver

Kontrol nr. 1

Seddel- og møntomløb: Den statistiske kategori "seddel- og møntomløb" bør være lidt større end regnskabskategorien "seddelomløb", fordi mønter udstedt af staten indgår i førstnævnte, men ikke i sidstnævnte kategori.

Kontrol nr. 2

Indlån fra residenter i euroområdet: Den statistiske kategori "indlån fra residenter i euroområdet" bør være større end summen af regnskabsposterne "forpligtelser i euro over for modparter i den finansielle sektor i euroområdet", "andre passiver i euro over for kreditinstitutter i euroområdet", "forpligtelser i euro over for andre residenter i euroområdet" og "forpligtelser i fremmed valuta over for residenter i euroområdet". Dette skyldes, at intra-Eurosystem-positioner indgår, på aggregeret plan, i den statistiske kategori (registreret på bruttobasis), men ikke er medtaget i regnskabsposterne(1). Regnskabsposterne omfatter dog de intra-Eurosystem-positioner, som repræsenterer modposten til euroseddeljusteringer, som er registreret under "resterende aktiver/passiver" til statistiske formål, hvorfor den statistiske kategori kan være mindre end summen af ovennævnte regnskabsposter. Der kan også opstå forskelle, fordi saldi i fremmed valuta revalueres med forskellig hyppighed (kvartalsvis for regnskabsdatas vedkommende, månedligt for statistiske datas vedkommende).

Kontrol nr. 3

Indlån fra residenter i euroområdet, heraf MFI'er: Denne kontrol bør identificere virkningen af, at intra-Eurosystem-saldi indgår på bruttobasis i den statistiske kategori, men ikke er medregnet i regnskabskategorierne(2). Som nævnt ovenfor bør de statistiske tal i princippet være større end regnskabstallene. Som nævnt ovenfor kan den omstændighed, at modposten til euroseddeljusteringer klassificeres anderledes, imidlertid medføre det modsatte forhold. Endvidere omfatter kun det statistiske aggregat forpligtelser i fremmed valuta over for finansielle modparter.

Kontrol nr. 4

Indlån fra andre residenter i euroområdet: Summen af de statistiske kategorier, der repræsenterer indlån fra staten og fra andre residenter, bør være mindre end summen af regnskabskategorierne for forpligtelser i euro over for andre residenter i euroområdet (ikke-kreditinstitutter) og forpligtelser i fremmed valuta over for residenter i euroområdet, fordi forpligtelser i fremmed valuta over for kreditinstitutter kun indgår i regnskabsdataene.

Kontrol nr. 5

Udstedte gældsinstrumenter: Den statistiske kategori "udstedte gældsinstrumenter" bør være lig med regnskabskategorien "udstedte gældsbeviser".

Kontrol nr. 6

Kapital og reserver: Den statistiske kategori "kapital og reserver" kan afvige en smule fra regnskabskategorien, hvor forskellen skyldes den revalueringseffekt, som i nogle NCB'er forekommer kvartalsvis. Endvidere opstår der en forskel, idet regnskabsbalanceposten "endnu ikke fordelte overskud" og en del af posten "hensættelseskonti" begge registreres som en del af restposten for regnskabsdataene, men indgår i den statistiske definition af "kapital og reserver".

Kontrol nr. 7

Eksterne passiver: Den statistiske kategori "eksterne passiver" bør omtrent svare til summen af forpligtelser i euro og i fremmed valuta over for residenter uden for euroområdet og tildelte særlige trækningsrettigheder i Den Internationale Valutafond. Forskelle i de to værdier kan kun opstå som følge af forskellig værdiansættelseshyppighed.

Kontrol nr. 8

Restpost: Enhver forskel mellem den statistiske kategori "resterende passiver" og regnskabskategorien "andre passiver" vil kunne forklares ved de forskelle, som er identificeret andre steder i balancen.

AKTIVER

Kontrol nr. 9

Udlån til residenter i euroområdet: Se forklarende noter til kontrol nr. 10 og 11.

Kontrol nr. 10

Udlån til MFI'er, som er residenter i euroområdet: Den statistiske kategori "udlån til residenter i euroområdet, heraf MFI'er" bør være større end summen af regnskabsposterne "udlån i euro til kreditinstitutter i euroområdet" og "andre udlån i euro til kreditinstitutter i euroområdet". Enhver forskel bør hovedsagelig skyldes, at intra-Eurosystem-positioner indberettes brutto i de statistiske data, men netto i regnskabsindberetningen (se også passiver)(3). Desuden omfatter regnskabsdata ikke saldi i udenlandsk valuta.

Kontrol nr. 11

Udlån til residenter i euroområdet, heraf offentlig forvaltning og service: Regnskabskategorien og den statistiske kategori bør være næsten fuldstændig sammenfaldende, selv om den statistiske kategori omfatter udlån i alle valutaer og kan være større end regnskabskategorien, der kun vedrører udlån i euro.

Kontrol nr. 12

Værdipapirbeholdninger undtagen aktier udstedt af residenter i euroområdet: Den statistiske kategori "værdipapirer undtagen aktier udstedt af residenter i euroområdet" bør i teorien være større end regnskabskategorien "værdipapirer i euro fra residenter i euroområdet", fordi regnskabskategorien ikke omfatter beholdninger af værdipapirer i udenlandsk valuta, og visse andre værdipapirbeholdninger er klassificeret under "andre aktiver" (til personalepensionskasser, investering af egenkapital osv.).

Kontrol nr. 13

Restpost: Se forklarende note til kontrol nr. 8.

Kontrol nr. 14

Eksterne aktiver: Den statistiske kategori "eksterne aktiver" bør være en smule større end summen af regnskabskategorierne "guld og tilgodehavender i guld" og "tilgodehavender i udenlandsk valuta og i euro hos residenter uden for euroområdet", da visse aktier og andre kapitalandele og kassebeholdning (pengesedler) i udenlandsk valuta kun er omfattet af førstnævnte. De to værdier kan også være forskellige på grund af forskellig værdiansættelseshyppighed.

(1) Set fra en national synsvinkel vil denne virkning dog ikke være til stede, eftersom begge datasæt indberettes på bruttobasis, mens kun regnskabsdata konsolideres af Den Europæiske Centralbank (og intra-Eurosystem-positioner nettes ud) med henblik på den ugentlige balance.

(2) Set fra en national synsvinkel vil denne virkning dog ikke være til stede, eftersom begge datasæt indberettes på bruttobasis, mens kun regnskabsdata konsolideres af Den Europæiske Centralbank (og intra-Eurosystem-positioner nettes ud) med henblik på den ugentlige balance.

(3) Set fra en national synsvinkel vil denne virkning dog ikke være til stede, eftersom begge datasæt indberettes på bruttobasis, mens kun regnskabsdata konsolideres af Den Europæiske Centralbank (og intra-Eurosystem-positioner nettes ud) med henblik på den ugentlige balance.

Tillæg 3

Forbindelse mellem posterne i tabel 2.1 i ECB's Månedsoversigt og posterne i tabel 1 i de månedlige statistiske indberetninger

>TABELPOSITION>

Tillæg 4

Skabelon til den årlige detaljerede forklarende note vedrørende overensstemmelseskontrol

Den nationale centralbanks navn: ...

Overensstemmelseskontrol vedrørende ultimo (måned): ...

Resultatet af overensstemmelseskontrollen: Alle kontrolresultater svarer/svarer ikke til de lineære forhold angivet i bilag II (der gøres rede for alle tilfælde, hvor der ikke er overensstemmelse med de lineære forhold). De uoverensstemmelser, der er konstateret mellem statistiske data og regnskabsdata, kan forklares ved følgende faktorer (enkelte faktorer er muligvis ikke relevante).

Uoverensstemmelser, som skyldes revisioner

Uoverensstemmelsen/uoverensstemmelserne identificeret i kontrol nr. ... skyldes følgende revisioner af de statistiske data foretaget efter offentliggørelsen af regnskabsdataene i den ugentlige balance: ...

Eventuel indvirkning på tidligere dataserier: ...

Engangsrevision eller regelmæssig revision?

Ved regelmæssig revision angives størrelsesorden: ...

Uoverensstemmelser, som skyldes forskelle i præsentations- og klassifikationsprincipper

1. Uoverensstemmelsen/uoverensstemmelserne identificeret i kontrol nr. ... skyldes forskellige præsentationsprincipper: De regnskabsmæssige beretninger præsenteres i konsolideret form, mens de statistiske beretninger vises som en aggregeret balance. Denne forskel i de anvendte præsentationsprincipper påvirker resultatet af de kontrolprocedurer, som vedrører intra-Eurosystem-positioner (kontrol nr. 2, 3, 9 og 10). I disse tilfælde registrerer de statistiske data langt større beløb end regnskabsdataene.

Eksempel: Behandlingen af positioner over for andre nationale centralbanker i Eurosystemet forklarer forskellen på EUR ... mio. i kontrol nr. ...

Eventuel indvirkning på tidligere dataserier: ...

Engangsrevision eller regelmæssig revision?

Ved regelmæssig revision angives størrelsesorden: ...

2. Uoverensstemmelsen/uoverensstemmelserne identificeret i kontrol nr. ... skyldes forskellige klassifikationskriterier.

Eksempel: I kontrol nr. 6, "kapital og reserver", er endnu ikke fordelte overskud og nogle af hensættelseskontiene registreret i restposten for regnskabsdataene, men indgår i den statistiske definition af "kapital og reserver".

Eksempel: I kontrol nr. 1, "seddel- og møntomløb", er mønter udstedt af staten omfattet af de statistiske data, men indgår ikke i den tilsvarende regnskabspost.

Eventuel indvirkning på tidligere dataserier: ...

Engangsrevision eller regelmæssig revision?

Ved regelmæssig revision angives størrelsesorden: ...

Andre uoverensstemmelser, herunder rapporteringsfejl.

Uoverensstemmelsen/uoverensstemmelserne identificeret i kontrol nr. ... skyldes fejlindberetning, dvs. forkert indberettede data som følge af menneskelige fejl og/eller af andre årsager. Eventuel indvirkning på tidligere dataserier: ...

Tillæg 5

Skabelon til den månedlige forenklede forklarende note vedrørende overensstemmelseskontrol

NCB'ens navn: ...

Overensstemmelseskontrol for ultimo (måned): ...

>TABELPOSITION>

BILAG III

RAPPORTERINGSKALENDER FOR BALANCEPOSTSTATISTIK

For referenceperioden januar 2003 - december 2003

Indberetning af månedlig og kvartårlig balancepoststatistik

>TABELPOSITION>

"-" står for "ikke relevant".

RAPPORTERINGSKALENDER FOR BANKRENTESTATISTIK (KORTSIGTET MODEL)((Da det nøjagtige tidspunkt for overgangen til MFI-renter (i det følgende benævnt "MIR") endnu ikke kendes, er rapporteringskalenderen for bankrentestatistik (RIR-statistik) udformet, så den gælder frem til referenceperioden december 2003. RIR-rapporteringskalenderen forventes at blive ophævet i løbet af 2003. Dette sker ved brug af den i artikel 9 i denne retningslinje omhandlede forenklede ændringsprocedure.))

For referenceperioden januar 2003 - december 2003

Indberetning af bankrentestatistik

>TABELPOSITION>

RAPPORTERINGSKALENDER FOR MFI-RENTESTATISTIK

For referenceperioden januar 2003 - december 2003

Indberetning af MFI-rentestatistik

>TABELPOSITION>

RAPPORTERINGSKALENDER FOR RESERVEGRUNDLAGSSTATISTIK

For referenceperioden januar 2003 - december 2003

Indberetning af reservegrundlagsstatistik

>TABELPOSITION>

RAPPORTERINGSKALENDER FOR MAKROKOEFFICIENTSTATISTIK

For referenceperioden januar 2003 - december 2003

Indberetning af makrokoefficientstatistik

>TABELPOSITION>

RAPPORTERINGSKALENDER FOR STATISTIK OVER ANDRE FINANSIELLE FORMIDLERE

For referenceperioden 1. kvartal 2003 - 4. kvartal 2003

Indberetning af statistik over andre finansielle formidlere

>TABELPOSITION>

"-" står for "ikke relevant".

RAPPORTERINGSKALENDER FOR STRUKTURELLE STATISTISKE INDIKATORER

For referenceperioden 2002 - 2003

Indberetning af strukturelle statistiske indikatorer

>TABELPOSITION>

BILAG IV

MÅNEDSDATA OM E-PENGE, DER SKAL INDBERETTES TO GANGE OM ÅRET

RapporteringsordningE1 til E5: serier, der indberettes under rapporteringsordningen for e-penge.

Grå felter: serier, der eventuelt skal indberettes på et senere tidspunkt, men som ikke er relevante på nuværende tidspunkt.

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

TABEL C

Definition af elektroniske penge (e-penge) til statistiske formål

E-penge. Til statistiske formål forstås ved elektroniske penge elektronisk lagring af forudbetalt monetær værdi på teknisk udstyr, f.eks. et forudbetalt betalingskort, der i vidt omfang kan anvendes til betalinger til andre enheder end udstederen uden nødvendigvis at involvere bankkonti i transaktionen. Det tekniske udstyr fungerer som et forudbetalt ihændehaverinstrument. For at blive betragtet som e-penge skal det anvendes som et almindeligt anvendt betalingsinstrument(1). Der kan identificeres to typer af e-penge på grundlag af det tekniske udstyr, hvorpå de er lagret(2):

Hardwarebaserede e-penge (f.eks. forudbetalte kort). Elektroniske pengeprodukter, der forsyner kunden med en bærbar elektronisk anordning som oftest i form af et IC-kort, der indeholder en mikroprocessorchip.

Softwarebaserede e-penge. Elektroniske pengeprodukter, der anvender specialiseret software på en pc, og som oftest anvendes til overførsel af den elektroniske værdi via telekommunikationsnet såsom internettet.

Denne definition er i overensstemmelse med artikel 1, stk. 6, i Rådets forordning (EF) nr. 2533/98 af 23. november 1998 om Den Europæiske Centralbanks indsamling af statistisk information(3).

(1) En definition af "almindeligt anvendt" kan være påkrævet. (I så fald vil Komitéen for Betalings- og Afviklingssystemer blive hørt).

(2) Den Europæiske Centralbanks (ECB's) definitioner. Disse produkter er defineret i ECB's "Report on Electronic Money", august 1998. Begge systemer muliggør overførsel af elektroniske værdier. Den eneste egentlige forskel mellem hardware- og softwareprodukterne består i den anvendte type sikkerhedsforanstaltninger. Det skal endvidere præciseres, at et forudbetalt kort ikke i sig selv udgør penge - kun e-penge lagret i en chip, som er indlagt i et kort, kan betragtes som penge og således overføres til tredjepart.

(3) EFT L 318 af 27.11.1998, s. 8.

Tillæg

PROCEDURER FOR OVERFØRSEL AF DATA OM E-PENGE I HENHOLD TIL RAPPORTERINGSKRAVENE

1. Datakrav

Dataoverførsler til ECB omfatter følgende serier:

- e-penge udstedt af sektoren "andre MFI'er" i form af hardwarebaserede penge (forudbetalte kort) uden angivelse af ihændehaversektoren

- e-penge udstedt af sektoren "andre MFI'er" i form af softwarebaserede penge uden angivelse af ihændehaversektoren.

Disse supplerende serier indberettes til ECB under balancens memorandumposter.

I begyndelsen vil et andet rapporteringsformat blive anvendt ved indberetning af data om e-penge udstedt af ikke-MFI'er(1).

2. Rapporteringsordning og kodestruktur

Balanceposternes nøglefamilie anvendes til at definere serienøglerne for de serier om e-penge, som de nationale centralbanker (NCB'er) skal indberette til ECB. Rapporteringsstandarderne for nøglefamilien for balanceposter indgår i denne retningslinje som bilag XIII. De vigtigste karakteristika ved rapporteringsordningen for e-penge og forskellene mellem denne og rapporteringsordningen for balanceposter er angivet nedenfor.

Hyppighed

Data om e-penge-balancer foreligger med forskellig hyppighed i de deltagende medlemsstater. Hos de fleste af NCB'erne foreligger dataene månedligt, men i enkelte tilfælde foreligger dataene mindre hyppigt (kvart- eller halvårligt). Derfor kan e-pengeposter indberettes til ECB mindst to gange om året. Hyppighedskodeværdien "M" fra kodelisten CL_FREQ anvendes for at muliggøre en hyppigere indberetning fra de lande, hvor dette er muligt. Den værdi, der anvendes til at angive referencemåneden, svarer til den sidste måned i den relevante periode(2).

Opdeling efter rapporteringssektor på balancen

Kun e-penge udstedt af sektoren "andre MFI'er" er omfattet af denne rapporteringsordning. Kodeværdien "A" fra kodelisten CL_BS_REP_SECT anvendes til dette formål.

Balanceposter

E-penge klassificeres i rapporteringsordningen for MFI-sektorens balancedata under "indlån på anfordring"(3). Til den statistiske indberetning anvendes følgende to balanceposter på MFI-sektorens balances passivside:

- indlån på anfordring - heraf e-penge: hardwarebaserede e-penge

- indlån på anfordring - heraf e-penge: softwarebaserede e-penge

Kodeværdierne "LE1" for "hardwarebaserede e-penge" og "LE2" for "softwarebaserede e-penge" fra kodelisten CL_BS_ITEM anvendes her.

Modpartsområde

Ifølge rapporteringsordningen indberettes e-pengeposter uden angivelse af modpartsområdet. Positionerne klassificeres som "ikke opdelt", og kodeværdien "Z5" fra kodelisten CL_COUNT_AREA anvendes for modpartsområdet.

Balancemodpartssektor

I lighed med modpartsområdet er modpartssektoren ikke identificeret i denne rapporteringsordning, og e-pengeposterne defineres på nuværende tidspunkt uden angivelse af ihændehaversektoren. Modpartssektoren er ikke specificeret, og kodeværdien "0000" fra kodelisten CL_COUNT_SECTOR anvendes.

Transaktionsvaluta

E-pengeposter opdeles ved indberetning efter valuta, og udstedelser i euro ("EUR") og i andre valutaer ("Z06") identificeres separat.

3. Dataoverførsel

De e-pengeserier, der er identificeret i denne rapporteringsordning, overføres af NCB'erne til ECB mindst to gange om året og senest på den sidste arbejdsdag i marts og september. Hvis NCB'erne modtager dataene med større hyppighed, er der mulighed for hyppigere dataoverførsler, som kan finde sted senest på den sidste arbejdsdag i måneden efter referenceperiodens afslutning(4).

(1) På nuværende tidspunkt indberettes data om ikke-MFI'ers udstedelse af e-penge til ECB på et Excel-regneark. Der er i denne rapporteringsordning ikke fastlagt nogen serienøgle for denne post. Serierne skal indberettes til ECB af de medlemsstater, hvor dette fænomen er relevant, efter tidsplanen opstillet i stk. 3.

(2) Sidste måned i det kvartal eller halvår, som posten vedrører.

(3) Som defineret i tabel 1 i forordning ECB/2001/13 af 22. november 2001 om den konsoliderede balance i MFI-sektoren, EFT L 333 af 17.12.2001, s. 1, ændret ved forordning ECB/2002/8 af 6.12.2002, s. 29.

(4) De NCB'er, der har længere tidsfrister i forbindelse med e-pengebalancer, kan indberette de seneste tilgængelige data senest den sidste arbejdsdag i måneden.

BILAG V

STATISTIKKER TIL BRUG FOR EN MAKROØKONOMISK ANALYSE AF STABILITETEN

RAPPORTERINGSORDNING FOR KREDITINSTITUTTER

Indledning

1. For at kunne foretage en makroøkonomisk analyse af stabiliteten i Den Europæiske Unions banksystem kræves en ordning for indberetning af balancedata for kreditinstitutter.

2. Der foregår en løbende indberetning af data fra særskilte balancer vedrørende Den Europæiske Centralbank (ECB)/de nationale centralbanker (NCB'er) og andre monetære finansielle institutioner (MFI'er) i henhold til tabel 1-4 i forordning ECB/2001/13 af 22. november 2001 om den konsoliderede balance i MFI-sektoren (monetære finansielle institutioner)(1), ændret ved forordning nr. ECB/2002/8(2). Disse data er imidlertid ikke tilstrækkelige til at kunne foretage en makroøkonomisk analyse af stabiliteten for de lande, hvor rapporteringspopulationen af andre MFI'er består af både kreditinstitutter og pengemarkedsforeninger, og hvor sidstnævntes påvirkning er signifikant(3). I sådanne tilfælde er en særskilt rapporteringsordning udelukkende for kreditinstitutter påkrævet til beregningen af de makroøkonomiske stabilitetsindikatorer for undergruppen af kreditinstitutter. Dette vil også opfylde Kommissionens (Eurostats) behov for at modtage årlige balancestatistikker, som anvendes til udarbejdelsen af statistikker vedrørende finansielle tjenester.

Rapporteringsordning

3. Med henblik på beregningen af de makroøkonomiske stabilitetsindikatorer indberetter de NCB'er, der opfylder kriterierne, særskilte data udelukkende for kreditinstitutter, hvad angår tabel 1, 2 og 4 i forordning ECB/2001/13. Hvad angår tabel 1, er hele tabellen nødvendig for beregningen af makroøkonomiske stabilitetsindikatorer(4). Hvad angår tabel 2 og 4, er kun en del af serierne i disse tabeller nødvendige på nuværende tidspunkt til beregningen af makroøkonomiske stabilitetsindikatorer. For at gøre det nemmere at gennemføre indberetningen af de yderligere data og for at imødekomme eventuelle fremtidige behov kan NCB'erne imidlertid indberette de resterende serier på frivilligt grundlag. Der kræves ingen data efter tabel 3 (og der kræves således ikke yderligere statistiske data for kreditinstitutter). Data for kreditinstitutter indberettes kvartårligt, både for beholdninger og, hvor dette er relevant, vedrørende strømkorrektion.

4. NCB'er indberetter data under tabel 1 (beholdninger og strømme), tabel 2 og tabel 4, som udelukkende vedrører kreditinstitutter (jf. rapporteringsordningerne i tillæg 2). Mens der for tabel 1 er fuld rapporteringspligt(5), omfatter tabel 2 og 4 såvel obligatoriske som ikke-obligatoriske serier.

5. Data indberettes kvartårligt inden for 28 arbejdsdage efter udgangen af referenceperioden (jf. kalender i bilag III).

6. Efter anmodning fra brugerne indberetter NCB'erne også, som memorandumposter, indlån. Dette sker efter en opdeling i kreditinstitutter (ekskl. centralbanker)/andre MFI'er/ikke-MFI'er. Foreligger disse oplysninger ikke, har brugerne vedtaget at bibevare begrebet "indlån fra MFI'er", som dette kan udledes af tabel 1 (dvs. uden yderligere opdelinger inden for MFI-sektoren).

7. Den makroøkonomiske analyse af stabiliteten stiller krav om såvel beholdnings- som strømdata, idet sidstnævnte opgøres til transaktionsværdi. Dette skaber et behov for såkaldte data vedrørende justeringer. Disse justeringsdata foreligger på nuværende tidspunkt kun for beholdningsdata, der indgår i tabel 1 og 2, og foreligger ikke for tabel 4. I denne forbindelse undersøges det fortsat, om der er behov for at tilvejebringe justeringsdata for tabel 4. I mellemtiden anvender brugerne beholdningsforskydninger korrigeret for valutakursudsving (som beregnes af ECB).

Dækning

8. I princippet bør de supplerende data, der indberettes for kreditinstitutbalancerne, dække 100 % af de institutter, der er klassificeret i denne sektor. I de tilfælde, hvor den faktiske rapporteringsdækning er mindre end 100% på grund af anvendelsen af "haleinstitut"-princippet, anmodes NCB'erne om at opregne de tilvejebragte data for at sikre en dækning på 100 %. Dette vil øge sammenligneligheden af indikatorerne mellem medlemsstaterne og sikre overensstemmelse med MFI-sektorens balancedata, der også opregnes.

Rapporteringskrav

9. Særskilte balancedata for kreditinstitutter indberettes i henhold til rapporteringsordningerne i tillæg 1 og 2 af NCB'er i de lande, hvor rapporteringspopulationen af andre MFI'er består af både kreditinstitutter og pengemarkedsforeninger, og hvor sidstnævntes påvirkning skønnes at være vigtig statistisk set. Pengemarkedsforeningernes påvirkning skønnes at være vigtig, når begge nedenstående kriterier er opfyldt på samme tid:

- kriterium 1: Forskellen mellem balancesummen for MFI-sektoren og balancesummen for undergruppen af kreditinstitutter udgør vedvarende over 5 mia. EUR

og

- kriterium 2: Andre MFI'er end kreditinstitutter (dvs. pengemarkedsforeninger) påvirker mere end én post på enten aktiv- eller passivsiden af MFI-sektorens balance(6).

10. Begge kriterier er på nuværende tidspunkt opfyldt i følgende medlemsstater: Tyskland, Spanien, Frankrig, Irland, Italien, Grækenland og Luxembourg. NCB'erne i disse medlemsstater indberetter således data i henhold til den supplerende rapporteringsordning. Opfyldelsen af ovennævnte kriterier overvåges regelmæssigt.

11. ECB foretager en årlig vurdering af rapporteringsordningen.

(1) EFT L 333 af 17.12.2001, s. 1.

(2) EFT L 330 af 6.12.2002, s. 29.

(3) Angående betydningen af pengemarkedsforeningers påvirkning af data for andre MFI'er, se nedenfor. Endvidere er der i visse lande et mindre antal andre institutioner, der klassificeres som MFI'er, men disse institutioner har ingen statistisk betydning.

(4) Naturligvis bortset fra passivposten "andele i pengemarkedsforeninger".

(5) Bortset fra posten "andele i pengemarkedsforeninger".

(6) For eksempel er dette kriterium opfyldt, hvis balancen for pengemarkedsforeningssektoren påvirker én passivpost ("andele i pengemarkedsforeninger") og to eller flere aktivposter (fx "værdipapirer undtagen aktier udstedt i euro af indenlandsk offentlig forvaltning og service" og "værdipapirer undtagen aktier udstedt i euro af indenlandske MFI'er"). Kriteriet er også opfyldt, når pengemarkedsforeningsbalancen påvirker to passivposter (fx "andele i pengemarkedsforeninger" og "indlån i euro foretaget af indenlandske MFI'er") og én aktivpost (fx "værdipapirer undtagen aktier udstedt i euro af indenlandsk offentlig forvaltning og service"). Kriteriet er derimod ikke opfyldt, når pengemarkedsforeningsbalancen kun påvirker én passivpost og én aktivpost.

Tillæg 1

PROCEDURER FOR DATAOVERFØRSEL FRA NCB'ERNE TIL ECB

Rapporteringsordning for kreditinstitutter

1. Rapporteringsordningen opstillet i tillæg 2 gælder udelukkende for kreditinstitutter som defineret i fællesskabsretten, hvorimod tabel 1 - 4 i forordning ECB/2001/13 af 22. november 2001 om den konsoliderede balance i MFI-sektoren (monetære finansielle institutioner)(1), ændret ved forordning ECB/2002/8(2), omfatter balancedata for hele sektoren andre monetære finansielle institutioner (MFI'er).

2. De koder, der benyttes for posterne i rapporteringsordningen, tilhører nøglefamilien for balanceposter, hvis dimensioner og attributter er beskrevet i bilag XIII. Det bør bemærkes, at:

- da balancedata for kreditinstitutter kun skal indberettes hvert kvartal, er dimension nr. 1 (hyppighed) altid "Q" (kvartårlig)

- dimension nr. 4 (opdeling efter referencesektor i balancen) er for alle poster "R" (kreditinstitutter underlagt reservekrav).

3. Rapporteringsordningen består af syv tabeller: tabel 1_kreditinstitutter (beholdninger), tabel 2_kreditinstitutter (beholdninger), tabel 4_kreditinstitutter (beholdninger), tabel 1_kreditinstitutter_omklassifikationer, tabel 1_kreditinstitutter_værdiændringer, tabel 2_kreditinstitutter_omklassifikationer og tabel 2_kreditinstitutter_værdiændringer.

4. Tabel 1_kreditinstitutter (beholdninger) svarer til den månedlige tabel 1 i forordning ECB/2001/13. Tabel 1_kreditinstitutter skal indberettes i sin helhed bortset fra posten "andele i pengemarkedsforeninger".

5. Tabel 2_kreditinstitutter (beholdninger), som svarer til den kvartårlige tabel 2 i forordning ECB/2001/13, indeholder obligatoriske og ikke-obligatoriske serier. Obligatoriske serier omfatter indlån og udlån over for resten af verden med en yderligere sektoropdeling. I ordningen, der er angivet i tillægget, er de obligatoriske poster markeret med fede felter.

6. Tabel 4_kreditinstitutter (beholdninger), som svarer til den kvartårlige tabel 4 i forordning ECB/2001/13, indeholder obligatoriske og ikke-obligatoriske serier. Kun de serier, der vedrører sektor- og valutaopdelte udlån over for resten af verden, behandles som obligatoriske. I ordningen, der er angivet i tillægget, er de obligatoriske poster markeret med fede felter. For at gøre det nemmere at gennemføre indberetningen af de yderligere data og for at imødekomme eventuelle fremtidige behov opfordres NCB'erne imidlertid til at indberette de resterende serier på frivilligt grundlag.

7. De fire øvrige tabeller vedrørende justeringsdata udgør en tilpasning af de tilsvarende tabeller i bilag IX. Der er foretaget mindre ændringer i tabellen for at minimere de nationale centralbankers (NCB'ers) rapporteringsbyrde. I ordningen, der er angivet i tillægget, er de obligatoriske poster markeret med fede felter. For at gøre det nemmere at gennemføre indberetningen af de yderligere data og for at imødekomme eventuelle fremtidige behov opfordres NCB'erne imidlertid til at indberette de resterende serier på frivilligt grundlag.

(1) EFT L 333 af 17.12.2001, s. 1.

(2) EFT L 330 af 6.12.2002, s. 29.

Tillæg 2

BEHOLDNINGER

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

Felter markeret med fed angiver obligatoriske poster.

>TABELPOSITION>

Felter markeret med fed angiver obligatoriske poster.

Strøm

>TABELPOSITION>

Felter markeret med fed angiver obligatoriske poster.

>TABELPOSITION>

Felter markeret med fed angiver obligatoriske poster.

>TABELPOSITION>

Felter markeret med fed angiver obligatoriske poster.

>TABELPOSITION>

Felter markeret med fed angiver obligatoriske poster.

BILAG V

STRUKTURELLE STATISTISKE INDIKATORER

RAPPORTERINGSORDNING OG FORSKRIFTER FOR OPSTILLING

Indledning

1. For at kunne foretage en regelmæssig analyse af bankstrukturerne i Den Europæiske Union (EU) har Banktilsynskomitéen brug for data til opstillingen af en række strukturelle statistiske indikatorer. Listen over strukturelle statistiske indikatorer indeholder 29 serier. 12 af serierne kan opstilles på grundlag af data, som allerede foreligger i Den Europæiske Centralbank (ECB). Yderligere 14 indikatorer kan opstilles ved hjælp af yderligere data, som indsamles fra nationale centralbanker (NCB'er), mens de resterende tre indikatorer opstilles af "Working Group on Banking Developments" ved brug af andre ikke-harmoniserede kilder.

2. Dette bilag indeholder en rapporteringsordning og forskrifter for opstillingen af de 14 indikatorer, som er baseret på data fra NCB'er. Denne indsamling af data vil være baseret på information, som allerede foreligger inden for Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB).

3. Nedenstående liste indeholder samtlige indikatorer. De indikatorer, som skal fremstilles ved brug af yderligere data tilvejebragt af NCB'er, er angivet med fed skrift.

TABEL 1

Strukturelle indikatorer opdelt efter kategori af datakilder

>TABELPOSITION>

Afsnit 1. Rapporteringsordning

4. Den rapporteringsordning, som skal anvendes ved denne dataoverførsel, er angivet i tillæg 1. Data til brug ved beregningen af strukturelle indikatorer vedrørende kreditinstitutter kræves indberettet årligt. Dataene indberettes hvert år ultimo marts vedrørende det foregående år. Det forventes, at denne tidsfrist kan overholdes for alle indikatorer med undtagelse af indikator nr. 3, "Antal beskæftigede i kreditinstitutter", hvor dataene om muligt indberettes ultimo maj vedrørende det foregående år.

5. De krævede data er data i form af beholdninger, absolutte tal eller koefficienter som angivet. Ud over beholdninger kræves data om justeringer af strømme indberettet, hvis de foreligger. Hvad angår balancedata, vedrører strømjusteringer værdiændringer og valutakursændringer, afskrivninger, nedskrivninger og omklassifikationer. For at forenkle rapporteringsordningen indberettes strømjusteringer som et samlet tal uden yderligere opdeling efter justeringstype. Hvis der ikke foreligger strømjusteringer, forlader brugerne sig kun på forskelle i beholdninger justeret for valutakursændringer (som beregnes af ECB). Strømjusteringer er ikke relevante ved absolutte tal og koefficienter.

6. I princippet bør de indsamlede data dække 100 % af de institutioner, der er defineret som kreditinstitutter i fællesskabslovgivningen (se bilag I, del 1, afsnit I.2 i forordning ECB/2001/13 af 22. november 2001 om den konsoliderede balance i MFI-sektoren (monetære finansielle institutioner)(1), ændret ved forordning ECB/2002/8(2). I de tilfælde, hvor den faktiske rapporteringsdækning er under 100 % på grund af anvendelsen af haleprincippet, anmodes NCB'erne om at foretage en opregning af de indberettede data for at sikre 100 % dækning. Herved sikres det, at indikatorerne er sammenlignelige medlemsstaterne imellem, og at der er overensstemmelse med de MFI-balancedata, som opregnes i henhold til bilag XIV.

7. ECB vil foretage en simpel overensstemmelseskontrol, når dataene modtages. Hvis for eksempel indikator nr. 18 er nul, skal indikator nr. 19 også være nul. Det samme gælder for indikatorerne 20-21, 23-24 og 25-26. Desuden kan der foretages krydstjek mellem indikator nr. 18 og 23 og listen over MFI'er. Tillæg 2 indeholder instrukser vedrørende overførsel.

Afsnit 2. Forskrifter for opstilling

8. NCB'erne tilvejebringer data vedrørende 14 indikatorer (anden gruppe i tabel 1) i henhold til de nedenfor angivne begrebsmæssige og metodologiske bestemmelser. Det overordnede mål er at sikre, at de statistiske principper, som er vedtaget for opgørelsen af penge- og bankstatistiske data (som anvendes for de fleste af indikatorerne i den første gruppe i tabel 1), overholdes. For eksempel bør dataene aggregeres og ikke konsolideres, hjemstedsprincippet bør følge den såkaldte "værtslandsmodel", balancedata indberettes på bruttogrundlag osv.

9. I det følgende gøres rede for de data, som NCB'erne skal tilvejebringe. Af hensyn til ECB's overvågning af national praksis indberetter NCB'erne alle afvigelser fra de nedenfor angivne definitioner og bestemmelser til ECB. Oplysninger om eventuelle afvigelser indberettes i den sidste kolonne i rapporteringsordningen.

10. Indikator nr. 2: Antal lokale enheder ("filialer") af kreditinstitutter. Denne indikator vedrører antallet af filialer pr. ultimo referenceperioden. Forordning ECB/2001/13 indeholder en definition af en lokal enhed: "Filialer [...] er [ikke] indregistrerede enheder (og [har] ikke [...] selvstændig status som juridisk person), som er helejet af moderselskabet."(3) Dette indebærer, at indikatoren kun bør omfatte filialer, som er ejet af kreditinstitutter. Institutionelle enheders kontorer, som ikke selv er kreditinstitutter, medtages ikke, selv om de tilhører samme gruppe som et kreditinstitut. Dette er nødvendigt for at undgå forstyrrelser i sammenligningen mellem denne indikator og for eksempel indikator nr. 7 om kreditinstitutters samlede aktiver.

11. Af hensyn til ensartetheden anvender alle NCB'er ECB's definition af filialer.

12. Indikator nr. 3: Antal beskæftigede i kreditinstitutter. Denne indikator vedrører det gennemsnitlige antal beskæftigede i referenceåret. Definitionen, der anvendes for denne indikator, ligger tæt op ad Eurostats definition(4). Oplysningerne vedrørende denne indikator skal dog kun omfatte beskæftigede i kreditinstitutter. Beskæftigede i finansielle institutioner, som ikke selv er kreditinstitutter, medtages ikke, selv om institutionerne tilhører den samme gruppe.

13. Indikator nr. 5: De fem største kreditinstitutters andel af samlede aktiver (CR5). Denne indikator vedrører koncentrationen af bankvirksomhed. Brugere har udtrykt ønske om at anvende en konsolideret "gruppemodel" ved beregningen af denne indikator, hvorved to eller flere institutioner, der tilhører den samme gruppe, tælles som én institution. Imidlertid er det af to årsager ikke muligt på nuværende tidspunkt at anvende en sådan model for penge- og bankstatistiske data. For det første er penge- og bankstatistiske data ikke-konsoliderede(5), hvorfor det ikke vil være muligt at medtage balancer for andre grupper af institutioner eller at nette interne aktiver og passiver i gruppen ud. For det andet er det muligt, at der ikke foreligger oplysninger om ejerskabsforhold, som derfor skulle indhentes fra tilsynskilder.

14. Af disse årsager bør NCB'erne anvende en ikke-konsolideret, "aggregeret" model ved beregningen af indikator nr. 5, således at de 1) opstiller rapporterende kreditinstitutters balancesumme efter størrelse; 2) beregner summen af de fem største balancesumme og summen af alle balancesumme; og 3) dividerer de to tal. De data, som indberettes til ECB, udtrykkes i procenter (fx indberettes en værdi på 72,4296 % som 72,4296 og ikke som 0,7243). Selv om sammensætningen af de fem største banker kan variere gennem tiden, indberetter NCB'erne kun de fem største kreditinstitutters andel på et givet tidspunkt (ultimo december eller ultimo referenceåret).

15. Indikator nr. 6: Herfindahl-indeks for kreditinstitutters samlede aktiver. I lighed med den foregående vedrører denne indikator koncentrationen af bankvirksomhed. NCB'erne anvender så vidt muligt en "aggregeret" model. Denne indikator ville kun kunne beregnes helt præcist, hvis alle kreditinstitutters individuelle balance var tilgængelig. Da de penge- og bankstatistiske rammer tillader, at grupper af kreditinstitutter i særlige tilfælde indberetter på konsolideret grundlag, er det muligt, at ikke alle de nødvendige statistiske oplysninger foreligger (dette kunne være tilfældet for Rabobank i Nederlandene). I så fald bør beregningen af Herfindahl-indekset omfatte den aggregerede balance for hvert enkelt kreditinstitut i gruppen, idet der eventuelt gøres brug af den regnskabsinformation, som findes i disse institutioners årsregnskaber. Det er desuden muligt, at ikke alle hale-kreditinstitutter indberetter data pr. ultimo året. I så fald opregnes dataene.

16. NCB'erne indberetter Herfindahl-indekset til ECB efter følgende formel:

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>, hvor:

n = samlede antal kreditinstitutter i landet, Xi = kreditinstitutternes samlede aktiver og X = [sum ]n i = 1Xi = alle landets kreditinstitutters samlede aktiver. Indeksets værdi er summen af kvadraterne af samtlige kreditinstitutters markedsandele i banksektoren.

17. Indikator nr. 15: Forsikringsselskabers samlede investeringer. Med henblik på fremstillingen af denne indikator(6) defineres et forsikringsselskab som et foretagende, der har en administrativ tilladelse i overensstemmelse med artikel 6 i Rådets første direktiv 73/239/EØF af 24. juli 1973 om samordning af de administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om adgang til udøvelse af direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring(7) eller artikel 6 i Rådets første direktiv 79/267/EØF af 5. marts 1979 om samordning af de administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om adgang til udøvelse af direkte livsforsikringsvirksomhed(8). Genforsikringsvirksomhed indgår ikke. Oplysningerne vedrører disse virksomheders samlede finansielle aktiver, som fås ved at trække ikke-finansielle aktiver (som fx anlægsaktiver) fra den aggregerede balancesum. Om nødvendigt opregnes tallene for at sikre dækning på 100 %. Hvis der ikke foreligger særskilte oplysninger om forsikringsselskaber, kan denne indikator kombineres med indikator nr. 17, "Samlede aktiver forvaltet af pensionskasser", så der fås en samlet indikator. NCB'erne markerer serien, hvis de vælger "samlet" registrering.

18. Indikator nr. 17: Samlede aktiver forvaltet af pensionskasser. Disse oplysninger vedrører den aggregerede balancesum for de såkaldte "selvstændige pensionskasser", dvs. separate institutionelle enheder, hvis hovedaktivitet er pensionsforsikring. Der er ikke tale om forsikringsselskaber(9). Hvis der ikke foreligger selvstændige oplysninger om pensionskasser, kan denne indikator kombineres med indikator nr. 15, så der fremkommer en samlet indikator, der indberettes under indikator nr. 15. I dette tilfælde bør der angives "ingen indberetning" for indikator nr. 17.

19. Indikator nr. 18: Antal filialer af kreditinstitutter fra EØS-lande. Denne indikator vedrører antallet af filialer tilhørende kreditinstitutter med hjemsted i andre EØS-lande, dvs. eksklusive indenlandske filialer. Hvis et kreditinstitut har mere end én filial i et bestemt land, regnes de som én. Da ECB kun har haft adgang til de data, der er indsamlet til listen over MFI'er, siden januar 1999, bør NCB'erne tilvejebringe de manglende data for ultimo 1997 og 1998. NCB'erne bør sikre, at data fra og med ultimo 1999 stemmer overens med data, som indberettes inden for rammerne af MFI-listen.

20. Indikator nr. 19: Samlede aktiver hos filialer af kreditinstitutter fra EØS-lande. Denne indikator vedrører den aggregerede balancesum for filialer, der er omfattet af indikator nr. 18.

21. Indikator nr. 20: Antal datterselskaber af kreditinstitutter fra EØS-lande. Denne indikator vedrører antallet af datterselskaber, som kontrolleres af et kreditinstitut med hjemsted i andre EØS-lande, dvs. eksklusive indenlandske datterselskaber. ECB's definition af et datterselskab fremgår af forordning ECB/2001/13: "Datterselskaber er selvstændige indregistrerede selskaber, som er enten majoritets- eller helejet af en anden enhed...". Ikke alle datterselskaber medregnes, kun datterselskaber, som selv er kreditinstitutter.

22. Indikator nr. 21: Samlede aktiver hos datterselskaber af kreditinstitutter fra EØS-lande. Denne indikator vedrører den aggregerede balancesum for de datterselskaber, der er omfattet af indikator nr. 20.

23. Indikator nr. 23: Antal filialer af kreditinstitutter fra tredjelande. Denne indikator vedrører antallet af residente filialer, som hører under kreditinstitutter med hjemsted i tredjelande. Tredjelande er lande, som ikke indgår i EØS. Hvis en bank har mere end én filial i et bestemt land, regnes de som én. Også her sikrer NCB'erne, at dataene stemmer overens med de data, som indberettes inden for rammerne af MFI-listen.

24. Indikator nr. 24: Samlede aktiver hos filialer af kreditinstitutter fra tredjelande. Denne indikator vedrører den aggregerede balancesum for de filialer, der er omfattet af indikator nr. 23.

25. Indikator nr. 25: Antal datterselskaber af kreditinstitutter fra tredjelande. Denne indikator vedrører antallet af datterselskaber med hjemsted i det nationale område, som kontrolleres af kreditinstitutter med hjemsted i tredjelande.

26. Indikator nr. 26: Samlede aktiver hos datterselskaber af kreditinstitutter fra tredjelande. Denne indikator vedrører den aggregerede balancesum for de datterselskaber, der er omfattet af indikator nr. 25.

(1) EFT L 333 af 17.12.2001, s. 1.

(2) EFT L 330 af 6.12.2002, s. 29.

(3) Denne variabel indsamles også af Eurostat, men med en lang tidsforsinkelse. Eurostat anvender følgende definition af en lokal enhed: "En virksomhed eller del heraf (fx et værksted, en fabrik, et lager, et kontor, en mine eller et depot), der er beliggende på et geografisk bestemt sted. På eller fra dette sted foregår en økonomisk virksomhed, i hvilken forbindelse - med visse undtagelser - en eller flere personer arbejder (også selv om det kun er deltidsarbejde) for en og samme virksomhed." Jf. Eurostat, Methodological manual for statistics on credit institutions (Metodologisk manual for statistik over kreditinstitutter), udg. 1.8, december 2001, s. 11 og 23. Manualen kan bestilles fra Eurostat, dog kun på engelsk.

(4) Denne indikator indsamles også af Eurostat, der anvender følgende definition: "Antal beskæftigede defineres som det samlede antal personer, der arbejder i observationsenheden (herunder aktive virksomhedsejere, partnere, der regelmæssigt arbejder i enheden, og ulønnede medhjælpende familiemedlemmer) samt personer, der arbejder uden for enheden, men som er ansat og betalt af denne (fx salgsrepræsentanter, udbringningspersonale, reparations- og vedligeholdelsespersonale). Hertil henregnes også personer, som er fraværende i en kortere periode (fx på grund af sygdom, ferie eller orlov), og arbejdstagere, der strejker, men ikke personer, der er fraværende på ubestemt tid. Definitionen omfatter også deltidsbeskæftigede, der i det pågældende lands lovgivning har status som deltidsbeskæftigede, og som er opført på lønningslisten, samt sæsonarbejdere, lærlinge og hjemmearbejdende, som er opført på lønningslisten. Antal beskæftigede omfatter ikke arbejdskraft, som stilles til rådighed for enheden af andre virksomheder, og personer, der udfører reparations- og vedligeholdelsesarbejde i observationsenheden for andre virksomheders regning. Personer, der aftjener deres værnepligt, medregnes heller ikke. Ulønnede medarbejdende familiemedlemmer er personer, der bor sammen med ejeren af enheden, og som regelmæssigt arbejder for enheden, men uden at der foreligger en tjenesteydelsesaftale, og uden at de modtager fast betaling for det udførte arbejde. Der må dog ikke være tale om personer, som er opført på lønningslisten i en anden enhed, hvor de udøver deres hovedbeskæftigelse. Bemærk: Med henblik på kontrol af dataenes sammenlignelighed skal det anføres, om volontører er registreret i denne kategori eller ikke. [Kommissionens forordning (EF) nr. 2700/98 om definitioner af variabler til brug for udarbejdelse af statistik over erhvervsstrukturer, Kode 16 110]. Bemærkninger: Opdelingen på virksomhedsniveau skal, når der er tale om virksomhedsgrupper, sikres ved hjælp af en fordelingsnøgle (administrerende direktører skal indgå, ikke-ansatte aktører skal ikke indgå) Antallet af beskæftigede beregnes som et årsgennemsnit." Jf. Eurostat, Methodological manual for statistics on credit institutions, (Metodologisk manual for statistik over kreditinstitutter), udg. 1.8, december 2001, s. 34.

(5) Forordning ECB/2001/13 tillader dog en enkelt undtagelse, idet den giver mulighed for indberetning af konsoliderede balancedata for grupper af kreditinstitutter (fx Rabobank i Nederlandene).

(6) I ENS 95 er den tilsvarende sektor til denne indikator S.125a. 'ENS 95' er det Europæiske Nationalregnskabssystem, der er indeholdt i bilag A til Rådets forordning (EF) nr. 2223/96 af 25. juni 1996 om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Det Europæiske Fællesskab, EFT L 310 af 30.11.1996, s. 1, senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 359/2002, EFT L 58 af 28.2.2002, s. 1.

(7) EFT L 228 af 16.8.1973, s. 3.

(8) EFT L 63 af 13.3.1979, s. 1.

(9) Den tilsvarende sektor i ENS 95 er for denne indikator S. 125b.

Tillæg 1

Rapporteringsordning for de 14 strukturelle statistiske indikatorer, som opstilles ved brug af data indberettet af NCB'er

Land: ...

Referenceår: ...

>TABELPOSITION>

Tillæg 2

Elektronisk overførsel af strukturelle statistiske indikatorer for banker - nøglefamilieidentifikator: ECB_SSI1

Nøglefamilien for de strukturelle statistiske indikatorer (i det følgende benævnt "SSI") for banker vedrører de strukturelle indikatorer for sektorerne kreditinstitutter, forsikringsselskaber og pensionskasser i Den Europæiske Unions (EU's) medlemsstater. Nøglefamilien er udformet således, at den så vidt muligt benytter de kodelister og kodeværdier, som allerede er defineret i balancestatistikken (BSI-statistikken).

Afsnit 1. Dimensioner

Nedenstående tabel viser de dimensioner, der er anvendt i ECB_SSI1-nøglefamilien. Der er for SSI-statistikken specificeret otte dimensioner, som er nødvendige for at kunne identificere tidsserierne.

TABEL 1

Dimensioner anvendt i ECB_SSI1-nøglefamilien

>TABELPOSITION>

Hver af de otte statistiske dimensioner kodes med værdier fra en tilhørende kodeliste. For eksempel kodes dimensionen REF_AREA (referenceområde) i henhold til ovenstående tabel med værdier hentet fra kodelisten CL_AREA_EE. I det følgende gives en nærmere beskrivelse af dimensionerne i ECB-SSI1-nøglefamilien. De enkelte dimensioner beskrives i den rækkefølge, hvori de forekommer i serienøglen.

Dimension nr. 1: Hyppighed (FREQ; længde: 1 tegn)

Denne dimension angiver den hyppighed, hvormed tidsserien indberettes. Den anvendte kodeværdi i ECB-SSI1-nøglefamilien er "A" for årlige data og er hentet fra kodelisten CL_FREQ.

Dimension nr. 2: Referenceområde (REF_AREA; længde: 2 tegn)

Denne dimension repræsenterer den rapporterende institutions residensland. Kodelisten knyttet hertil, CL_AREA_EE, indeholder ISO-landelisten og flere andre værdier, jf. beskrivelsen i afsnit 6 (dimension nr. 6: modpartsområde). Den undergruppe af værdierne, som anvendes i ECB_SSI1-nøglefamilien, svarer til de 15 EU-medlemsstater.

Dimension nr. 3: Opdeling efter referencesektor i ENS 95 (ESA95_SECTOR; længde: fire tegn)

Denne dimension angiver de strukturelle indikatorers referencesektor og er knyttet til kodelisten CL_ESA95_SECTOR. På nuværende tidspunkt anvendes en undergruppe bestående af fire værdier: kreditinstitutter (som defineret i fællesskabslovgivningen) ("122C"), forsikringsselskaber og pensionskasser ("1250"), og separat forsikringsselskaber ("1251") og pensionskasser ("1252").

Dimension nr. 4: Den strukturelle statistiske indikators "navn" (SSI_INDICATOR, længde: 3 tegn)

Denne dimension repræsenterer listen over strukturelle statistiske indikatorer og er knyttet til kodelisten CL_SSI_INDICATOR. De værdier, som tildeles de forskellige indikatorer, angives med et præfiks. Værdien "H" anvendes for Herfindahl-indekset, værdien "N" for alle statistiske indikatorer, som udtrykkes i absolutte tal, værdien "S" for de serier, som udtrykkes i andele, og værdien "T" for samlede aktiver.

Dimension nr. 5: Datatype (DATA_TYPE; længde: 1 tegn)

Denne dimension beskrives af kodelisten CL_DATA_TYPE og angiver den type data, som skal indberettes: bruttobeholdninger ("1"), omklassifikationer og andre justeringer ("5"), andre værdiændringer ("7") og uspecificeret ("X"). Værdien "X", uspecificeret, anvendes til indberetning af kvotienter og indeksserier, mens værdien "1", beholdninger, anvendes til indberetning af absolutte tal og beholdningsserier (fx antal beskæftigede, samlede aktiver).

Data vedrørende justeringer er kun relevante vedrørende BSI-serierne, de er ikke relevante og indberettes ikke for absolutte tal, kvotienter og indeks.

Omklassifikationer og andre justeringer omfatter ændringer i aktiver og passiver på balancen for den rapporterende sektor som følge af 1) ændringer i rapporteringspopulationen; 2) omstrukturering af virksomhed; 3) omklassifikation af aktiver og passiver; 4) korrigering af indberetningsfejl, som af tekniske årsager ikke kan fjernes fra beholdningsdataene for hele den relevante periode. For eksempel vil omklassifikationer for 2001 skulle dække ændringer som følge af Grækenlands optagelse i euroområdet.

Andre værdiændringer omfatter ændringer i prisen/kursen på værdipapirer, som er udstedt, solgt eller ejet, fordi udlån, der er afskrevet eller nedskrevet, er fjernet fra balancen.

Dimension nr. 6: Modpartsområde (COUNT_AREA; længde: 2 tegn)

Denne dimension angiver hjemstedsområde for den strukturelle indikators modpart. Kodelisten knyttet til dette begreb er CL_AREA_EE, som indeholder ISO-landelisten samt yderligere værdier (f.eks. "U6" - "indenlandsk: samme land som det rapporterende kreditinstitut"). Til ECB_SSI1-nøglefamilien anvendes følgende undergruppe af værdier for rapporteringspligtige institutioner såvel inden for euroområdet som i lande uden for euroområdet: indenlandsk (hjemsted eller referenceområde) ("U6"), andre lande i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (alle lande bortset fra referenceområdet) ("A0") og lande uden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde ("A7").

Dimension nr. 7: Transaktionsvaluta (CURRENCY_TRANS; længde: 3 tegn)

Denne dimension angiver den valuta, i hvilken de strukturelle indikatorer er denomineret, og er knyttet til kodelisten CL_CURRENCY. I ECB_SSI1-nøglefamilien anvendes kun værdierne "Z01" for alle valutaer tilsammen og "Z0Z" for K "ikke-relevant".

Dimension nr. 8: Seriens denomineringsvaluta eller særlige beregningsmetode (SERIES_DENOM; længde: 1 tegn)

Denne dimension angiver, hvorvidt den indberettede serie er udtrykt i national valuta eller den fælles valuta (euro). Dette begreb er kun relevant ved BSI-serier (fx aktiver i alt). Der anvendes kun tre værdier fra kodelisten CL_SERIES_DENOM i ECB_SSI1-nøglefamilien - "N" for national valuta, "E" for euro og "Z" for ikke relevant. Ikke deltagende medlemsstater og Grækenland (for perioden til og med 2000) vil anvende koden "N", mens koden "E" anvendes af medlemsstaterne i euroområdet (inklusive Grækenland fra og med 2001).

Tillæg 3 indeholder en fuldstændig liste over de serienøgler, som skal indberettes til ECB.

Afsnit 2. Attributter

Ud over de otte dimensioner, der definerer koden, er der defineret et sæt attributter(1), som knyttes til dataene på forskellige niveauer:

TABEL 2

Nøglefamilien for de strukturelle statistiske indikatorer for banker (ECB_SSI1): Kodede og ukodede attributter

>TABELPOSITION>

Hver enkelt af disse attributter er desuden kendetegnet ved visse tekniske egenskaber, som er angivet i nedenstående tabel.

TABEL 3

NCB'ers indberetning til ECB. Fælles attributegenskaber for ECB_SSI1-nøglefamilien

>TABELPOSITION>

Nedenstående er en beskrivelse af de enkelte attributter med angivelse af referencekodelisten (med versaler som CL_DA*), hvor dette er relevant.

Afsnit 2.1. Attributter på siblingniveau

Obligatoriske:

- TITLE_COMPL (supplerende titel) (ukodet): Denne attribut opstilles, lagres og udsendes af ECB (på engelsk og af en maksimal længde på 1050 tegn). Hvis en NCB ønsker at ændre teksten, kan den revideres efter samråd med ECB. Revisionen vil dog blive foretaget af ECB.

- UNIT (enhed) (kodeliste: CL_UNIT): Denne attribut angiver målingsenheden for de indberettede data. Deltagende medlemsstater indberetter dataene i euro for de poster, hvor dette er relevant, og ECB fastsætter denne attribut til "EUR" (DENOM = "EUR"). Hvad angår ikke-deltagende medlemsstater, er denne attributs værdi lig med den tilsvarende nationale valuta (UNIT = "DKK" for Danmark, "SEK" for Sverige, "GBP" for Det Forenede Kongerige og "GDR" for Grækenland frem til og med år 2000). For de serier, der indberettes som absolutte værdier, og for indekset sætter ECB denne attributværdi til "UNITS", og for de serier, der indberettes i procenter, sættes værdien til "PC".

- UNIT_MULT (enhedsmultiplikator) (kodeliste: CL_UNIT_MULT): Denne attribut giver oplysning om, hvorvidt serien er udtrykt i millioner (UNIT_MULT = 6), milliarder (UNIT_MULT = 9) osv. NCB'erne indberetter dataene vedrørende kreditinstitutters BSI-serier i millioner, og ECB fastsætter værdien til 6 (UNIT_MULT = 6). For de serier, der indberettes som absolutte tal, i procenter eller som indeks, sætter ECB værdien til 0 (UNIT_MULT = "0").

- DECIMALS (decimaler) (kodeliste: CL_DECIMALS): Denne attribut angiver antallet af decimaler, som indgår i observationens værdier. NCB'erne indberetter BSI-serierne og de serier, der udtrykkes i absolutte tal, med 0 decimaler, og ECB sætter attributtens værdi til 0 for disse serier (således at DECIMALS = "0"). Indeksserierne og de serier, der udtrykkes i procenter, indberettes med fire decimaler, og ECB sætter attributtens værdi til 4 for disse serier (således DECIMALS = "4").

Betingede:

- TITLE (titel) (ukodet): Serietitlen giver kun mulighed for maksimalt 70 tegn. På grund af den begrænsede plads anvendes i stedet TITLE COMPLEMENT som den obligatoriske attribut. Titelattributten vil eventuelt senere kunne anvendes til oprettelse af korte titler.

- NAT_TITLE (national titel) (ukodet): NCB'erne kan anvende denne attribut til en nøjagtig beskrivelse og andre supplerende specifikationer på det pågældende sprog. Selv om anvendelse af store og små bogstaver ikke giver problemer, bør overførsler af tegn med accenter og længere alfanumeriske symboler dog testes inden regelmæssig anvendelse.

- COMPILATION (databehandling) (ukodet): Denne attribut anvendes til detaljerede tekstforklaringer af de anvendte databehandlingsmetoder, vægtning, statistiske procedurer, indekstype osv.:

- datakilder/dataindsamlingssystem

- databehandlingsprocedurer (herunder beskrivelse af estimeringer/antagelser)

- afvigelser fra ECB's rapporteringsforskrifter (klassifikation af geografisk område/sektor og værdiansættelsesmetoder)

- oplysninger om de nationale lovrammer (og om relationer til EU-lovgivning) for formidlere, som ikke er kreditinstitutter.

- COVERAGE (dækning) (ukodet): Denne attribut beskriver rapporteringspopulationen, og dennes dækning, for de forskellige kategorier af formidlere. Der bør gives en beskrivelse af formidlertypen for de forskellige indikatorer. Hvis der er kendskab til, at dækningen ikke er fuldstændig, estimeres markedsandelen. Den bør desuden angive, om der er tale om opregnede tal.

Afsnit 2.2. Attributter på tidsserieniveau

Obligatoriske:

- COLLECTION (dataindsamling) (kodeliste: CL_COLLECTION): Denne attribut indeholder en angivelse af det tidspunkt, hvor observationerne er indsamlet (f.eks. primo, medio eller ultimo perioden) eller en angivelse af, hvorvidt dataene udgør gennemsnitlige, højeste eller laveste værdier i en given periode osv. ECB fastsætter SSI-serierne som "ultimo perioden" (COLLECTION = "E").

- AVAILABILITY (tilgængelighed) (kodeliste: CL_AVAILABILITY): Denne attribut angiver de institutioner, som kan få adgang til dataene. Såfremt der er behov for særlig behandling i forbindelse med særlige observationer, kan attributten OBSERVATION CONFIDENTIALITY anvendes (se nedenfor).

Betingede:

- DOM_SER_IDS (national serieidentifikation) (ukodet): Denne attribut gør det muligt at henvise til den anvendte kode i nationale databaser for at identificere den tilsvarende serie (formler, der anvender nationale referencekoder, kan også angives).

- BREAKS (databrud) (ukodet): Denne attribut indeholder en beskrivelse af databrud og væsentlige ændringer gennem tiden i indsamlingen, dækningen og opstillingen af tidsserierne. I tilfælde af databrud ønskes en angivelse af, i hvilket omfang gamle og nye data kan betragtes som værende sammenlignelige (højst 350 tegn).

Afsnit 2.3. Attributter på observationsniveau

Obligatorisk:

- OBS_STATUS (observationsstatus) (kodeliste: CL_OBS_STATUS): NCB'erne indberetter en observationsstatusværdi, som knyttes til hver enkelt observation. Denne attribut er obligatorisk og skal angives ved alle dataoverførsler for hver enkelt observation. Såfremt NCB'erne reviderer værdien af denne attribut, indberettes både observationsværdien (også selv om den er uændret) og den nye observationsstatusmarkering.

Nedenstående liste angiver de forventede værdier (opstillet i vedtaget rangorden) for disse attributter med henblik på SSI-statistikken:

"A" = normal værdi,

"B" = databrudsværdi,

"M" = data findes ikke (for ikke-relevante data)(2),

"L" = data findes, men indsamles ikke(3),

"E" = estimeret værdi,

"P" = foreløbig værdi (denne attribut kan især anvendes ved hver dataoverførsel med henvisning til den sidste observation)(4).

- Hvis en observation har flere egenskaber, indberettes den vigtigste. Hvis en observation f.eks. er både en foreløbig værdi og resultatet af et estimat, prioriteres "estimat-egenskaben", og markeringen "E" anvendes.

Betingede:

- OBS_CONF (observationsfortrolighed) (kodeliste: CL_OBS_CONF): Hvis en NCB ønsker at skelne mellem fortrolighedsstatus for en eller flere specifikke observationer, kan attributten OBSERVATION CONFIDENTIALITY anvendes. Denne attributs (eventuelle) værdi kan ændres af informationens afsender ved dataoverførslen.

- OBS_PRE_BREAK (førbrudsværdi) (ukodet): Denne attribut indeholder førbrudsværdien, som er et numerisk felt i lighed med observationen. Den anvendes ved et seriedatabrud.

- OBS_COM (observationskommentar) (ukodet): Denne attribut kan anvendes til kommentarer i form af en tekst på observationsniveau (fx til beskrivelse af det estimat eller den antagelse, der ligger til grund for en specifik observation på grund af manglende data, til at gøre rede for årsagen til en eventuel unormal observation eller til at give nærmere oplysninger om en ændring i den indberettede tidsserie).

Data om justeringer af strømme indberettes, hvis de foreligger, for indikator nr. 17, 19, 21, 24 og 26. Strømjusteringer vedrører værdiændringer, afskrivninger, nedskrivninger og omklassifikationer.

Afsnit 3. Revisionsprincipper

NCB'erne kan blive nødsaget til at revidere de indberettede data. Der gælder følgende overordnede principper:

- I forbindelse med alle regelmæssige årlige dataoverførsler kan der foruden dataene for det seneste år fremsendes både "ordinære" revisioner (dvs. revisioner af det foregående års data) og "historiske" revisioner.

- Historiske revisioner, som i betydelig grad forbedrer datakvaliteten, kan undtagelsesvis accepteres i løbet af året.

- Betydningsfulde revisioner ledsages af forklarende noter til ECB.

(1) Attributter er statistiske begreber, der giver brugeren yderligere informationer i enten kodet (fx om enhederne) eller ukodet (fx om databehandlingsmetode) om de data, der udveksles. De attributter, hvis værdier kendes af alle parter, betegnes "obligatoriske". De attributter, der kun tildeles værdier, hvis de kendes af den rapporterende institution (fx en national identifikation af en tidsserie), eller hvis de er relevante (fx databehandling og databrud), kaldes "betingede". Attributternes værdier skal kun udveksles, når de fastsættes første gang, og derefter kun, hvis de ændres. Kun attributten observationsstatus fremgår af hver enkelt dataudveksling og er knyttet til hver enkelt observation.

(2) Hvis en tidsserie (eller en del af en tidsserie) på grund af lokal markedspraksis eller den retlige ramme ikke er relevant (det underliggende fænomen eksisterer ikke), indberettes en manglende værdi ("-") med observationsstatus "M".

(3) Hvis data for en tidsserie på grund af lokale statistiske forhold ikke indsamles enten på særlige datoer eller for hele tidsseriens længde (det underliggende økonomiske fænomen eksisterer, men overvåges ikke statistisk), indberettes en manglende værdi ("-") med observationsstatus "L" i hver periode.

(4) Disse observationer antager endelige værdier (observationsstatus "A") på et senere tidspunkt. De nye reviderede værdier træder i stedet for de tidligere foreløbige observationer.

Tillæg 2

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

BILAG VII

STATSLIG FORVALTNING OG SERVICES INDLÅN OG KONTANT- OG VÆRDIPAPIRBEHOLDNINGER

1. STATSLIG FORVALTNING OG SERVICES INDLÅN

1.1. Definitioner og dækning af statslig forvaltning og services (nære substitutter for) indlån i rapporteringsordningen

I denne rapporteringsordning opdeles statslig forvaltning og services indlån i nedenstående kategorier. Såfremt fænomenet ikke eksisterer eller er ubetydeligt, kræves ingen indberetning i henhold til bagatelprincippet.

Indlån. Indlån opdeles i indlån på anfordring, tidsindskud og indlån med opsigelsesvarsel.

Indlån på anfordring. Indlån, der kan omsættes til rede penge, og/eller som er transferable på anfordring ved check, bankoverførsel, debitering eller på anden måde uden væsentlig forsinkelse, restriktion eller strafafgift. Balancer, der repræsenterer forudbetalte beløb i forbindelse med e-penge, enten i form af hardwarebaserede e-penge (fx forudbetalte kort) eller softwarebaserede e-penge, udstedt af staten, indgår i denne post. Posten omfatter ikke ikke-transferable indlån, som teknisk set kan hæves på anfordring, men som pålægges betydelige strafafgifter.

Tidsindskud. Ikke-transferable indlån, som ikke kan omsættes til rede penge inden den aftalte forfaldsdag, eller som kan omsættes til rede penge inden denne dag, idet indehaveren pålægges en betydelig strafafgift. Finansielle produkter med vilkår om forlængelse ("roll-over") skal klassificeres efter den tidligste løbetid.

Indlån med opsigelsesvarsel. Ikke-transferable indlån uden løbetid, som ikke kan omsættes til rede penge uden forudgående varsel; inden dette opsigelsesvarsel kan indlånet ikke omsættes til rede penge, eller dette er kun muligt mod betaling af en strafafgift. Denne post omfatter indlån, som, selv om de måske juridisk set kan hæves på anfordring, ville blive pålagt strafafgifter og restriktioner i henhold til national praksis (klassificeret i løbetidskategorien "op til og inklusive tre måneder").

ENS 95(1) indeholder retningslinjer for klassificering af gældsinstrumenter udstedt af offentlig forvaltning og service (ENS 95 5.74-5.76). Ikke-negotiable gældsinstrumenter udstedt af offentlig forvaltning og service til offentligheden i almindelighed klassificeres som indlån, idet de er nære substitutter for tidsindskud, opsparingsindskud, bank- eller sparekassebøger samt ikke-omsættelige indskudsbeviser. Alle andre instrumenter, som typisk repræsenteres af omsættelige dokumenter og derfor indebærer (realiserede eller urealiserede) kapitalgevinster og -tab, klassificeres som værdipapirer undtagen aktier.

1.2. Sektorklassifikation af statslige organer, som udsteder (nærer substitutter for) indlån

ENS 95 ligger til grund for sektorklassifikationen af offentlig forvaltning og service og dennes delsektorer, heriblandt statslig forvaltning og service. Yderligere vejledning kan findes i "Money and Banking Statistics Sector Manual - Guidance for the statistical classification of customers"(2).

Offentlig forvaltning og service omfatter residente enheder, som hovedsagelig er ikke-markedsproducenter, og hvis produktion er bestemt for individuelt og kollektivt konsum, og/eller som beskæftiger sig med omfordeling af nationalindkomsten og -formuen (ENS 95 2.68-2.70).

Offentlig forvaltning og service er inddelt i to udstedende delsektorer: statslig forvaltning og service og anden offentlig forvaltning og service. Anden offentlig forvaltning og service indgår i den pengeholdende sektor.

Statslig forvaltning og service omfatter statslige administrative organer og andre centrale organer, hvis kompetenceområde dækker hele det økonomiske område med undtagelse af forvaltning af sociale kasser og fonde (ENS 95 2.71).

1.3. Definition af sektoren "andre residenter", dvs. residente ikke-monetære finansielle institutioner undtagen offentlig forvaltning og service

Andre finansielle formidlere og finansielle hjælpeenheder: ikke-monetære finansielle selskaber og kvasi-selskaber (undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser), der hovedsagelig beskæftiger sig med finansiel formidling ved at indgå forpligtelser, undtagen i form af penge, indlån og/eller nære substitutter for indlån fra andre institutionelle enheder end monetære finansielle institutioner (MFI'er) (ENS 95 2.53-2.56). Desuden finansielle hjælpeenheder, der består af alle finansielle selskaber og kvasi-selskaber, som hovedsagelig beskæftiger sig med finansielle hjælpeaktiviteter (ENS 95 2.57-2.59).

Forsikringsselskaber og pensionskasser: ikke-monetære finansielle selskaber og kvasi-selskaber, der hovedsagelig beskæftiger sig med finansiel formidling som følge af sammenlægning af risici i puljer (ENS 95 2.60-2.67).

Ikke-finansielle selskaber: selskaber og kvasi-selskaber, som ikke beskæftiger sig med finansiel formidling, men hovedsagelig med produktion af markedsmæssige varer og ikke-finansielle tjenester (ENS 95 2.21-2.31).

Husholdninger: enkeltpersoner eller grupper af enkeltpersoner både i deres egenskab af forbrugere og eventuelt i deres egenskab af producenter af markedsmæssige varer og ikke-finansielle tjenester udelukkende til eget brug og i deres egenskab af producenter af markedsmæssige varer og ikke-finansielle og finansielle tjenester, såfremt de dertil svarende aktiviteter ikke udøves af enheder med status af kvasi-selskaber. Omfattet heraf er nonprofitinstitutioner rettet mod husholdninger, og som hovedsagelig beskæftiger sig med produktion af ikke-markedsmæssige varer og tjenester rettet mod bestemte grupper af husholdninger (ENS 95 2.75-2.88).

2. DÆKNING AF STATSLIG FORVALTNING OG SERVICES KONTANT- OG VÆRDIPAPIRBEHOLDNINGER

2.1. Eurosedler og -mønter, der indehaves af statslig forvaltning og service

Sedler og mønter udstedt af Den Europæiske Centralbank, nationale centralbanker i euroområdet og statslig forvaltning og service, som indehaves af statslig forvaltning og service.

2.2. Statslig forvaltning og services beholdninger af instrumenter udstedt af MFI'er i euroområdet

Gældsinstrumenter udstedt af MFI'er i euroområdet, som indehaves af statslig forvaltning og service.

DATA OM STATSLIG FORVALTNING OG SERVICES (NÆRE SUBSTITUTTER FOR) INDLÅN OG KONTANT- OG VÆRDIPAPIRBEHOLDNINGER((Data vedrørende "omklassifikationer og andre justeringer" og "andre værdiændringer" er omhandlet i "Manual om procedurer ved udarbejdelse af statistik over strømme" (bilag X).))

Ordning tilpasset efter MFI-sektorens rapporteringstabel.

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

(1) Det europæiske nationalregnskabssystem (ENS) 1995, indeholdt i Rådets forordning (EF) nr. 2223/96 af 25. juni 1996 om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Det Europæiske Fællesskab, EFT L 310 af 30.11.1996, s. 1, senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 359/2002, af 12 februar 2002 EFT L 58 af 28.2.2002, s. 1.

(2) Den Europæiske Centralbank, anden udgave, november 1999.

BILAG VIII

MEMORANDUMPOSTER MED HØJESTE PRIORITET, SOM SKAL INDBERETTES HVER MÅNED

Memorandumposterne i dette bilag tilhører nøglefamilien for balanceposter, som er beskrevet i bilag XIII. Serierne skal indberettes hver måned og med de samme tidsfrister som den obligatoriske månedlige balancestatistik for monetære finansielle institutioner (MFI'er) i overensstemmelse med forordning ECB/2001/13 af 22. november 2001 om den konsoliderede balance i MFI-sektoren (monetære finansielle institutioner)(1), ændret ved forordning ECB/2002/8(2).

Rapporteringsordning

TABEL A

Data for andre MFI'er (beholdninger)

>TABELPOSITION>

DEFINITION AF MEMORANDUMPOSTER MED HØJESTE PRIORITET

1. Opdeling af andele i pengemarkedsforeninger efter indehavernes hjemsted

Andele i pengemarkedsforeninger opdelt efter indehavers hjemsted i følgende tre kategorier: indenlandsk/andre deltagende medlemsstater/resten af verden.

(1) EFT L 333 af 17.12.2001, s. 1.

(2) EFT L 330 af 6.12.2002, s. 29.

BILAG IX

MEMORANDUMPOSTER, DER SKAL INDBERETTES HVER MÅNED

RAPPORTERINGSORDNING

1. Memorandumposterne i dette bilag tilhører nøglefamilien for balanceposter, som er beskrevet i bilag XIII. Serierne skal indberettes hver måned og med de samme tidsfrister som den obligatoriske månedlige balancestatistik for monetære finansielle institutioner (MFI'er) i overensstemmelse med forordning ECB/2001/13 af 22. november 2001 om den konsoliderede balance i MFI-sektoren (monetære finansielle institutioner)(1), ændret ved forordning ECB/2002/8(2).

I. Memorandumposter til udledning og vurdering af de monetære aggregater og modposter

2. De nationale centralbanker (NCB'er) indberetter med henblik på beregningen af de monetære aggregater statistiske oplysninger om supplerende opdelinger af "seddel- og møntomløb" og "udstedte gældsinstrumenter". Disse højt prioriterede memorandumposter er angivet som felter markeret med fed i tabel A og B og defineres nedenfor. De øvrige memorandumposter er nødvendige, da de muliggør en mere detaljeret analyse af MFI-balancestatistikken.

3. Seddel- og møntomløb, heraf eurosedler (M1), sedler i nationale denominationer (M2), mønter (M3), mønter denomineret i euro (M4) og mønter i nationale denominationer (M5):

- Eurosedler (M1) er udstedte eurosedler, som indgår i posten "seddel- og møntomløb".

- Sedler i nationale denominationer (M2) er sedler denomineret i de oprindelige valutaer og udstedt af NCB'erne før 1. januar 2002, og som endnu ikke er indløst i NCB'erne. Indberettes fra januar 2002 og mindst gennem hele 2002.

- Mønter (M3) vedrører værdien af mønter i både euro og nationale denominationer (endnu ikke indløst), som er udstedt af nationale myndigheder (NCB/staten) og indberettet som en del af posten "seddel- og møntomløb" i NCB'ens balance.

- Mønter denomineret i euro (M4) er mønter denomineret i euro udstedt af nationale myndigheder (NCB/staten).

- Mønter i nationale denominationer (M5) er mønter denomineret i de oprindelige valutaer og udstedt af nationale myndigheder (NCB/staten) før 1. januar 2002, og som endnu ikke er indløst i NCB'erne.

4. Indehavere af omsættelige værdipapirer udstedt af Den Europæiske Centralbank (ECB)/NCB'er (post M6-M8)

Gældsinstrumenter udstedt af ECB/NCB'er, opdelt efter indehavers hjemsted i følgende tre kategorier: indenlandsk/andre deltagende medlemsstater/resten af verden.

TABEL A

Data for ECB/NCB'er (beholdninger)((Strømdata kan tilvejebringes inden for en bilateral aftale mellem ECB og NCB'en.))

>TABELPOSITION>

Felter markeret med fed angiver poster med høj prioritet.

TABEL B

Strømdata kan tilvejebringes inden for en bilateral aftale mellem ECB og NCB'en. - Data for andre MFI'er (beholdninger)((Strømdata kan tilvejebringes inden for en bilateral aftale mellem ECB og NCB'en.))

>TABELPOSITION>

Felter markeret med fed angiver poster med høj prioritet. Bilag VIII indeholder krav vedrørende memorandumposter med højeste prioritet.

Indberetning af celler med fed markering og markeret med en pil ([uarr ]) kan efter aftale med ECB eventuelt undlades af NCB'en, hvis ECB anvender alternative datakilder.

5. Resterende aktiver/passiver, heraf intra-Eurosystem-passiver (post M12)/tilgodehavender (post M16) relateret til fordelingen af eurosedler

Nettopositioner over for Eurosystemet, der stammer fra 1) distribution af eurosedler udstedt af ECB (8 % af samlede udstedelser); og 2) anvendelsen af kapitalandelsmekanismen. Fortegnet afgør, om den enkelte NCB's og ECB's nettokredit- eller nettodebetposition anbringes på balancens aktiv- eller passivside, dvs. en positiv nettoposition over for Eurosystemet indberettes på aktivsiden og en negativ nettoposition på passivsiden.

6. Indehavere af omsættelige værdipapirer udstedt af andre MFI'er opdelt efter løbetid (post M17-M19 og M26-M28) og yderligere efter valuta (post M20-M25 og M29-M34)

Gældsinstrumenter og pengemarkedspapirer udstedt af MFI'er, opdelt efter indehavers hjemsted i følgende tre kategorier: indenlandsk/andre deltagende medlemsstater/resten af verden. Data om gældsinstrumenter og pengemarkedspapirer indberettes med en opdeling efter løbetid (op til 1 år, over 1 år og op til 2 år) og med yderligere oplysninger om valuta (euro, fremmed valuta).

II. Memorandumposter til udledning af oplysninger om vægtgrundlaget for MFI-rentesatser

7. Med henblik på den regelmæssige udarbejdelse af statistik over MFI-rentesatser(3) er det nødvendigt med oplysninger om vægtgrundlaget, for at de nationale MFI-rentesatser kan aggregeres til MFI-rentestatistik for euroområdet. For at mindske rapporteringsbyrden på NCB'erne er det blevet besluttet at anvende de statistiske oplysninger, som allerede indberettes af NCB'erne i forbindelse med balancestatistikken, som den primære kilde til udledning af vægtene for MFI-rentesatser for udestående forretninger samt udvalgte MFI-rentesatser for nye forretninger.

8. På grundlag af datatilgængeligheden i henhold til forordning ECB/2001/13 kan oplysningerne om vægtgrundlaget for de relevante indlånskategorier vedrørende nye forretninger og udestående forretninger nemt udledes af MFI-balancestatistikken. Vedrørende nogle af udlånskategorierne inden for udestående forretninger(4) giver de obligatoriske balancedata imidlertid ikke et nøjagtigt billede:

9. For disse udlånskategorier dækker balancepostserierne (obligatoriske) alle transaktionsvalutaer, hvorimod statistikken over MFI-rentesatser kun tager eurodenominerede udlån i betragtning. Balancepostserier, som kun vedrører euro som transaktionsvaluta i henhold til forordning ECB/2001/13, er tilgængelige med den krævede sektoropdeling, men uden opdeling efter løbetid og udlånstype (inden for sektoren husholdninger).

10. For disse udlånskategorier vil vægtningen derfor være baseret på de balancepostserier, der vedrører udlån i alle valutaer. Serierne vil imidlertid blive justeret for andelen af euro i de samlede transaktionsvalutaer.

11. På grundlag af bilaterale kontakter vil en række NCB'er (på nuværende tidspunkt Belgien, Frankrig, Italien, Østrig, Portugal og Finland) imidlertid også kunne tilvejebringer data om eurodenominerede udlån med de krævede opdelinger. Følgende memorandumposter er fastlagt til dette formål:

TABEL C

Data om andre MFI'er (beholdninger)

>TABELPOSITION>

(1) EFT L 333 af 17.12.2001, s. 1.

(2) EFT L 330 af 6.12.2002, s. 29.

(3) I henhold til forordning ECB/2001/18 af 20. december 2001 vedrørende statistik over de monetære finansielle institutioners rentesatser på indlån fra og udlån til husholdninger og ikke-finansielle selskaber, EFT L 10 af 12.1.2002, s. 24.

(4) Jf. forordning ECB/2001/18, bilag II, tillæg I: indikator 6-14.

BILAG X

MANUAL OM PROCEDURER VED UDARBEJDELSE AF STATISTIK OVER STRØMME

INDLEDNING

1. Den Europæiske Centralbank (ECB) udarbejder monetære aggregater for euroområdet og disses modposter som positioner ultimo måneden inden for rammerne af den konsoliderede balance for euroområdets MFI-sektor (monetære finansielle institutioner). Desuden analyserer ECB udviklingen inden for monetær statistik. Til dette formål kræves statistik over strømme.

2. Monetær analyse er generelt baseret på finansielle transaktioner, der finder sted, når MFI'er erhverver eller afhænder finansielle aktiver og påtager sig eller tilbagebetaler passiver. ECB beregner transaktioner ved at tage forskellen mellem beholdninger ultimo måneden og derefter identificere og fjerne de effekter, som ikke er en følge af transaktioner.

3. For at kunne udarbejde strømstatistik i overensstemmelse med denne model kræver ECB udførlige oplysninger. Ud over de beholdningsdata udledt af den aggregerede MFI-balence ultimo måneden, som ECB modtager fra de nationale centralbanker (NCB'er) i overensstemmelse med forordning ECB/2001/13 af 22. november 2001 om den konsoliderede balance i MFI-sektoren (monetære finansielle institutioner)(1), ændret ved forordning ECB/2002/8(2), er der behov for oplysninger om udvikling, som ikke er transaktioner. Disse oplysninger om justeringer indhentes fra forskellige kilder afhængigt af justeringstype. Dette krav om justeringsdata indgår delvis i forordning ECB/2002/13.

4. Det primære formål med denne manual er at give en detaljeret beskrivelse af de yderligere informationer, som NCB'erne indberetter til ECB, således at sidstnævnte kan udarbejde strømstatistik for monetære aggregater for euroområdet og disses modposter. Den indeholder navnlig detaljerede forskrifter for NCB'ernes udarbejdelse af den information, som de bidrager med. Heri indgår en beskrivelse af de informationer, der skal indgå i justeringerne, og under hvilke omstændigheder dette skal gøres.

5. Uden at dette berører nærværende bilag, har ECB udarbejdet "Guidance Notes to the Regulation ECB/2001/13 on the MFI balance sheet statistics"(3), der indeholder yderligere oplysninger om de justeringsdata, der kræves i henhold til denne forordning. Desuden udleverer ECB en håndbog, "Money and Banking Statistics Handbook for the compilation of flow statistics"(4) til NCB'erne, hvor der kan hentes yderligere oplysninger.

AFSNIT 1 BEGREBSMÆSSIG TILGANG TIL UDARBEJDELSE AF STATISTIK OVER STRØMME

1.1. Rammer

6. ECB beregner de monetære aggregater og disses modposter inden for rammerne af den konsoliderede balance for euroområdets MFI-sektor og baseret på beholdningsdata ultimo perioden i henhold til forordning ECB/2001/13 (bilag I, del 2, tabel 1).

7. Desuden udarbejder ECB statistik over strømme. Udviklingen med hensyn til de monetære aggregater og modposterne analyseres ud fra de transaktioner, der har fundet sted i perioden, idet transaktioner i passiver og aktiver måles hver for sig. I forbindelse med statistikken over den konsoliderede balance skelnes mellem værdien af transaktioner ("strømme") og ændringer i beholdningspositioner, som har andre årsager ("andre ændringer"). Strømstatistik udarbejdes for næsten alle kombinationer af balanceposter (BSI). Som angivet i tabel 1 i dette bilag er alle månedlige balanceposter omfattet for at sikre, at NCB'erne indberetter justeringsdata, som balancerer. Desuden udarbejdes strømstatistik for kvartalsdata ifølge tabel 2 i dette bilag samt memorandumposter vedrørende omsættelige instrumenter og statslig forvaltning og services passiver og aktiver.

8. Rammen for tilvejebringelsen af strømstatistik, hvad angår den konsoliderede balancestatistik, er baseret på ENS 95(5). Der afviges fra denne internationale standard, hvor det er nødvendigt, både med hensyn til dataenes indhold og betegnelsen for statistiske begreber. Dette bilag fortolkes i overensstemmelse med ENS 95, medmindre forordning ECB/2001/13, den særlige vejledning hertil eller denne retningslinje udtrykkeligt eller implicit går forud for bestemmelserne heri.

1.2. Strømdata

9. I penge- og bankstatistisk sammenhæng måles strømdata ved finansielle transaktioner. Finansielle transaktioner defineres som nettoændringer i finansielle aktiver/passiver for hver enkelt type finansielt instrument, dvs. summen af alle finansielle transaktioner, der forekommer i løbet af en given rapporteringsperiode(6). Strømdata, der dækker hver enkelt post, som er angivet i forordning ECB/2001/13, beregnes på nettobasis (der er ingen krav om angivelse af brutto finansielle transaktioner eller omsætning). Værdiansættelsesmetoden består i for hver enkelt transaktion at tage den værdi, til hvilken aktiverne erhverves/afhændes og/eller passiver skabes, realiseres eller veksles. Forordning ECB/2001/13 giver dog mulighed for i forbindelse med strømme at afvige fra begrebet finansielle transaktioner. Derfor er de strømdata, der indhentes inden for penge- og bankstatistik, ikke finansielle transaktioner som defineret i ENS 95, men en tilpasning af begrebet til penge- og bankstatistiske formål.

10. I princippet gives følgende vejledning med hensyn til transaktionsværdierne vedrørende indlån/udlån og værdipapirer:

10.1. Transaktionsværdien af indlån/udlån (forordning ECB/2001/13, bilag I, del 2, tabel A, post 2 og 9) svarer til det beløb, som en MFI modtager (som indlån) eller stiller til rådighed (som udlån) eksklusive gebyrer osv.(7). Transaktionsværdien omfatter ikke påløbne renter på udlån eller indlån, som endnu ikke er modtaget eller betalt. Påløbne renter på udlån/indlån registreres i stedet under "resterende aktiver" eller "resterende passiver", alt efter omstændighederne.

10.2. Transaktionsværdien af værdipapirer, der ejes og udstedes (forordning ECB/2001/13, bilag I, del 2, tabel A, post 3 og 4 og 10-12), er i overensstemmelse med principperne om registrering og indberetning af beholdninger i henhold til forordning ECB/2001/13.

Forordning ECB/2001/13 indeholder ingen bestemmelser om klassifikation af påløbne renter, hvad angår værdipapirer. Dette kan medføre, at påløbne renter enten er inkluderet eller ikke inkluderet vedrørende de beholdningsdata, der er opstillet for værdipapirer. For at sikre en harmoniseret behandling i alle lande og i betragtning af, at spørgsmålet, hvordan man skelner mellem påløbne renter og prisændringer, er et væsentligt problem, og at der ville opstå begrebsmæssige problemer i forbindelsen med definitionen af renter på omsættelige instrumenter, anvendes følgende fleksible og simple regel:

10.2.3. Hvis påløbne renter indgår som en fast bestanddel i den bogføringspris, som indberettes i den statistiske balance, medregnes de ikke i transaktionsværdien og indgår i stedet i "andre værdiændringer" uden separat angivelse.

10.2.4. Hvis påløbne renter ikke indgår i beholdningsværdien af de værdipapirer, som de vedrører i den statistiske balance, klassificeres de under "resterende aktiver" eller "resterende passiver", alt efter omstændighederne, og tages derfor ikke i betragtning ved beregningen af strømme eller andre værdiændringer(8).

1.3. Andre ændringer

11. I forbindelse med statistik over konsoliderede balancer er "andre ændringer" den udvikling mellem balancer ultimo perioden, som skyldes ikke-transaktionsrelaterede påvirkninger. Andre ændringer opdeles i to hovedkategorier, "omklassifikationer og andre justeringer" og "andre værdiændringer"(9).

12. Kategorien "omklassifikationer og andre justeringer" (tabel 5 i dette bilag, kolonne C) omfatter alle ændringer i balancens beholdninger, som skyldes en ændring i den statistiske dækning (fordi der tilføjes nye MFI'er eller MFI'er udelukkes, hvis virksomheden flyttes ud af eller ind i MFI-sektoren), omklassifikation af aktiver eller passiver (med hensyn til løbetid, sektor eller instrument), på grund af virkningen af rapporteringsfejl, der kun er blevet korrigeret i beholdningerne over et begrænset tidsrum, og virkningen af ændringer i strukturen (fusioner og overtagelser).

13. Kategorien "andre værdiændringer" består af to dele. For det første afspejler den effekten af af- og nedskrivninger af udlån. For det andet afspejler den effekten af udsving i markedskursen på den udestående beholdning af omsættelige værdipapirer, som ejes, sælges eller udstedes (tabel 5, kolonne E). Værdiændringer, som skyldes valutakursændringer, medtages ikke i "andre værdiændringer", men under en separat post.

14. Kategorien "valutakursændringer" omfatter ændringer i værdien i euro af aktiver og passiver denomineret i fremmed valuta, hvor ændringerne skyldes valutakursudsving (tabel 5, kolonne D).

1.4. Ikke-finansielle aktiver

15. Ovennævnte definition af begreberne "transaktioner" og "andre ændringer" gælder også for ikke-finansielle aktiver. Dette er også tilfældet for den vejledning i udarbejdelsen af statistik, som gives i de følgende afsnit af denne manual.

AFSNIT 2 GENEREL BESKRIVELSE AF JUSTERINGSPROCEDUREN

2.1. Beregning af strømdata

16. ECB beregner strømdata ved at tage forskellen mellem beholdningspositioner på indberetningsdatoerne ultimo perioden og derefter fjerne effekten af den ikke-transaktionsrelaterede udvikling (tabel 5 i dette bilag). For hver enkelt balancepost trækkes det udestående beløb pr. ultimo den foregående periode (tabel 5, kolonne B) fra det udestående beløb pr. ultimo den aktuelle periode (tabel 5, kolonne A). Herefter fjernes tallene for "omklassifikationer og andre justeringer" (tabel 5, kolonne C), "valutakursændringer" (tabel 3, kolonne D) og "andre værdiændringer" (tabel 5, kolonne E). Nettosaldoen svarer til "strømmene" i løbet af perioden (tabel 5, kolonne E).

17. Anvendelsen af denne procedure udelukker ikke, at transaktioner kan identificeres enten direkte eller indirekte. Mens justeringsproceduren tager sigte på indirekte identifikation af transaktioner, står det NCB'erne frit for at indberette oplysninger om justeringer, der er udledt fra den direkte observation af transaktioner, især hvad angår beholdninger af værdipapirer. Finansielle transaktioner identificeres således ved at beregne summen af MFI'ers køb minus deres salg af værdipapirer registreret til transaktionsværdien. Dette tal anvendes til at beregne en justering for "andre værdiændringer", som indberettes inden for rapporteringsordningen for strømme.

2.2. Identificering af justeringer til "andre ændringer"

18. Ansvaret for tilvejebringelse af justeringer til "andre ændringer" er blevet fordelt mellem ECB og NCB'erne (se tabel 6). Desuden varierer de datakilder, som skal anvendes, samt kravenes retlige status alt efter justeringsype.

2.2.1. Omklassifikationer og andre justeringer

19. NCB'erne opstiller data om "omklassifikationer og andre justeringer" i overensstemmelse med kravene i denne retningslinje ved hjælp af tilsynsinformation, rimelighedskontrol, engangsundersøgelser (fx i forbindelse med afvigende værdier), nationale statistikkrav, oplysninger om tilgang til og fragang fra MFI-rapporteringspopulationen samt andre kilder, der er til deres rådighed. ECB modtager fra NCB'erne data vedrørende justeringer med relation til "omklassifikationer og andre justeringer". Det forventes ikke, at ECB foretager ex post-justeringer, medmindre NCB'erne påpeger klare ændringer i de endelige data. Desuden fremsender NCB'erne forklarende noter til ECB vedrørende justeringer inden for "omklassifikationer og andre justeringer". ECB kræver disse noter for at kunne foretage en ekstra kontrol af, at justeringerne er korrekte, forbedre sammenligneligheden og analysere den monetære statistik for euroområdet samt som et supplement til penge- og bankstatistikkens bidrag til anden statistik. Nedenstående er en beskrivelse af de procedurer, som NCB'erne skal følge ved udarbejdelsen af disse justeringer og de forklarende noter.

2.2.2. Valutakursændringer

20. Med henblik på indberetningen af statistiske data til ECB sikrer NCB'erne, at aktiv- og passivpositioner denomineret i fremmed valuta omregnes til euro ved anvendelse af markedskursen på den sidste dag i perioden. Der anvendes en fælles kurs - ECB's referencekurs(10).

21. Valutakursbevægelser over for euroen, der indtræffer mellem rapporteringsdatoerne ultimo perioden, medfører ændringer i værdien af aktiver/passiver i fremmed valuta, når de udtrykkes i euro. Da ændringerne svarer til kapitalgevinster/-tab og ikke skyldes finansielle transaktioner, er det nødvendigt at fjerne disse effekter fra strømdataene.

22. Justeringen beregnes af ECB i henhold til bestemmelserne i denne retningslinje og ved hjælp af proceduren i "Money and Banking Statistics Handbook for the compilation of flow statistics"(11).

2.2.3. Andre værdiændringer

23. "Andre værdiændringer" opgøres af NCB'erne ud fra data indberettet af MFI'er i henhold til forordning ECB/2001/13. Statistikkravene henvendt til den faktiske rapporteringspopulation i henhold til denne forordning vedrører udelukkende "andre værdiændringer", der omfatter både af-og nedskrivninger af lån og "værdiændringer", hvad angår beholdninger af værdipapirer i referenceperioden.

24. Rapporteringsenhederne er underlagt et rapporteringskrav, som er opstillet via de såkaldte "minimumskrav", angivet i forordning ECB/2001/13, bilag I, del 2, tabel 1A. Disse "minimumskrav" anses for at være det minimum, som er påkrævet med henblik på opgørelsen og beregningen af justeringer for samtlige de data, som kræves af ECB. NCB'erne kan indsamle yderligere data, som ikke indgår i "minimumskrav". Disse yderligere data kan vedrøre de opdelinger, der er markeret i forordning ECB/2001/13, bilag I, del 2, tabel 1A, som ikke er minimumskrav.

25. NCB'erne indsamler de data om "andre værdiændringer", som MFI'erne indberetter, og opstiller samtlige de data, som skal tilsendes ECB i henhold til tabel 5, kolonne E. NCB'erne kan i forbindelse med denne proces blive nødsaget til at beregne justeringerne ud fra transaktionerne, data for de enkelte værdipapirer eller andre data indberettet af MFI'erne og/eller estimere justeringerne i forbindelse med nogle af de opdelinger, som ikke indberettes af MFI'erne, fordi de ikke betragtes som "minimumskrav".

26. De NCB'er, der har ladet rapporteringsenheder været omfattet af undtagelser, hvad angår rapporteringshyppighed og/eller tidsfrister for "værdiændringer af værdipapirer" i overensstemmelse med artikel 4, stk. 7, i forordning ECB/2001/13, indberetter fuldstændige månedlige data baseret på estimater til ECB med de samme tidsfrister som for beholdningsdata omfattet af kravene i denne forordning samt indberetter reviderede data om "andre værdiændringer", når de faktiske data er modtaget.

27. De NCB'er, der er har ladet rapporteringsenheder været omfattet af en midlertidig undtagelse, hvad angår rapporteringshyppighed og/eller tidsfrister for månedlige "andre værdiændringer" i overensstemmelse med artikel 7 i forordning ECB/2001/13, indberetter fuldstændige månedlige data baseret på estimater til ECB med de samme tidsfrister som for beholdningsdata omfattet af kravene i denne forordning samt indberetter reviderede data om "andre værdiændringer", når de faktiske data er modtaget (jf. tabel 5). De enkelte NCB'ers undtagelsespolitik og procedurer med hensyn til estimater vil blive overvåget gennem undersøgelser af national praksis.

AFSNIT 3 DETALJERET BESKRIVELSE AF DE MÅNEDLIGE STRØMJUSTERINGER

28. Hver enkelt NCB indberetter separate justeringsdata, som omfatter NCB'ens balance og andre MFI'ers balance. En separat indberetning af disse data giver ECB mulighed for separat fremstilling af specifikke positioner inden for Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB) (fx eksterne reserver). Det er relativt enkelt at tilvejebringe separate data, da justeringer forventes opstillet separat. Justeringer vedrørende ECB's balance opstilles også internt. NCB'erne indberetter justeringer vedrørende alle poster på MFI'ernes balance (tabel 5 i dette bilag) en gang om måneden.

Justeringer for valutakursbevægelser beregnes af ECB (indgår i tabel 5, kolonne D). Derfor omfatter justeringer (kolonne C og E), som er tilvejebragt af NCB'erne, hvad angår saldi denomineret i fremmed valuta, ikke virkningen af valutakursændringer.

29. I princippet indberetter NCB'erne alle "omklassifikationer og andre justeringer". I hvert fald indberetter NCB'erne alle "omklassifikationer og andre justeringer" over EUR 50 mio. Denne tærskel er sat som en hjælp til NCB'erne, når de skal beslutte, om de skal foretage en justering eller ikke. Hvis oplysningerne ikke er let tilgængelige eller af dårlig kvalitet, kan det imidlertid besluttes ikke at gøre noget eller at foretage estimater. Af denne årsag er det nødvendigt med en fleksibel anvendelse af en sådan tærskel, ikke mindst på grund af de uensartede fremgangsmåder, der findes til beregningen af justeringer. For eksempel kan det være uhensigtsmæssigt at forsøge at anvende en sådan tærskel, hvis der indsamles relativt detaljerede oplysninger uden hensyn til tærskelen. Det er vigtigt at bemærke, at denne tærskel ikke gælder for de data, som MFI'erne skal indberette til NCB'erne, dvs. "andre værdiændringer", som skal indberettes i henhold til forordning ECB/2001/13.

30. NCB'erne udarbejder MFI-balancedata pr. sidste dag i måneden. I princippet udarbejdes balancen pr. sidste kalenderdag i måneden, hvilket betyder, at der ikke tages hensyn til lokale banklukkedage. Det accepteres dog, at dette i mange tilfælde ikke vil være muligt, og at balancen vil blive udarbejdet ved den sidste arbejdsdags afslutning, hvilket er i overensstemmelse med lokale (nationale) markeds- eller bogføringsregler.

31. For strømme og justeringer gælder det samme system med dobbelt bogføring som for beholdninger. Justeringer har i alle tilfælde en modpost, som i mange tilfælde sandsynligvis er "kapital og reserver" eller "resterende passiver", afhængigt af operationen og de lokale bogføringsregler.

32. NCB'erne indberetter oplysninger om "omklassifikationer og andre justeringer" og "andre værdiændringer", således at disse ikke-transaktionsrelaterede effekter kan fjernes ved beregningen af strømstatistik. Disse oplysninger indeholder det beløb, hvormed hver enkelt post på balancen er justeret. Ledsagende noter gør rede for de mest signifikante omklassifikationsjusteringer.

3.1. Omklassifikationer og andre justeringer

33. "Omklassifikationer og andre justeringer" (tabel 5, kolonne C) omfatter effekten af ændringer i sammensætningen af den statistiske rapporteringspopulation, ændringer i strukturen, ændringer i sektorklassifikationen af MFI-rapporteringsenhedernes modparter og i klassifikationen af aktiver og passiver samt effekten af korrektionen af rapporteringsfejl.

3.1.1. Ændringer i statistisk dækning

34. Ændringer i MFI-sektorens sammensætning kan give anledning til overførsel af virksomhed på tværs af økonomiske sektorgrænser. Sådanne overførsler repræsenterer ikke transaktioner og angives derfor - sammen med deres effekt - som en justering i kolonnen "omklassifikationer og andre justeringer".

35. En institution, der træder ind i MFI-sektoren, kan overføre virksomhed til sektoren, og en institution, der forlader MFI-sektoren, kan føre virksomhed ud af sektoren. I det omfang den nytilkomne institution starter ny virksomhed efter at være trådt ind i MFI-sektoren, repræsenterer dette en transaktionsstrøm, som ikke fjernes fra den statistiske strøm(12). På samme måde gælder, at når en institution, der forlader MFI-sektoren, afslutter sin virksomhed, før den forlader MFI-sektoren, indgår dette i den statistiske strøm.

36. Effekten på den konsoliderede balance af en overførsel af virksomhed ind i eller ud af MFI-sektoren afhænger bl.a. af, om der sker fuldstændig månedlig indberetning fra samtlige MFI'er, eller der er tale om "halerapportering" fra nogle MFI'er. Hvis alle MFI'er er omfattet af fuldstændige månedlige rapporteringskrav (dvs. "haleprincippet" anvendes ikke), vil en institution, der træder ind i MFI-sektoren, indberette sin første balance efter et passende tidsrum (sædvanligvis ultimo den måned, hvor den tiltræder, eller næste ultimo kvartalet). På samme måde vil balancen for en institution, der træder ud af MFI-sektoren, blive fjernet på udtrædelsestidspunktet (sammenfalder med den sidste indberettede balance) eller måske senere, hvis der fx er månedsdata, der overføres til næste ultimo kvartalet. Såfremt den virksomhed, som er indberettet på denne første/sidste balance, føres ind i/ud af MFI-sektoren, kan der foretages en justering i den måned, hvor overførslen finder sted. Hvis institutioner tiltræder eller træder ud som MFI'er, der er "haleinstitutter", vil effekten på den konsoliderede balance være afhængig af, om den månedlige balance opregnes eller ikke, og, hvis den gør, af hvilken opregningsprocedure der er anvendt.

37. De fleste af de oplysninger, der kræves for at foretage en justering for ændringer i statistisk dækning, bør kunne indhentes via det statistiske rapporteringssystem. NCB'erne kan dog blive nødsaget til at indhente ad hoc-oplysninger fra institutioner, der træder ind i MFI-sektoren, for at afgøre, om virksomhed, der er indberettet på den første balance, er blevet overført til MFI-sektoren udefra eller er bygget op efter tiltrædelsen. Lignende oplysninger indhentes fra institutioner, der forlader MFI-sektoren.

38. NCB'erne identificerer de institutioner, der træder ind i eller ud af MFI-sektoren, og fastsætter virkningen af disse tilgange eller afgange på den aggregerede MFI-balance i overensstemmelse med vejledningen i tabel 8. Nettoeffekten på MFI-sektorens aggregerede balance af tilgang og afgang af MFI'er beregnes ved at aggregere primobalancerne for nytilkomne institutioner i sektoren og ultimobalancerne for institutioner, der træder ud af sektoren, og tage differencen mellem disse to for hver enkelt post. Dette nettotal opføres under "omklassifikationer og andre justeringer" (tabel 5, kolonne C). En nettotilgang af virksomhed til MFI-sektoren opføres med positivt fortegn og en nettofragang af virksomhed med negativt fortegn. I forbindelse med opgørelsen af disse data er det givet, at der under visse omstændigheder kan være en effekt på modparternes indberetning, således at denne effekt også skal indgå i justeringerne, i dette tilfælde som en ændring af sektor. Hvis for eksempel en MFI opgiver sin tilladelse, men fortsætter med at drive virksomhed som "anden finansiel institution", der finansieres via interbankmarkedet, vil der forekomme en kunstig stigning i MFI'ers udlån til "andre finansielle institutioner", der kræver en justering (omfattet af "ændringer i klassifikationen af modpartssektor"). Da procedurerne for ændringer i MFI-sektoren tager højde for, at der hele tiden kan være enheder, der træder ind i (eller ud af) MFI-sektoren, må NCB'erne kunne foretage denne justering på månedsbasis (afhængigt af de anvendte statistiske opgørelsesprocedurer).

3.1.2. Ændringer i struktur

39. En ændring i strukturen vil sige, at visse finansielle aktiver og passiver opstår eller forsvinder som følge af omstrukturering af virksomheder. Det drejer sig typisk om fusioner, overtagelser og spaltninger. Hvis en virksomhed ophører som selvstændig juridisk enhed, fordi den overtages af en eller flere andre virksomheder, forsvinder samtlige finansielle aktiver og passiver, der fandtes mellem denne virksomheder og de virksomheder, der har overtaget den, fra systemet.

40. Informationskilden, der anvendes til identifikation af disse justeringer, er de gamle institutioners ultimobalance og de nye institutioners primobalance.

41. NCB'erne identificerer de udestående saldi mellem de institutioner, der omstruktureres. Disse beløb opstår eller nettes som følge af fusionen, overtagelsen eller spaltningen og er ikke egentlige transaktioner. De betragtes derfor som "omklassifikationer og andre justeringer". Værdiændringseffekter kan hænge sammen med ændringer i struktur og bør opstilles separat.

42. Vedrørende en fuldstændig analyse af ændringer i struktur samt anden udvikling som følge af fusioner, overtagelser og spaltninger, se tillæg 2.

3.1.3. Omklassifikation af aktiver og passiver

43. En ændring i den indenlandske sektor- eller instrumenklassifikation af modparterne vil medføre, at MFI'erne omklassificerer aktiv-/passivsaldi over for deres modparter i balancen. En sådan omklassifikation medfører en ændring i den indberettede beholdningsposition i den periode, hvor overførslen finder sted. Da denne ændring er en bogført overførsel af virksomhed mellem sektorer og instrumentkategorier og ikke repræsenterer en transaktion, skal der indføres en justering for at fjerne effekten heraf fra strømstatistikken.

44. Ændringer i klassifikationen opstår af flere årsager. En ændring i sektorklassifikationen af modparter kan opstå, fordi et organ inden for den offentlige sektor overføres til den private sektor, eller fordi fusioner/opsplitninger ændrer virksomheders hovedaktivitet. Securitiseringer indebærer næsten altid finansielle transaktioner, men hvis de kun indebærer en bogføringsmæssig ændring, er de medtaget her.

45. Det kan være vanskeligt for NCB'er at identificere omklassifikationen af aktiver og passiver, fordi de normalt ikke kan skelnes fra andre bevægelser på balancen. NCB'erne bør i denne henseende fokusere på at identificere ændringer via den indberettede balance (rimelighedskontrol) eller ved hjælp af tilsynsinformationer, yderligere ad hoc-informationer (fx vedrørende afvigende værdier), nationale statistikkrav, oplysninger om tilgang til og afgang fra MFI-rapporteringspopulationen og andre kilder, der er til deres rådighed. I de tilfælde, hvor der er identificeret potentielle ændringer, som skyldes omklassifikationer, anmodes de rapporterende MFI'er om ad hoc-oplysninger om den nøjagtige indvirkning på den rapporterede balance. Da omklassifikationer sædvanligvis vil blive identificeret uden for det normale rapporteringsnetværk, accepteres det, at NCB'erne koncentrerer sig om at fjerne betydningsfulde ændringer.

46. I princippet identificerer NCB'erne ændringer i beholdninger som følge af omklassifikationer på månedsbasis. Det identificerede nettobeløb opføres under "omklassifikationer og andre justeringer" (tabel 5, kolonne C). En nettostigning i beholdninger som følge af omklassifikation af sektor opføres med positivt fortegn, en nettoreduktion i beholdninger opføres med negativt fortegn.

3.1.4. Justeringer af rapporteringsfejl

47. Der er allerede fastlagt revisionsprincipper gældende for den månedlige MFI-balancestatistik. I princippet accepteres revisioner på alle tidspunkter, men rutinemæssigt accepteres revisioner af den foregående måneds data (sammen med revisioner af data for den aktuelle måned). Revisioner af data for de foregående to - tre måneder vil også opstå rutinemæssigt som følge af anvendelsen af opregningsproceduren og kan også opstå, fordi rapporteringsfejl konstateres og korrigeres.

48. NCB'erne korrigerer rapporteringsfejl i beholdningsdataene, umiddelbart efter at fejlene er konstateret. Såfremt fejlene kun optræder én gang (dvs. påvirker en enkelt periode) eller kun påvirker historiske serier i et begrænset tidsrum, kan der foretages korrektioner, som helt fjerner fejlen fra dataene. Under disse omstændigheder vil der ikke ske noget seriebrud. Såfremt fejlen påvirker historiske data fra før september 1997, og der ikke foretages en korrektion af tidligere data, eller den kun foretages for en begrænset tidsperiode, vil der imidlertid opstå et seriebrud mellem den første periode med et korrigeret tal og den sidste periode med det ukorrigerede tal.

49. Rapporteringsfejl konstateres inden for det statistiske rapporteringssystem, og der skulle derfor ikke være behov for at søge yderligere informationskilder.

50. NCB'erne identificerer størrelsen af det opståede databrud og opfører en justering under "omklassifikationer og andre justeringer" (tabel 5, kolonne C).

3.2. Valutakursændringer

51. ECB udarbejder en standardjustering ved hjælp af data, som allerede er indberettet i henhold til forordning ECB/2001/13. Denne justering beregnes ved brug af valutaandele, som udledes af en opdeling af aktiver og passiver i større valutaer, hvor data foreligger separat (jf. forordning ECB/2001/13, bilag I, del 2, tabel 4(13). Instrumentopdelingen i denne tabel er imidlertid mindre detaljeret end i tabel 1, og dataene er kun tilgængelige hvert kvartal og med større forsinkelse. ECB fjerner virkningen af valutakursbevægelser ved brug af en såkaldt "standardjustering". Denne beregnes i flere trin, så det bliver muligt at estimere justeringen. På hvert enkelt trin gøres en række antagelser og foretages en række forenklinger, som gør det muligt at anvende justeringen.

51.1. Det første trin består i at identificere saldi, der er denomineret i de enkelte centrale ikke-EU udenlandske valutaer (USD, JPY og CHF) og i andre EU-valutaer (GBP, DKK og SEK)(14). Eftersom data opdelt i hver enkelt valuta kun foreligger på kvartalsbasis (ultimo kvartalet), beregnes opdelingen ultimo måneden ved brug af andele, som udledes af de data, der foreligger for det foregående ultimo kvartalet.

51.2. Data for de enkelte valutaer foreligger kun på rapporteringsdatoerne ultimo kvartalet, mens valutajusteringerne skal beregnes pr. ultimo måneden. Desuden modtages dataene for hver enkelt valuta med en forsinkelse på 28 arbejdsdage, hvilket er 13 arbejdsdage senere, end beholdningsdata og justeringer for den sidste måned i kvartalet modtages. Derfor skal valutaandelene i totalsaldoen for udenlandsk valuta føres over til den mellemliggende og den sidste måned i kvartalet. Faktiske data om valutaandele erstatter fremskrevne data for sidste måned i kvartalet, når nye kvartalsdata modtages. Det antages, at de enkelte valutaandele er stabile i månederne efter kvartalsindberetningen, selv om det bemærkes, at opdelingen i euro/ikke-euro foreligger hver måned, hvad angår de fleste poster, hvorved risikoen for fejl bliver minimal.

51.3. Det antages ligeledes, at andre valutaer end euro (USD, JPY, CHF, GBP, DKK og SEK) ikke vejer tungt i MFI-balancen. Endvidere foreligger detaljerede data for de enkelte valutaer kun i den begrænsede opdeling i henhold til forordning ECB/2001/13, bilag I, del 2, tabel 4. For at overvinde denne vanskelighed anvendes de samme valutaandele, som beregnes for posterne i denne tabel, på de mere detaljerede opdelinger i bilag I, del 2, tabel 1.

51.4. Det andet trin består i at omdanne disse opdelinger for den aktuelle og den foregående ultimo måneden til deres denomineringsvaluta. Det antages, at valutakursen pr. ultimo måneden er blevet anvendt til at udtrykke ikke-eurodenominerede aktiver i euro for alle poster.

51.5. Det tredje trin er en beregning af forskellen mellem beholdninger inden for den valuta, beholdningerne er denomineret i. Den værdi, som fremkommer, repræsenterer ændringen i beholdninger, når valutakurseffekten er fjernet. Værdiændringer fjernes ikke, da de indberettes under en separat justering.

51.6. Det fjerde trin består i at omregne denne værdi til euro ved brug af den gennemsnitlige kurs gennem måneden. Denne værdi svarer til den reelle transaktion, hvis der ikke var andre justeringer, idet det antages, at den gennemsnitlige kurs repræsenterer den gennemsnitlige kurs for køb og salg, udstedelser og indfrielser i perioden. Det beløb, der skal tilføjes i kolonne D, er differencen mellem de to balancer, minus denne værdi.

52. Under normale omstændigheder er de fejl, der opstår ved anvendelsen af tabel 4 i forordning ECB/2001/13, bilag I, del 2, små (valutaandele ændres langsomt, og saldi denomineret i uidentificerede valutaer vil sandsynligvis være begrænsede). For at tage højde for den mulighed, at standardjusteringer til tider kan give et mindre nøjagtigt billede af effekten af valutakursændringer, er det bestemt, at ECB kan anvende ad hoc-justeringer i samråd med NCB'erne. I disse tilfælde anmodes NCB'erne om at tilvejebringe yderligere oplysninger om valutaandele.

3.3. Andre værdiændringer

53. Kategorien "andre værdiændringer" dækker både af- og nedskrivninger af udlån og værdiændringer vedrørende udstedte og/eller ejede værdipapirer, som indberettes i overensstemmelse med kravene i forordning ECB/2001/13.

3.3.1. Af- og nedskrivninger af udlån

54. Justeringen for "af- og nedskrivninger" indberettes for at fjerne effekten fra strømstatistikken af ændringer i værdien af udlån, som er registreret i balancen, som følge af af- og nedskrivninger af udlån. Denne justering bør også afspejle ændringer i niveauet af hensættelser til tab på udlån, hvis en NCB beslutter, at udestående beholdninger opgøres eksklusive hensættelser. Afskrivninger, som konstateres på det tidspunkt, hvor lånet sælges eller overføres til tredjepart, er også omfattet, hvis de kan identificeres.

55. Rapporteringsenhederne er underlagt et rapporteringskrav som følge af de såkaldte "minimumskrav", der er angivet i forordning ECB/2001/13, bilag I, del 2, tabel 1A, selv om NCB'erne gives mulighed for at indsamle yderligere data, som ikke indgår i minimumskravene. I alle tilfælde udarbejder NCB'erne et fuldstændigt datasæt, som indberettes til ECB i henhold til tabel 5, kolonne E. Under denne proces kan NCB'erne blive nødsaget til at beregne og/eller estimere justeringerne vedrørende nogle af de opdelinger, som ikke indberettes af MFI'erne, fordi de ikke betragtes som "minimumskrav". Modposten til justeringen for af- og nedskrivninger er enten "kapital og reserver" eller "resterende passiver".

56. Når NCB'erne placerer justeringerne i den tilsvarende løbetidskategori og den tilsvarende modpartssektor, tages der hensyn til de bogføringsregler, der gælder for "nødlidende udlån" (fx placeringen af nødlidende udlån i en bestemt løbetidskategori) og den relative kreditrisiko for hver enkelt sektor.

57. Såfremt der ikke er tilstrækkelige oplysninger til at placere justeringen, kan den opdeles i kategorierne fra forordning ECB/2001/13 på pro rata-basis alt efter størrelsen af beholdningspositionerne.

58. Felter markeret som "minimum" i forordning ECB/2001/13 indberettes til ECB, selv om dataene ikke opstilles direkte, fordi NCB'en indsamler mere detaljerede oplysninger vedrørende af- og nedskrivninger. I dette tilfælde beregnes minimum-felterne som summen af komponenterne.

3.3.2. Værdiændringer af værdipapirer

59. Justering for værdiændringer af værdipapirer vedrører udsving i værdiansættelsen af værdipapirer som følge af en ændring i den pris, til hvilken værdipapirerne er blevet registreret eller handlet. Justeringen omfatter de ændringer, der indtræffer fra tid til anden i værdien af beholdninger på balancen ultimo perioden, og som skyldes kapitalgevinster/-tab. Den kan også omfatte værdiændringer som følge af transaktioner i værdipapirer, dvs. realiserede gevinster/tab.

60. Værdiændringer påvirker kun et begrænset antal balanceposter: på passivsiden posten "udstedte gældsinstrumenter" og på aktivsiden "værdipapirer undtagen aktier" og "aktier og andre kapitalandele" samt deres modposter, hovedsagelig "kapital og reserver" og "resterende passiver". Indlån og udlån har faste nominelle værdier og er derfor ikke genstand for værdiændringer.

61. Arten og omfanget af "andre værdiændringer" afhænger af, hvilken værdiansættelsesmetode der er anvendt. Selv om de vejledende noter anbefaler, at begge sider af balancen registreres til markedsværdi, kan der i praksis anvendes en række forskellige værdiansættelsesmetoder på både passiv- og aktivsiden. Ifølge de vejledende noter er dette acceptabelt, når blot den bogførte værdi ikke afviger væsentligt fra markedsværdien.

62. På balancens passivside er den mest almindelige bogføringspraksis, at omsættelige værdipapirer registreres på balancen med en fast værdi, fx nominel, udstedelses- eller indfrielsesværdi. Det er ikke almindeligt, at rapporteringsenheder anvender en markedsrelateret værdiansættelse. Af denne årsag kræver forordning ECB/2001/13 ikke indberetning af værdiændringer for posten "udstedte gældsinstrumenter" udstedt af MFI'er (de er ikke markeret som "minimum"), og det vurderes, at de kan antages at være nul (og indberettes derfor som nul af NCB'erne til ECB), medmindre andet tydeligt fremgår.

63. På balancens aktivside kan beholdninger af værdipapirer registreres ved brug af markedskursen, købsprisen, den laveste markedskurs eller købspris eller indfrielsesværdien i henhold til almindelig bogføringspraksis. Justeringens indhold afhænger af den anvendte værdiansættelsesmetode (se nærmere i de vejledende noter).

64. Forordningen giver mulighed for fleksibilitet med hensyn til, hvilken datatype der kræves for at beregne værdiændringen af værdipapirer, og i hvilken form disse data bør indsamles og opgøres. NCB'erne kan selv vælge, hvilken metode de vil anvende af de muligheder, der er opstillet i denne retningslinje. Der er indtil nu fastsat følgende muligheder, som NCB'erne kan vælge imellem:

64.1. MFI'erne indberetter justeringer: MFI'erne indberetter de justeringer, som gælder for hver enkelt post, og som afspejler værdiændringer som følge af ændring i priserne. NCB'er, der vælger denne metode, aggregerer de justeringer, som indberettes af MFI'erne, inden dataene indberettes til ECB.

64.2. MFI'erne indberetter strømme: MFI'erne akkumulerer strømme gennem måneden og indberetter værdien af køb og salg af værdipapirer til NCB'en. Det er helt acceptabelt, at nettostrømmene beregnes og indberettes til NCB'en. NCB'er, som modtager transaktionsdata, er nødsaget til at beregne "andre værdiændringer" som en restpost fra differencen mellem beholdningerne og transaktionerne og andre justeringer og indberette "andre værdiændringer" til ECB i overensstemmelse med ECB's retningslinje.

64.3. Indberetning af hvert enkelt værdipapir: MFI'erne indberetter alle relevante oplysninger om værdipapirbeholdninger til NCB'erne, såsom den nominelle (pålydende) værdi, den bogførte værdi, markedsværdien og salg og køb, for hvert enkelt værdipapir. Disse oplysninger giver NCB'erne mulighed for at indhente nøjagtige oplysninger om de "andre værdiændringer", som skal indberettes til ECB. Denne metode skal tilgodese NCB'er, som allerede anvender en sådan model ved indsamlingen af data på lokalt plan.

65. I princippet kan NCB'erne ikke anvende andre metoder end de ovenfor angivne. Andre metoder kan dog anvendes, hvis de påviseligt er i stand til at tilvejebringe data af en tilsvarende kvalitet.

66. NCB'erne kan indsamle yderligere data fra rapporteringsenhederne, som ikke indgår i "minimumskrav". Under alle omstændigheder indberetter NCB'erne fuldstændige data til ECB i henhold til tabel 5, kolonne E. NCB'erne kan blive nødsaget til at beregne justeringerne ud fra transaktionerne, ud fra data for de enkelte værdipapirer eller ud fra andre data indberettet af MFI'erne og/eller estimere justeringerne for nogle af de opdelinger, som ikke indberettes af MFI'erne, fordi de ikke betragtes som "minimumskrav". Modposten til justeringen for af- og nedskrivninger er enten "kapital og reserver" eller "resterende passiver".

67. Derudover indberetter NCB'erne de data til ECB, som udgør "minimumskrav" i forordning ECB/2001/13. Hvis disse data ikke opgøres direkte, estimeres de fra de data, som indberettes af MFI'erne. Til dette formål kan det, hvis ingen andre oplysninger foreligger, antages, at værdiændringerne for værdipapirer med løbetid over to år er lig med det samlede beløb af "andre værdiændringer", hvad angår beholdninger af værdipapirer undtagen aktier udstedt for hver enkelt sektor.

AFSNIT 4 MÅNEDLIGE STRØMJUSTERINGER - SÆRLIGE TILPASNINGER

4.1. ECB's/NCB'ernes balancestatistik

68. For at kunne beregne de monetære aggregater og deres modposter som strømstatistik skal ECB indsamle justeringsdata, som omfatter hele MFI-sektoren, herunder ECB/NCB'er. De fuldstændige krav, som er angivet i denne manual om procedurer, gælder derfor også for ECB/NCB'er med følgende forbehold:

69. I overensstemmelse med brobygningsprocessen er kravet med hensyn til balancedata ændret en smule for at afspejle ECB's/NCB'ernes særlige aktiviteter. Visse poster er blevet fjernet: Der kræves ingen data om opdelingen af genkøbsforretninger og om indlån med opsigelsesvarsel. Andre poster er tilføjet: på passivsiden "modregning af særlige trækningsrettigheder" og på aktivsiden "guld og tilgodehavender i guld" og "tilgodehavender fra trækningsrettigheder, særlige trækningsrettigheder, andet", da beholdninger for disse poster også kræves i henhold til denne retningslinje. ECB/NCB'erne indberetter justeringsdata for hver enkelt af disse poster.

70. Justeringer. I princippet indberetter ECB/NCB'erne justeringer til ECB i overensstemmelse med de procedurer, der er beskrevet i denne manual om procedurer. I praksis er der følgende modifikationer:

70.1. "Omklassifikationer og andre justeringer". Justeringer med hensyn til "ændringer i statistisk dækning" er ikke relevante. ECB/NCB'erne kan dog have positioner, som skal omklassificeres og revideres, og i så fald indberettes justeringer.

70.2. "Justeringer vedrørende valutakursændringer". I henhold til forordning ECB/2001/13, bilag I, del 2, tabel 4, indberettes data for hver enkelt valuta fra og med slutningen af december 1998. Historiske data kan indberettes med henblik på beregning af valutakursændringen. For ECB's vedkommende estimeres valutakursændringen ikke ved hjælp af standardproceduren, men indberettes direkte fra regnskabsdataene.

70.3. "Andre værdiændringer". I overensstemmelse med den vedtagne procedure indberetter ECB/NCB'erne data om størrelsen af disse ændringer. I statistikken præsenteres ECB's/NCB'ernes balance på månedsbasis til markedsværdi. "Andre værdiændringer" bør følgelig indberettes hver måned.

71. Tærskel. Der er sat en tærskel på EUR 5 mio. for NCB'ers data vedrørende "omklassifikationer og andre justeringer". Denne tærskel er nødvendig, fordi NCB-balancerne indberettes hver for sig og kan offentliggøres hver for sig (inden for ESCB's konsoliderede balance).

4.2. Pengemarkedsforeninger

72. I princippet fremsender NCB'erne justeringer, hvad angår "omklassifikationer og andre justeringer" og "andre værdiændringer", i overensstemmelse med rapporteringsordningen for pengemarkedsforeninger. Det kan under visse omstændigheder blive nødvendigt at justere disse procedurer. Artikel 4, stk. 6, i forordning ECB/2001/13 giver dog NCB'erne mulighed for at lade nogle eller alle pengemarkedsforeninger være omfattet af en undtagelse fra indberetning af "andre værdiændringer".

73. Hvis denne undtagelse ikke anvendes eller ikke anvendes for alle institutioner, gælder følgende bestemmelser:

73.1. Aktivsiden af pengemarkedsforeningernes balance kræver ingen særlig behandling, da den allerede er helt dækket af hovedparten af denne manual.

73.2. Passivsiden består næsten udelukkende af posten "andele i pengemarkedsforeninger". Pengemarkedsforeninger er institutionelle enheder og kan derfor ikke betragtes som gennemsigtige. Behandlingen af aktivsiden af pengemarkedsforeningernes balance har derfor ingen direkte konsekvenser for behandlingen af passivsiden. Desuden behandles den på samme måde som lignende instrumenter på passivsiden.

73.3. Pengemarkedsforeninger indgår i listen over MFI'er, fordi andele i pengemarkedsforeninger er nære substitutter for indlån. Derfor behandles andele i pengemarkedsforeninger på samme måde som indlån. Finansielle transaktioner i indlån omfatter strømme til og fra indlånskonti, som skyldes forbrugerkredit/-debet og godskrivning af renter. Da indlån har en fast nominel værdi, er der ingen kapitalgevinster og -tab. Derfor repræsenterer alle ændringer i beholdninger mellem to perioder, med undtagelse af "omklassifikationer og andre justeringer", finansielle transaktioner.

73.4. For så vidt angår andele i pengemarkedsforeninger modsvares forbrugerkredit/-debet til og fra indlån af køb/salg af andele, og godskrivning af renter på indlån modsvares af ændringer i værdien af andele. Da ændringer i værdien af andele i pengemarkedsforeninger sædvanligvis optræder dagligt, svarer dette instrument til indlån med daglig rentegodskrivning. Dette forklares af den kendsgerning, at andele i pengemarkedsforeninger nemt kan realiseres. I lighed med indlån behandles alle ændringer i beholdningen af andele i pengemarkedsforeninger som finansielle transaktioner (også her med undtagelse af "omklassifikationer og andre justeringer").

74. Sammenfattende gælder, at hvis undtagelsen med hensyn til "andre værdiændringer" ikke anvendes, behandles pengemarkedsforeningers aktiver i overensstemmelse med den fælles procedure(15). Under passiver er det med henblik på beregningen af strømme vedrørende "andele i pengemarkedsforeninger" tilstrækkeligt at udelukke "omklassifikationsjusteringen" fra differencen mellem balancerne. Der indberettes ikke "andre værdiændringer" for dette instrument.

4.3. Offentlig forvaltning og services passiver (og aktiver)

75. Der indsamles beholdningsdata, hvad angår offentlig forvaltning og services passiver (og aktiver). Indberetningen af justeringsdata med henblik på udarbejdelse af strømstatistik følger i princippet kravene til MFI-balancestatistik. I praksis er det usandsynligt, at der forekommer andre ændringer end transaktioner (dvs. som følge af valutakurs- eller markedskursændringer). Disse data indberettes som angivet i tabel 3 og 5.

4.4. Memorandumposter

76. Strømme beregnes også, hvad angår memorandumposter, som vedrører hjemstedsopdelingen af indehavere af værdipapirer udstedt af MFI'er, for at disse data kan blive integreret i den regelmæssige fremstilling af penge- og bankstatistik og i beregningen af monetære aggregater. Derfor beregnes justeringer for omklassifikationer og valutakursændringer og andre værdiændringer vedrørende disse memorandumposter. Disse data indberettes som angivet i tabel 3 og 5.

4.5. Overgangsperiode for ændre værdiændringer

77. I henhold til forordning ECB/2001/13 kan datakravene vedrørende af- og nedskrivninger af udlån og værdiændringer af værdipapirer i en overgangsperiode på 12 måneder indberettes til ECB inden for en forlænget tidsfrist på yderligere en måned fra lukketid den 15. arbejdsdag efter udgangen af den måned, som dataene vedrører. De NCB'er, der anvender overgangsbestemmelsen, indberetter dog fortsat data om de månedsserier med "andre værdiændringer", der tidligere var omfattet af retningslinje ECB/2002/5 af 30. juli 2002 om visse krav fra Den Europæiske Centralbank til statistiske indberetninger samt procedurerne for de nationale centralbankers indberetning af statistisk information på det penge- og bankstatistiske område(16) med de samme tidsfrister som for de tilsvarende beholdningsserier. Foreløbige eller estimerede data kan indberettes og derefter revideres i den efterfølgende månedlige dataoverførsel.

AFSNIT 5 BEREGNING AF STRØMME UD FRA KVARTALSDATAENE

5.1. Indledning

78. En strukturanalyse af de kvartårlige beholdningsdata, som indgår i forordning ECB/1998/16, bilag I, del 2, tabel 2 og 3, var kun i begrænset omfang i stand til at give de oplysninger, som er nødvendige for at foretage en vurdering af de pengepolitiske konsekvenser. Som følge heraf blev udarbejdelsen af strømstatistik udvidet til også at omfatte disse kvartårlige tabeller i retningslinje ECB/2002/5. Det bemærkes, at forordning ECB/2001/13 ikke omfatter indberetning af "andre værdiændringer" i forbindelse med kvartalsdata.

79. Eftersom en del af de data, som tidligere blev indberettet på kvartalsbasis som en del af forordning ECB/1998/16, bilag I, del 2, tabel 2 og 3, indberettes månedligt i henhold til forordning ECB/2001/13, bilag I, del 2, tabel 1, og i betragtning af behovet for at fortsætte beregningen af strømstatistik vedrørende de poster, som fortsat indberettes på kvartalsbasis, dvs. poster, som indgår i forordning ECB/2001/13, bilag I, del 2, tabel 2, kræves det, at NCB'erne stiller justeringsdata til rådighed vedrørende kvartalsdataene, som angivet nedenfor, om nødvendigt ved hjælp af estimater.

80. For fuldstændighedens skyld udvides dette krav til at omfatte indberetningen af justeringer vedrørende data om NCB'er, herunder historiske data mindst fra og med januar 1999.

5.2. Procedure ved beregning af strømstatistik

81. Proceduren for beregning af strømme for den kvartårlige tabel 2 er den samme, som anvendes ved den månedlige tabel 1, og som er beskrevet i afsnit 2 og 3. ECB beregner finansielle transaktioner ud fra kvartalsdata ved at tage forskellen mellem beholdningspositioner på rapporteringsdatoerne ultimo kvartalet og herefter fjerne effekten af den udvikling, som ikke er transaktioner. Disse ikke-transaktionsrelaterede effekter er inddelt i tre typer, "omklassifikationer og andre justeringer", "valutakursændringer" og "andre værdiændringer". Der udarbejdes justeringsserier for hver enkelt af ovennævnte effekter.

82. I lighed med den procedure, der gælder for tabel 1 i afsnit 2, beregnes justeringen "valutakursændringer" også af ECB for tabel 2. En "standardjustering" til tabel 2 opnås ved at anvende den information, der er indeholdt i den kvartårlige tabel 4, og "valutakursændringerne" beregnet for tabel 1(17). Om nødvendigt kan en "ad hoc-justering" ligeledes foretages for tabel 2.

83. Definitionerne indeholdt i afsnit 3 vedrørende tabel 1 gælder også for den kvartårlige justering "omklassifikationer" og justeringen "andre værdiændringer" (af- og nedskrivninger og værdiændringer), som indberettes kvartårligt af NCB'erne vedrørende tabel 2. Listen over justeringer, som skal indberettes, er indeholdt i tabel 2 i dette bilag.

84. Relevante kvartalsjusteringer indberettes i to tilfælde.

84.1. For det første når der indberettes en justering for månedstabellen (tabel 1). I dette tilfælde kan den månedlige justering påvirke de opdelte poster, som indgår i tabel 2. Når en justering indberettes i tabel 1, indebærer det med andre ord, at der indberettes justeringer vedrørende posterne i tabel 2. Der sikres overensstemmelse mellem de to datasæt på kvartalsbasis (summen af de månedlige justeringer skal således være lig med den kvartårlige justering). Hvis der sættes en tærskel for de kvartårlige justeringer, eller de kvartårlige justeringer ikke kan identificeres fuldstændigt eller lige så detaljeret som den månedlige justering, beregnes justeringen, således at man undgår afvigelser fra den justering, der er indberettet vedrørende månedsdataene.

84.2. Hvad angår "værdiændringer af værdipapirer", kan udelukkelsen af værdiansættelsesændringer som følge af transaktioner i værdipapirer (dvs. anvendelsen af den såkaldte "balancemetode", jf. de vejledende noter) i princippet medføre uoverensstemmelser mellem måneds- og kvartalsjusteringer. Med denne metode tages kun ændringer, som påvirker værdipapirer, der indberettes som beholdninger både ultimo indeværende og ultimo foregående måned, i betragtning. Som følge heraf ville en ændring i rapporteringshyppigheden medføre forskelle i den justering, der indberettes. For at undgå denne uønskede virkning og sikre overensstemmelse mellem kvartårlige og månedlige justeringer bør beregningen af "værdiændringer af værdipapirer", når "balancemetoden" anvendes, foretages på månedsbasis, uanset om dataene indberettes månedligt eller kvartårligt. Den kvartårlige justering vil med andre ord blive beregnet som summen af månedlige justeringer, hvorved der sikres overensstemmelse mellem månedlige og kvartårlige justeringer. Såfremt de underliggende data ikke foreligger på månedsbasis, accepteres estimater for at sikre overensstemmelse mellem månedlige og kvartårlige justeringer. Hvis ændringer i værdiansættelsen som følge af transaktioner i værdipapirer derimod indgår (ved anvendelse af den såkaldte "transaktionsmetode", jf. de vejledende noter), vil det give kvartårlige justeringer, der er helt i overensstemmelse med månedsdataene. Med "transaktionsmetoden" indberettes alle værdiændringer, der påvirker værdipapirer, uden hensyn til beholdningerne primo eller ultimo perioden. De kvartårlige justeringer vil derfor svare til summen af de månedlige justeringer.

84.3. Desuden kan der være behov for justeringer for kvartalstabellerne, selv om der ikke er indberettet justeringer vedrørende den månedlige tabel 1. Dette er tilfældet, når der finder en omklassifikation sted på det detaljerede kvartalsniveau, som imidlertid forsvinder på det mere aggregerede månedlige niveau. Det kan også være relevant for "andre værdiændringer", hvis de forskellige komponenter af en månedspost bevæger sig i forskellige retninger. I disse tilfælde sikres også overensstemmelse mellem måneds- og kvartalsdata. Hvad angår "værdiændringer af værdipapirer", sikres overensstemmelse ved at anvende "balancemodellen" på månedsbasis, ikke kun vedrørende månedstabellerne, men også for kvartalstabellerne.

85. I hvilken udstrækning NCB'erne indsender justeringer for kvartalsstatistikken, afhænger af, hvorvidt de er i stand til at identificere eller med en rimelig grad af nøjagtighed estimere den detaljerede sektor-/instrumentklassifikation af eksisterende (månedlige) justeringer. Hvad angår "omklassifikationer og andre justeringer", er oplysningerne tilgængelige. Især har NCB'erne oplysninger, der er tilstrækkeligt detaljerede til, at de nemt kan kæde store engangsjusteringer (fx en omklassifikation, der skyldes en rapporteringsfejl) sammen med specifikke kvartalsposter. Kvartalsjusteringer, som skyldes ændringer i rapporteringspopulationen, medfører heller ikke problemer for NCB'erne. Hvad angår "andre værdiændringer", er afskrivninger og værdiændringer mere vanskelige at tilvejebringe, da de relevante opdelinger ikke findes i de oprindelige datakilder. På denne baggrund forventes det, at "andre værdiændringer" i hvert fald er delvis baseret på estimater. Estimater ledsages af forklarende noter, der gør rede for den anvendte metode (fx estimeres manglende opdelinger på pro rata-basis ved brug af beholdningsdata).

86. For at sikre overensstemmelse mellem justeringer for data vedrørende den kvartårlige tabel 2 og data vedrørende den månedlige tabel 1 vedrører justeringerne til tabel 1 en periode på en måned, mens justeringerne til tabel 2 vedrører en periode på et kvartal. Justeringer vedrørende kvartalsdataene er lig med summen af tre perioder på en måned, fx bør den kvartalsjustering, som indberettes i marts, svare til summen af de månedlige justeringer i januar, februar og marts. Da kvartalsstrømme anvender den samme ramme som månedsstrømme, og "balancemetoden" således også anvendes på månedsbasis for kvartalsstrømme, skal de med tiden stemme overens med disse.

(1) EFT L 333 af 17.12.2001, s. 1.

(2) EFT L 330 af 6.12.2002, s. 29.

(3) November 2002.

(4) Udgivet af ECB i december 1999, opdateres i 2003.

(5) Det Europæiske Nationalregnskabssystem, der er indeholdt i bilag A til Rådets forordning (EF) nr. 2223/96 af 25. Juni 1996 om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Det Europæiske Fællesskab, EFT L 310 af 30.11.1996, s. 1, senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 359/2002, EFT L 58 af 28.2.2002, s. 1.

(6) I overensstemmelse med ENS 95 og andre internationale statistiske standarder.

(7) Det erkendes dog, at afskrivninger forbundet med transaktioner ikke altid indberettes, hvilket indebærer en afvigelse fra dette princip, som accepteres i forordning ECB/2001/13 og den særlige vejledning hertil.

(8) Definitionen og værdiansættelsen af finansielle transaktioner med henblik på udarbejdelse af strømstatistik for monetære aggregater og disses modposter i euroområdet afviger i visse henseender fra den definition og værdiansættelse, der foreskrives i ENS 95 ved beregningen af finansielle konti (strømme). Ifølge ENS 95 klassificeres finansielle transaktioner, der følger af tidsforskelle mellem påløbne transaktioner eller fordelingstransaktioner eller finansielle transaktioner på det sekundære marked og de tilsvarende betalinger som "F.79, Andre forfaldne ikke-betalte mellemværender" (punkt 5.128 og 5.19). ENS 95 fastslår dog også: "den modsvarende finansielle transaktion til påløbne renter på finansielle aktiver skal helst registreres som geninvesteret i de pågældende aktiver". Imidlertid må registreringen af renter følge landets praksis. Hvis påløbne renter ikke registreres som geninvesteret i det finansielle aktiv, bør de registreres under "andre forfaldne ikke-betalte mellemværender" (punkt 5.130). I betalingsbalancesammenhæng behandles påløbne renter som en forøgelse af det finansielle instruments værdi. Som følge heraf opstår der en afvigelse, når påløbne renter indgår i "resterende aktiver" eller "resterende passiver". Behandlingen af påløbne renter på omsættelige instrumenter i forbindelse med MFI-balancestatistik (både beholdninger og strømme) vil eventuelt blive undersøgt nærmere.

(9) Definitionen og klassifikationen af "andre ændringer" stemmer stort set overens med ENS 95. "Omklassifikationer og andre justeringer" svarer i det store og hele til "andre mængdeændringer" (K.3-K.10 og K.12), mens "værdiændringer" kan overføres til "nominelle kapitalgevinster og -tab" (K.11). En vigtig afvigelse består i, at "afskrivninger af lån" er en del af "værdiændringer", mens de i ENS 95 betragtes som "mængdeændringer" (punkt 5.09). Rapporteringsordningen for udledning af strømme giver reelt mulighed for, at dataene opstilles i overensstemmelse med ENS 95, fordi af- og nedskrivninger af lån er den eneste post under søjlen "andre værdiændringer", hvad angår posten "udlån". At "afskrivninger af lån" indgår i "værdiændringer", er ligeledes en afvigelse fra reglerne for kapitalbalancen over for resten af verden, hvor de skal behandles som "andre justeringer" og ikke som "pris- eller valutakursændringer".

(10) Jf. ECB's pressemeddelse af 7. juli 1998.

(11) Justeringer, der vedrører ECB's egen balance, indberettes af ECB's Direktorat for Interne Finanser.

(12) Dette kriterium gælder i grænsetilfælde. Når fx en ny bank oprettes og overtager operationer, som tidligere blev udført af et repræsenterende organ på vegne af en ikke-resident bank, medfører dette en transaktionsstrøm, som ikke fjernes fra den statistiske strøm.

(13) Se tabel 4 i dette bilag.

(14) Der foretages ingen justering for saldi denomineret i de øvrige valutaer. Data om USD, JPY og SFR er i henhold til tabel 5 i forordning ECB/1998/16 af 1. december 1998 om den konsoliderede balance i MFI-sektoren (monetære finansielle institutioner, EFT L 356 af 30.12.1998, s. 7, blevet indberettet fra og med december 1998 og på frivilligt grundlag af NCB'er, der anvender andre nationale datakilder fra september 1997. Data om GBP er blevet indberettet til ECB af NCB'er på frivilligt grundlag fra og med august 2001, om muligt inklusive historiske data, med samme struktur som indberetningen af andre valutaer i tabel 4 i forordning ECB/2001/13 og fra og med januar 2003 som en del af tabel 4 i forordning ECB/2001/13. ECB vil ligeledes beregne valutakursændringen for SEK og DKK.

(15) Modposten til justeringer på aktivsiden er for pengemarkedsforeninger ikke "andele i pengemarkedsforeninger", men "resterende passiver".

(16) EFT L 220 af 15.8.2002, s. 67.

(17) Tillægget til "Money and Banking Statistics Handbook for the compilation of flow statistics" vil indeholde flere detaljer.

Tillæg 1

REGLER FOR OPGØRELSE AF HISTORISKE DATA

Almindelige regler

1. NCB'erne har siden ultimo juni 1998 indberettet balancedata pr. ultimo måneden til ECB i henhold til forordning ECB/1998/16 af 1. december 1998 om den konsoliderede balance i MFI-sektoren (monetære finansielle institutioner)(1), ændret ved forordning ECB/2000/8(2), med bedste skøn tilbage til ultimo september 1997 og tilgængelige data tilbage til begyndelsen af 1980'ene. For at sikre overensstemmelse med denne indberetning har NCB'erne indberettet justeringer med henblik på udarbejdelsen af strømstatistik for data fra og med juli 1998, bedste skøn tilbage til oktober 1997 og tilgængelige data tilbage til begyndelsen af 1980'erne. Desuden har NCB'erne indsendt forklarende noter til "omklassifikationer og andre justeringer", som følger den samme referenceperiode i tidsplanen.

2. Som led i tilpasningen til kravene har NCB'erne fokuseret på tilvejebringelse af justeringer, der fjerner de mest signifikante ikke-transaktionsrelaterede effekter fra de balanceposter, som sandsynligvis ville indgå i definitionen af de monetære aggregater for hele euroområdet. Signifikante "omklassifikationer og andre justeringer" baseret på tilgængelige data er blevet indberettet mindst for disse poster med virkning fra juli 1998. Signifikante "omklassifikationer og andre justeringer" til historiske data fra før september 1997 er blevet indberettet på grundlag af tilgængelige data, som dækker perioder så langt tilbage som muligt (dvs. fra begyndelsen af 1980'erne) og mindst perioder fra ultimo september 1997.

3. For "omklassifikationer og andre justeringer" vedrørende andre balanceposter og for alle "andre værdiændringer" har NCB'erne indberettet signifikante justeringer til løbende data mindst fra ultimo juni 1998 med justeringer til historiske data mindst fra og med september 1997. I anerkendelse af, at NCB'erne havde brug for tid til at implementere nye rapporteringssystemer, gjaldt kravet om fuldstændige justeringer for poster, som indgår i monetære aggregater, og andre poster fra og med ultimo december 1999.

4. Desuden kunne NCB'erne indberette data vedrørende tabel 5, bilag I, del 2, i forordning ECB/1998/16 for perioden fra september 1997 til september 1998.

5. Ovennævnte tidsplan for opfyldelsen af kravene svarede til de minimumskrav, som NCB'erne skulle opfylde. Hvor det var muligt, gennemførte NCB'erne disse procedurer tidligere. For eksempel var det for visse justeringers vedkommende (fx vedrørende "omklassifikationer og andre justeringer") rimeligt at indlede indberetningen af visse justeringer for alle balanceposter på det samme tidspunkt (fx vedrørende statistisk dækning).

6. Poster med høj prioritet var: sedler og mønter; indlån fra ikke-monetære finansielle institutioner (ikke-MFI'er) i euroområdet; gældsinstrumenter; pengemarkedspapirer(3); andele i pengemarkedsforeninger; MFI'ers beholdninger af værdipapirer undtagen aktier udstedt af MFI'er; pengemarkedspapirer.

Andre værdiændringer

7. Indberetningen af MFI'ers af- og nedskrivninger og værdiændringer vedrørende den månedlige balance er indført pr. januar 2003 ved forordning ECB/2001/13 om den konsoliderede balance i MFI-sektoren (monetære finansielle institutioner)(4), ændret ved forordning ECB/2002/8(5). Denne information krævedes tidligere kun som en del af retningslinje ECB/1998/NP27 af 22. december 1998 om visse krav fra Den Europæiske Centralbank til statistiske indberetninger samt procedurerne for de nationale centralbankers indberetning af statistisk information på det penge- og bankstatistiske område og dennes opdateringer, og MFI'erne var ikke underlagt nogen direkte krav. Dataene blev derfor indberettet til ECB af NCB'erne ved brug af forskellige nationale data, som var tilgængelige.

Af- og nedskrivninger

8. NCB'erne anvendte forskellige datakilder til at identificere af- og nedskrivninger såsom resultatopgørelser, transaktionsopgørelser, justeringsdata indberettet af MFI'er og særlige undersøgelser. Det viste sig imidlertid, at disse informationer ikke altid var fuldstændige, og i disse tilfælde anvendtes estimater til at udfylde hullerne. For eksempel blev manglende opdelinger estimeret ved brug af vægte baseret på udestående beholdninger, og data, som forelå med større forsinkelse eller mindre hyppighed, blev tilvejebragt sent i form af revisioner eller blev opdelt for at opfylde hyppighedskravet (månedlig indberetning).

Værdiændringer

9. "Værdiændringer" (tidligere kaldet "andre værdiændringer") påvirkede kun et begrænset antal balanceposter: på passivsiden posten "udstedte værdipapirer" og "pengemarkedspapirer" og på aktivsiden "værdipapirer undtagen aktier", "pengemarkedspapirer" og "aktier og andre kapitalandele" og deres modposter, hovedsagelig "kapital og reserver", jf. bilag I, del 2, tabel 1, i forordning ECB/1998/16.

10. Arten og omfanget af "værdiændringer" afhænger af, hvilken værdiansættelsesmetode der er anvendt. Selv om det i ECB's "Money and Banking Statistics Compilation Guide - Guidance provided to NCBs for the compilation of money and banking statistics for submission to the ECB"(6) anbefaledes, at begge sider af balancen blev opgjort til markedsværdi, anvendtes og anvendes en række forskellige værdiansættelsesmetoder på både passiv- og aktivsiden. Ifølge "Compilation Guide" var dette acceptabelt, når blot den bogførte værdi ikke afveg væsentligt fra markedsværdien.

11. På balancens passivside er den mest almindelige bogføringspraksis, at omsættelige værdipapirer registreres på balancen med en fast værdi, fx nominel, udstedelses- eller indfrielsesværdi. Det er ikke almindeligt, at rapporteringsenheder anvender en markedsrelateret værdiansættelse. På balancens aktivside kan beholdninger af værdipapirer registreres ved brug af markedskursen, købsprisen, den laveste markedskurs eller købspris eller indfrielsesværdien i overensstemmelse med almindelig bogføringspraksis.

12. I de tilfælde, hvor udstedelser eller beholdninger af værdipapirer blev registreret til en markedsrelateret værdi, blev NCB'erne anmodet om at indberette justeringer. Såfremt værdipapirer blev opgjort til en fast pris, kunne der indberettes en justering, hvis transaktionen fandt sted til en anden pris. Generelt forventedes det, at værdiændringer for gældsinstrumenter med en kort oprindelig løbetid (under to år) eller pengemarkedspapirer ville være temmelig sjældne og ikke særlig store. Derfor ville det ikke være nødvendigt at indberette justeringer for disse poster.

13. Såfremt der anvendes værdiansættelse til markedskurs, vil der opstå kontinuerlige og muligvis anselige ændringer i værdien af værdipapirer registreret på balancen som en afspejling af markedskursernes udsvingsmønster. Andre værdiansættelsesmetoder (såsom laveste af købspris/markedskurs, udstedelsespris osv.) vil foranledige, at værdiansættelser registreres sjældnere og til noget mindre beløb.

14. Effekter af værdiændringer kan ikke læses direkte ud af balancestatistikken, og eftersom forordning ECB/1998/16 ikke fastlagde, hvordan justeringerne skulle indberettes, var man nødt til at identificere dem indirekte. Der var tre mulige fremgangsmåder:

14.1. Oplysningerne kunne være tilgængelige via særligt indberettede data vedrørende værdipapirporteføljer (fx i supplerende regnskabsoversigter).

14.2. Det var eventuelt muligt at udlede de nødvendige data fra oplysninger indeholdt i resultatopgørelser. Måden, hvorpå værdiændringer genkendes i resultatopgørelser, afhænger af formålet med værdipapirbeholdningen. Værdiændringer i handelsbeholdninger (som sædvanligvis svarer til markedsværdierne) registreres under "resultat af finansielle transaktioner"(7). Værdiændringer i investeringsporteføljen/finansielle anlægsaktiver (sædvanligvis registreret til bogføringsværdi) registreres under kurstab (og kursgevinst) på værdipapirer, der opbevares som finansielle anlægsaktiver, samt kursregulering af kapitalinteresser og af andele i tilknyttede virksomheder(8). Vanskeligheden bestod i, at resultatopgørelser ikke havde den nødvendige detaljeringsgrad. Desuden kunne dataene ikke være tilgængelige på månedsbasis, og selv om de var, kan ændringer i værdiansættelse ofte ikke bestemmes med samme hyppighed.

15. Der kunne udarbejdes estimater ved brug af prisindeks for de enkelte værdipapirer eller kategorier af værdipapirer. Denne model forudsatte imidlertid, at der forelå en tilstrækkeligt detaljeret opdeling af MFI'ers værdipapirportefølje. Indekstal, som afspejler markedskurser, kunne anvendes i stedet for estimater. Da disse informationer normalt kun foreligger årligt eller halvårligt, kunne der gøres brug af estimater til at udfylde hullerne. Da situationen var forskellig fra land til land, var NCB'erne nødt til at tilpasse tilgængelige nationale datakilder.

16. Med hensyn til anvendelsen af justeringer for værdiændringer på pengemarkedsforeninger krævede aktivsiden af pengemarkedsforeningernes balance ingen særlig behandling, da den allerede for hovedpartens vedkommende er fuldt ud dækket af den manual om procedurer, som er indeholdt i retningslinje ECB/2000/13 af 13. november 2000 om visse krav fra Den Europæiske Centralbank til statistiske indberetninger samt procedurerne for de nationale centralbankers indberetning af statistisk information på det penge- og bankstatistiske område, og der var ikke mulighed for undtagelser. Passivsiden består næsten udelukkende af posten "andele i pengemarkedsforeninger", for hvilken der ikke blev indberettet andre værdiændringer(9).

Kvartalsdata

17. Mens alle NCB'er i euroområdet var i stand til at tilvejebringe de relevante kvartårlige justeringer for omklassifikationer, viste det sig mere vanskeligt at tilvejebringe af- og nedskrivninger og "andre værdiændringer" vedrørende kvartalsdataene. Idet der blev taget højde for disse vanskeligheder, foregik dataindberetningen efter følgende plan:

17.1. Alle deltagende NCB'er i euroområdet indsendte de relevante "omklassifikationer og andre justeringer" vedrørende beholdningsdata i henhold til forordning ECB/1998/16, bilag I, del 2, tabel 2 og 3, herunder historiske data mindst fra og med september 1997.

17.2. Hvis data forelå, sendte euroområdets NCB'er de relevante "andre værdiændringer" vedrørende forordning ECB/1998/16, bilag I, del 2, tabel 2 og 3, herunder historiske data fra og med september 1997.

(1) EFT L 356 af 30.12.1998, s. 7.

(2) EFT L 229 af 9.9.2000, s. 34.

(3) Fra og med januar 2003 eksisterer posten "pengemarkedspapirer" ikke længere; finansielle instrumenter, der tidligere blev klassificeret som pengemarkedspapirer, indberettes under posten "værdipapirer undtagen aktier" i henhold til forordning ECB/2001/13.

(4) EFT L 333 af 17.12.2001, s. 1.

(5) EFT L 330 af 6.12.2002, s. 29.

(6) April 1998.

(7) Artikel 32, stk. 1, i Rådets direktiv 86/635/EØF af 8. december 1986 om bankers og andre penge- og finansieringsinstitutters årsregnskaber og konsoliderede regnskaber, EFT L 372 af 31.12.1986, s. 1.

(8) Artikel 34 i direktiv 86/635/EEC.

(9) Modposten til værdiændringer på aktivsiden er for pengemarkedsforeninger ikke "andele i pengemarkedsforeninger", men "resterende passiver".

Tillæg 2

EFFEKTEN AF FUSIONER, OVERTAGELSER OG SPALTNINGER PÅ BEREGNINGEN AF STRØMME

Fusion af to eller flere monetære finansielle institutioner (MFI'er) til en ny MFI

Når en fusion finder sted, kan der opstå to forskellige typer ikke-transaktioner. For det første - og sandsynligvis vigtigste - kan der ske en ændring i værdien af aktiver og passiver. En sådan opvurdering/nedvurdering er ikke en transaktion, og det relevante beløb registreres derfor under "andre værdiændringer". Desuden annulleres alle udestående saldi mellem de to fusionerede institutioner. I henhold til ENS 95(1) (punkt 6.30) er denne annullering ikke en finansiel transaktion, og for at fjerne dens påvirkning fra strømstatistikken indføres en justering under "omklassifikationer og andre justeringer" (med negativt fortegn)(2). Hvis værdiansættelsesmetoderne er forskellige for aktiver og passiver, forekommer der også en opvurdering/nedvurdering af de nettede poster.

Informationskilderne til bestemmelse af disse justeringer er de to fusionerede institutioners ultimobalancer og den nye institutions primobalance. Ideelt set anmodes de fusionerede institutioner om at opgive balanceoplysninger på både fusioneret og ikke-fusioneret grundlag pr. det tidspunkt, hvor fusionen finder sted. På denne måde svarer differencen mellem de to separate ikke-fusionerede balancer og den fusionerede balance fuldstændig til ikke-transaktionsrelaterede strømme. Den Europæiske Centralbank beregner imidlertid vækstraterne ud fra den implicitte antagelse, at justeringer for omklassifikation finder sted ved afslutningen af hver måned. Det er derfor korrekt at basere justeringer på de ultimobalancer, som institutionerne indberetter til den nationale centralbank som separate institutioner, og den primobalance, som indberettes en måned senere af den fusionerede institution. I dette tilfælde indberettes effekten af fusionen og de transaktioner, der opstod i løbet af måneden mellem disse to observationer, samlet som en justering.

En MFI's overtagelse af en anden MFI

Denne transaktion er meget lig en fusion, og begge de typer ikke-transaktioner, som er beskrevet ovenfor, kan forekomme. Der er imidlertid en enkelt forskel: I stedet for tre balancer fra tre forskellige institutioner er der i dette tilfælde to balancer fra den overtagende institution og én balance fra den institution, der overtages. Proceduren til at bestemme overtagelsens konsekvenser er imidlertid den samme som ved en fusion. Også her anmodes den overtagende institution og den institution, der overtages, ideelt set om balanceoplysninger for situationen både før og efter overtagelsen pr. det tidspunkt, hvor overtagelsen finder sted. En justering, der foretages på grundlag af de ultimobalancer, som institutionerne har indberettet som separate institutioner, og den overtagende institutions primobalance, er imidlertid en løsning, som er i fuld overensstemmelse med beregningen af vækstrater.

Spaltning af en MFI i to forskellige MFI'er

Denne transaktion er det modsatte af en fusion. Enhver ændring i værdiansættelsen af aktiver/passiver har dog den samme virkning som ved en fusion. Også her kan saldi over for andre MFI'er omfatte beløb mellem de to institutioner, som ikke kan henføres til transaktioner. Disse beløb indgår som en justering i "omklassifikationer og andre justeringer" (med positivt fortegn).

I denne sammenhæng er det andre oplysninger, der foreligger. Hvis der oprettes to nye institutioner, er der én balance fra den tidligere institution og to balancer fra de nye institutioner. De fastlagte procedurer, som er beskrevet ovenfor, kan anvendes i dette tilfælde ved at tage udgangspunkt i tidspunktet for spaltningen i stedet for fusionstidspunkt og anvende de oplysninger, som er relevante ved en spaltning.

Fusioner, overtagelser og spaltninger, hvor den ene af institutionerne ikke er en MFI

I alle tre tilfælde er der, hvis den ene institution ikke er en MFI, også tale om en ændring i MFI-populationen(3). Konsekvenserne af, at en institution træder ind i eller forlader MFI-sektoren, kan gøre virkningen af alle værdiændringer og ændringer i positioner både over for MFI'er og over for andre residenter kompliceret, idet det bliver vanskeligt at skelne den ene form for justering fra den anden.

I princippet ønskes data fra alle involverede institutioner, idet det dog erkendes, at data vedrørende ikke-MFI'ens balance muligvis ikke er tilgængelige. I modsat fald foretages et estimat af den institutions transaktioner, som var en MFI før den pågældende ændring fandt sted, og som stadig er det efter ændringen (eventuelt på grundlag af den tendens, som fremgår af de foreliggende data for tidligere måneder). Resten af differencen mellem de to balancer indgår i "omklassifikationer og andre justeringer".

Effekter af fusioner, overtagelser og spaltninger på pengemængdemål og kreditmål

Sandsynligheden for, at pengemængdemål og kreditmål påvirkes af disse begivenheder, er ikke særlig stor, men kan ikke ignoreres. De vigtigste årsager til, at de kan blive påvirket, er:

- Ændringer i rapporteringspopulationen: Disse ændringer er ikke forårsaget af selve fusionen/overtagelsen/spaltningen, men kun af en sektorændring for en institution.

- Værdiændring: Der kan være en værdiændring forbundet med en fusion/overtagelse, som påvirker næsten alle poster. Den forventes at påvirke balancens aktivside mest.

- Netting af saldi mellem to institutioner: Dette kan kun medføre ændringer af pengemængdemål/kreditmål, hvis der er anvendt forskellige værdiansættelsesmetoder for aktiver og passiver. I dette tilfælde har kun værdiændringen en effekt på pengemængdemål/kreditmål, mens "strukturændringen" (netting) ikke forventes at påvirke disse aggregater.

(1) Det Europæiske Nationalregnskabssystem 1995, der er indeholdt i bilag A til Rådets forordning (EF) nr. 2223/96 af 25. juni 1996 om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Det Europæiske Fællesskab, EFT L 310 af 30.11.1996, s. 1, senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 359/2002, EFT L 58 af 28.2.2002, s. 1.

(2) I ENS 95 betragtes fusioner som en ændring i struktur, jf. "ændringer i sektorklassifikation og struktur" (K.12.1).

(3) En ændring i rapporteringspopulationen medfører ikke nødvendigvis en ændring i antallet af rapporterende institutioner. Det er den virksomhed, som ikke blev indberettet før, men indberettes nu, der gør forskellen.

Tillæg 3

BEHANDLING AF GÆLDSOVERTAGELSE

Definition af gældsovertagelse

1. Overtagelse af gæld er en transaktion, der som regel indebærer, at staten erstatter offentlige selskaber (del af sektoren "andre residenter") som debitor, hvad angår udlån, der oprindeligt er ydet af banker [MFI-sektoren (monetære finansielle institutioner)]. Denne finansielle operation kan også finde sted mellem andre institutionelle sektorer. I så fald er behandlingen den samme.

2. Da gældsovertagelse påvirker MFI-balancen, er det vigtigt at sikre en korrekt penge- og bankstatistisk behandling af operationens finansielle aspekter. I dette tillæg beskrives kravene til den statistiske behandling af gældsovertagelse.

Statistisk behandling

3. Overtagelse af gæld, hvori indgår et trepartsforhold bestående af statslig forvaltning og service, andre residenter og MFI-sektoren, registreres på følgende måde(1): Statslig forvaltning og services overtagelse af gæld behandles som en kapitaloverførsel fra statslig forvaltning og service (den enhed, som overtager gælden) til sektoren andre residenter (debitor). Den finansielle modpost til den kapital, som er modtaget af sektoren andre residenter, er en nedgang i MFI-udlån til andre residenter (dvs. tilbagebetalingen af de andre residenters oprindelige gæld til MFI-sektoren), og den finansielle modpost til statslig forvaltning og services kapitalbetaling registreres som en stigning i MFI-udlån til statslig forvaltning og service.

4. Strømstatistikken vedrørende MFI-balancen viser således to separate finansielle transaktioner: Sektoren andre residenters tilbagebetaling af gæld til MFI-sektoren og samtidig et lån ydet af MFI-sektoren til statslig forvaltning og service. Den kendsgerning, at der ikke forekommer kontantbevægelser mellem de berørte parter, ændrer hverken ved operationens økonomiske betydning eller den statistiske behandling.

5. Inden for MFI-balancen og den statistik relateret hertil, som udarbejdes i henhold til forordning ECB/2001/13 af 22. november 2001 om den konsoliderede balance i MFI-sektoren (monetære finansielle institutioner(2), ændret ved forordning ECB/2002/8(3), behandles gældsovertagelse på følgende måde:

5.1. I MFI-balancestatistik registreres selve gældsovertagelsen automatisk på balancen som en nedgang i beholdningen af MFI-udlån til sektoren andre residenter med en tilsvarende stigning i MFI-udlån til sektoren offentlig forvaltning og service i den månedlige balancestatistik (tabel 1). I den mere detaljerede sektoropdeling fremstår operationen som en nedgang i MFI-udlån til ikke-finansielle selskaber (tabel 1) eller, hvis den offentlige virksomhed er en finansiel virksomhed, til andre finansielle formidlere og en stigning i MFI-udlån til statslig forvaltning og service (tabel 2).

5.2. Hvad angår justeringsdata med henblik på beregningen af strømme, beregnes (finansielle) transaktionsstrømme i penge- og bankstatistikken for euroområdet som differencen i udestående beholdninger fratrukket justeringer for ikke-transaktioner. Nedgangen i MFI'ers udlån til sektoren andre residenter og stigningen i MFI'ers udlån til offentlig forvaltning og service registreres således implicit som finansielle transaktioner, og det er ikke nødvendigt at ændre yderligere i tallene. Der er ingen krav til NCB'erne om at indberette justeringsdata vedrørende disse finansielle operationer.

Eksempel med regnskabsposter

6. I første del af dette eksempel vises regnskabsposterne under hele processen ved gældsovertagelse i form af T-diagrammer. I anden del i næste afsnit sammenlignes gældsovertagelse med andre betalinger foretaget af statslig forvaltning og service til andre residenter, og det vises, hvordan de afspejles i regnskabssammenhæng.

7. Denne operation tager udgangspunkt i et lån, som oprindeligt er ydet af en bank (MFI) til et offentligt ejet selskab (i sektoren andre residenter). Lånet garanteres normalt af staten. Når lånet ydes, sker der følgende stiliserede bogføring(4):

>TABELPOSITION>

8. På et senere tidspunkt er virksomheden ikke i stand til at tilbagebetale lånet, og statslig forvaltning og service overtager derfor gælden. Derefter er debitor ikke længere sektoren andre residenter, men statslig forvaltning og service. Der sker følgende bogføring(5):

>TABELPOSITION>

9. I MFI-balancen sker der derfor blot en ændring i udlånets modpartssektor. Der er tale om en faktisk ændring, da den følger reglerne for en faktisk overførsel mellem statslig forvaltning og service og sektoren andre residenter. Posteringen på kapitalkontoen foretages på grund af den kapitaloverførsel, der finder sted.

10. Kassebeholdning er ikke involveret i ovenstående eksempel, men hvis dette var tilfældet, ville den endelige situation være den samme. Såfremt statslig forvaltning og service finansierer gældsovertagelsen ved at indskrænke indlån i stedet for at øge udlån, ville der være tale om en "trepartsoperation" uden et endeligt nettoresultat som vist nedenfor.

I det første trin låner statslig forvaltning og service penge fra MFI'en:

>TABELPOSITION>

Som det næste trin foretager statslig forvaltning og service en overførsel i kontanter til sektoren andre residenter:

>TABELPOSITION>

På det tredje trin anvender sektoren andre residenter de kontanter, der er modtaget fra statslig forvaltning og service, til at tilbagebetale gælden til MFI'en:

>TABELPOSITION>

Som det fremgår af ovenstående, optræder kassebeholdning to gange med forskellige fortegn i hver enkelt balance. Nettoeffekten er derfor nul.

Andre betalinger fortaget af statslig forvaltning og service

11. For at kunne foretage en sammenligning med gældsovertagelser vises nedenfor de regnskabsposteringer, som svarer til andre overførsler fra statslig forvaltning og service. En overførsel fra staten til andre residenter foregår som regel i form af en kontant betaling eller et indlån. Statslig forvaltning og service har indlån i banker eller centralbanken, og indlånene anvendes til at foretage betalinger for udgifter. Når statslig forvaltning og service foretager en betaling som følge af en overførsel til sektoren andre residenter, forekommer således følgende posteringer:

>TABELPOSITION>

12. Denne overførsel har de samme kendetegn som ved gældsovertagelse, idet posteringerne kun afviger, for så vidt som der anvendes forskellige finansielle instrumenter i operationen. Ved en monetær analyse er forskellen, at statslig forvaltning og services overtagelse af gæld indvirker på kreditmålene (udlån til sektoren andre residenter mindskes, mens udlån til statslig forvaltning og service stiger), mens den samme kapitaloverførsel i form af kontanter indvirker på pengemængdemålene (statslig forvaltning og services indlån - som er en del af den pengeneutrale sektor - mindskes, mens sektoren andre residenters indlån - indgår i den pengeholdende sektor - øges). I begge tilfælde er der imidlertid tale om en finansiel transaktion, og en justering er derfor ikke nødvendig.

(1) ENS 95 [Det Europæiske Nationalregnskabssystem 1995, der er indeholdt i bilag A til Rådets forordning (EF) nr. 2223/96 af 25 juni 1996 om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Det Europæiske Fællesskab, EFT L 310 af 30.11.1996, s. 1, senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 359/2002, EFT L 58 af 28.2.2002, s. 1] behandler gældsovertagelse som en kapitaloverførsel, dvs. "Den overførsel, der modsvarer gældsovertagelse [...], klassificeres i kategorien kapitaloverførsler" (punkt 5.16) og den finansielle modpost til en kapitaloverførsel er pr. definition en transaktion. Selv om nærværende fortolkning af ENS 95 og den foreslåede behandling af gældsovertagelse inden for MFI-balancestatistik er helt i overensstemmelse med behandlingen af gældsovertagelse inden for de finansielle sektorkonti for euroområdet, gøres der dog opmærksom på visse undtagelser til reglen om, at gældsovertagelse behandles som en kapitaloverførsel (angivet i ENS 95, punkt 5.16, 6.29 og 6.30). Disse undtagelser gælder dog kun i de tilfælde, hvor gældsovertagelsen indebærer, at statslig forvaltning og service overtager en offentlig virksomhed, således at virksomheden derefter indgår i statslig forvaltning og service. I så fald behandles operationen ikke som en finansiel transaktion, men som en sektormæssig omklassifikation (fra andre residenter til statslig forvaltning og service). For at fjerne denne sektormæssige omklassifikations indvirkning på strømmene er de nationale centralbanker (NCB'er) nødsaget til at indberette en justering for denne omklassifikation.

(2) EFT L 333 af 17.12.2001, s. 1.

(3) EFT L 330 af 6.12.2002, s. 29.

(4) Tegnene har følgende betydning: + betyder en forøgelse, - betyder en reduktion, - betyder ingen ændringer i denne post.

(5) Terminologien for MFI-balancen anvendes for kontiene. "Kapital" betyder derfor "resultatopgørelse" for sektoren andre residenters vedkommende og "netto långivning/netto låntagning", hvad angår statslig forvaltning og service.

Tillæg 4

BEHANDLING AF SECURITISERING OG OVERFØRSLER AF UDLÅN I FORBINDELSE MED UDARBEJDELSE AF STRØMSTATISTIK

Indledning

1. "Securitisering" defineres som en "proces, hvorved der kan skaffes finansiering fra eksterne investorer, ved at de gives mulighed for at investere i pakker af særlige finansielle aktiver". Det indebærer, at den monetære finansielle institution (MFI) enten sælger udlån til tredjeparter, som anvender disse lån som sikkerhed for udstedelsen af værdipapirer, eller erhverver omsættelige værdipapirer som erstatning for udlån.

2. "Overførsel af udlån" er en operation, som ligner en securitisering, og i hvilken MFI'er sælger udlån til investorer i en proces, som ikke involverer udstedelse af værdipapirer. Det økonomiske formål med denne operation og den statistiske behandling heraf ligner dog i visse henseender temmelig meget en securitisering.

3. Dette tillæg beskriver behandlingen af securitiseringer og overførsler af udlån i forbindelse med udarbejdelse af strømstatistik. Der gives en beskrivelse af hver enkelt operation og en redegørelse for dens økonomiske formål, og den statistiske behandling defineres ved hjælp af T-diagrammer. Tillægget omtaler til sidst MFI'ers udstedelse af værdipapirer med sikkerhed i aktiver og værdiændringer i forbindelse med securitisering.

Securitisering

4. Denne operation indebærer, at en MFI enten sælger udlån til en tredjemand, som derefter (eller samtidig) udsteder værdipapirer med sikkerhed i udlånene, eller at en MFI erhverver værdipapirer udstedt af debitoren til afløsning af et udlån (uden tredjemands medvirken). De to typer operationer giver det samme resultat i MFI-balancen. Den første er den mest almindelige, men den sidste forklares først, da den er mindre kompliceret.

Securitisering uden tredjemand og overførsler af udlån

5. Beskrivelse: Denne operation finder sted, når "nye værdipapirer udstedes [af den oprindelige debitor] til afløsning af de oprindelige aktiver, som annulleres" (ENS 95(1), punkt 5.63), og disse nye værdipapirer samtidig sælges til tredjepartsinvestorer.

6. Økonomisk betydning: Denne operation indebærer, at debitor betaler det oprindelige lån tilbage til kreditor-MFI'en. Debitor finansierer tilbagebetalingen ved at udstede værdipapirer. De af debitor udstedte værdipapirer kan teoretisk indgå i kreditor-MFI'ens beholdning i et kort tidsrum, men sælges normalt direkte til investorerne.

7. Der råder en vis usikkerhed med hensyn til, hvor udbredt denne type operation er, eftersom det i praksis kun er store virksomheder og offentlige organer, der er i stand til at udstede værdipapirer.

8. Hvis operationen ikke indebærer, at udlånet omdannes til værdipapirer (dvs. hvis det instrument, der sælges til debitorerne, forbliver ikke-omsætteligt), vurderes det, at der sker en overførsel af udlån. En overførsel af udlån ville dog sædvanligvis foregå ved en opdeling af det oprindelige udlån i mindre enheder, som af kreditor-MFI'en ville blive solgt, sammen med fordelene/risiciene, til tredjeparter.

9. Statistisk behandling: Ud fra en kreditor-MFI's synsvinkel indebærer en securitisering sædvanligvis, at udlånene sælges mod kontant betaling: MFI'en modtager kontant betaling fra debitor i form af tilbagebetaling af et lån. Dette behandles som en nedgang i "udlån til ikke-MFI'er" og en stigning i "kassebeholdning/indlån". Debitor finansierer denne tilbagebetaling af lånet med det provenu, der fås ved udstedelsen af værdipapirer(2). MFI'en får eventuelt de udstedte værdipapirer som debitors betaling i stedet for kontanter. I så fald behandler MFI'en modposten til nedgangen i "udlån" som en stigning i "værdipapirer undtagen aktier". MFI'en vil derefter normalt sælge de nye værdipapirer til tredjepartsinvestorer. I begge tilfælde har MFI'en mulighed for at fjerne udlånet/værdipapirerne fra sin balance, hvis alle ejendomsrettens risici og fordele er overført til de pågældende tredjeparter. Ved overførsel af udlån opstår der en ændring i balancen, når salget til tredjeparter er gennemført.

10. I statistikken behandles kreditor-MFI'ens salg af udlånet som en finansiel transaktion. I de tilfælde, hvor udlånene securitiseres, modtager kreditor-MFI'en enten kontant betaling eller (midlertidigt) de nye værdipapirer, der er udstedt af debitor ved tilbagebetalingen af lånet. I de tilfælde, hvor udlånene ikke securitiseres (overførsel af udlån), vil MFI'en normalt modtage kontanter af debitor (finansieret ved salg af udlånet til tredjepartsinvestorer). Disse operationer behandles som finansielle transaktioner. Da disse operationer er transaktioner (faktiske strømme), indberettes ingen justering. Denne behandling er i overensstemmelse med ENS 95 (punkt 5.62 k), hvori det præciseres, at konvertering af lån til værdipapirer "indebærer to finansielle transaktioner: afvikling af lånet og udstedelse af nye værdipapirer".

11. Eksempel: En securitisering/overførsel af et udlån udgør ganske enkelt et salg af et udlån til tredjemand. Det afspejles i MFI'ens balance som et salg af udlånet med kassebeholdning (eller indlån) som modpost.

>TABELPOSITION>

12. Alternativt kan operationen opdeles i to trin:

13. 1. trin: Udgangspunktet er det udlån, der optræder på MFI'ens balance. Når securitiseringen finder sted, modtager kreditor-MFI'en nyudstedte omsættelige instrumenter (værdipapirer) udstedt af debitor.

>TABELPOSITION>

14. 2. trin: MFI'en sælger værdipapirerne til en tredjepartsinvestor til gengæld for kontanter, hvorefter værdipapirerne forsvinder fra MFI'ens balance.

>TABELPOSITION>

Securitisering via en finansiel formidler

15. Beskrivelse: Securitisering finder sted ved overførsel af de "oprindelige aktiver [udlån] [af kreditor] til en anden institutionel enhed, og de nye værdipapirer erstatter de oprindelige aktiver [udlån] på den oprindelige institutionelle enheds statuskonto" (ENS 95, punkt 5.63), og hvor de nye værdipapirer samtidig (eller efterfølgende) sælges til tredjepartsinvestorer. I praksis kan operationen være struktureret på en sådan måde, at de værdipapirer, som er udstedt af den finansielle formidler, sælges direkte til tredjepartsinvestorer.

16. Økonomisk betydning: Formålet for kreditor-MFI'en er at frigøre ressourcer ved at overføre aktiver til tredjemand. I dette tilfælde sælges det oprindelige aktiv (udlånet) til en særlig finansiel formidler. Den finansielle formidler, et såkaldt "kreditformidlende selskab" (FVC) (ENS 95, punkt 2.55) er sædvanligvis oprettet med det ene formål at være indehaver af de securitiserede aktiver. MFI'en sælger det aktiv, som skal securitiseres, til det kreditformidlende selskab til gengæld for kontanter eller de af det kreditformidlende selskab udstedte værdipapirer.

17. Statistisk behandling: Set ud fra kreditor-MFI'ens synsvinkel indebærer operationen en udveksling af aktiver (som i ovenstående eksempel). MFI'en får et nyt aktiv (kontanter eller værdipapirer) for salget af udlånet. I MFI'ens balance afspejles denne udveksling derfor som en nedgang i "udlån" og en stigning i "kassebeholdning/indlån" eller "værdipapirer". Det bemærkes, at denne behandling kun kan anvendes, hvis kreditor-MFI'en overfører alle risici og fordele ved ejendomsretten til de oprindelige udlån til det kreditformidlende selskab. Hvis MFI'en beholder ejendomsrettens risici og fordele, behandles det som en securitisering på balancen (se nedenfor).

18. I statistikken behandles kreditor-MFI'ens salg af udlån som en finansiel transaktion (dvs. som en faktisk strøm), og der indberettes ingen justering.

19. Eksempel: Denne type securitisering finder sædvanligvis sted i form af en "trepartsoperation". MFI'en ejer et udlån og sælger det til det kreditformidlende selskab, som finansierer købet ved at udstede værdipapirer med sikkerhed i lånet. Dette vil være afspejlet således i balancen:

>TABELPOSITION>

20. MFI'en kan naturligvis få værdipapirer udstedt af det kreditformidlende selskab i stedet for kontant betaling, og i så fald opdeles operationen i to trin:

21. 1. trin: Udlånet sælges til det kreditformidlende selskab til gengæld for værdipapirer udstedt af det kreditformidlende selskab:

>TABELPOSITION>

22. 2. trin: Senere sælger MFI'en værdipapirerne (dette trin vises for klarhedens skyld). Det gengives således (der finder ingen operation sted i det kreditformidlende selskab):

>TABELPOSITION>

Værdipapirer med sikkerhed i aktiver

23. Beskrivelse: En operation, som er beslægtet med securitisering, er udstedelse af værdipapirer med sikkerhed i aktiver. Denne operation består af kreditor-MFI'ens udstedelse af værdipapirer med udlån i institutionens portefølje som sikkerhed. Udstedelser med sikkerhed i aktiver betragtes ikke som securitisering i ENS 95(3).

24. Økonomisk betydning: Kreditor-MFI'ens formål med denne operationstype er at skaffe finansiering fra eksterne investorer ved at give investorer mulighed for at investere indirekte i pakker bestående af specifikke aktiver. Dette sker ved køb af værdipapirer udstedt i kreditor-MFI'ens navn og for dennes regning, men mod sikkerhed i disse udlån. Denne operationstype indebærer ikke ændringer i forholdet mellem den oprindelige kreditor og debitor. Kreditor-MFI'en kan på et senere tidspunkt blive frigjort fra alle rettigheder og forpligtelser i forhold til de to andre parter. I så fald behandles operationen som en securitisering.

25. Statistisk behandling: I princippet skiller denne operation sig ikke ud fra udstedelse af gældsinstrumenter med en ekstra garanti uden for balancen (operationen behandles altså på samme måde i statistikken, selv om der indgår sikkerhed). Som følge heraf betragtes udstedelse af værdipapirer som en transaktion, og der indberettes ingen justeringer. Hvis kreditor-MFI'en efterfølgende frigøres fra alle forpligtelser over for den endelige investor, betyder dette betaling af gælden med udlånet registreret på aktivsiden. Dette er også en finansiel transaktion.

26. Sammenfattende er udstedelse og salg af værdipapirer med sikkerhed i aktiver finansielle transaktioner, og følgelig indberettes ingen justeringer.

27. Eksempel: Den statistiske behandling afspejles på følgende måde i balancen, trin for trin:

>TABELPOSITION>

28. MFI'en udsteder værdipapirer mod sikkerhed i aktiver. I princippet er operationen afsluttet.

29. MFI'en kan på et senere tidspunkt blive frigjort fra alle forpligtelser over for kreditor (værdipapirinvestor) ved at betale sin gæld tilbage med det udlån, som er bogført på aktivsiden. I så fald bliver operationen en securitisering:

>TABELPOSITION>

Afskrivninger og securitisering

30. Der kan være en afskrivning knyttet til en securitisering. Det er tilfældet, når nødlidende udlån securitiseres. Hvis der er foretaget hensættelser på de nødlidende udlån, og hensættelserne optræder på passivsiden, eller der slet ikke er foretaget hensættelser, modtager MFI'en på det tidspunkt, hvor udlånene securitiseres, mindre end bruttobeløbet af de securitiserede udlån under posten "gældsinstrumenter" (eller kassebeholdning). Differencen mellem udlånets bogførte værdi og dets markedsværdi, når det sælges til gengæld for værdipapirer, udgør et tab for MFI'en. Operationen foregår således:

31. MFI'en sælger til det kreditformidlende selskab et nødlidende udlån, som handles til 50 % af dets værdi til gengæld for gældsinstrumenter udstedt af det kreditformidlende selskab. Der var tidligere foretaget hensættelser på udlånet, men det var bogført til bruttoværdi, dvs. hensættelsen var bogført på passivsiden under "kapital og reserver".

>TABELPOSITION>

32. Der har faktisk fundet en afskrivning sted på det tidspunkt, hvor udlånet blev securitiseret. Derfor indberettes en justering til det beløb, som vedrører afskrivningen (50), således at strømmen kan beregnes på korrekt vis. Hvis der finder en afskrivning sted samtidig med securitiseringen, indberettes en justering for denne afskrivning, hvis data foreligger (se desuden "Guidance notes to the Regulation ECB/2001/13 on the MFI balance sheet statistics"(4)).

(1) Det Europæiske Nationalregnskabssystem 1995, der er indeholdt i bilag A til Rådets forordning (EF) nr. 2223/96 af 25. juni 1996 om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Det Europæiske Fællesskab, EFT L 310 af 30.11.1996, s. 1, senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 359/2002, EFT L 58 af 28.2.2002, s. 1.

(2) De af debitor udstedte instrumenter klassificeres kun som værdipapirer, hvis de opfylder de nødvendige betingelser med hensyn til omsættelighed. I henhold til forordning ECB/2001/13 af 22. november 2001 om den konsoliderede balance i MFI-sektoren (monetære finansielle institutioner), EFT L 333 af 17.12.2001, s. 1, ændret ved forordning ECB/2002/8, EFT L 330 af 6.12.2002, s. 29, omfatter posten "værdipapirer undtagen aktier" "omsættelige udlån, som er omstruktureret til et større antal identiske dokumenter, og som kan handles på sekundære markeder".

(3) Selv om udtrykket "securitisering" anvendes i erhvervslivet som betegnelse for operationer med sikkerhed i aktiver, vedrører udtrykket i penge- og bankstatistisk sammenhæng kun den definition af securitisering, som indgår i ENS 95.

(4) Den Europæiske Centralbank, november 2002.

Tillæg 5

NUMERISK EKSEMPEL PÅ KVARTALSSTRØMME

Månedlige beholdningsdata indberettet for december, januar, februar og marts samt kvartårlige beholdningsdata indberettet for marts

>TABELPOSITION>

1. Kvartalsbeholdninger stemmer overens med de månedlige beholdninger, der er indberettet for den sidste måned i det samme kvartal. I ovenstående eksempel er de månedlige beholdninger i marts lig med summen af de kvartårlige beholdninger for marts, dvs. de månedlige beholdninger i marts af "udlån til indenlandske andre residenter" er lig med summen af den kvartårlige opdeling. Det bemærkes, at en lineær kontrol af månedlige og kvartårlige poster, som svarer til hinanden, kan foretages inden for samme rapporteringsperiode.

Månedlige justeringsdata indberettet for januar, februar og marts og kvartårlige justeringsdata indberettet for det første kvartal

>TABELPOSITION>

2. De kvartårlige justeringer stemmer overens med de indberettede månedlige justeringer. I ovenstående eksempel beregner NCB'erne de kvartårlige justeringer for månedsserien som et aggregat af de månedlige justeringer, som indgår i kvartalet. Det bemærkes, at der ikke kan foretages en lineær kontrol af modsvarende månedlige og kvartårlige poster inden for den samme rapporteringsperiode, dvs. kontrolreglen for beholdningsdata kan ikke anvendes her.

3. For at nå frem til kvartalsbeholdninger og -justeringer vil ECB beregne strømmene ved hjælp af den samme procedure, som anvendes ved månedsjusteringer. Kvartalsstrømme beregnes med andre ord som differencen mellem beholdninger fratrukket justeringer. I dette eksempel udgør kvartalsstrømmene vedrørende det første kvartal beholdninger ultimo marts minus beholdninger ultimo december og minus justeringer for første kvartal (indberettet ved dataindberetningen for referenceperioden marts).

Månedlige strømdata for januar, februar og marts og kvartårlige strømdata beregnet for det første kvartal

>TABELPOSITION>

TABEL 1

>TABELPOSITION>

>PIC FILE= "L_2003241DA.023801.TIF">

>TABELPOSITION>

>PIC FILE= "L_2003241DA.023901.TIF">

TABEL 2

Forordning ECB/2001/13, bilag I, del 2, tabel 2: poster, for hvilke der kræves kvartårlige justeringer

>TABELPOSITION>

>PIC FILE= "L_2003241DA.024101.TIF">

TABEL 3

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

TABEL 4

Forordning ECB/2001/13, bilag I, del 2, tabel 4: løbetidsopdeling anvendt til beregning af valutakursændringer

>TABELPOSITION>

>PIC FILE= "L_2003241DA.024601.TIF">

TABEL 5

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

TABEL 6

Ansvarsfordeling (mellem ECB og NCB'er) og de retlige rammer for opstillingen af data

>TABELPOSITION>

TABEL 7

Indhold af omklassifikationer og andre justeringer

>TABELPOSITION>

TABEL 8

Ændringer i statistisk dækning

>TABELPOSITION>

TABEL 9

Forbindelse til ENS 95

>TABELPOSITION>

BILAG XI

OVERFØRSELSPROCEDURER VEDRØRENDE DEN INTERNATIONALE VALUTAFONDS RAPPORTERINGSKRAV PÅ GRUNDLAG AF DE TIDLIGERE SKEMAER 10S OG 20S

Indledning

1. De nationale centralbanker (NCB'erne) kan, uden at deres lovbestemte forpligtelser over for Den Internationale Valutafond (IMF) berøres, benytte Den Europæiske Centralbank (ECB) som central for overførsel af penge- og bankstatistiske data til IMF. Disse supplerende data er nødvendige, for at IMF kan udarbejde landetabellerne i publikationen "International Financial Statistics". Formålet med dette bilag er at angive, hvorledes overførslen af disse supplerende data finder sted teknisk set, og det bør på ingen måde fortolkes som et udtryk for ECB's statistikkrav.

Baggrund

2. Dataoverførslen til ECB omfatter fire datasæt.

2.1. To datasæt indsendes direkte eller indirekte af NCB'erne til IMF. De omfatter supplerende data om NCB'ernes positioner over for ECB (skema 10S) og om andre monetære finansielle institutioners (andre MFI'ers) positioner over for ECB og den indenlandske NCB (skema 20S).

2.2. Dataoverførslen omfatter desuden, på IMF's anmodning, et tredje datasæt, som vedrører NCB'ernes positioner over for de andre NCB'er i Eurosystemet.

2.3. Det sidste datasæt omfatter supplerende data vedrørende andre MFI'ers positioner over for andre NCB'er i Eurosystemet, som indberettes på frivilligt grundlag(1).

3. Disse datasæt tilsendes ECB som led i den regelmæssige overførsel af balancepostdata (BSI-data) efter den rapporteringsordning, der er beskrevet i tillæg 1. Rapporteringsordningen består af to tabeller. Tabel A samler data fra NCB-balancen (beholdninger) og indeholder de data, der hidtil er blevet overført på IMF-skema 10S (første datasæt) samt det nye IMF-datasæt (felter mærket "nyt krav")(2). Tabel B indeholder balancedata (beholdninger) for sektoren andre MFI'er omfattende de data, der på nuværende tidspunkt overføres på IMF-skema 20S (andet datasæt), sammen med de supplerende data om positioner over for andre (ikke-indenlandske) NCB'er i Eurosystemet, som indberettes på frivilligt grundlag (felter mærket "valgfri").

Datakrav

4. Denne rapporteringsordning afspejler IMF-rapporteringskravene som fastsat i IMF's skema 10S og 20S med tilføjelse af såvel IMF-rapporteringskravene vedrørende det tredje datasæt(3) som de nye valgfrie serier. Den eneste afvigelse fra den tidligere ordning består i udeladelsen af enkelte serier, hvor de statistiske fænomener ikke eksisterer (f.eks. andre MFI'ers beholdninger af aktier og andre kapitalandele udstedt af ECB).

5. Procedurerne for overførslen fremgår af tillæg 2.

(1) Den nuværende dataoverførsel til IMF (skema 20S) omfatter udelukkende andre MFI'ers positioner over for den indenlandske NCB. Da andre MFI'ers positioner over for udlandet sandsynligvis er ubetydelige, og da der ikke foreligger separate oplysninger om disse positioner, er indberetningen heraf valgfri.

(2) Felt S1, S4 og S9.

(3) Det bør bemærkes, at indberetningen af andre MFI'ers (eventuelle) positioner over for ECB i felterne S14, S15, S18, S19, S22 og S23 forbliver valgfri, som det også er tilfældet i den gældende skema 20S.

Tillæg 1

Rapporteringsordning

TABEL A

NCB-data (beholdninger)((I henhold til bilaterale aftaler mellem ECB og NCB kan strømdata indberettes.))

>TABELPOSITION>

TABEL B

Data for andre MFI'er (beholdninger)((I henhold til bilaterale aftaler mellem ECB og NCB kan strømdata indberettes.))

>TABELPOSITION>

Tillæg 2

Overførselsprocedurer vedrørende den internationale valutafonds rapporteringskrav på grundlag af de tidligere skemaer 10S og 20S

1. Rapporteringsordningen og kodestrukturen

Nøglefamilien for balanceposter (BSI) anvendes til at definere de serienøgler for supplerende BSI-data, som de nationale centralbanker (NCB'erne) indberetter til Den Europæiske Centralbank (ECB). Rapporteringsordningens hovedtræk er angivet nedenfor.

Balanceposter

NCB'ers og andre monetære finansielle institutioners (MFI'ers) positioner over for Eurosystemet indberettes for følgende balanceposter:

- indlån

- udlån

- værdipapirer undtagen aktier

- aktier og andre kapitalandele

Følgende post indberettes også for NCB'ernes balance:

- udlån - heraf overførsel af valutareserver.

Denne post vedrører de internationale reserver, som NCB'erne placerer som indlån i ECB, og omfatter NCB'ernes tilgodehavender denomineret i euro, der modsvarer NCB'ernes overførsel af valutareserver til ECB. Værdien A24 fra kodelisten CL_BS_ITEM anvendes som betegnelse for "udlån - heraf overførsel af valutareserver".

Modpartsområde

Rapporteringsordningen for de supplerende data, der skal overføres af NCB'erne, giver mulighed for at opdele NCB'ers og andre MFI'ers positioner over for Eurosystemets NCB'er samt ECB efter hjemstedskriteriet. Positioner over for indenlandske NCB'er/ECB og over for NCB'er i de andre deltagende medlemsstater og ECB identificeres separat(1).

Balancemodpartssektor

For at kunne identificere positionerne over for henholdsvis ECB og de øvrige NCB'er i Eurosystemet separat kan følgende to koder fra kodelisten CL_BS_COUNT_SECTOR anvendes:

- ECB: 1110

- NCB: 1120

Transaktionsvaluta

Koden Z01, "alle valutaer", som angiver transaktionsvalutaen for den tilsvarende balancepost, anvendes ved indberetningen af alle poster for sektorerne NCB og andre MFI'er.

2. Krav til sektorerne NCB og andre MFI'er

Tabel A_NCB og tabel B_andre MFI'er i tillæg 1 indeholder de balancepostserier for de supplerende data, som indberettes af NCB'erne til ECB.

NCB-balancen

To datasæt indberettes til ECB med supplerende NCB-balanceposter, som dækker dels de NCB-positioner over for ECB, som tidligere blev indberettet til Den Internationale Valutafond (IMF) på "skema 10S", dels NCB'ernes positioner over for de andre NCB'er i Eurosystemet. Serierne er angivet i tillæg 1, tabel A_NCB.

Andre MFI'ers balance

De statistiske krav til sektoren andre MFI'er omfatter de positioner over for ECB og den indenlandske NCB, som tidligere blev indberettet til IMF på "skema 20S". Indberetning af andre MFI'ers positioner over for ECB er fortsat valgfri.

Herudover indeholder statistikkravene nogle ekstra serier, der viser positionerne over for andre deltagende medlemsstaters NCB'er. Da disse grænseoverskridende positioner kan være ubetydelige i nogle medlemsstater, og da der muligvis ikke foreligger separate data, er indberetningen af disse felter også valgfri.

Valgfrie serier indberettes kun, såfremt de foreligger. De er angivet i tillæg 1, tabel B_andre MFI'er, markeret med en stjerne.

3. Regelmæssig indberetning af data

NCB'erne indberetter de supplerende penge- og bankserier, der er angivet i denne rapporteringsordning, til ECB i forbindelse med den faste månedlige overførsel af BSI-data. Den hyppighed og tidsfrister, der er fastlagt i rapporteringsordningen for højt prioriterede memorandumposter i henhold til Den Europæiske Centralbanks forordning ECB/2001/13 af 22. november 2001 om den konsoliderede balance i MFI-sektoren (monetære finansielle institutioner)(2), ændret ved forordning ECB/2002/8(3), jf. bilag IX, gælder også for de statistiske serier, der er angivet her.

Dataoverførslerne finder sted samtidig med den regelmæssige indberetning af BSI-data til ECB, dvs. senest den 15. arbejdsdag efter udgangen af den måned, som dataene vedrører.

(1) Indenlandske positioner over for ECB gælder kun for Deutsche Bundesbanks data vedrørende NCB'en eller andre MFI'er.

(2) EFT L 333 af 17.12.2001, s. 1.

(3) EFT L 330 af 6.12.2002, s. 29.

BILAG XII

REGELMÆSSIG INDBERETNING AF SECURITISERING OG ANDRE OVERFØRSLER AF UDLÅN TIL TREDJEPARTER

Indledning

1. Hvad angår analysen af data vedrørende securitisering og andre overførsler af udlån til tredjeparter, kan der af de nationale centralbanker (NCB'erne) inden for rammerne af denne ordning for regelmæssig indberetning tilvejebringes tre typer data, som omfatter alle mulige former for tilgængelige informationer:

1.1. Bruttostrøm er størrelsen af udlån, som er ydet af monetære finansielle institutioner (MFI'er) til sektoren "andre residenter", og som i referenceperioden er blevet securitiseret eller på andre måder overført af MFI'er, dvs. beløb, som stammer direkte fra salg af udlån til tredjeparter (ikke-MFI'er eller ikke-residenter) i referenceperioden. De pågældende tredjeparter er sædvanligvis (residente eller ikke-residente) kreditformidlende selskaber, som udsteder værdipapirer for at finansiere den erhvervede kredit. Indfrielse eller genkøb af tidligere afhændede udlån tages ikke i betragtning.

1.2. Nettostrøm er nettoændringen i beholdningen af securitiserede/overførte udlån, som oprindeligt er ydet af MFI'er til sektoren "andre residenter", men derefter er securitiseret/overført til tredjeparter og derfor ikke længere figurerer på MFI-balancen. Den pågældende tredjepart er sædvanligvis et (resident eller ikke-resident) kreditformidlende selskab, som udsteder værdipapirer for at finansiere den erhvervede kredit. Nettostrømmen svarer til de nye bruttosecuritiseringer/overførte udlån (dvs. salg af MFI-udlån til tredjeparter) minus låntagerens tilbagebetalinger på lånet og udlån, som i løbet af referenceperioden er købt tilbage af den MFI, der oprindeligt har ydet det.

1.3. Beholdning vedrører det udestående beløb af udlån, som oprindeligt er ydet af MFI'er til andre residente sektorer, og som er blevet securitiseret/overført (dvs. solgt til tredjeparter) og derfor ikke længere figurerer på MFI-balancen. Differencen mellem beholdningerne ultimo perioden svarer til nettostrømmen (for enkelthedens skyld tages kun forandringer, der skyldes transaktioner, i betragtning).

2. Det skal bemærkes, at der ikke indsamles yderligere oplysninger om MFI'ers beholdninger af værdipapirer udstedt af kreditformidlende selskaber(1). MFI'erne kan købe værdipapirer udstedt af kreditformidlende selskaber, hvilket medfører, at securitiseringers indvirkning på den samlede MFI-kreditgivning kan være noget mindre end den umiddelbare og direkte indvirkning på MFI-balanceposten "udlån".

Datakrav

Dataoverførslen til Den Europæiske Centralbank (ECB) omfatter følgende informationer:

- Bruttostrømme: størrelsen af udlån, der oprindeligt er ydet af andre MFI'er til andre indenlandske residenter og derefter solgt til tredjeparter.

Såfremt der ikke foreligger data om bruttostrømme, indberettes data, om nettostrømme af udlån, som oprindeligt er ydet af MFI'er og solgt til tredjeparter, som følger:

- Nettostrømme: ændringer i det udestående beløb af udlån, der oprindeligt er ydet af andre MFI'er til andre indenlandske residenter og derefter solgt til tredjeparter(2).

I begge tilfælde indberettes beholdningsdata, såfremt disse foreligger:

- Beholdninger: det udestående beløb af udlån, der oprindeligt er ydet af andre MFI'er til andre indenlandske residenter og derefter solgt til tredjeparter.

Ved de tre ovenstående datatyper indberettes udlån solgt til et kreditformidlende selskab (dvs. udlån, der er securitiseret via et kreditformidlende selskab) og overført til andre enheder (via securitisering eller ikke) separat. Udlånet betragtes som værende solgt til sektoren ikke-MFI'er og udløser derfor kun en indberetning, for så vidt som det ikke længere figurerer på den MFI's balance, som oprindeligt ydede lånet til de andre residenter, og heller ikke på en anden MFI's balance.

Serierne indberettes til ECB i overensstemmelse med de rapporteringsstandarder, som er defineret for balancestatistikken, og som indgår i bilag XIII. I princippet finder dataoverførslerne sted samtidig med den regelmæssige indberetning af månedlige balancedata til ECB, dvs. senest den 15. arbejdsdag efter udgangen af den måned, som dataene vedrører.

SUPPLERENDE STRØMDATA, SOM SKAL INDBERETTES HVER MÅNED PÅ GRUNDLAG AF FORELIGGENDE DATA

TABEL A

Andre MFI'er: Securitiseringer af udlån til sektoren ikke-MFI'er via et kreditformidlende selskab

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

TABEL B

Andre MFI'er: Securitiseringer, overtagelser af gæld og overførsler af udlån til sektoren ikke-MFI'er uden om kreditformidlende selskaber

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

Ved behandlingen af dataene tages definitionerne af securitisering, overførsel af udlån og overtagelse af gæld i bilag V, tillæg 2 og 3, i betragtning.

EKSEMPEL PÅ TILVEJEBRINGELSE OG ANVENDELSE AF DATA OM SECURITISERING

1. Først vises et simpelt eksempel, der antager følgende udvikling i securitiserede udlån i en given måned (samme data som i sidste række i tabellen på næste side). FVC: kreditformidlende selskab ("financial vehicle corporation").

Måned t-1

>TABELPOSITION>

Måned t

>TABELPOSITION>

Yderligere informationer for måned t.

>TABELPOSITION>

Informationer, som indberettes for denne måned (t), såfremt de foreligger. I dette eksempel foregår operationerne via et kreditformidlende selskab (FVC).

>TABELPOSITION>

2. Herefter viser tabellen de to alternative anvendelsesmuligheder for dataene i forbindelse med tidsserier.

>TABELPOSITION>

(1) Som defineret i Det Europæiske Nationalregnskabssystem (ENS) 1995, der er indeholdt i bilag A til til Rådets forordning (EF) nr. 2223/96 af 25. juni 1996 om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Det Europæiske Fællesskab, EFT L 310 af 30.11.1996, s. 1, senest ændret ved forordning (EF) nr. 359/2002 af 12. januar 2002, EFT L 58 af 28.2.2002, s. 1, stk. 2.55 f).

(2) Nettostrømmen svarer til de nye bruttosalg minus låntagers tilbagetalinger af udlån og udlån, som i referenceperioden er købt tilbage af den MFI, der oprindelig har ydet det.

BILAG XIII

RAPPORTERINGSSTANDARDER FOR DEN ELEKTRONISKE UDVEKSLING AF STATISTISKE DATA

ECB's BALANCESTASTIK

NØGLEFAMILIEIDENTIFIKATOR: ECB_BSI1

MFI-balancestatistik med henblik på udarbejdelsen af den konsoliderede balance

1. Nøglefamilien ECB_BSI1 og tilhørende kodelister

Nøglefamilien for balanceposter (BSI) vedrører euroområdets harmoniserede balancestatistik, som indberettes af sektoren monetære finansielle institutioner (MFI'er) til Den Europæiske Centralbank (ECB). På det nationale niveau indsamler og aggregerer de nationale centralbanker (NCB'er) balancedata for de enkelte MFI'er undtagen NCB'er. NCB'erne og ECB opgør desuden deres egen BSI-statistik. NCB'ernes/ECB's og andre MFI'ers BSI-statistik indberettes separat på bruttobasis til ECB, som herefter først udarbejder den aggregerede balance for de enkelte landes MFI-sektor og derefter euroområdets konsoliderede balance for MFI-sektoren(1) og de relevante monetære aggregater for euroområdet(2).

ECB beregner euroområdets monetære aggregater og deres modposter på grundlag af de konsoliderede månedlige data for MFI-sektorens balance. Til støtte for den pengepolitiske analyse indberettes kvartårligt yderligere opdelinger af de vigtigste balanceposter som supplerende oplysninger.

De dimensioner og attributter, der anvendes for BSI-nøglefamilien, beskrives nærmere nedenfor.

Der er for BSI-statistikken specificeret 11 dimensioner, som er nødvendige for at kunne identificere tidsserierne(3):

TABEL 1

BSI-nøglefamilien (ECB_BSI1): Seriedimensioner

>TABELPOSITION>

Disse dimensioner er statistiske begreber, som kodes med værdier fra kodelister. I sjældne tilfælde vil beskrivelsen af de kodede værdier i kodelisterne ikke svare nøjagtigt til den vedtagne ordlyd i forordning ECB/2001/13 af 22. november 2001 om den konsoliderede balance i MFI-sektoren (monetære finansielle institutioner)(4), ændret ved forordning ECB/2002/8(5). Dette er tilfældet, når en kodeliste eller en del af dens værdier er en internationalt vedtaget, allerede eksisterende, liste (fx koden for modpartens hjemsted).

Den samme nøglefamilie kan også anvendes til at opstille et supplerende datasæt, som kræves med henblik på beregningen af euroområdets monetære aggregater: statslig forvaltning og services aktiver og (nære substitutter for) indlån, jf. bilag VII.

2. Dimensioner

I det følgende gives en nærmere beskrivelse af dimensionerne i BSI-nøglefamilien. De enkelte dimensioner beskrives i den rækkefølge, hvori de forekommer i serienøglen. Der gives også oplysninger om de enkelte dimensioners længde (værdiformat med angivelse af antal tegn) og referencekodelisten (angivet med versaler som CL_DA*). For eksempel kodes dimensionen REF_AREA (referenceområde) i henhold til tabel 1 med værdier hentet fra kodelisten CL_AREA_EE.

2.1. Dimension nr. 1: Hyppighed (FREQ; længde: 1 tegn)

Denne dimension angiver den hyppighed, hvormed tidsserien indberettes. Kodelisten CL_FREQ anvendes. Kodeværdierne anvendt i BSI-nøglefamilien er "M" for månedlige data og "Q" for kvartårlige data, som er en undergruppe af værdierne angivet i denne kodeliste.

2.2. Dimension nr. 2: Referenceområde (REF_AREA; længde: 2 tegn)

Denne dimension repræsenterer de rapporterende institutioners (MFI'ers) residensland. Kodelisten knyttet hertil, CL_AREA_EE, indeholder ISO-landelisten og flere andre værdier, jf. beskrivelsen i afsnit 2.8 (dimension nr. 8: modpartsområde). Kun en del af værdierne heri anvendes til at definere referenceområdet i BSI-nøglefamilien.

2.3. Dimension nr. 3: Korrektionsindikator (ADJUSTMENT; længde: 1 tegn)

Denne dimension angiver, hvorvidt der er anvendt en sæsonkorrektion og/eller korrektion for kalendereffekter. Den tilhørende kodeliste er CL_ADJUSTMENT. De kodeværdier, som på nuværende tidspunkt anvendes i BSI-nøglefamilien, er "N" hverken sæsonkorrigeret eller korrigeret for kalendereffekter og "Y" for sæsonkorrigeret og korrigeret for kalendereffekter.

2.4. Dimension nr. 4: Opdeling efter referencesektor i balancen (BS_REP_SECTOR; længde: 1 tegn)

Denne dimension angiver den rapporterende sektor og er knyttet til kodelisten CL_BS_REP_SECTOR. I denne kodeliste er MFI'er opdelt i NCB'er/ECB ("N")(6) og andre MFI'er (kreditinstitutter, pengemarkedsforeninger og andre institutioner) ("A"), idet der tages højde for de separate balancer, som ECB konsoliderer.

For at imødekomme kravet om data vedrørende statslig forvaltning og services indlån og aktiver anvendes kodeværdien "G" for statslig forvaltning og service.

Andre kodeværdier indgår også i denne kodeliste med henblik på ECB's beregning og formidling af serier for monetære aggregater for euroområdet. For eksempel anvender ECB kodeværdien "M"(7) for MFI-sektoren på euroområdeniveau (NCB'er + ECB + andre MFI'er) til at definere serierne for MFI'ernes aggregerede balance og nogle af serierne for monetære aggregater, mens kodeværdien "V" for statslig forvaltning og service og MFI'er anvendes for de serier for monetære aggregater, som også omfatter statslig forvaltning og services indlån og aktiver.

2.5. Dimension nr. 5: Balancepost (BS_ITEM; længde: 3 tegn)

Denne dimension angiver balanceposten på MFI-balancen som defineret i forordning ECB/2001/13 og henter sine værdier fra kodelisten CL_BS_ITEM. Dette er den centrale dimension i BSI-nøglefamilien. Kodeværdier for aktiver og passiver identificeres ved præfikset "A" eller "L", og også i dette tilfælde opstilles og kodes værdierne så vidt muligt hierarkisk, så de følger forholdet mellem posterne. Yderligere balanceposter, der er specifikke for NCB'er (og ECB) identificeres ved bogstavet "C", som indsættes efter præfikset "A" for aktiver og efter præfikset "L" for passiver.

2.6. Dimension nr. 6: Oprindelig løbetid (MATURITY_ORIG; længde: 1 tegn)

Denne dimension angiver den oprindelige løbetid for MFI-balancens balancepost og er tilknyttet kodelisten CL_MATURITY_ORIG.

2.7. Dimension nr. 7: Datatype (DATA_TYPE; længde: 1 tegn)

Denne dimension beskrives af kodelisten CL_DATA_TYPE og angiver den type data, som skal indberettes: bruttobeholdninger ("1"), omklassifikationer og andre justeringer ("5"), valutakursændringer ("6")(8) og andre justeringer (andre værdiændringer og af- og nedskrivninger af lån) ("7"). Andre kodeværdier er defineret for at udlede strømdata af beholdningsdata og foretage de relevante korrektioner samt for at kunne beregne det indeks for teoretiske beholdninger, som anvendes til at udlede årlige vækstrater. ECB anvender disse ekstra kodeværdier til offentliggørelsen af aggregaterne for euroområdet.

2.8. Dimension nr. 8: Modpartsområde (COUNT_AREA; længde: 2 tegn)

Denne dimension angiver hjemstedsområde for MFI-balancepostens modpart: Kodelisten knyttet til dette begreb er CL_AREA_EE, som indeholder ISO-landelisten og yderligere kodeværdier, som anvendes specifikt for euroområdet (fx U6, "indenlandsk", der anvendes, når modpartsområdet er det samme land som den rapporterende MFI). I BSI-statistikken anvendes kun en undergruppe af kodeværdierne: de 15 medlemsstater i Den Europæiske Union samt nogle yderligere områdekoder.

2.9. Dimension nr. 9: Balancemodpartssektor (BS_COUNT_SECTOR; længde: 4 tegn)

Denne dimension angiver sektoropdelingen af BSI-modparten og er tilknyttet kodelisten CL_BS_COUNT_SECT. Denne kodeliste er opbygget i nøje overensstemmelse med den sektoropdeling af balanceposter, som krævedes først i forordning ECB/1998/16 af 1. december 1998 om den konsoliderede balance i MFI-sektoren (monetære finansielle institutioner)(9), ændret ved forordning ECB/2000/8(10), og derefter i forordning ECB/2001/13. Værdierne opstilles og kodes i overensstemmelse med sektorernes hierarkiske struktur, så brugerne kan anvende dem som et værktøj, der gør det lettere at administrere dataene.

I tabel 2 og 4 i bilag I til forordning ECB/2001/13 svarer opdelingen "banker"/"ikke-banker", når den anvendes på modparter i ikke-deltagende medlemsstater, til den opdeling i "MFI'er"/"ikke-MFI'er", der er angivet i samme forordning. I tabel 3 anvendes opdelingen "MFI'er"/"ikke-MFI'er" i stedet til at klassificere modparter med hjemsted i ikke-deltagende medlemsstater.

2.10. Dimension nr. 10: Transaktionsvaluta (CURRENCY_TRANS; længde: 3 tegn)

Denne dimension angiver den valuta, i hvilken MFI-balanceposterne er denomineret, og er knyttet til kodelisten CL_CURRENCY. Kun en undergruppe af kodeværdierne anvendes for MFI-balanceposterne.

2.11. Dimension nr. 11: Seriernes denomineringsvaluta (SERIES_DENOM; længde: 1 tegn)

Denne dimension angiver, hvorvidt den indberettede serie er udtrykt i national valuta eller den fælles valuta (euro). Den har to værdier ("N", national valuta og "E", euro), som er repræsenteret ved kodelisten CL_SERIES_DENOM. Denne dimension er af afgørende betydning for at kunne skelne mellem de serier, der repræsenterer det samme økonomiske fænomen, men som indberettes i de forskellige faser af Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU). For eksempel indberettes dataene i den nationale valuta for de EU-lande, som ikke er medlemmer af ØMU'en. Når de tiltræder ØMU'en, vil de samme BSI-serier blive udtrykt i den fælles valuta og indberettet i euro.

3. Attributter

Ud over de 11 dimensioner, der definerer koden, er der defineret et sæt attributter(11), som knyttes til dataene på forskellige niveauer(12): Tabel 2 angiver listen over kodede og ukodede attributter, som er defineret for nøglefamilien for BSI-statistik, samt tildelingsniveauet, formatet og de kodelister, hvorfra de kodede attributters værdier hentes.

Hver enkelt af disse attributter er desuden kendetegnet ved visse tekniske egenskaber, som er angivet i tabel 3.

TABEL 2

Kodede og ukodede attributter for ECB_BSI1-nøglefamilien

>TABELPOSITION>

TABEL 3

Fælles attributegenskaber for ECB_BSI1-nøglefamilien: Euroområde-NCB'ers indberetning til ECB

>TABELPOSITION>

Afsnit 3.1, 3.2 og 3.3 indeholder en beskrivelse af de enkelte attributter med angivelse af referencekodelisten (med versaler som CL_DA*), hvor dette er relevant.

3.1. Attributter på siblingniveau

Obligatoriske

- TITLE_COMPL (supplerende titel) (ukodet): Attributten "supplerende titel" opstilles, lagres og udsendes af ECB (på engelsk og af en maksimal længde på 1050 tegn). Hvis en NCB ønsker at foretage en ændring, kan dette ske efter samråd med ECB. Revisionen gennemføres af ECB.

- UNIT (enhed) (kodeliste: CL_UNIT): Denne attribut angiver målingsenheden for de indberettede data. Deltagende medlemsstater indberetter dataene i euro, og ECB fastsætter denne attribut til euro (UNIT = "EUR"). For ikke-deltagende medlemsstaters vedkommende er denne attributs værdi lig med den tilsvarende nationale valuta (UNIT = "DKK" for Danmark, "SEK" for Sverige og "GBP" for Det Forenede Kongerige).

- UNIT_MULT (enhedsmultiplikator) (kodeliste: CL_UNIT_MULT): Denne attribut giver oplysning om, hvorvidt serien er udtrykt i millioner (UNIT_MULT = "6"), milliarder (UNIT_MULT = "9") osv. NCB'erne indberetter dataene i millioner, og ECB fastsætter værdien til 6 (UNIT_MULT = "6").

- DECIMALS (decimaler) (kodeliste: CL_DECIMALS): Denne attribut angiver antallet af decimaler, som opgives for observationens værdier. NCB'erne indberetter dataene med nul decimaler som angivet i forordning ECB/2001/13 (dvs. DECIMALS = "0"). ECB fastsætter de relevante værdier for denne attribut.

Betingede

TITLE (titel) (ukodet): Serietitlen giver kun mulighed for maksimalt 70 tegn. På grund af den begrænsede plads anvendes i stedet den supplerende titelattribut som obligatorisk attribut. Titelattributten kan i fremtiden anvendes til opstilling af korte titler, og den vil i så fald blive lagret og udsendt af ECB.

NAT_TITLE (national titel) (ukodet): NCB'erne kan anvende denne attribut til en nøjagtig beskrivelse og andre supplerende eller forklarende specifikationer på det pågældende sprog (tekst på højst 350 tegn). Den kan opstilles og til enhver tid ændres af NCB'erne. Selv om der ikke er problemer forbundet med anvendelsen af store og små bogstaver, opfordres NCB'erne til udelukkende at anvende tegnsættet Latin-1.

AGG_EQU (aggregeringsligninger) (taget ud af brug): Denne attribut indgik oprindeligt i attributsættet anvendt for ECB_BSI1-nøglefamilien, men er nu fjernet fra denne liste.

COMPILATION (databehandling) (ukodet): Denne attribut anvendes til en tekst for de anvendte databehandlingsmetoder, navnlig hvis de afviger fra ECB's regler og standarder (tekst på højst 1050 tegn).

3.2. Attributter på tidsserieniveau

Obligatoriske

COLLECTION (dataindsamling) (kodeliste: CL_COLLECTION): Denne attribut angiver det tidspunkt, hvor observationerne er indsamlet (fx primo, medio eller ultimo perioden), eller hvorvidt dataene udgør gennemsnit over perioden eller observationer pr. ultimo perioden. ECB fastsætter dataindsamlingsattributten for BSI-statistik til "E", ultimo perioden (COLLECTION = "E") for beholdningsserier og til "S", summeret over perioden (COLLECTION = "S") for justerings- og strømserier.

AVAILABILITY (tilgængelighed) (kodeliste: CL_AVAILABILITY): Denne attribut angiver de institutioner, som kan få adgang til dataene. Såfremt der er behov for særlig behandling i forbindelse med særlige observationer, kan fortrolighedsattributten anvendes (se nedenfor).

Betingede

DOM_SER_IDS (national serieidentifikation) (ukodet): Denne attribut gør det muligt at henvise til den anvendte kode i nationale databaser for at identificere den tilsvarende serie (formler, der anvender nationale referencekoder, kan også angives). Den kan fastsættes og til enhver tid ændres af en rapporterende NCB (tekst på højst 70 tegn).

UNIT_INDEX_BASE (enhedsindeksbasis) (ukodet): Denne attribut angiver basisreferencen og basisværdien for indeks. Værdien anvendes kun for den serie vedrørende indekset for teoretiske beholdninger, som udledes af ECB og udsendes til Det Europæiske System af Centralbanker. Oprindeligt blev den til dette formål fastsat af ECB til "Index Dec98=100" og ændret til "Index Dec01=100", da ECB udsendte data for oktober 2002.

BREAKS (databrud) (ukodet): Denne attribut indeholder en beskrivelse af databrud og væsentlige ændringer gennem tiden i indsamlingen, dækningen og opstillingen af tidsserierne. I tilfælde af databrud ønskes en angivelse af, i hvilket omfang gamle og nye data kan betragtes som sammenlignelige (højst 350 tegn).

3.3. Attributter på observationsniveau(13)

Obligatoriske

OBS_STATUS (observationsstatus) (kodeliste: CL_OBS_STATUS): NCB'erne indberetter en observationsstatusværdi, som knyttes til hver enkelt observation. Denne attribut er obligatorisk og skal angives ved alle dataoverførsler for hver enkelt observation. Ved NCB'ers revision af værdien af denne attribut indberettes både observationsværdien (også selv om den er uændret) og den nye observationsstatusmarkering.

Nedenstående liste angiver de forventede værdier (opstillet i vedtaget rangorden) for disse attributter med henblik på BSI-statistikken:

"A" = normal værdi (standardværdi for ikke-manglende observationer),

"M" = manglende værdi, data findes ikke (for ikke-relevante data)(14),

"L" = manglende værdi, data findes, men er ikke indsamlet(15),

"E" = estimeret værdi(16),

"P" = foreløbig værdi (denne attribut kan anvendes ved hver dataoverførsel med henvisning til den sidste observation, hvis denne anses for at være foreløbig).

Under normale omstændigheder indberettes numeriske værdier med observationsstatus "A" (normal værdi) knyttet hertil. Under andre omstændigheder angives en anden værdi end "A" i henhold til ovenstående liste(17).

Hvis en observation har flere egenskaber, indberettes den vigtigste. Hvis en observation fx er både et estimat og en foreløbig værdi, prioriteres estimat-egenskaben i henhold til ovenstående rangorden, og markeringen "E" anvendes.

I de tidligere rapporteringsforskrifter for BSI-statistik, som indgik som bilag XII til retningslinje ECB/2002/5 af 30. juli 2002 om visse krav fra Den Europæiske Centralbank til statistiske indberetninger samt procedurerne for de nationale centralbankers indberetning af statistisk information på det penge- og bankstatistiske område(18), blev værdien "B" også anvendt som en mulig observationsværdi til angivelse af en databrudsværdi. Da eksistensen af en databrudsværdi i en BSI-tidsserie ligeledes angives ved en værdi større end nul, som indberettes i den tilsvarende omklassifikationsserie, er det ikke nødvendigt at markere observationen med værdien "B". Værdien "B" for databrudsværdi vil derfor blive fjernet fra listen over værdier for den observationsstatusattribut, som anvendes ved overførsel af BSI-serier fra og med overførslen i februar 2003 af data for januar 2003.

Betingede

- OBS_CONF (observationsfortrolighed) (kodeliste: CL_OBS_CONF): Hvis en NCB ønsker at skelne mellem fortrolighedsstatus for en eller flere specifikke observationer, kan attributten "fortrolighedsstatus" anvendes. Denne attributs (eventuelle) værdi kan ændres af informationens afsender ved dataoverførslen. Hvis denne attribut ikke anvendes, antages det, at der ikke er begrænsninger i brugerkredsen (OBS_CONF = "F", fri).

- OBS_PRE_BREAK (observationsværdi før brud) (ukodet): Denne attribut indeholder førbrudsværdien, som er et numerisk felt i lighed med observationen. Almindeligvis indberettes den, når der opstår et databrud. Denne attribut er ikke påkrævet i forbindelse med BSI-nøglefamilien, eftersom informationen allerede er tilgængelig fra omklassifikationsserien. Den er medtaget i listen over attributter, fordi den er en del af den fælles undergruppe af attributter for alle nøglefamilier.

- OBS_COM (observationskommentar) (ukodet): Denne attribut kan anvendes til kommentarer i form af en tekst på observationsniveau (fx til beskrivelse af det estimat, der ligger til grund for en specifik observation på grund af manglende data, til at gøre rede for årsagen til en eventuel unormal observation eller til at give nærmere oplysninger om en ændring i den indberettede tidsserie). Den kan fastsættes og til enhver tid ændres af en rapporterende NCB (tekst på højst 350 tegn).

4. Manglende værdier og foreløbige værdier

Manglende værdier ("-") indberettes, når det ikke er muligt at indberette en numerisk værdi (fx på grund af søn- og helligdage, ikke-eksisterende data eller manglende indsamling af data). Det er endvidere muligt at skelne mellem tilfælde, hvor værdierne mangler, fordi der ikke er indsamlet statistisk information om fænomenet, og tilfælde hvor de mangler, fordi fænomenet ikke eksisterer.

Når data for en tidsserie på grund af lokale statistiske omstændigheder ikke indsamles enten på bestemte datoer eller for hele tidsseriens længde (det underliggende økonomiske fænomen eksisterer, men overvåges ikke statistisk), indberettes en manglende værdi ("-") med observationsstatus "L" i hver periode.

- Når en tidsserie (eller en del af den) på grund af lokal markedspraksis eller den retlige/økonomiske ramme ikke er relevant (det underliggende fænomen eksisterer ikke), indberettes en manglende værdi ("-") med observationsstatus "M".

- En manglende observation må under ingen omstændigheder indberettes som "nul", da nul er en almindelig numerisk værdi, som angiver en transaktionsværdi på præcis nul.

Hvis en NCB ikke kan identificere den præcise årsag til en manglende værdi eller ikke kan udfylde alle værdierne i kodelisten CL_OBS STATUS (og således ikke er i stand til at vælge mellem "L" og "M" som værdi for denne attribut), anvendes værdien "M"(19).

Forløbige værdier kan indberettes med hver enkelt dataoverførsel, men kun med henvisning til den sidste tilgængelige observation (observationsstatus = "P"). Disse observationer kan antage endelige værdier (observationsstatus = "A") på et senere tidspunkt. De nye reviderede værdier overskriver på dette tidspunkt de tidligere foreløbige observationer, og det registreres ikke i ECB's database, at der har fundet en revision sted.

5. Statistikkrav

I henhold til forordning ECB/2001/13 indberetter NCB'erne med henblik på den regelmæssige udarbejdelse af den konsoliderede balance for MFI-sektoren månedlige, separat identificerede statistiske oplysninger til ECB om balancerne for sektorerne andre monetære finansielle institutioner og NCB'er. Kravene omfatter beholdninger ultimo måneden og månedlige justeringsdata vedrørende strømme. Yderligere oplysninger om bestemte poster i balancerne for andre monetære finansielle institutioner og NCB'er indberettes kvartårligt, hvad angår beholdningsdata.

Endvidere indeholder denne retningslinje visse yderligere datakrav med henblik på den regelmæssige udarbejdelse af monetære aggregater for euroområdet.

ECB udarbejder og ajourfører tabeller med fortegnelser over de BSI-tidsserier, der skal indberettes med henvisning til kravene i forordning ECB/2002/13 og i overensstemmelse med denne retningslinje, og sender disse tabeller til NCB'erne. NCB'erne indberetter følgende dataserier til ECB.

5.1. Beholdningsdata

a) Tabel 1 - månedsserier for andre MFI'er og NCB'er/ECB

Som angivet i forordning ECB/2001/13, tabel 1 i bilag I, del 2, indberettes et antal månedlige tidsserier til ECB om MFI-sektorens balance, opdelt i hhv. NCB'ers/ECB's og andre MFI'ers balancedata.

b) Tabel 2, 3 og 4 - kvartalsserier for andre MFI'er og NCB'er/ECB

Tabel 2, 3 og 4 i forordning ECB/2001/13 angiver et antal tidsserier, som indberettes til ECB regelmæssigt hvert kvartal, og som angiver mere detaljerede opdelinger for nogle af posterne i den månedlige balance for sektorerne andre MFI'er og NCB'er/ECB. For eksempel vedrører tabel 2 sektoropdelingen af indlån, udlån, værdipapirer undtagen aktier samt aktier og andre kapitalandele, som ikke indberettes i henhold til tabel 1. Tabel 3 repræsenterer landeopdelingen i EU-medlemsstater af samlede indlån, udlån, værdipapirer undtagen aktier, andele i pengemarkedsforeninger og aktier og andre kapitalandele. Endelig vedrører tabel 4 opdelingen efter valuta af samlede indlån, udstedte gældsinstrumenter, udlån og værdipapirer undtagen aktier, opdelt i de andre EU-medlemsstaters og visse ikke-EU-landes valutaer.

c) Månedsserier for statslig forvaltning og services (nære substitutter for) indlån og kontant- og værdipapirbeholdninger

Med henblik på udledningen af monetære aggregater for euroområdet indberetter NCB'erne ligeledes, som angivet i bilag VII, på månedsbasis yderligere statistiske oplysninger om statslig forvaltning og services monetære passiver og kontant- og værdipapirbeholdninger til ECB. Såfremt fænomenet ikke eksisterer eller er ubetydeligt, kræves i henhold til bagatelprincippet ingen indberetning. I så fald underretter NCB'erne ECB herom på forhånd og fremsender inden den første dataoverførsel listen over relevante serier, som vil blive indberettet regelmæssigt.

d) Memorandumposter - andre MFI'er og NCB'er/ECB

I bilag VIII og bilag IX er fastsat en række månedlige tidsserier for sektorerne andre MFI'er og NCB'er/ECB, som er nødvendige for overvågningen af udviklingen, hvad angår visse yderligere opdelinger af de vigtigste MFI-balanceserier. Disse serier indberettes til ECB som memorandumposter og er klassificeret i to blokke alt efter deres relevans: memorandumposter med "høj prioritet" og memorandumposter med "lav prioritet". Såfremt fænomenet ikke eksisterer, eller dataene ikke er tilgængelige, kræves ingen indberetning. I så fald underretter NCB'erne ECB herom på forhånd og fremsender inden den første dataoverførsel listen over relevante serier, som vil blive indberettet regelmæssigt.

e) Memorandumposter til udledning af oplysninger om vægtgrundlaget for MFI-rentesatser - månedsserier for andre MFI'er

Med henblik på den regelmæssige udarbejdelse af statistik over MFI-rentesatser (i det følgende benævnt "MIR")(20) kræves oplysninger om vægtgrundlaget, således at de nationale MIR kan aggregeres til MIR-statistik for euroområdet. Der er til dette formål opstillet relevante memorandumposter i bilag IX for de NCB'er, som eventuelt kan indberette data med de krævede opdelinger. Disse (beholdnings-)serier vil blive indberettet fra og med referenceperioden januar 2003 med de samme tidsfrister som de tilsvarende aggregerede serier, som indgår i tabel 1 i forordning ECB/2001/13.

5.2. Data vedrørende justeringer

Som anført i forordning ECB/2001/13 kræves yderligere statistiske oplysninger for at udlede strømstatistik, og navnlig data om afskrivninger/nedskrivninger af lån og om værdiændring af værdipapirer indberettes månedligt til ECB af NCB'erne. Denne retningslinje opstiller endvidere yderligere datakrav vedrørende månedlige og kvartårlige omklassifikationsserier og vedrørende kvartårlige serier for andre værdiændringer, som NCB'erne indberetter til ECB.

a) Månedsserier for andre MFI'er og NCB'er/ECB

Som angivet i forordning ECB/2001/13, tabel 1A i bilag I, del 2, indberettes til ECB et antal månedlige serier for andre værdiændringer vedrørende MFI-sektorens balance, opdelt i hhv. NCB'ers/ECB's og andre MFI'ers balancedata. Især indberettes de serier, som i tabel 1A indberettes som "minimum"-serier, også til ECB på månedsbasis ud over den regelmæssige indberetning af serierne med den tilsvarende opdeling. Dette sker af kontrolhensyn.

Endvidere indberettes, i overensstemmelse med bilag X, et antal månedlige omklassifikationsserier for alle tidsserier, som indgår i tabel 1 i forordning ECB/2001/13.

ECB beregner på grundlag af de beholdningsdata, som NCB'erne indberetter, "valutakursændringen" og strømserierne for MFI-balanceposternes finansielle transaktioner(21).

b) Kvartalsserier for andre MFI'er og NCB'er/ECB

På grundlag af de i denne retningslinje indeholdte krav og som følge af de ændringer i kravene til kvartårlige beholdningsdata, som er indført med forordning ECB/2001/13, er der fastsat en række kvartårlige justeringsserier. Der stilles derfor krav, angivet i bilag X, om justeringsdata for de kvartårlige serier, som er omfattet af forordningens tabel 2.

c) Månedsserier for statslig forvaltning og services indlån og kontant- og værdipapirbeholdninger

Med henblik på udarbejdelse af strømstatistik tilvejebringes desuden justeringsdata vedrørende statslig forvaltning og services monetære passiver og kontant- og værdipapirbeholdninger. Dette sker i overensstemmelse med kravene vedrørende MFI-balancestatistik, jf. bilag X. Selv om andre ændringer end transaktioner er usandsynlige, indberettes data vedrørende justeringer altid, når de tilsvarende beholdningsserier er relevante og indgår i den regelmæssige dataoverførsel til ECB.

d) Memorandumposter - månedsserier for andre MFI'er og NCB'er/ECB

NCB'erne/ECB indberetter til ECB en række månedlige justeringsserier med memorandumposter med henvisning til de beholdningsserier for andre MFI'er og NCB'er/ECB, der defineres som memorandumposter med "høj prioritet". Disse er nærmere angivet i bilag X. Data vedrørende justeringer indberettes altid, når de tilsvarende beholdningsdata er relevante og/eller foreligger, og når de indgår i den regelmæssige dataoverførsel til ECB.

6. Indberetning af data

Alle statistiske indberetninger indeholder det antal data, som er angivet i de relevante tabeller i forordning ECB/2001/13 eller i denne retningslinje, uanset om det underliggende fænomen faktisk eksisterer eller ikke. Memorandumposter er dog undtaget. Hvis en tidsserie ikke er relevant, indberettes den derfor alligevel (i alle dataoverførsler) med værdier, der angiver manglende data ("-"), som angivet i afsnit 4. For eksempel indberettes "seddel- og møntomløb" for "andre MFI'er" med numeriske værdier eller "-", alt efter omstændighederne. Den eneste undtagelse er, hvor en hel sektor ikke findes, idet der i så fald ikke kræves data indberettet for denne sektor (dvs. serier vedrørende statslig forvaltning og service).

6.1. Tidsfrister

Den første dataindberetning i henhold til forordning ECB/2001/13 begynder med månedsdata for januar 2003.

NCB'erne indberetter, separat identificeret, de månedlige beholdnings- og justeringsdata for sektorerne andre MFI'ers og NCB'ers/ECB's balance til ECB inden lukketid den 15. arbejdsdag efter udgangen af den måned, som dataene vedrører. NCB'erne fremsender kvartalsstatistikker til ECB inden lukketid den 28. arbejdsdag efter udgangen af den måned, de vedrører.

a) Overgangsbestemmelser

I henhold til overgangsbestemmelserne for anvendelsen af forordning ECB/2001/13, som fremgår af forordningens bilag V, kan de nye månedlige statistikkrav vedrørende beholdninger og justeringer (af- og nedskrivninger af lån og værdiændringer) indberettes til ECB inden for en forlænget tidsfrist på yderligere en måned fra lukketid den 15. arbejdsdag efter udgangen af den måned, som dataene vedrører. Disse bestemmelser gælder i en overgangsperiode på 12 måneder. Det bemærkes, at denne bestemmelse ikke gælder for aktivposten "andele i pengemarkedsforeninger".

For de månedlige serier for andre værdiændringer, som tidligere var omfattet af retningslinje ECB/2002/5 og derfor blev indberettet hver måned med de samme tidsfrister som beholdningsdata, indberetter NCB'erne i overgangsperioden data (baseret på estimater eller foreløbige tal) med de samme tidsfrister som for de tilsvarende beholdningsserier. Serierne vil derefter blive revideret i den efterfølgende månedlige dataoverførsel med de faktiske data, der indberettes i overensstemmelse med overgangsbestemmelserne.

Fra og med dataoverførslen i februar 2004, som vedrører data for januar 2004, indberettes beholdningsdata og data vedrørende justeringer i henhold til de nye månedlige statistikkrav, som blev indført med forordning ECB/2001/13, til ECB ved lukketid senest den 15. arbejdsdag efter udgangen af den måned, som dataene vedrører.

6.2. Historiske data

Forordning ECB/2001/13 indeholder ingen bestemmelser om tilvejebringelse af historiske data for de nye måneds- og kvartalsserier, for hvilke indberetningen indledes vedrørende data for januar 2003.

Beholdningsserier - Hvad angår de nye månedlige og kvartårlige beholdningsserier, afhænger indberetningen af historiske data af, om der foreligger faktiske data eller bedste skøn.

Justeringsserier - I henhold til bilag V i retningslinje ECB/2002/5 og med henvisning til forordning ECB/1998/16 startede indberetningen af historiske data for månedlige justeringsserier med data for juli 1998 med bedste skøn tilbage til oktober 1997 og tilgængelige data fra begyndelsen af 1980'erne for at sikre overensstemmelse med indberetningen af beholdningsdata. Mens indberetningen af historiske omklassifikationsdata uden besvær kunne følge den samme plan som for de månedlige justeringsserier, anerkendes det i retningslinje ECB/2002/5, at det, hvad angår de kvartårlige justeringsserier er vanskeligt at indberette historiske data vedrørende af- og nedskrivninger og andre værdiændringer, som derfor kun blev indberettet, når de forelå. Disse forhold danner baggrund for rammerne om indberetningen af historiske data for de nye månedlige justeringsserier, som tidligere blev indberettet efter den kvartårlige rapporteringsordning.

Derfor tager indberetningen af historiske data ideelt set sigte på indberetning af data tilbage til september 1997. Tabel 4 viser omstændighederne, hvad angår de nye måneds- og kvartalskrav indeholdt i forordningen og denne retningslinje, og angiver tidsintervallet for indberetningen af historiske data, når de forelå.

Bilag X giver nærmere anvisninger om opstillingen af strømstatistik og om udledningen af nye måneds- og kvartalsdata om justeringer.

TABEL 4

Nye måneds- og kvartalsserier: indberetning af data før januar 2003

>TABELPOSITION>

6.3. Særlige spørgsmål vedrørende dataindberetningen

a) Ændring af definition

Som det fremgår af forordning ECB/2001/13, fjernes "pengemarkedspapirer" som en selvstændig balancekategori og slås sammen med datakategorien "udstedte gældsinstrumenter" på MFI-balancens passivside. Instrumenter klassificeret under denne kategori registreres under "udstedte gældsinstrumenter" og opdeles efter oprindelig løbetid. Der er på MFI-balancens aktivside sket en tilsvarende omfordeling. Som følge heraf er beskrivelsen af kodeværdierne for balancepostkategorierne "udstedte gældsinstrumenter" og "værdipapirer undtagen aktier" fra kodelisten CL_BS_ITEM blevet ændret, så de også omfatter posten "pengemarkedspapirer". Ændringen i definitionen af de to kodeværdier "L40" og "A30" fra kodelisten CL_BS_ITEM sker i februar 2003, idet den samlede indberetning af de to poster først indledes med de data, der vedrører januar 2003 og fremover.

Tabel 5 indeholder nærmere forskrifter for indberetningen af de nye balanceposter "udstedte gældsinstrumenter og pengemarkedspapirer" og "værdipapirer undtagen aktier og pengemarkedspapirer". Den første kolonne indeholder kodeværdien for den relevante balancepost, anden kolonne indeholder balancepostens betegnelse, og tredje og fjerde kolonne angiver, hvornår kodeværdierne er gyldige, og giver en beskrivelse af disse. For eksempel gælder det for kodeværdien "A30", at definitionen "værdipapirer undtagen aktier" er gyldig indtil januar 2003 (vedrørende data for december 2002), mens den korrekte definition fra februar 2003 for data vedrørende januar 2003 er "værdipapirer undtagen aktier (inklusive pengemarkedspapirer)". Den sidste kolonne indeholder særlige rapporteringsforskrifter for de enkelte serier.

TABEL 5

Balanceposter - ændring i definitioner - gennemførelse

>TABELPOSITION>

b) Fra kvartårlig til månedlig indberetning

En af de ændringer, som er indført med forordning ECB/2001/13, vedrører indberetningen på månedsbasis af visse BSI-serier, der tidligere blev indberettet på kvartalsbasis i henhold til forordning ECB/1998/16. Tabel 6 indeholder yderligere forskrifter for de serier, hvor fristerne for indberetningen er blevet ændret.

Hvad angår historiske data og revisioner af perioder før januar 2003, indberettes disse altid som månedsserier. Revisioner af kvartalsserier sendes som månedsdata vedrørende den sidste måned i det kvartal, de vedrører, ved brug af de månedlige serienøgler. For så vidt angår historiske data før januar 2003 indberettes disse på frivilligt grundlag, når de foreligger, og markeres på rette vis ved brug af attributterne observationsstatus og observationskommentar(22). Historiske data, som er resultatet af estimater baseret på et deludsnit af rapporterende institutioner eller på en delmængde af instrumenter og/eller modparter, kan sendes som estimater med korrekt markering. I så fald gives også ved den første dataoverførsel en beskrivelse af metoderne anvendt ved estimeringen. Hvis de historiske månedsserier derimod kun kan udledes ved brug af tidsserieteknikker, udledes de direkte af MBSD, og NCB'erne behøver ikke indberette dem.

TABEL 6

Balanceposter - ændringer i tidsfrister: gennemførelse vedrørende beholdningsdata

>TABELPOSITION>

6.4. Valideringsregler

I overensstemmelse med mindstestandarderne for ECB's statistiske rapporteringskrav, som fremgår af bilag IV til forordning ECB/2001/13, angives to generelle områder, hvor der foretages kontrol.

Det første vedrører lineære relationer, hvor det matematiske resultat skal stemme og bevares ved hver overførsel. Således skal alle lineære begrænsninger mellem balanceposterne være korrekte (balancerne skal balancere, addition af subtotaler skal give den samlede total, og disse må ikke overstige seriens samlede værdi). Såfremt dataene ikke opfylder en eller flere af de angivne ligninger, kræves, at NCB'erne kontrollerer og reviderer deres data. ECB fører tabeller over de ligninger, der skal anvendes til den lineære kontrol, og sender disse til NCB'erne.

Det andet område vedrører kvalitativ kontrol, hvis resultater kan kræve, at NCB'erne foretager en nærmere undersøgelse. Fx kan den absolutte og den procentvise(23) ændring mellem værdier på forskellige tidspunkter for de enkelte balanceposter afsløre ekstreme værdier eller brud i tidsserierne, når de regelmæssigt overvåges af ECB. Der sker også en regelmæssig overvågning af indberetning af nulværdier, negative værdier og manglende værdier. NCB'erne kan anmodes om skriftlige redegørelser for resultaterne af kvalitetskontrollen.

De to former for kontrol foretages af ECB som led i de regelmæssige datamodtagelsesprocedurer.

7. Revisionsprincipper

NCB'erne kan blive nødsaget til at revidere de data, som vedrører den foregående referencemåned (ordinære revisioner). Revisioner, som skyldes fx fejl, omklassifikationer, forbedrede indberetningsprocedurer osv. vedrørende data forud for den foregående referencemåned (ekstraordinære revisioner)(24) kan også forekomme.

"Money and Banking Statistics Compilation Guide"(25) opstiller principper for revisionsprocedurerne, hvor især følgende bemærkes:

a) NCB'erne bør ikke foretage systematiske revisioner af data for perioden forud for den foregående referencemåned. Såfremt sådanne revisioner alligevel finder sted, defineres de som ekstraordinære revisioner, og der kræves en forklarende note til ECB;

b) Generelt gøres der i forklarende noter til ECB rede for betydningsfulde revisioner, der ikke skyldes opregninger eller mindre rutinerevisioner;

c) Ved overførslen af reviderede data tager NCB'erne hensyn til de fastsatte frister for den regelmæssige indberetning, så der ikke sker sammenfald med den regelmæssige produktionsperiode. Ekstraordinære revisioner bør kun overføres uden for den regelmæssige produktionscyklus;

d) Generelt kan ekstraordinære revisioner kun accepteres, hvis de ledsages af tilfredsstillende redegørelser.

For at sikre en tilfredsstillende balance mellem de monetære statistikkers kvalitet og stabilitet og for at forbedre overensstemmelsen mellem måneds- og kvartalsindberetninger anbefales det endvidere, at ekstraordinære revisioner til månedsdataene indsendes sammen med kvartalsindberetningerne.

Det bør bemærkes, at når ekstraordinære og ordinære revisioner og opdateringer indberettes i den samme datafil, behandles alle data samtidig. Hvis ekstraordinære revisioner derimod indberettes separat i løbet af produktionsperioden, efter at opdateringer og ordinære revisioner er overført, kan ECB beslutte at udskyde behandlingen og lagringen af disse data til efter produktionsperioden. Selv om ECB har teknisk kapacitet til at behandle datafiler (indeholdende ekstraordinære/ordinære revisioner og/eller opdateringer), så snart de ankommer til dens gateway, kan ekstraordinære revisioner, der modtages i løbet af produktionsperioden, forsinke den ordinære databehandling og hermed hele processen med at udarbejde aggregater for euroområdet. Hvis der imidlertid er tale om ekstraordinære revisioner, som kan forbedre dataenes signifikans på euroområdeniveau eller korrigere væsentlige fejl, kan sådanne revisioner også accepteres i løbet af produktionsperioden.

8. Tilbagesendelse af informationer til de nationale centralbanker

ECB udarbejder og ajourfører tabeller over de statistiske serier, der tilbagesendes til NCB'erne, og sender disse tabeller til NCB'erne.

(1) ECB's egen balancestatistik indgår også i konsolideringsprocessen.

(2) ECB's Direktorat for Interne Finanser indberetter også sin egen balance til ECB's Generaldirektorat for Statistik i overensstemmelse med disse forskrifter.

(3) Ved sammenkædning af de konkrete dimensionsværdier dannes tidsseriernes navne (nøgler).

(4) EFT L 333 af 17.12.2001, s. 1.

(5) EFT L 330 af 6.12.2002, s. 29.

(6) Fra og med indberetningen af data for januar 2003 skal kodeværdien "N" anvendes til indberetningen af ECB-balanceserier, som det er tilfældet med indberetningen af NCB'ernes balance.

(7) Fra og med indberetningen af data for januar 2003 fjernes kodeværdien "U" (som tidligere blev anvendt for MFI-sektoren inklusive ECB), og kodeværdien "M" (som tidligere blev anvendt for MFI-sektoren eksklusive ECB) omdefineres til MFI-sektoren (inklusive ECB).

(8) Indberetningen af serier for valutakursændringer vedrører kun ECB.

(9) EFT L 356 af 30.12.1998, s. 7.

(10) EFT L 229 af 9.9.2000, s. 34.

(11) Attributter er statistiske begreber, der giver brugeren yderligere informationer i enten kodet (fx om enhederne) eller ukodet (om fx databehandlingsmetoder) form om de data, der udveksles. De attributter, som skal antage en værdi, da de tilhørende observationer, som de henviser til, ellers ikke ses som relevante, betegnes "obligatoriske" ("M"). De attributter, der kun tildeles værdier, hvis de kendes af den rapporterende institution (fx en national identifikation af en tidsserie), eller hvis de er relevante (fx databrud), og som kan antage tomme værdier, kaldes "betingede" ("C"). Attributternes værdier skal kun udveksles, når de fastsættes første gang, eller hvis de ændres. Kun attributten observationsstatus fremgår af hver enkelt dataudveksling og er knyttet til hver enkelt observation.

(12) Attributten AGG_EQUN vil ikke blive anvendt for ECB_BSI1-nøglefamilien og vil blive fjernet fra nøglefamiliens strukturdefinition ved næste opdatering.

(13) Hvis NCB'en ønsker at revidere en attribut, er det nødvendigt at indberette de(n) respektive observation(er) samtidig. Hvis en eller flere af observationsattributterne revideres, vil de eksisterende værdier blive erstattet af standardværdier, medmindre NCB'en indberetter den relevante attributværdi.

(14) Observationsstatus "M" sendes altid sammen med en observationsværdi "-". Se nærmere i afsnit 4.

(15) Observationsstatus "L" sendes altid sammen med en observationsværdi "-". Se nærmere i afsnit 4.

(16) Oservationsstatus "E" bør anvendes ved alle observationer eller perioder, hvis dataene er resultat af estimater og ikke kan betragtes som normale værdier.

(17) Hvis observationsstatus i forbindelse med overførslen af en revision (af en attribut eller af værdien af en observation) ikke overføres sammen med observationens værdi, antages det, at værdien "A" gælder for ikke-manglende observationer og værdien "M" for manglende observationer.

(18) EFT L 220 af 15.8.2002, s. 67.

(19) Hvis en NCB af tekniske årsager ikke er i stand til at anvende kodeværdien "L", fremsender den listen over berørte serier i skriftligt format til ECB.

(20) I henhold til forordning ECB/2001/18 af 20. december 2002 vedrørende statistik over de monetære finansielle institutioners rentesatser på indlån fra og udlån til husholdninger og ikke-finansielle selskaber, EFT L 10 af 12.1.2002, s. 24.

(21) For så vidt angår ECB's balance tilvejebringes serien vedrørende valutakursændringer af ECB's Direktorat for Interne Finanser i overensstemmelse med bilag X.

(22) Værdier, som er resultatet af en estimering, indsendes med en observationsstatusattribut (OBS_STATUS) "E" og med en observationskommentar (OBS_COM), der indeholder en nærmere beskrivelse af estimeringsproceduren.

(23) Anvendes ikke på poster med værdien nul. For disse poster anvendes forskellen.

(24) Defineres som revisioner, der er gennemført for værdier vedrørende en periode før den måned, der går forud for den aktuelle referencemåned.

(25) Det Europæiske Monetære Institut, Money and Banking Statistics Compilation Guide - Guidance provided to NCBs for the compilation of money and banking statistics for submission to the ECB, april 1998.

BILAG XIV

OPREGNINGSPROCEDURER

Haleprincippet

1. I henhold til Den Europæiske Centralbanks forordning ECB/2001/13 af 22. november 2001 om den konsoliderede balance i MFI-sektoren (monetære finansielle institutioner)(1), ændret ved forordning ECB/2002/8(2), består den faktiske rapporteringspopulation ved udarbejdelsen af penge- og bankstatistik for euroområdet af samtlige monetære finansielle institutioner (MFI'er). Endvidere fastslår forordningens artikel 2, stk. 2, at: "Nationale centralbanker (NCB'er) kan undtage små MFI'er, forudsat at MFI'erne, som bidrager til den månedlige konsoliderede balance, tegner sig for mindst 95 % af balancen for samtlige monetære finansielle institutioner i hver af de deltagende medlemsstater. NCB'erne undersøger i god tid, at denne betingelse er overholdt, således at undtagelse om nødvendigt kan gives eller annulleres med virkning fra starten af hvert år". Den aggregerede balance for MFI'er, som er underlagt de fulde rapporteringskrav, hvad angår penge- og bankstatistikken for euroområdet, skal således udgøre mindst 95 % af den samlede aggregerede balance for MFI-sektoren som helhed i hver enkelt medlemsstat.

2. Nationale centralbanker (NCB'er), som beslutter, at små MFI'er ikke skal underlægges de fulde rapporteringskrav, indsamler som minimum årlige data vedrørende den samlede balance, således at de kan overvåge, om disse MFI'er stadig opfylder det i artikel 2, stk. 2, anførte kriterium. Den samlede balance opgøres på bruttobasis. Forskelle EU-landene imellem i definitionen af balancesummen, der skyldes forskellige regnskabsprincipper, forventes at være ubetydelige og at formindskes yderligere med tiden.

Opregning i forbindelse med MFI'er, som ikke er underlagt de fulde rapporteringskrav

3. For at sikre kvaliteten af MFI-balancestatistikken i Euroområdet opregner NCB'erne ved opgørelsen af de månedlige og kvartårlige MFI-balancedata, der indberettes til Den Europæiske Centralbank, til 100 % dækning for de MFI'er, som ikke er underlagt de fulde rapporteringskrav.

Mindstestandarder for opregning

4. NCB'erne vælger metoden til opregning til 100 % dækning, forudsat at følgende mindstestandarder er opfyldt:

- Ved manglende data for bestemte opdelinger (dvs. enkeltposter i balancen, der ikke indberettes af små MFI'er) estimeres disse ved at anvende forholdstal, der er beregnet på grundlag af den samlede rapporteringspopulation eller på grundlag af en delmængde, der anses for at være mere repræsentativ for haleinstitutterne.

Hvor de opdelte data er til rådighed, men med større forsinkelse eller lavere hyppighed, overføres de indberettede data til de(n) periode(r), hvor dataene mangler, ved 1) at gentage dataene, forudsat at denne metode har givet passende resultater, eller ved 2) at anvende passende statistiske teknikker, såfremt trendvækstraten eller udviklingen i sæsonmønsteret kræver dette (dvs. hvor disse faktorer ellers ville betyde, at nye observationer ville indebære store op- eller nedadgående revisioner i tidsserien).

(1) EFT L 333 af 17.12.2001, s. 1.

(2) EFT L 330 af 6.12.2002, s. 29.

BILAG XV

STATISTIK OVER RESERVEKRAVSGRUNDLAGET

Dataspecifikation

Månedlige statistikker vedrørende det aggregerede reservekravsgrundlag, opdelt efter passivtype, opgøres i form af beholdninger ultimo måneden i overensstemmelse med kategorierne i forordning ECB/2001/13 af 22. november 2001 om den konsoliderede balance i MFI-sektoren (monetære finansielle institutioner)(1), ændret ved forordning ECB/2002/8(2). Disse statistikker bygger på data, der hidrører fra de informationer, som kreditinstitutter underlagt reservekrav indsender til de nationale centralbanker (NCB'er).

Til dette formål indberetter NCB'erne månedligt følgende data til Den Europæiske Centralbank (ECB), som de har modtaget fra kreditinstitutterne inden for rammerne af Det Europæiske System af Centralbankers (ESCB's) reservekravssystem:

>TABELPOSITION>

Reservekravsgrundlaget omfatter ikke passiver over for andre kreditinstitutter, der er underlagt ESCB's reservekravssystem, ECB og NCB'er i de deltagende medlemsstater. Hvis et kreditinstitut ikke kan dokumentere, hvor store beholdninger ovennævnte institutioner har af dets udstedte gældsinstrumenter med en løbetid på op til to år, kan det anvende et af ECB fastsat standardfradrag på den udestående del af disse passiver.

Hvad angår den (kvartårlige) begrænsede indberetning af mindre kreditinstitutters reservekravsgrundlag, anvendes de seneste data ultimo kvartalet tre gange i de månedlige data, som NCB'erne indberetter til ECB.

De statistiske krav vedrører de data, der indsendes af kreditinstitutterne til NCB'erne inden for rammerne af ESCB's reservekravssystem.

Posterne refererer til de beløb, kreditinstitutterne har indberettet til NCB'erne, og som er blevet anvendt ved beregningen af det enkelte instituts reservekravsgrundlag.

(a) Passiver, for hvilke der er anvendt en positiv reservekravskoefficient

(a.1) indlån (indlån på anfordring, tidsindskud med løbetid på op til to år, indlån med opsigelsesvarsel på op til to år)

(a.2) gældsinstrumenter med løbetid på op til to år.

De data, der indberettes til ECB vedrørende gældsinstrumenter udstedt af kreditinstitutter (a.2), svarer til de faktiske beløb, som kreditinstitutterne indberetter til NCB'erne som deres reservekravsgrundlag. Dataene om gældsinstrumenter (a.2) omfatter derfor:

- størrelsen af gældsinstrumenter med løbetid på op til to år, udstedt af kreditinstitutter, med et af ECB defineret standardfradrag for de kreditinstitutter, der ikke har dokumenteret størrelsen af beholdninger af egne værdipapirer, således at makrokvotienten er anvendt, eller

- størrelsen af gældsinstrumenter med løbetid på op til to år, udstedt af kreditinstitutterne, efter fradrag af den faktiske størrelse af kreditinstitutternes (og ESCB's) beholdninger af udstedte gældsinstrumenter med løbetid på op til to år for de kreditinstitutter, som har fremlagt dokumentation.

(b) Passiver, for hvilke den anvendte reservekravskoefficient er nul

(b.1) indlån (tidsindskud med løbetid på over to år, indlån med opsigelsesvarsel på over to år)

(b.2) genkøbsforretninger

(b.3) gældsinstrumenter med løbetid på over to år.

De beløb, der indberettes for "gældsinstrumenter med løbetid på over to år", omfatter også gældsinstrumenter, der holdes af andre kreditinstitutter, som er underlagt reservekrav, af ECB og af NCB'er i de deltagende medlemsstater.

(c) Engangsfradrag for kreditinstitutter, der er underlagt reservekrav

Kodestruktur

Til brug ved overførsel af statistik over reservekravsgrundlag til ECB er der fastlagt bestemte koder som en tilføjelse til de koder, der er beskrevet i bilag XIII.

(a) For den rapporterende sektors vedkommende anvendes koden "R" fra kodelisten CL_BS_REP_SECTOR for kreditinstitutter, der er underlagt mindstereservekrav(3).

(b) Den relevante modpartssektor omfatter alle "andre MFI'er", som ikke er kreditinstitutter underlagt mindstereservekrav(4), alle "ikke-MFI'er" (offentlig forvaltning og service og andre residenter) samt resten af verden. Koden "3000" fra kodelisten CL_BS_COUNT_SECTOR anvendes for denne balancemodpartssektor.

(c) Der kræves ingen geografisk opdeling af modpartsområdet. Koden "A1" for "verden" fra kodelisten CL_COUNT_AREA anvendes her.

(d) Tre koder fra kodelisten CL_BS_ITEM er defineret specifikt for de balanceposter (BSI), der anvendes i statistikken over reservekravsgrundlaget, men ikke i BSI-statistikken, og for engangsfradraget. Her anvendes koden "L2A" for "tidsindskud og indlån med opsigelsesvarsel", koden "L2B" for "indlån på anfordring, tidsindskud og indlån med opsigelsesvarsel" og koden "LSA" for "engangsfradrag for kreditinstitutter, der er underlagt reservekrav".

(e) Der kræves ingen opdeling efter valuta, hvorfor koden "Z01" (alle valutaer tilsammen) fra kodelisten CL_CURRENCY anvendes.

(f) Data indberettes i euro, og koden "E" fra kodelisten CL_SERIES_DENOM anvendes.

Tabel RR/1 og RR/2 i tillægget viser de serier, der skal indberettes med henblik på statistikken over reservekravsgrundlaget.

Regelmæssig indberetning af data

Statistikken over reservekravsgrundlaget omfatter seks tidsserier for kreditinstitutterne, som vedrører de data om beholdninger ultimo måneden, der via det elektroniske "E9"-net indberettes månedligt til ECB senest den 17. arbejdsdag efter udgangen af referencemåneden.

Hale-kreditinstitutter (kreditinstitutter, som ikke er underlagt fulde rapporteringskrav) indberetter kun en begrænset opdeling til NCB'erne hvert kvartal. For disse haleinstitutter anvendes en forenklet statistik over reservekravsgrundlaget for de tre reservekravsperioder (på hver en måned), og NCB'erne medtager data for haleinstitutter i overensstemmelse med deres tidsplan for indberetningen(5).

Revisionsprincipper

Det er kun tilladt de rapporterende institutioner at revidere statistikken over reservekravsgrundlaget og over reservekravene for en bestemt reservekravsperiode, såfremt dette sker senest den 14. kalenderdag i den måned, der følger efter den måned, i hvilken reservekravsperioden startede(6).

Revisioner foretaget af de rapporterende institutioner i reservekravsgrundlaget/reservekravene efter den 14. kalenderdag i den måned, der følger efter den måned, hvor den relevante reservekravsperiode startede (sene revisioner), bør ikke medføre revisioner af statistikken over reservekravsgrundlaget og over reservekravene.

(1) EFT L 333 af 17.12.2001, s. 1.

(2) EFT L 330 af 6.12.2002, s. 29.

(3) Den rapporterende sektor er her mindre end sektoren andre MFI'er, idet den ikke omfatter andre MFI'er, der ikke er underlagt reservekrav.

(4) NCB'er, ECB og kreditinstitutter underlagt reservekrav er ikke omfattet af modpartssektoren for euroområdet.

(5) NCB'erne anvender haleinstitutternes kvartårlige data om reservekravsgrundlaget i de månedlige tal, som de indberetter til ECB i de tre datatransmissioner, der følger efter dataenes frigivelse.

(6) Eller på den forudgående NCB-bankdag, hvis den 14. kalenderdag ikke er en NCB-bankdag. Ved "NCB-bankdag" forstås alle dage, hvor en given NCB i en deltagende medlemsstat holder åbent med det formål at udføre ESCB-pengepolitiske operationer.

Tillæg

TABEL RR/1

Serienøgler for månedlige BSI-data til brug ved udarbejdelse af statistik over reservekravsgrundlaget

>TABELPOSITION>

TABEL RR/2

Serienøgler for månedlige BSI-data med henblik på kontrol

>TABELPOSITION>

BILAG XVI

DATA, SOM KRÆVES TIL BEREGNINGEN AF MAKROKOEFFICIENTEN FOR EUROOMRÅDET

Dataspecifikation

På grundlag af de balancer, som de enkelte monetære finansielle institutioner (MFI'er) indberetter til de nationale centralbanker (NCB'er), kan NCB'erne indhente oplysninger om den aggregerede balance for kreditinstitutter, som er underlagt mindstereservekrav (Den Europæiske Centralbanks forordning ECB/2001/13 af 22. november 2001 om den konsoliderede balance i MFI-sektoren (monetære finansielle institutioner)(1), ændret ved forordning ECB/2002/8(2).

Med henblik på beregningen af makrokoefficienten for euroområdet indberetter NCB'erne månedligt følgende statistikker ultimo måneden til Den Europæiske Centralbank (ECB):

- den udestående størrelse af "gældsinstrumenter med en løbetid på op til to år" udstedt af kreditinstitutter,

- kreditinstitutters beholdninger af "værdipapirer undtagen aktier med en løbetid på op til to år" udstedt af indenlandske MFI'er og andre MFI'er i euroområdet.

For haleinstitutter (dvs. små institutioner, som ikke er underlagt fulde månedlige rapporteringskrav) finder opregningsprocedurerne beskrevet i bilag XIV anvendelse, hvor dette er relevant.

Kodestruktur

Den kodestruktur, der anvendes ved overførsel af tidsserierne til ECB, svarer til den struktur, der er angivet i bilag XIII, og som benyttes ved overførslen af balancepostdata (BSI-data). Følgende koder anvendes til at definere de tre tidsserier:

(a) De tre tidsserier, som skal indberettes, indberettes af sektoren "kreditinstitutter underlagt mindstereservekrav", og koden "R" fra kodelisten CL_BS_REP_SECTOR anvendes.

(b) For "gældsinstrumenter udstedt med en løbetid på op til to år" og "værdipapirer undtagen aktier med en løbetid på op til to år" anvendes koden "L" fra kodelisten CL_BS_MATURITY_ORIG som kode for løbetidsopdeling.

(c) For at sikre konsistens med de fastlagte serienøgler for indberetning af BSI-data indberettes posterne på aktivsiden særskilt for indenlandske modparter og andre modparter i euroområdet. Koderne "U6" og "U5" fra kodelisten CL_COUNT_AREA anvendes.

Posterne på passivsiden indberettes uden særlig angivelse af modpartsområde, og koden "A1" for "verden" anvendes.

(d) Der kræves ingen valutaopdeling, og derfor anvendes koden "Z01" (alle valutaer tilsammen) fra kodelisten CL_CURRENCY.

(e) Dataene indberettes i euro, og koden "E" fra kodelisten CL_SERIES_DENOM anvendes.

Tabellen "kreditinstitutter/makrokoefficient" i tillægget viser de tre tidsserier, der skal indberettes.

Regelmæssig indberetning af data

De tre tidsserier for kreditinstitutterne, som angiver beholdningstal ultimo måneden, overføres månedligt til ECB inden lukketid på den sidste arbejdsdag i den måned, der følger efter referenceperioden.

For at sikre konsistens i behandlingen af posterne i den konsoliderede balance kræves tidsserierne overført, også selv om de pågældende balanceposter ikke er relevante for medlemsstaten(3).

(1) EFT L 333 af 17.12.2001, s. 1.

(2) EFT L 330 af 6.12.2002, s. 29.

(3) Den korrekte indberetning af ikke-relevante balanceposter er beskrevet i bilag XIII.

Tillæg

TABEL

Kreditinstitutter/makrokoefficient

Serienøgler for månedlige BSI-data. Data til brug ved beregning af makrokoefficienten

>TABELPOSITION>

BILAG XVII

LISTE OVER MONETÆRE FINANSIELLE INSTITUTIONER

RETNINGSLINJER FOR INDBERETNING AF OPDATERINGER

Indledning

1. I disse retningslinjer oplyses om indsamling, validering og formidling af listen over monetære finansielle institutioner (MFI'er). På listen over MFI'er er samlet en række institutioner, som repræsenterer de nationale MFI-sektorer i Den Europæiske Unions (EU's) medlemsstater.

Ad hoc-opdateringer af listen over MFI'er

2. Ad hoc-opdateringer er obligatoriske og finder sted, hvis der er ændringer i MFI-sektoren, dvs. hvis en institution tiltræder MFI-sektoren ("tilgangsinstitution") eller en eksisterende MFI forlader MFI-sektoren ("afgangsinstitution").

3. Ad hoc-opdateringer er ligeledes obligatoriske ved attributændringer for eksisterende MFI'er.

4. En institution kan tiltræde MFI-sektoren af fire forskellige årsager:

- oprettelse af en MFI som følge af fusion

- oprettelse af nye juridiske enheder som følge af spaltning af en eksisterende MFI

- oprettelse af en ny MFI

- ændring i en tidligere ikke-MFI's status, så den bliver en MFI.

5. En institution kan forlade MFI-sektoren af fem forskellige årsager:

- en MFI indgår i en fusion

- en MFI opkøbes af en anden institution

- en MFI opdeles i separate juridiske enheder

- ændring i en MFI's status, så den bliver en ikke-MFI

- likvidation af en MFI.

6. Overførslen af ad hoc-opdateringer af MFI-sektoren er obligatorisk, både for at sikre fuld overensstemmelse med de godkendte modparter for pengepolitiske operationer (i det følgende benævnt "MPEC") og med henblik på den månedlige offentliggørelse af listen over MFI'er på Den Europæiske Centralbanks (ECB's) websted.

7. Ved indberetning af en ny institution eller en institution, som skal ændres, skal alle obligatoriske variabler udfyldes.

8. Ved indberetning af en institution, der forlader MFI-sektoren (og som ikke indgår i en fusion) indberettes følgende informationer som minimum: informationstype (dvs. "delete") og MFI'ens ID-kode (dvs. variablen "mfi_id").

Nytildeling af MFI'ers ID-koder

9. De nationale centralbanker (NCB'er) bør ikke tildele nye MFI'er slettede MFI'ers ID-koder.

10. Såfremt dette ikke kan undgås, følges følgende procedure:

(i) Opdateringen med den nytildelte ID-kode overføres via N13 Data Exchange System. Da nytildelinger af ID-koder kommer i konflikt med en valideringskontrol, vil NCB'en modtage en meddelelse om, at opdateringen er blevet afvist. Informationerne vedrørende opdateringen vil dog blive opbevaret i en særlig database.

(ii) Sideløbende med ovennævnte overførsel sendes en redegørelse for nytildelingen af MFI-identifikationen til ECB via N13 Cebamail-kontoen. I emnerubrikken bedes anført "MFI reallocation". Detaljerede oplysninger om årsagen til nytildelingen, herunder filens IREF-nr., bør indgå i den tilsendte redegørelse.

(iii) Såfremt ECB godtager redegørelsen, gennemføres opdateringen manuelt, og der sendes en bekræftelse til NCB'en via Cebamail.

(iv) Hvis det vurderes, at redegørelsen ikke er acceptabel, vil opdateringen ikke blive gennemført i MFI-datasættet. ECB sender NCB'en en meddelelse via Cebamail med en forklaring på afvisningen.

(v) Hvis der ikke er adgang til Cebamail, sendes redegørelsen via den sædvanlige e-mail-adresse (i emnerubrikken anføres "MFI reallocation"), som anvendes til at sende MFI-relaterede spørgsmål til ECB: mfi.hotline@ecb.int. ECB kommunikerer med NCB'erne via e-mail vedrørende procedure (iii) og (iv).

Variabler, der overføres

11. Nedenstående tabel viser de variabler, som indsamles til listen over MFI'er, og angiver, om de er obligatoriske eller ikke. Nedenstående afsnit om "valideringskontrol" indeholder flere detaljer om de enkelte variabler. Det bemærkes, at ordet "fusioner" henviser til indenlandske fusioner, medmindre andet udtrykkeligt er angivet.

>TABELPOSITION>

Opdateringer vedrørende fusion

12. I det nedenstående gives nogle eksempler på variabler, som skal anvendes til indberetning af såvel indenlandske som grænseoverskridende fusioner, fusioner mellem en MFI og en eller flere andre MFI'er/ikke-MFI'er. Scenarier med både samme datoer og forskellige datoer for fusionens retsvirkning er også angivet. Bemærk, at nedenstående situationer er udvalgte eksempler og ikke en udtømmende liste over alle mulige fusionsscenarier. Endvidere er det udfald, som beskrives i forbindelse med en bestemt situation, kun et ud af mange mulige resultater af den pågældende type fusion.

13. Vedrørende gældende retningslinjer for XML-rapporteringsordningen henvises til "Exchange Specification for the N13 Phase II Data Exchange System" (se afsnittet "Referencer" nedenfor).

>TABELPOSITION>

Overførselshyppighed

14. Overførsel af ad hoc-opdateringer til ECB skal ske, så snart ændringerne i MFI-sektoren indtræffer.

Overførselsmedium og filformat

15. Ad hoc-dateringer overføres i XML-format via N13 Data Exchange System.

16. Ved svigt i N13 Data Exchange System overføres opdateringer i XML-format via Cebamail-konto N13.

17. Fuldstændige oplysninger om N13 Data Exchange System til overførsel af MFI-opdateringer gives i dokumentet "Exchange Specification for the N13 Phase II Data Exchange System" (se afsnittet "Referencer" nedenfor).

Valideringskontrol

Inden overførsel af MFI-opdateringer til ECB foretages følgende datavalideringskontrol. Alle opdateringer indsendt til ECB, som godkendes ved valideringskontrollen, gennemføres automatisk i MFI-datasættet.

Generelt

(i) Alle obligatoriske variabler udfyldes.

(ii) Værdierne for variablen "object_request" er en af fire på forhånd fastsatte typer:

- "mfi_req_new" (angiver, at der indsendes information om en ny MFI)

- "mfi_req_mod" (angiver, at der indsendes information om ændringer vedrørende en eksisterende MFI)

- "mfi_req_del" (angiver, at der indsendes information om, at en eksisterende MFI skal slettes)

- "mfi_req_merger" (angiver, at der indsendes information om institutioner, som indgår i en fusion).

ID-kode

(iii) Variablen "mfi_id" består af to enkeltdele, en "host"-variabel og en "id"-variabel. Tilsammen vil værdierne for de to dele sikre, at "mfi_id" er unik for den pågældende MFI. Variablen "mfi_id" er primærnøglen for MFI-datasættet.

(iv) Værdien for variablen "host" for en MFI (når den er en del af "mfi_id") kan kun være en EU-ISO-landekode bestående af to tegn.

(v) En ny MFI bør ikke tildeles en tidligere anvendt ID-kode (ved særlige omstændigheder henvises til afsnittet ovenfor, "Nytildeling af MFI-ID-koder").

(vi) For at sikre konsistens anvendes de samme ID-koder, som offentliggøres hver måned i listen over MFI'er på ECB's websted.

(vii) Ved indberetning af en "mfi_id"-kodeændring sendes først en meddelelse med henblik på sletning af den eksisterende MFI med koden "old". Derefter sendes endnu en meddelelse om oprettelse af en "new" MFI med den nye "mfi_id"-kode.

(viii) Hvis variablen "mfi_id" er ufuldstændig, ukorrekt eller mangler, afvises hele meddelelsen.

Navn

(ix) Institutionens fulde navn, som det er registreret hos NCB'en.

(x) Virksomhedens betegnelse medtages i navnet, dvs. Plc, Ltd, Spa osv. Firmabetegnelsen angives altid ved alle navne, hvor dette er relevant.

(xi) Der anvendes nationalt tegnsæt. Grækenland anvender det latinske alfabet.

(xii) Af hensyn til anvendelsen af accenter anvendes små bogstaver.

(xiii) Der anvendes små bogstaver, hvor dette er relevant.

(xiv) Hvis variablen "name" er ufuldstændig, ukorrekt eller mangler, afvises hele meddelelsen.

Adresse

(xv) Mindst en af adressevariablerne "postal_address", "postal_box" og "postal_code" udfyldes. Den fjerde adressevariabel, "city" er obligatorisk.

(xvi) Ved "postal_adress" angives gadenavn og gadenummer for institutionens beliggenhed. Der anvendes nationalt tegnsæt. Grækenland anvender det latinske alfabet.

(xvii) Ved "postal_box" anvendes de nationale regler for angivelse af postboks. Der anbringes ingen teksthenvisninger til postboks foran "postal_box"-nummeret, som kan være alfanumerisk.

(xviii) Ved "postal_code" angives postnummer for institutionens beliggenhed. De nationale regler for angivelse af postnummer anvendes. Variablen "postal_code" kan være alfanumerisk.

(xix) Hvis "adresse"-variablerne er ufuldstændige, ukorrekte eller mangler, afvises hele meddelelsen.

By

(xx) For variablen "city" angives den by, hvori institutionen er beliggende. Der anvendes nationalt tegnsæt. Grækenland anvender det latinske alfabet. Der anvendes så vidt muligt små bogstaver.

(xxi) Hvis variablen "city" er ufuldstændig, ukorrekt eller mangler, afvises hele meddelelsen.

Kategori

(xxii) For variablen "category" angives typen af MFI ifølge fire på forhånd definerede værdier: "central bank", "credit institution", "money market fund" eller "other institution". Der anvendes små bogstaver, idet det første bogstav i hvert ord dog skrives med versaler.

(xxiii) Hvis variablen "category" er ufuldstændig, ukorrekt eller mangler, afvises hele meddelelsen.

Indberetning

(xxiv) For variablen "report" angives, om der gælder fulde rapporteringskrav for MFI'en ("true") eller der er tale om et "haleinstitut" ("false"). Der kan kun accepteres en af disse to på forhånd definerede værdier.

(xxv) Hvis variablen "report" er ufuldstændig, ukorrekt eller mangler, afvises hele meddelelsen.

Rækkefølge

(xxvi) For variablen "order_r" angives den ønskede rækkefølge på listen over MFI'er, hvis der ikke anvendes engelsk alfabetisk rækkefølge. Hver enkelt MFI tildeles en numerisk værdi i opadgående rækkefølge.

(xxvii) Variablen "order_r" er ikke obligatorisk. Hvis den er ufuldstændig eller mangler (og alle andre valideringskontrolprocedurer er gennemført), indføres den ønskede oplysning i MFI-datasættet.

Kontrol af udenlandske filialer

(xxviii) Der udfyldes en værdi for variablen "head_of_branch", hvis MFI'en er en udenlandsk filial.

(xxix) For variablen "head_of_branch" angives kategorien af hovedkontor i henhold til en af tre på forhånd definerede variabler: "non_eu_head", "eu_non_mfi_head_" og "eu_mfi_head".

(xxx) Hvis variablen "head_of_branch" angives som "non_eu_head" (hovedkontor beliggende uden for EU), angives værtslandet samt hovedkontorets navn.

(xxxi) Hvis variablen "head_of_branch" angives som "eu_non_mfi_head" (hovedkontor, som ikke er en MFI, er beliggende inden for EU), angives værtslandet samt hovedkontorets navn og ID. For non_mfi kan ID være enten "OFI" (anden finansiel institution) eller en ISO-landekode bestående af to tegn efterfulgt af et suffiks, der angiver den relevante sektorklassifikation i ENS 95(1).

(xxxii) Hvis variablen "head_of_branch" er "eu_mfi_head" (en MFI), angives hovedkontorets værtsland og ID. Vedrørende den nyeste information om MFI'ers ID henvises til den seneste måneds liste over MFI'er, som findes på ECB's websted.

(xxxiii) Hvis variablen "head_of_branch" er "eu_mfi_head" (en MFI), angives ikke hovedkontorets navn. Som led i ECB's valideringskontrolmekanisme sker der en automatisk opdatering af hovedkontorets navn for alle udenlandske filialer med hjemsted i EU, hvis hovedkontorets ID er opgivet. Dette gælder for hele MFI-datasættet, hver gang en MFI indberettes, og der sker en ændring i variablen "name".

(xxxiv) Hvis en eller flere af ovenstående valideringskontrolprocedurer (xii - xvii) ikke er overholdt, afvises hele meddelelsen.

(xxxv) I to tilfælde kan der forekomme inkonsistente informationer om hovedkontorer i ECB's MFI-datasæt:

- hvis variablen "head_of_branch" angives som "eu_mfi_head", men hovedkontorets ID ikke svarer til det ID, som findes i ECB's MFI-datasæt, indføres oplysningen alligevel. Hovedkontorets navn vil dog ikke indgå i ECB's MFI-datasæt

- hvis der sendes meddelelse om en kodeændring i en MFI's ID, er det muligt, at informationer om denne MFI's hovedkontor, som vedrører udenlandske filialer med hjemsted i andre medlemsstater, bliver inkonsistente.

(xxxvi) For at råde bod på denne unøjagtighed vil ECB flere gange årligt sende en liste over inkonsistente oplysninger om hovedkontorer til kontrol i alle eller udvalgte NCB'er.

Kontrol ved fusioner

(xxxvii) Variablen "mfi_req_merger" er obligatorisk ved indberetning af indenlandske eller grænseoverskridende fusioner.

(xxxviii) Variablen "submerger" er obligatorisk. Alle grupper (dvs. to eller flere institutioner), som har samme "date" for fusionens retsvirkning, indberettes under en særskilt "submerger"-markering.

(xxxix) Hvis variablen "submerger" er angivet, udfyldes en værdi for variablen "date". Oplysninger om variablen "date" er obligatoriske.

(xl) Mindst én institution, som indgår i en fusion, skal være en MFI (det er således ikke muligt at indberette fusioner, hvor kun ikke-MFI'er indgår).

(xli) Hvis der ikke sker ændringer i en MFI's attributter som følge af fusion, indberettes denne MFI som en ændring (dvs. "mfi_req_mod"). Dette sker for at sikre, at alle MFI'er, som indgår i en fusion, indberettes.

(xlii) Variablen "involved_mfi" er kun obligatorisk ved indberetning af grænseoverskridende fusioner (dvs. "involved_mfi" indeholder oplysninger om den institution, der har hjemsted i en anden medlemsstat).

(xliii) Hvis en institution angives at være en "involved_mfi", udfyldes variablen "mfi_ref".

(xliv) Variablen "mfi_ref" består af to dele: "mfi_id" (som består af institutionens "host" og "id") og "name".

(xlv) Informationer om grænseoverskridende fusion indføres ikke i ECB's MFI-datasæt, medmindre der er indberettet fuldstændige fusionsoplysninger fra alle berørte medlemsstater, og oplysningerne er valideret.

(xlvi) Hvis en institution angives at være en "involved_non_mfi", opgives "non_mfi_id" og "name".

(xlvii) Variablen "non_mfi_id" for en "involved_non_mfi" består af to dele: "host" og "id", og er af en længde på fem tegn. "Host" er en ISO-landekode bestående af to tegn, "id" består af tre tegn og henviser til den relevante sektorklassifikation i ENS 95.

(xlviii) Hvis en eller flere af ovenstående valideringskontrolprocedurer (xx - xxx) ikke er overholdt, afvises hele meddelelsen.

Krydstjek af MFI og MPEC-data

18. Hvis et krydstjek af oplysninger i hhv. MFI-datasættet og MPEC-datasættet er påkrævet, anbringes en krydstjekmarkering i den fil, som overføres i N13 Data Exchange System.

19. Der udføres krydstjek af de fuldstændige MFI- og MPEC-oplysninger, som indberettes af afsender-NCB'en (dvs. inklusive eksisterende MFI- og MPEC-oplysninger i de respektive databaser) og ikke kun af de oplysninger, som modtages i den markerede fil. Resultatet tilbagesendes straks efter i form af en bekræftelse. Krydstjekmarkeringen anvendes på følgende måde:

- når MFI- og MPEC-data kan samordnes mellem berørte forretningsområder, anbringes krydstjekmarkeringen kun i den anden fil, som overføres for de tilsvarende MFI- eller MPEC-oplysninger

- hvis samordning ikke er mulig, overføres en ny meddelelse ved dagens afslutning, som udelukkende indeholder krydstjekidentifikatoren. Denne meddelelse kan sendes af det ene eller begge MFI-MPEC-forretningsområder

- hvis et krydstjek af konsistens mellem MFI- og MPEC-data ikke kræves umiddelbart, anbringes markeringen ikke i filen

- hvis krydstjek kræves udført senere på dagen, sendes dataene uden krydstjekmarkering. Senere sendes en tom fil med krydstjekmarkering. Da den tomme fil ikke indeholder data, der skal kontrolleres, udføres krydstjek i dette tilfælde med det samme

- bekræftelsen indeholder kun resultatet af krydstjekket mellem afsenderens MFI- og MPEC-datasæt.

20. Krydstjek af MFI- og MPEC-data giver kun en advarsel. Hvis et krydstjek mislykkes, vil oplysningerne derfor stadig blive indført i ECB's MFI-datasæt. Det bør dog bemærkes, at inkonsistente MFI-MPEC-oplysninger ikke vil blive offentliggjort på ECB's websted ved udgangen af hver måned.

Fejlhåndtering

21. Straks efter modtagelsen af en fil med MFI-opdateringer sendes en bekræftelse til afsenderen. Der er to forskellige former for bekræftelse:

(i) bekræftelse for modtagelse: Denne bekræftelse indeholder en opsummering af de MFI-opdateringer, der er blevet behandlet og på korrekt vis indført i MFI-datasættet

(ii) fejlmeddelelse: Fejlmeddelelsen indeholder detaljerede oplysninger om de MFI-opdateringer og valideringskontrolprocedurer, som er mislykket. Afsnittet "Valideringskontrol" indeholder konkrete oplysninger om, hvorvidt en mislykket valideringskontrol medfører afvisning af hele informationen, eller at oplysningerne er indført forsynet med en advarsel.

22. Der bør straks efter modtagelsen af en fejlmeddelelse træffes foranstaltninger til overførsel af korrigerede oplysninger. Hvis korrekte oplysninger afhænger af opdateringer, som er sendt af andre medlemsstater i løbet af den seneste måned (som altså ikke er tilgængelige på ECB's websted), kontaktes ECB via Cebamail-konto N13 med detaljeret angivelse af de ønskede oplysninger.

Årlig kvalitetskontroltjek

23. Formålet med denne obligatoriske årlige procedure er at gennemføre en udførlig kontrol af den eksisterende liste over MFI'er hos ECB, idet der især lægges vægt på kontrol af udenlandske filialer.

24. Proceduren udføres på et tidspunkt, som skal sikre, at offentliggørelsen ved årets udgang af opdaterede MFI-sektoroplysninger på ECB's websted, og senere i papirudgave, er så nøjagtig og aktuel som muligt.

25. NCB'erne følger de nedenfor angivne retningslinjer for rettidig og korrekt udførelse af den standardiserede opdateringsprocedure for at sikre, at oplysningerne behandles på grundig og effektiv vis på både NCB-plan og i ECB.

Generelle procedurer

(i) Hver NCB får tilsendt én Excel-fil indeholdende fire arbejdsblade (Reports 1-4) og én blank skabelon. De sendes fra ECB via Cebamail dateret ved arbejdstids ophør den sidste arbejdsdag i oktober (tidsmarkering "T").

(ii) Bemærk, at "T" betegner arbejdsdage.

(iii) Rapporterne og de kontrolprocedurer, som skal gennemføres, er beskrevet nedenfor.

Report 1: Den nationale liste over MFI'er

Dette er en landespecifik (national) liste over MFI'er, som er opført i ECB's database, og som NCB'erne bør sammenligne med deres egen nationale liste over MFI'er.

- Alle institutioner, som står korrekt opført i denne rapport, krydses af i kolonnen "Comments".

- Hvis de to lister er forskellige, bør dette angives på passende vis i kolonnen "Comments". Der angives nøjagtigt, hvori forskellen består, dvs. om der kræves en ændring (hvilken attribut der ændres, og hvilken værdi den bør have), eller en oplysning skal slettes (angiv årsagen) osv. Det angives også, om der sendes/er sendt en korrektion til denne oplysning via N13 Data Exchange System, ligesom IREF-nr. angives i kolonnen "IREF".

- Hvis en oplysning mangler, tilføjes samtlige detaljer vedrørende denne oplysning i Report 1 (dvs. som en tillægsoplysning). I kolonnen "Comments" angives, at der er tale om en "ny information" (angiv årsag). Det anføres også, om der sendes/er sendt en korrektion til denne oplysning via N13 Data Exchange System, ligesom IREF-nr. anføres i kolonnen "IREF".

Report 2: Liste over udenlandske filialer med hjemsted i den pågældende NCB's land

NCB'erne sikrer, at informationerne om udenlandske filialer af MFI'er med hjemsted i deres respektive lande er fuldstændige, korrekte og aktuelle.

- Alle institutioner, som står korrekt opført i denne rapport, krydses af i kolonnen "Comments".

- Eventuelle ændringer angives på passende vis i kolonnen "Comments". Der angives nøjagtigt, hvori forskellen består, dvs. om der kræves en ændring (hvilken attribut der ændres, og hvilken værdi den bør have), eller en oplysning skal slettes (angiv årsagen) osv. Det anføres også, om der sendes/er sendt en korrektion til denne oplysning via N13 Data Exchange System, ligesom IREF-nr. anføres i kolonnen "IREF".

- Hvis en udenlandsk filial mangler, tilføjes samtlige detaljer vedrørende denne oplysning i Report 2 (dvs. som en tillægsoplysning). I kolonnen "Comments" angives, at der er tale om en "ny information" (angiv årsag). Det anføres også, om der sendes/er sendt en korrektion til denne oplysning via N13 Data Exchange System, ligesom IREF-nr. anføres i kolonnen "IREF".

Report 3: Liste over udenlandske filialer, hvis hovedkontor er indberettet af andre NCB'er som residenter i den pågældende NCB's land

Denne rapport anvendes til krydstjek af MFI-sektoren for så vidt angår dækningen af udenlandske filialer af MFI'er. Med denne kontrol sikrer NCB'erne, at alle deres udenlandske filialer med hjemsted i andre EU-lande er indberettet af andre NCB'er.

- Alle institutioner, som står korrekt opført i denne rapport, krydses af i kolonnen "Comments".

- Hvis der er ændringer, angives disse på passende vis i kolonnen "Comments". Der angives nøjagtigt, hvori forskellen består, dvs. om en ændring er påkrævet (hvilken attribut der ændres, og hvilken værdi den bør have), eller informationen skal slettes (angiv årsag) osv.

- Hvis en udenlandsk filial mangler, tilføjes samtlige detaljer vedrørende denne oplysning i Report 3 (dvs. som en tillægsoplysning). I kolonnen "Comments" angives, at der er tale om en "ny information" (angiv årsag).

Report 4: Skabelon til omslag

Dette er en blank skabelon, hvori NCB'en angiver, hvor mange omslag der ønskes til papirudgaven af listen over MFI'er, som skal offentliggøres i det første kvartal af det følgende år.

(iv) NCB'erne har ni arbejdsdage ("T+9") til at kontrollere rapporterne og bekræfte, at dataene er korrekte. Færdige rapporter returneres til ECB via Cebamail-konto N13 med angivelse af, om dataene er korrekte eller ej. (jf. ovenfor).

(v) Hvis der er ukorrekte data, foretager NCB'erne samtidig hermed korrektioner og overfører opdateringer til ECB via N13 Data Exchange System inden for de samme ni arbejdsdage ("T+9"). Når rapporterne sendes tilbage til ECB, bør IREF-nummeret være angivet for alle de korrigerede data. Bemærk: NCB'erne kan fortsat, på sædvanlig vis, sende ad hoc-opdateringer, som ikke er forbundet med den årlige kvalitetskontrolprocedure, via N13 Data Exchange System.

(vi) Efter modtagelsen af de korrigerede data sendes enten bekræftelse på modtagelse eller fejlmeddelelse til NCB'erne via N13 Data Exchange System (inden for "T+9"). Hvis NCB'erne modtager en fejlmeddelelse, indsendes straks korrektioner.

(vii) ECB vil anvende to arbejdsdage ("T+11") på at kontrollere alle indkomne rapporter og korrektioner. Som angivet ovenfor anfører NCB'erne IREF-nr. i de rapporter, der returneres, hvis der sendes korrektioner.

(viii) I tilfælde af uafklarede spørgsmål vil NCB'erne blive kontaktet igen via Cebamail ("T+12").

(ix) NCB'erne har to arbejdsdage til at tilvejebringe yderligere korrektioner eller redegørelser i tilfælde af uafklarede spørgsmål ("T+14").

(x) ECB sender via Cebamail en slutrapport til NCB'erne om den aktuelle situation med hensyn til MFI-sektoren ("T+15"). Der sendes desuden et sammendrag af resultatet af de årlige kvalitetskontrolprocedurer.

(xi) Alle øvrige uafklarede spørgsmål vil blive drøftet på det efterfølgende møde i arbejdsgruppen "Working Group on Money and Banking Statistics".

Sammenfattende tabel

(xii) Nedenstående tabel sammenfatter datoer, arbejdsopgaver, overførselsmedier og de organisationer, som er ansvarlige for den årlige kvalitetskontrolprocedure vedrørende listen over MFI'er.

>TABELPOSITION>

Alternative procedurer

(xiii) I følgende tilfælde anvendes alternative procedurer:

ved MFI-sektorrapporter

- hvis der ikke er adgang til Cebamail-systemet til overførsel af MFI-sektorrapporterne, vil ECB sende disse (i Excel-format) via e-mail. NCB'erne anvender ligeledes e-mail(2) til at returnere de udfyldte rapporter til ECB

ved MFI-opdateringer og korrektioner

- hvis der ikke er adgang til N13 Data Exchange System til overførsel af korrektioner, indsender NCB'erne, hvor dette er relevant, informationerne via Cebamail-systemet ved brug af dataformatet XML

- hvis Cebamail-systemet ikke er funktionsdygtigt til overførsel af MFI-opdateringer/-korrektioner, anvender NCB'erne e-mail2 til at sende opdateringer i dataformatet XML.

(xiv) hvis en NCB er lukket på en dag, hvor ovennævnte procedurer skal udføres, sikrer den pågældende NCB, at procedurerne påbegyndes og fuldføres i henhold til ovenstående tidsplan inden de(n) dag(e), hvor den har lukket.

Offentliggørelse

Månedlig opdatering på ECB's websted

26. På den sidste arbejdsdag i hver kalendermåned registreres et øjebliksbillede af MFI-datasættet kl. 17.00 ECB-tid. Det bemærkes, at inkonsistente MFI-MPEC-informationer ikke registreres i dette øjebliksbillede.

27. Listen over MFI'er offentliggøres en dag efter, at dette øjebliksbillede er registreret. Hvis øjebliksbilledet registreres kl. 17.00 ECB-tid på en fredag, vil den opdaterede information om MFI-sektoren blive offentliggjort lørdag kl. 12.00 ECB-tid.

28. På det samme tidspunkt hvor listen over MFI'er offentliggøres på ECB's websted hver måned, vil en tilsvarende liste blive sendt til NCB'erne via N13 Data Exchange System.

Årlig udgivelse af papirudgave

29. ECB vil en gang om året offentliggøre en papirudgave af listen over MFI'er med referencedatoen ultimo december det foregående år. Denne publikation vil være tilgængelig for offentligheden inden udgangen af det første kvartal af det år, som følger efter referencedatoen. ECB sender med post NCB'erne et originaleksemplar sammen med det ønskede antal omslag hertil. Samtidig vil NCB'erne få tilsendt en pdf-version af publikationen via Cebamail. Denne pdf-version vil desuden blive offentliggjort på ECB's websted.

Referencer

30. "Exchange Specification for the N13 Phase II Data Exchange System". Dette dokument omhandler udvekslingen af filer mellem NCB'er og ECB. Det omfatter regelsættet for udvekslingen, udvekslingens infrastruktur og de filformater, som danner kontaktfladen mellem ECB's og NCB'ernes interne systemer. Dokumentet har to hoveddele, den "funktionelle" del og den "tekniske" del. De to dele beskrives i det følgende:

Den funktionelle del

- funktionelle oplysninger (regelsæt for logisk udveksling, dvs. rækkefølgen af bekræftelser, som forventes efter fremsendelse af informationer osv.)

- logisk datamodel

- strukturen af de informationer, der skal udveksles

- indhold (ikke formatering) af bekræftelser

- regler for forretningsmæssig validering, dvs. valideringen af logisk information (fx bør løbetidsdatoen være en fremtidig dato), men ikke validering af syntaks, og disse reglers afspejling i fejlmeddelelser.

Den tekniske del

- de fysiske udvekslingssystemer, som skal anvendes (FTPC/X400-tjenester på ESCB-nettet); den korrekte anvendelse af disse systemer,

- teknisk oversigt over udvekslingsregelsæt,

- definition af udvekslingsformat (dvs. "XML Schema").

Tillæg

31. Liste over ISO-landekoder (to tegn).

(1) Det Europæiske Nationalregnskabssystem 1995, der er indeholdt i bilag A til Rådets forordning (EF) nr. 2223/96 af 25. juni 1996 om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Det Europæiske Fællesskab, EFT L 310 af 30.11.1996, s. 1, senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 359/2002, EFT L 58 af 28.2.2002, s. 1.

(2) Adressen er: mfi.hotline@ecb.int.

Tillæg

Liste over ISO-landekoder

Listen indeholder landenes navne (officielle korte navne på engelsk med det danske navn i parentes) i alfabetisk rækkefølge i henhold til ISO 3166-1 og de tilsvarende ISO 3166-1-alpha-2-kodeelementer. Den opdateres i tilfælde af ændringer i den officielle kodeliste i ISO 3166-1 via ISO 3166/MA.

Listen indeholder 239 officielle korte navne og kodeelementer. Kilde: www.iso.org.

>TABELPOSITION>

BILAG XVIII

STATISTIK OVER ANDRE FINANSIELLE FORMIDLERE UNDTAGEN FORSIKRINGSSELSKABER OG PENSIONSKASSER

RAPPORTERINGSFORSKRIFTER FOR UDARBEJDELSE AF STATISTIK I HENHOLD TIL EN KORTSIGTET MODEL

1. Målsætning

Kravet til statistisk information om andre finansielle formidlere ("other financial intermediaries") undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser (i det følgende benævnt "OFI'er") er tosidet. For det første er det vigtigt at indsamle data om andre finansielle formidlere, for at overvåge deres rolle i den finansielle formidling uden for sektoren monetære finansielle institutioner (MFI'er). OFI'ers aktiviteter ligner og supplerer MFI'ers aktiviteter, og da balancedata om OFI'er, som ejes helt eller delvis af MFI'er, ikke er omfattet af MFI'ernes balance, er det for at få et fuldstændigt statistisk billede over euroområdet nødvendigt at indsamle statistiske data vedrørende OFI'er til Den Europæiske Centralbanks (ECB's) statistik. For det andet er ECB nødt til at overvåge OFI'er for at sikre, at listen over MFI'er er ajourført, nøjagtig, så homogen som muligt og tilstrækkeligt stabil til statistiske formål. Som anført i Den Europæiske Centralbanks forordning ECB/2001/13 af 22. november 2001 om den konsoliderede balance i MFI-sektoren (monetære finansielle institutioner)(1), ændret ved Den Europæiske Centralbanks forordning ECB/2002/8(2), kan finansiel innovation påvirke udformningen af finansielle instrumenter og foranledige andre finansielle formidlere til at flytte fokus for deres aktiviteter.

Formålet med dette bilag er at vejlede om udfyldelsen af rapporteringsskemaerne til overførsel af data vedrørende OFI'er til ECB.

2. Beregning af aggregater for euroområdet og statistiske datatyper, som skal tilvejebringes

2.1. Beregning af aggregater for euroområdet

Overførslen af data vedrørende andre finansielle formidlere sker efter en kortsigtet model, dvs. på grundlag af de data, som løbende foreligger på nationalt plan. Det er således muligt, at den statistiske information, som skal tilvejebringes, ikke altid foreligger i sin helhed i overensstemmelse med de nedenfor angivne definitioner og specifikationer. I de tilfælde, hvor de indberettede data afviger fra de definitioner, som er angivet i dette bilag, anmodes de nationale centralbanker (NCB'er) om at fremsende forklarende noter til ECB(3). I overensstemmelse med denne model, og på grundlag af den nedenfor angivne begrebsmæssige ramme, fremsender NCB'erne faktiske data, hvor disse foreligger. Såfremt der ikke foreligger faktiske data, eller disse ikke kan behandles, fremsendes nationale estimater. Som en nødløsning kan ECB for specifikke opdelinger, hvor der ikke kan tilvejebringes nationale estimater, foretage estimater/antagelser i hvert enkelt tilfælde.

I betragtning af den ekstra arbejdsbyrde, som beregningen af nationale estimater ville pålægge NCB'erne, bør indsatsen hovedsagelig koncentreres om et begrænset antal statistiske nøgledata. Formålet med den kortsigtede model er da også at koncentrere bestræbelserne om en specifik underkategori af OFI'er (jf. afsnit 3.2.a), nemlig investeringsselskaber. Der stilles ingen yderligere krav om tilvejebringelse af data vedrørende formidlere af værdipapirer og derivater, finansielle selskaber beskæftiget med långivning, og andre OFI'er (restpost), såfremt faktiske data ikke indsamles på nationalt plan.

2.2. De statistiske data, som skal indberettes

Der indberettes to typer indikatorer: nøgleindikatorer og supplerende information

- Nøgleindikatorer anvendes til beregningen af aggregater for euroområdet. Alle deltagende medlemsstater indberetter disse detaljerede data, når der foreligger faktiske data. Såfremt der ikke foreligger faktiske data for de krævede opdelinger eller den rapporteringsfrekvens, de tidsfrister eller den tidshorisont, der er aftalt, indsendes om muligt skøn.

- Supplerende information overføres som "memorandumposter". Disse data overføres af lande, hvor der løbende foreligger yderligere detaljerede data. De vedrører opdelinger, hvor brugerne har formuleret et krav, og hvor det oprindeligt blev vurderet, at det ikke var muligt at beregne et aggregat for euroområdet.

3. Den begrebsmæssige ramme

3.1. Rapporteringspopulationen

I det europæiske national- og regionalregnskabssystem (i det følgende benævnt "ENS 95"(4)) defineres andre finansielle formidlere (S.123) som "finansielle selskaber og kvasi-selskaber (undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser), der hovedsagelig beskæftiger sig med finansiel formidling ved at indgå forpligtelser, undtagen i form af penge, indlån og/eller indlånslignende indskud fra andre institutionelle enheder end monetære finansielle selskaber".

OFI-sektoren adskiller sig fra MFI'er ved den manglende tilstedeværelse af passiver i form af indlån fra ikke-MFI'er, mens den adskiller sig fra pensionskasser og forsikringsselskaber ved den manglende tilstedeværelse af passiver i form af forsikringstekniske reserver.

Rapporteringspopulationen vil i den kortfristede model omfatte alle former for OFI'er, der er residenter i de deltagende medlemsstater. Ordet "resident" anvendes i overensstemmelse med definitionen i Rådets forordning (EF) nr. 2533/98 af 23. november 1998 om Den Europæiske Centralbanks indsamling af statistisk information(5). Rapporteringspopulationen udgøres således af:

- institutioner, der har hovedsæde i området, herunder datterselskaber af moderselskaber, der har hovedsæde uden for det område,

- residente filialer af institutioner, der har hovedsæde uden for det område.

3.2. Klassifikation af underkategorier af OFI'er

På baggrund af OFI'ers uensartede virksomhed og forskellene i datatilgængelighed for de forskellige OFI-typer er der identificeret fire underkategorier af OFI'er, for hvilke data indberettes separat: 1) investeringsforeninger (undtagen pengemarkedsforeninger); 2) forhandlere af værdipapirer og derivater; 3) finansielle selskaber beskæftiget med långivning; 4) andre OFI'er. Forskellene med hensyn til de statistiske detaljer er beskrevet i dette bilag.

De kategorier/grupper, som danner grundlag for dataindberetningen, er angivet og defineret nedenfor:

a) Investeringsforeninger undtagen pengemarkedsforeninger

Investeringsforeninger er organiserede finansielle ordninger, hvor investormidler samles i en pulje med henblik på erhvervelse af finansielle eller ikke-finansielle aktiver. Investeringsforeninger i OFI-kategorien omfatter alle typer af investeringsforeninger undtagen investeringsforeninger, der indgår i MFI-sektoren. De kan have forskellige juridiske strukturer (kontraktlig struktur, virksomhedsstruktur og i form af "trust funds") og kan være "open-end"- eller "closed-end"- investeringsforeninger. Desuden kan de være oprettet enten som en individuel investeringsforening eller som en "paraplyforening" (investeringsforening med flere afdelinger bestående af diverse underinvesteringsforeninger).

Data vedrørende investeringsforeninger indberettes for:

Investeringsforeninger i alt: Data vedrørende investeringsforeninger i alt omfatter alle typer af investeringsforeninger, som driver virksomhed i landet. Der indberettes nøgleindikatorer samt et antal memorandumposter.

Investeringsforeninger efter type: De indberettede data opdeles efter investeringsforeningstype:

- Investeringsforeninger opdelt efter investeringstype:

Ved indberetning af data for investeringsforeninger efter investeringstype foretages en opdeling i 1) aktiebaserede afdelinger; 2) obligationsbaserede afdelinger; 3) blandede afdelinger; 4) afdelinger baseret på fast ejendom; 5) andre afdelinger.

I princippet skal investeringsforeninger i opdelingen efter investeringstype klassificeres efter den type aktiver, som investeringsporteføljen primært investeres i. Hvis investeringsporteføljen primært investeres i aktier og andre kapitalandele, anbringes investeringsforeningen i kategorien "aktiebaserede afdelinger", hvis den investeres i gældsinstrumenter, anbringes den i kategorien "obligationsbaserede afdelinger", og hvis den investeres i fast ejendom, i kategorien "afdelinger baseret på fast ejendom". Investeringsforeninger, der investerer i både aktier og obligationer uden hovedvægt på det ene eller det andet instrument, anbringes i kategorien "blandede afdelinger"(6). Hvis det ikke er muligt at klassificere investeringsforeningerne i de ovennævnte kategorier, anbringes de i restkategorien "andre afdelinger".

For så vidt angår "investeringsinstitutforeninger" ("funds of funds", investeringsforeninger, der primært investerer i andele udstedt af investeringsforeninger), tilrådes det at anbringe dem i den kategori af investeringsforeninger, som de primært investerer i. Såfremt dette vurderes ikke at være muligt, anbringes "investeringsinstitutforeninger" i restkategorien "andre afdelinger".

De kriterier, der anvendes til at klassificere investeringsforeninger efter type, fremgår af selskabernes børsprospekter, fondsregler, stiftelsesoverenskomster, vedtagne vedtægter, tegningsdokumenter eller investeringskontrakter, markedsføringsmateriale eller anden dokumentation med tilsvarende virkninger.

På et senere tidspunkt vil det muligvis blive overvejet også at indsamle data vedrørende antallet af investeringsforeninger opdelt efter investeringstype.

- Investeringsforeninger opdelt efter investortype:

Data vedrørende investeringsforeninger opdelt efter investortype indberettes for 1) offentlige investeringsforeninger, hvis andele sælges til offentligheden; og 2) investeringsforeninger for særlige investorer, hvis andele kun sælges til særlige investortyper. Dataene for disse typer af investeringsforeninger indberettes kun som memorandumposter.

b) Forhandlere af værdipapirer og derivater

Forhandlere af værdipapirer og derivater, der klassificeres som OFI'er, er finansielle selskaber, som primært beskæftiger sig med følgende finansielle formidlingsaktiviteter:

- handel med værdipapirer for egen regning via erhvervelse og salg af disse værdipapirer for formidlerens egen regning og risiko og med det ene formål at drage økonomisk fordel af forskellen mellem erhvervelses- og salgsprisen,

- handel for egen regning via en finansiel formidler med tilladelse til at handle på aktiemarkedet eller på andre organiserede markeder.

Hvad angår forhandlere af værdipapirer og derivater, indberettes nøgleindikatorer. Dette bilag indeholder nærmere detaljer om opdelingen af dataene.

c) Finansielle selskaber beskæftiget med långivning

Disse finansielle selskaber, der klassificeres som OFI'er, har primært specialiseret sig i finansiering af aktiver for husholdninger og ikke-finansielle selskaber. Selskaber, der er specialiseret i finansiel leasing(7), factoring, udlån mod pant i fast ejendom og udlån til forbrugsformål, indgår i denne kategori. Disse finansielle selskaber kan drive deres virksomhed i forskellige juridiske former: som byggesparekasse, som kommunalt kreditinstitut, som særlig enhed oprettet med henblik på at eje værdipapirbaserede aktiver osv.

Hvad angår finansielle selskaber beskæftiget med långivning, indberettes nøgleindikatorer. Dette bilag indeholder nærmere detaljer om opdelingen af dataene.

d) Andre kategorier af OFI'er

De finansielle selskaber i restkategorien er andre typer finansielle selskaber, som ikke er specialiserede i nogen af de aktivitetsområder, som vedrører de tre andre OFI-kategorier. For eksempel indgår selskaber som finansielle holdingselskaber, ventureselskaber og selskaber, der formidler udviklingskapital, i denne kategori. NCB'erne anmodes om i de forklarende noter at specificere, hvilke typer institutioner der er anbragt i denne kategori.

Hvad angår denne OFI-underkategori, kræves kun indberetning af aktiver i alt som en memorandumpost.

4. Statistiske rapporteringskrav

4.1. Balanceposter

For at der kan udarbejdes statistiske nøgleindikatorer for OFI-sektoren, kræves en specifik opdeling af de finansielle instrumenter. Opdelingerne efter instrument, geografisk område og sektor følger så vidt muligt den rapporteringsordning, som er opstillet for MFI-sektoren. Opdelingen er dog i praksis mindre detaljeret end den opdeling, som kræves i MFI-balancestatistikken.

På baggrund af den uensartede virksomhed, som kendetegner finansielle selskaber klassificeret som OFI'er, og forskellene i den aktuelle datatilgængelighed for OFI-underkategorierne, varierer kravene med hensyn til balanceopdelinger endvidere efter typen af OFI-underkategori.

Opdeling efter instrument og løbetid: Nedenstående tabel viser kravene med hensyn til instrumentopdelingen efter OFI-underkategoritype. I det nedenstående gøres nærmere rede for denne instrumentopdeling. I princippet indberettes instrumentopdelingen som nøgleindikator for alle OFI-underkategorier (dog ikke for "investeringsforeninger efter investortype" og "andre OFI'er").

Overblik over instrument- og løbetidsopdeling

>TABELPOSITION>

A: Investeringsforeninger

B: Forhandlere af værdipapirer og derivater

C: Finansielle selskaber beskæftiget med långivning

D: Andre OFI'er

AKTIVER

0. Aktiver/passiver i alt: Aktiver i alt indberettes for alle OFI-underkategorier. "Aktiver i alt" bør være lig med summen af alle enkeltposterne på balancens aktivside og desuden lig med passiver i alt.

1. Indlån: Posten "indlån" kræves indberettet separat for alle typer investeringsforeninger, som indberetter enkeltvis, samt for forhandlere af værdipapirer og derivater. Hvad angår finansielle selskaber beskæftiget med långivning, anbringes denne post under "andre aktiver".

Denne post(8) er opdelt i to hovedkategorier:

- Transferable indlån: beholdninger (i national eller fremmed valuta), som umiddelbart kan omsættes til penge, eller som er transferable ved check, bankoverførsel, debitering eller på anden måde, idet ingen af de to transaktioner medfører nogen betydelig begrænsning eller strafgebyr (ENS 95 5.42-5.44).

- Andre indlån: alle beholdninger af indlån, som ikke er transferable indlån. Andre indlån kan ikke anvendes til betalinger på et hvilket som helst tidspunkt og kan ikke omsættes til penge eller transferable indlån uden en eller anden form for betydelig begrænsning eller strafgebyr. Underkategorien omfatter tidsindskud, opsparingskonti osv. (ENS 95 5.45-5.49).

Beholdninger af sedler og mønter medtages også i denne post. Disse beholdninger omfatter sedler og mønter i omløb, som almindeligvis anvendes til betalinger. Denne post forventes at være ubetydelig.

Værdiansættelsesregler: I overensstemmelse med ENS 95 indberettes indlån til pålydende værdi, eksklusive påløbne renter.

2. Udlån: Data vedrørende "udlån" indberettes kun separat for underkategorien finansielle selskaber. Hvad angår underkategorierne investeringsforeninger og forhandlere af værdipapirer og derivater, anbringes udlån i kategorien "andre aktiver".

Udlån er midler udlånt af de rapporterende OFI'er til låntagere, til grund for hvilke der ikke ligger omsættelige dokumenter, eller som er repræsenteret ved et enkelt dokument (også selv om det er blevet omsætteligt). Denne post består af:

- udlån til husholdninger i form af forbrugerkredit (udlån til personligt forbrug af varer og tjenester), udlån til boligkøb (kredit til investering i bolig, herunder byggeri og forbedring af egen bolig) og andre udlån (udlån ydet i forbindelse med fx virksomhed, gældskonsolidering, studielån osv.),

- finansielle leasingarrangementer over for tredjemand,

- uerholdelige udlån, som endnu ikke er tilbagebetalt eller afskrevet,

- beholdninger af ikke-omsættelige værdipapirer,

- efterstillede gældsforpligtelser i form af udlån.

Der kræves ikke opdeling efter løbetid.

Værdiansættelsesregler: I overensstemmelse med behandlingen af udlån optaget af MFI'er registreres udlån optaget af OFI'er i princippet brutto uden fradrag af afskrivninger, generelle såvel som specifikke, indtil de er afskrevet af den rapporterende institution, hvor udlånene fjernes fra balancen.

I overensstemmelse med det almindelige periodiseringsprincip registreres renter på udlån på balancen, mens de påløber (dvs. periodiseres) og ikke når de reelt modtages eller betales (registrering på kontantbasis). Påløbne renter på udlån klassificeres på bruttobasis under kategorien "andre aktiver". Påløbne renter medtages ikke i det udlån, som de vedrører, idet udlånet værdiansættes til det udestående nominelle beløb på indberetningsdatoen.

3. Værdipapirer undtagen aktier: Denne post kræves separat for alle OFI-underkategorier, dog ikke andre OFI'er.

Posten vedrører beholdninger af værdipapirer undtagen aktier og andre kapitalandele, som normalt er omsættelige og handles på sekundære markeder eller kan modregnes på markedet, og som ikke giver indehaver nogen ejendomsret over den udstedende institution. Posten omfatter beholdninger af værdipapirer, som giver indehaver fuld og ubetinget ret til et fast eller ved aftale fastsat afkast i form af kuponbetalinger og/eller en fastlagt sum på en given dato (eller datoer) eller regnet fra en data, der er defineret på udstedelsestidspunktet. Den omfatter også omsættelige udlån, som er omstruktureret til et større antal identiske dokumenter, og som kan handles på organiserede markeder.

Værdiansættelsesregler: I overensstemmelse med ENS 95 indberettes værdipapirer undtagen aktier til markedsværdi.

For OFI-underkategorien "investeringsforeninger" (investeringsforeninger i alt og investeringsforeninger opdelt efter investeringstype) kræves en opdeling af "værdipapirer undtagen aktier" efter (oprindelig) løbetid i kategorierne "op til 1 år" og "over 1 år".

4. Aktier og andre kapitalandele (undtagen andele i investeringsforeninger): Denne post kræves separat for alle OFI-underkategorier undtagen andre OFI'er.

Posten vedrører beholdninger af værdipapirer, som udgør en ejendomsret til selskaber eller kvasi-selskaber. Disse værdipapirer giver generelt indehaverne ret til en andel af overskuddet i selskaber eller kvasi-selskaber og til en andel af egenkapitalen i tilfælde af likvidation. Denne kategori er opdelt i tre hovedkategorier:

- børsnoterede aktier undtagen andele i investeringsforeninger: aktier, hvis pris noteres på en anerkendt fondsbørs eller en anden form for sekundært marked (ENS 95 5.88-593),

- ikke-børsnoterede aktier undtagen andele i investeringsforeninger: aktier, der ikke er børsnoterede (ENS 95 5.88-5.93),

- andre kapitalandele: alle transaktioner i andre kapitalandele, som ikke er omfattet af børsnoterede og ikke-børsnoterede aktier (ENS 95 5.94-5.95).

Værdiansættelsesregler: I overensstemmelse med ENS 95 indberettes aktier og andre kapitalandele til markedsværdi.

5. Andele i investeringsforeninger: Beholdninger af andele i investeringsforeninger indberettes kun som en separat post for underkategorierne "investeringsforeninger" (investeringsforeninger i alt og alle typer investeringsforeninger) og forhandlere af værdipapirer og derivater. Hvad angår underkategorierne finansielle selskaber beskæftiget med långivning, indberettes andele i investeringsforeninger under "andre aktiver".

Andele i investeringsforeninger er andele udstedt af en særlig type finansielt selskab, som udelukkende har til formål at investere de indsamlede midler på pengemarkedet, kapitalmarkedet og/eller ejendomsmarkedet. Andele i investeringsforeninger er udelukkende passiver hos MFI'er (kun pengemarkedsforeninger) og investeringsforeninger klassificeret som OFI'er.

Andele udstedt af investeringsforeninger giver indehaverne rettigheder vedrørende den investerede kapital og over afkastet fra disse investeringer, men giver normalt ikke nogen dokumentation for kontrol over den kollektive investering (såsom stemmeret og deltagelse i forvaltningen).

Værdiansættelsesregler: I overensstemmelse med ENS 95 indberettes andele i investeringsforeninger til markedsværdi.

6. Anlægsaktiver: I denne post indgår:

- materielle anlægsaktiver til investeringsformål (investeringer i ejendomme, andre bygninger og strukturer, erhvervsejendomme). Denne del identificeres som beholdninger af "fast ejendom",

- ikke-finansielle aktiver, materielle eller immaterielle, som skal anvendes flere gange i mere end et år af de rapporterende andre finansielle formidlere. Heri indgår jord og bygninger, som andre finansielle formidlere disponerer over, samt maskiner og inventar, software og anden infrastruktur.

"Anlægsaktiver" identificeres separat for investeringsforeninger i alt samt for investeringsforeninger opdelt efter investeringstype og investortype. Ved investeringsforeninger opdelt efter investering angives anlægsaktiver kun separat for afdelinger baseret på fast ejendom, blandede afdelinger og andre afdelinger, da disse tre typer forventes at besidde fast ejendom til investeringsformål. Alle andre kategorier af investeringsforeninger opdelt efter investering har også anlægsaktiver, men størrelsen forventes at være ubetydelig, da der hovedsagelig vil være tale om anlægsaktiver til eget brug (bygninger, som OFI'er disponerer over, maskiner og inventar, software og anden infrastruktur). I de tilfælde, hvor anlægsaktiver ikke skal indberettes som en separat post, anbringes de under "andre aktiver".

7. Finansielle derivater: Data vedrørende "finansielle derivater" indberettes kun som en separat post for underkategorierne "investeringsforeninger" (investeringsforeninger i alt og alle typer investeringsforeninger) og forhandlere af værdipapirer og derivater. I forbindelse med finansielle selskaber beskæftiget med långivning anbringes denne post under "andre aktiver".

Denne post består af alle transaktioner i finansielle derivater, dvs. finansielle aktiver baseret på eller afledt af et andet underliggende instrument. Det underliggende instrument er som regel et andet finansielt aktiv, men kan også være en råvare eller et indeks (ENS 95 5.65).

Indberetningen af "finansielle derivater" i rapporteringsordningen for OFI'er skal i princippet stemme overens med den anbefalede behandling i MFI-rapporteringsordningen. I denne sammenhæng fremgår det af "Guidance Notes to the Regulation ECB/2001/13 on the MFI balance sheet statistics"(9), at finansielle derivater, som har en markedsværdi, i overensstemmelse med gældende internationale standarder på statistikområdet i princippet skal registreres som balanceposter. Derivater har en markedsværdi, hvis de handles på organiserede markeder (børser) eller under omstændigheder, hvor de regelmæssigt kan modregnes på "over-the-counter-markeder" (OTC-markeder).

Følgende finansielle derivater indberettes under denne post:

- omsættelige optioner og OTC-optioner,

- tegningsretter (warrants),

- futures, men kun hvis de har en markedsværdi, fordi de kan handles eller føres i modregning,

- swaps, men kun hvis de har en markedsværdi, fordi de kan handles eller føres i modregning,

Finansielle derivater, som er registreret på balancen, registreres til deres markedsværdi, som er den gældende markedskurs eller en nær ækvivalent (dagsværdi).

Derivater opgøres på balancen på bruttobasis. Individuelle derivataftaler med positive bruttomarkedsværdier registreres på balancens aktivside, og derivataftaler med negative bruttomarkedsværdier registreres på passivsiden. Brutto fremtidige forpligtelser som følge af derivataftaler registreres ikke som balanceførte poster. Det anerkendes, at finansielle derivater kan registreres på nettobasis efter forskellige værdiansættelsesmetoder. Såfremt der kun foreligger nettopositioner, eller positionerne er registreret til anden værdi end markedsværdien, indberettes disse positioner i stedet.

Der kræves ingen opdeling (efter sektor, valuta m.m.).

8. Andre aktiver: Denne post kræves separat for alle OFI-underkategorier undtagen andre OFI'er.

Posten omfatter aktiver, som ikke indgår i andre poster, fx:

- påløbne renter af lån og påløben leje for bygninger,

- dividende, der skal modtages,

- beløb, der skal modtages, og som ikke kan henføres til OFI'ers primære virksomhed,

- bruttobeløb, som henføres til suspense items,

- bruttobeløb, som henføres til transit items,

- andre aktiver, som ikke identificeres separat, fx anlægsaktiver, udlån, indlån (afhængigt af OFI-underkategorien).

Listen er ikke udtømmende og varierer alt efter rapporteringskategorien (jf. sidste punkt på listen). Kravene med hensyn til balancen varierer også for de forskellige OFI-underkategorier alt efter den pågældende underkategoris virksomhed. Kun balancens hovedposter identificeres separat. Alle de beløb, som ikke kan henføres til en af hovedbalanceposterne, anbringes under "andre aktiver". Fx forventes investeringsforeninger ikke at yde lån, hvorfor posten "udlån" ikke identificeres separat på balancen; men såfremt investeringsforeninger faktisk har ydet lån, opføres dette beløb under "andre aktiver".

NCB'erne giver i de forklarende noter nærmere oplysninger om, hvad der indgår i "andre aktiver".

PASSIVER

0. Aktiver/passiver i alt: Passiver i alt bør være lig med summen af alle enkeltposterne på balancens passivside og desuden lig med aktiver i alt (se også "Aktiver - aktiver/passiver i alt").

9. Indlån og lån: Denne post identificeres separat for investeringsforeninger, forhandlere af værdipapirer og derivater og finansielle selskaber beskæftiget med långivning.

I posten indgår:

- Indlån: transferable indlån og andre indlån (se aktivsiden) i OFI'er. Der er almindeligvis tale om indlån fra MFI'er.

- Lån: Lån ydet til de rapporterende OFI'er, til grund for hvilke der ikke ligger dokumenter, eller som er repræsenteret ved et enkelt dokument (også selv om det er blevet omsætteligt).

10. Udstedte gældsinstrumenter: Denne post indberettes separat for forhandlere af værdipapirer og derivater og finansielle selskaber beskæftiget med långivning. Hvad angår investeringsforeninger, opføres denne post under "andre passiver". Den forventes at være ubetydelig.

Denne post vedrører værdipapirer undtagen aktier og andre kapitalandele, som normalt er omsættelige instrumenter, der handles på sekundære markeder eller kan modregnes på markedet, og som ikke giver indehaver nogen ejendomsret over den udstedende institution. I nogle lande kan OFI'er udstede omsættelige instrumenter med de samme karakteristika som pengemarkedspapirer udstedt af MFI'er. I denne rapporteringsordning vil alle sådanne instrumenter blive klassificeret som gældsinstrumenter.

11. Kapital og reserver: Denne post indberettes separat for forhandlere af værdipapirer og derivater og finansielle selskaber beskæftiget med långivning. Hvad angår investeringsforeninger, opføres denne post under "andre passiver".

Posten omfatter de beløb, som hidrører fra udstedelsen af aktiekapital i de rapporterende OFI'er til aktionærer eller andre ejere, som for indehaveren udgør en ejendomsret til den pågældende OFI og generelt en ret til en andel af dens overskud og andel af egenkapitalen i tilfælde af likvidation. Omfattet er tillige midler af ikke-fordelt overskud eller midler, der er afsat af rapporterende OFI'er til sandsynlige fremtidige betalinger og forpligtelser. Kapital og reserver omfatter følgende elementer:

- aktiekapital

- ikke-fordelt overskud eller andre midler

- særlige hensættelser til dækning af lån, værdipapirer og andre aktiver

- driftsoverskud/-tab.

12. Udstedte andele i investeringsforeninger: Denne post indberettes kun separat for underkategorien investeringsforeninger, da det kun er investeringsforeninger, der udsteder andele i investeringsforeninger.

Posten vedrører andele udstedt af investeringsforeninger undtagen pengemarkedsforeninger.

13. Finansielle derivater:

(se "Aktiver - finansielle derivater").

14. Andre passiver: Denne post kræves separat for alle OFI-underkategorier undtagen andre OFI'er. Kategorien svarer til MFI-kategorien "resterende passiver", idet den dog ikke omfatter finansielle derivater.

I posten indgår passiver, som ikke er omfattet af andre poster, fx:

- bruttobeløb, som henføres til suspense items,

- bruttobeløb, som henføres til transit items,

- påløbne renter på indlån

- dividende, der skal betales

- beløb, der skal betales, og som ikke kan henføres til OFI'ers primære virksomhed,

- hensættelser for forpligtelser over for tredjemand

- marginbetalinger under derivatkontrakter, som udgør kontanter indskudt som sikkerhed for at beskytte mod kreditrisiko, men som forbliver i indskyders eje og skal tilbagebetales til indskyder ved kontraktens realisering

- nettopositioner, som hidrører fra værdipapirudlån uden kontant sikkerhedsstillelse

- nettobeløb, der henføres til fremtidig afvikling af værdipapirtransaktioner.

Listen er ikke udtømmende og varierer alt efter rapporteringskategorien. Kravene med hensyn til balancen varierer også for de forskellige OFI-underkategorier, alt efter den pågældende underkategoris virksomhed. Kun balancens hovedposter identificeres separat. Alle beløb, som ikke kan henføres til en af hovedposterne på passivsiden, opføres under "andre passiver". Fx forventes investeringsforeninger ikke at udstede "gældsinstrumenter", hvorfor posten "gældsinstrumenter" ikke identificeres separat på passivsiden men såfremt en investeringsforening imidlertid faktisk har udstedt værdipapirer, opføres dette beløb under "andre passiver".

NCB'erne giver i de forklarende noter nærmere oplysninger om, hvad der indgår i "andre passiver".

BOGFØRINGSREGLER

De bogføringsregler, som anvendes af OFI'er i forbindelse med udarbejdelsen af regnskaber, skal i princippet være i overensstemmelse med den nationale lovgivning, der gennemfører Rådets direktiv 86/635/EØF af 8. december 1986 om bankers og andre penge- og finansieringsinstitutters årsregnskaber og konsoliderede regnskaber(10) samt andre gældende internationale standarder. Med forbehold af gældende bogføringspraksis i medlemsstaterne indberettes alle aktiver og alle passiver på bruttobasis til statistiske formål. Der gives under de relevante kategorier særlig vejledning med hensyn til værdiansættelsesmetoderne.

OPDELING EFTER GEOGRAFISK OMRÅDE, SEKTOR OG FORMÅL

For visse OFI-underkategorier og for et begrænset antal balanceposter kræver ECB en opdeling efter geografisk område og sektor, som svarer til opdelingen af MFI-balanceposter.

Opdeling efter geografisk område og sektor

>TABELPOSITION>

Geografiske opdelinger

Til udarbejdelsen af statistik for OFI'er i euroområdet kræves en identifikation af modparter i de deltagende medlemsstater med en opdeling i indenlandsk område og andre deltagende medlemsstater. Der kræves derfor en fuldstændig geografisk opdeling i "indenlandsk/andre deltagende medlemsstater/resten af verden". For ikke-deltagende medlemsstaterne er opdelingen "indenlandsk/deltagende medlemsstater/resten af verden".

Den krævede geografiske opdeling vedrører balanceposter for:

- Investeringsforeninger i alt/investeringsforeninger opdelt efter investeringstype: især vedrørende "værdipapirer undtagen aktier", "aktier og andre kapitalandele", "andele i investeringsforeninger" (aktivsiden) og "udstedte andele i investeringsforeninger" (passivsiden). For så vidt angår aktivsiden indberettes informationen som nøgleindikator, mens den for passivsiden indberettes som memorandumpost.

- Finansielle selskaber beskæftiget med långivning: Posten "udlån" indberettes med en geografisk opdeling i indenlandsk/andre deltagende medlemsstater (som nøgleindikator).

Sektoropdelinger(11)

Den krævede hovedopdeling efter sektor er "MFI/ikke-MFI". Definitionen af MFI'er er velkendt. "Ikke-MFI'er" omfatter følgende sektorer: "Offentlig forvaltning og service"(12) og sektoren "andre residenter"(13).

Der gælder de samme krav med hensyn til sektoropdelingen for indenlandske data og for data vedrørende andre deltagende medlemsstater. Der kræves ikke sektoropdeling af data for resten af verden.

Der kræves sektoropdeling for et begrænset antal poster:

- Den indberettes som "memorandumpost" for delsektoren "investeringsforeninger" (investeringsforeninger i alt og investeringsforeninger opdelt efter investeringstype) og kun for poster, hvor der kræves en geografisk opdeling.

- Den indberettes som "nøgleindikator" for delsektoren "finansielle selskaber beskæftiget med långivning", hvad angår posten "udlån". Der kræves dog også yderligere identifikation af "udlån" til "ikke-finansielle selskaber og husholdninger", dog kun for denne OFI-underkategori og denne post.

Opdeling efter formål

Denne opdeling kræves kun for data vedrørende finansielle selskaber beskæftiget med långivning. Den vedrører balanceposten "udlån", navnlig "udlån" til husholdninger, idet udlånets formål identificeres (opdelt i forbrugerkredit, udlån til boligkøb og andre udlån (restpost)). Denne opdeling kræves som nøgleindikator.

4.2. Data vedrørende justeringer

Data vedrørende justeringer indberettes kun i tilfælde af betydelige brud i beholdningsdataene. For eksempel indberettes justeringsdata i tilfælde af omklassifikationer i forbindelse med gennemførelsen af rammen i henhold til ENS 95. Hvor der foreligger løbende data, indberettes disse på frivilligt grundlag.

Som det er tilfældet med MFI-balancestatistikken, ville strømstatistik, som måler de finansielle transaktioner(14) i referenceperioden, ideelt set være påkrævet. En regelmæssig overførsel af et komplet sæt af de nødvendige data vedrørende justeringer (omfattende både "omklassifikationer og andre justeringer" og alle "værdieffekter") indgår dog ikke i målsætningen på nuværende tidspunkt.

4.3. Rapporteringsfrekvens, tidsfrister og tidshorisonter

Dataene indberettes til ECB med en kvartårlig hyppighed

OFI-statistikken indberettes til ECB senest den sidste kalenderdag i den tredje måned efter udgangen af referenceperioden eller den foregående NCB-bankdag(15), hvis den sidste kalenderdag i måneden ikke er en NCB-bankdag. NCB'erne modtager på forhånd en indberetningskalender med de præcise datoer, hvor indberetningerne finder sted. Historiske kvartalsdata fra og med referenceperioden fjerde kvartal 1998 indberettes til ECB.

5. Elektronisk overførsel af OFI-statistik - nøglefamilieidentifikator: OFI

OFI-nøglefamilien vedrører balancestatistikken for OFI'er i euroområdet. Nøglefamilien er udformet således, at den så vidt muligt benytter de kodelister og kodeværdier, som allerede er defineret i balancestatistikken.

5.1. Dimensioner

Nedenstående tabel beskriver de dimensioner, der er anvendt i OFI-nøglefamilien. Der er for OFI-statistikken specificeret 11 dimensioner, som er nødvendige for at kunne identificere tidsserierne.

>TABELPOSITION>

Hver af disse 11 statistiske dimensioner kodes med værdier fra en tilhørende kodeliste. For eksempel kodes dimensionen REF_AREA (referenceområde) i henhold til ovenstående tabel med værdier hentet fra kodelisten CL_AREA_EE. Nedenfor gives en nærmere beskrivelse af dimensionerne i OFI-nøglefamilien. Dimensionerne er angivet i den rækkefølge, i hvilken de indgår i nøglefamilien.

Dimension nr. 1: Hyppighed (FREQ; længde: 1 tegn)

Denne dimension angiver den frekvens, hvormed tidsserien indberettes. Den anvendte værdi i OFI-nøglefamilien er "Q" for kvartårlig og er en undergruppe af de værdier, som er specificeret i kodelisten CL_FREQ. I de tilfælde, hvor nationale data kun foreligger med en lavere hyppighed (dvs. halvårligt eller årligt), estimerer NCB'erne kvartalsdata. Såfremt det ikke er muligt at estimere kvartalsdata, indberettes dataene under alle omstændigheder som kvartalsvise tidsserier (således at årlige data indberettes som yyyyQ4 og halvårlige data som yyyyQ2 og yyyyQ4, idet de resterende kvartaler enten ikke indberettes eller indberettes som manglende data med observationsstatus "L"(16)).

Dimension nr. 2: Referenceområde (REF_AREA; længde: 2 tegn)

Denne dimension angiver den rapporterende institutions residensland. Kodelisten knyttet hertil, CL_AREA_EE, indeholder ISO-landelisten og flere andre værdier (se også dimension nr. 8: modpartsområde). Den del af værdierne, som anvendes i OFI-nøglefamilien, svarer til de 15 medlemsstater i Den Europæiske Union.

Dimension nr. 3: Korrektionsindikator (ADJUSTMENT; længde: 1 tegn)

Denne dimension angiver, hvorvidt der er anvendt en sæsonkorrektion og/eller korrektion for kalendereffekter. Den tilhørende kodeliste er CL_ADJUSTMENT. Den anvendte værdi i OFI-nøglefamilien er "N" for serier med hverken sæson- eller kalenderkorrektion.

Dimension nr. 4: Opdeling efter OFI-referencesektor (OFI_REP_SECTOR; længde: 2 tegn)

Denne dimension angiver typen af de rapporterende OFI'er og er tilknyttet kodelisten CL_OFI_REP_SECTOR. Følgende 11 værdier er defineret: investeringsforeninger i alt ("10"); investeringsforeninger opdelt efter investeringstype: "aktiebaserede afdelinger" ("11"), obligationsbaserede afdelinger ("12"), blandede afdelinger ("13"), afdelinger baseret på fast ejendom ("14") og andre afdelinger ("15"); investeringsforeninger opdelt efter investortype: offentlige investeringsforeninger ("1G") og investeringsforeninger for særlige investorer ("1S"); forhandlere af værdipapirer og derivater ("20"); finansielle selskaber beskæftiget med långivning ("30") og andre OFI-kategorier ("40").

Dimension nr. 5: OFI-balancepost (OFI_ITEM; længde: 3 tegn)

Denne dimension angiver balanceposten på OFI-balancen og er knyttet til kodelisten CL_OFI_ITEM. Værdier for aktiver og passiver identificeres ved præfikset "A" eller "L" og opstilles og kodes, hvor dette er muligt, hierarkisk, så de følger forholdet mellem posterne. Eftersom OFI'er fokuserer på forskellige finansielle aktiviteter, alt efter hvilken type der er tale om, vedrører ikke alle balanceposter alle typer. Således er der på aktivsiden defineret to forskellige poster for "andre aktiver".

- andre aktiver (herunder udlån) ("A8A"), som vedrører alle OFI-kategorier bortset fra finansielle selskaber beskæftiget med långivning,

- andre aktiver (herunder indlån, kassebeholdning, andele i investeringsforeninger, anlægsaktiver og finansielle derivater) ("A8B"), som vedrører finansielle selskaber beskæftiget med långivning.

Der er på passivsiden defineret tre forskellige poster for "andre passiver".

- andre passiver (undtagen gældsinstrumenter, kapital og reserver og finansielle derivater) ("L6A"), som vedrører forhandlere af værdipapirer og derivater,

- andre passiver (herunder finansielle derivater) ("L6B"), som vedrører finansielle selskaber beskæftiget med långivning,

- andre passiver (herunder gældsinstrumenter og kapital og reserver) ("L6C"), som vedrører investeringsforeningskategorierne.

Dimension nr. 6: Oprindelig løbetid (MATURITY_ORIG; længde: 1 tegn)

Denne dimension angiver balancepostens oprindelige løbetid og er tilknyttet kodelisten CL_MATURITY_ORIG. Løbetidsopdelingen "op til 1 år" ("F") og "over 1 år" ("K") vedrører posten "værdipapirer undtagen aktier" for kategorierne af investeringsforeninger. Selv om der i denne forbindelse ikke kræves en opdeling efter løbetid, vedrører oprindelig løbetid begrebsmæssigt set også aktivposterne "udlån" og "indlån" og passivposterne "indlån og lån" samt "udstedte gældsinstrumenter". I disse tilfælde anvendes derfor værdien "A" for den samlede løbetid. Ved alle andre poster angives værdien "X", som står for ikke relevant.

Dimension nr. 7: Datatype (DATA_TYPE; længde: 1 tegn)

Denne dimension beskrives af kodelisten CL_DATA_TYPE og angiver den type data, som skal indberettes: bruttobeholdninger ("1") og omklassifikationer og andre justeringer ("5"). Omklassifikationer og andre justeringer omfatter ændringer i aktiver og passiver på balancen for den rapporterende OFI-sektor som følge af 1) ændringer i rapporteringspopulationen; 2) omstrukturering af virksomheder; 3) omklassifikation af aktiver og passiver; og 4) korrigering af rapporteringsfejl, som af tekniske årsager ikke kan fjernes fra beholdningsdataene for hele den relevante periode.

Dimension nr. 8: Modpartsområde (COUNT_AREA; længde: 2 tegn)

Denne dimension angiver hjemstedsområde for modparten i OFI-balancen: Kodelisten knyttet til dette begreb er CL_AREA_EE, som indeholder ISO-landelisten samt yderligere værdier (fx "U6" - "indenlandsk: samme land som den rapporterende IFO"). Til OFI-nøglefamilien anvendes en undergruppe af værdier: indenlandsk (hjemsted eller referenceområde) ("U6"); andre deltagende medlemsstater (alle lande undtagen referenceområdet) ("U5"); resten af verden ("U4") og verden (alle enheder) ("A1"). Når et land bliver deltagende medlemsstat, indberettes historiske data vedrørende perioden inden indtrædelsen ved brug af modpartsområdekoderne Den Monetære Union ("U2") og alle områder undtagen deltagende medlemsstater og referenceområde/hjemsted ("U8")(17).

Dimension nr. 9: Balancemodpartssektor (BS_COUNT_SECTOR; længde: 4 tegn)

Denne dimension angiver sektoropdelingen af OFI-balanceposter og er tilknyttet kodelisten CL_BS_COUNT_SECTOR. Der kræves fire modpartssektorer: MFI'er ("1000"), ikke-MFI'er ("2000"); andre residenter - heraf ikke-finansielle selskaber ("2240"); andre residenter - heraf husholdninger ("2251") og uspecificeret sektor ("0000").

Dimension nr. 10: Transaktionsvaluta (CURRENCY_TRANS; længde: 3 tegn)

Denne dimension angiver den valuta, i hvilken OFI-balanceposterne er denomineret, og er knyttet til kodelisten CL_CURRENCY. Kun værdien "Z01" anvendes for alle valutaer tilsammen.

Dimension nr. 11: Seriens denomineringsvaluta eller særlige beregningsmetode (SERIES_DENOM; længde: 1 tegn)

Denne dimension angiver, hvorvidt den indberettede serie er udtrykt i national valuta eller den fælles valuta (euro). Den har to værdier ("N", national valuta og "E", euro), som er repræsenteret ved kodelisten CL_SERIES_DENOM. Koden "E" anvendes af de deltagende medlemsstater, mens koden "N" anvendes af nye deltagende medlemsstater til indberetning af historiske data for perioden inden indtrædelsen(18).

5.2. Attributter

Ud over de 11 dimensioner, der definerer nøglen, er der defineret et sæt attributter(19), som knyttes til dataene på forskellige niveauer:

Nøglefamilie for balanceposter (ECB_OFI): kodede og ukodede attributter

>TABELPOSITION>

Hver enkelt af disse attributter er kendetegnet ved visse tekniske egenskaber, som er angivet i nedenstående tabel.

Euroområdets NCB'ers indberetning til ECB

Fælles attributegenskaber for nøglefamilien ECB_OFI

>TABELPOSITION>

Nedenstående er en beskrivelse af de enkelte attributter med angivelse af referencekodelisten (med versaler som CL_DA*), hvor denne er relevant.

5.2.1. Attributter på siblingniveau

Obligatoriske:

- TITLE_COMPL (supplerende titel) (ukodet): Den supplerende titel opstilles, lagres og udsendes af ECB (på engelsk og af en maksimal længde på 350 tegn). Hvis en NCB ønsker at ændre teksten, kan den revideres efter samråd med ECB. Ændringen vil dog blive foretaget af ECB.

- UNIT (enhed) (kodeliste: CL_UNIT): Denne attribut angiver målingsenheden for de indberettede data. Deltagende medlemsstater indberetter dataene i euro, og ECB fastsætter denne attribut til "EUR" (DENOM = "EUR"). Såfremt et land bliver deltagende medlemsstat, fastsætter ECB kodeværdien af denne attribut til den tilsvarende nationale valuta i forbindelse med historiske data vedrørende perioden frem til indtrædelsen(20).

- UNIT_MULT (enhedsmultiplikator) (kodeliste: CL_UNIT_MULT): Denne attribut giver oplysning om, hvorvidt serien er udtrykt i millioner (UNIT_MULT = "6"), milliarder (UNIT_MULT = "9"), osv. NCB'erne indberetter dataene i millioner, og ECB fastsætter attributtens værdi til 6 (UNIT_MULT = "6").

- DECIMALS (decimaler) (kodeliste: CL_DECIMALS): Denne attribut angiver antallet af decimaler, som indgår i observationernes værdier. NCB'erne indberetter dataene med tre decimaler, og ECB fastsætter attributtens værdi til 3 for alle serier (således DECIMALS = "3").

Betingede:

- TITLE (titel) (ukodet): Serietitlen giver kun mulighed for maksimalt 70 tegn. På grund af den begrænsede plads anvendes i stedet TITLE COMPLEMENT som den obligatoriske attribut. Attributten TITLE kan anvendes til oprettelse af korte titler.

- NAT_TITLE (national titel) (ukodet): NCB'erne kan anvende denne attribut til en nøjagtig beskrivelse og andre supplerende specifikationer på det pågældende sprog. Selv om anvendelse af store og små bogstaver ikke giver problemer, bør overførsler af tegn med accenter og længere alfanumeriske symboler dog testes inden regelmæssig anvendelse.

- COMPILATION (databehandling) (ukodet): Denne attribut anvendes til detaljerede tekstforklaringer af de anvendte databehandlingsmetoder og indeholder oplysninger som fx:

- datakilder/dataindsamlingssystem

- databehandlingsprocedurer (herunder beskrivelse af foretagne estimeringer/antagelser)

- den retlige ramme: informationer om den nationale retlige ramme og forbindelserne til EU-direktiver for de enkelte OFI-typer

- afvigelser fra ECB's rapporteringsforskrifter (klassifikation af instrument/løbetid/geografisk område/sektor og værdiansættelsesmetoder)

- kriterier for klassifikationen af investeringsforeninger efter type.

Tillæg 2 (pkt. 1-5) indeholder en detaljeret angivelse af, hvilken information der skal indgå under denne attribut.

- COVERAGE (dækning) (ukodet): Denne attribut angiver dækningen med hensyn til rapporteringspopulation og bør specificeres i serien aktiver/passiver i alt. Med denne angives, hvilken OFI-type der indgår i hovedkategorierne. Hvis det vides, at dækningen ikke er fuldstændig, estimeres markedsandelen. Den bør desuden angive, om der er tale om opregnede tal. Tillæg 2 (pkt. 6) indeholder en detaljeret angivelse af, hvilken information der skal indgå under denne attribut.

5.2.2. Attributter på tidsserieniveau

Obligatoriske

- COLLECTION (dataindsamling) (kodeliste: CL_COLLECTION): Denne attribut indeholder en angivelse af det tidspunkt, hvor observationerne er indsamlet (fx primo, medio eller ultimo perioden) eller en angivelse af, hvorvidt dataene udgør gennemsnitlige, højeste eller laveste værdier i en given periode osv. ECB fastsætter OFI-serien som "ultimo perioden" (COLLECTION = "E").

- AVAILABILITY (tilgængelighed) (kodeliste: CL_AVAILABILITY): Denne attribut angiver de institutioner, som kan få adgang til dataene. Såfremt der er behov for særlig behandling i forbindelse med specifikke observationer, kan fortrolighedsattributten anvendes (se nedenfor).

Betingede:

- DOM_SER_IDS (national serieidentifikation) (ukodet): Denne attribut gør det muligt at henvise til den anvendte kode i nationale databaser for at identificere den tilsvarende serie (formler, der anvender nationale referencekoder, kan også angives).

- BREAKS (databrud) (ukodet): Denne attribut indeholder en beskrivelse af databrud og væsentlige ændringer gennem tiden i indsamlingen, dækningen og opstillingen af tidsserierne. I tilfælde af databrud ønskes en angivelse af, i hvilket omfang gamle og nye data kan betragtes som værende sammenlignelige (højst 350 tegn).

5.2.3. Attributter på observationsniveau

Obligatoriske

- OBS_STATUS (observationsstatus) (kodeliste: CL_OBS_STATUS): NCB'erne indberetter en observationsstatusværdi, som knyttes til hver enkelt observation, der indberettes. Denne attribut er obligatorisk og skal angives ved alle dataoverførsler for hver enkelt observation. Såfremt NCB'erne reviderer værdien af denne attribut, indberettes både observationsværdien (også selv om den er uændret) og den nye observationsstatusværdi.

Nedenstående liste angiver de forventede værdier (opstillet i vedtaget rangorden) for disse attributter med henblik på OFI-statistikken:

"A" = normal værdi,

"B" = databrudsværdi,

"M" = ikke-relevante data(21)

"L" = data findes, men indsamles ikke(22)

"E" = estimeret værdi/antagelse,

"P" = foreløbig værdi (denne attribut kan især anvendes ved hver dataoverførsel med henvisning til den sidste observation)(23).

- Hvis en observation har flere egenskaber, indberettes den vigtigste. Hvis en observation fx er både en foreløbig værdi og resultatet af et estimat, prioriteres "estimat"-egenskaben, og værdien "E" anvendes.

Betingede:

- OBS_CONF (observationsfortrolighed) (kodeliste: CL_OBS_CONF): Hvis en NCB ønsker at skelne mellem fortrolighedsstatus for en eller flere specifikke observationer, kan attributten OBS_CONF anvendes. Denne attributs eventuelle værdi kan af informationens afsender ændres på det tidspunkt, hvor dataoverførslen finder sted.

- OBS_PRE_BREAK (førbrudsværdi): Denne attribut indeholder førbrudsobservationsværdien, som er et numerisk felt i lighed med observationen. Den anvendes ved et seriedatabrud. Denne attribut er ikke påkrævet i forbindelse med OFI-nøglefamilien, eftersom informationen allerede er tilgængelig fra omklassifikationsserien. Den er medtaget i listen over attributter, fordi den er en del af den fælles undergruppe af attributter for alle nøglefamilier.

- OBS_COM (observationskommentar) (ukodet): Denne attribut kan anvendes til kommentarer i form af tekst på observationsniveau (fx til beskrivelse af det estimat eller den antagelse, der er foretaget for en specifik observation på grund af manglende data, til at gøre rede for årsagen til en eventuel unormal observation eller til at give nærmere oplysninger om en ændring i den tidsserie, der indberettes.

6. Udveksling af information

6.1. Seriefortegnelse

ECB udarbejder og ajourfører tabeller med fortegnelser over serienøgler for de OFI-tidsserier, der skal indberettes, og sender disse tabeller til NCB'erne. De serier, som indberettes til ECB, fremgår af tillæg 1. Der indberettes følgende serier:

NØGLEINDIKATORER

Under denne kategori indberettes data vedrørende:

Investeringsforeninger i alt og investeringsforeninger opdelt efter investeringstype:

- Investeringsforeninger i alt: balancer opdelt efter instrument, løbetid og geografisk modpart (i alt 29 serier).

- Investeringsselskaber opdelt efter investeringstype: Der kræves stort set den samme opdeling som for investeringsforeninger i alt. Under denne kategori indberettes data vedrørende:

- balancer for aktiebaserede afdelinger og obligationsbaserede afdelinger (i alt 28 serier for hver kategori),

- balancer for blandede afdelinger (i alt 29 serier),

- balancer for afdelinger baseret på fast ejendom (i alt 20 serier),

- balancer for andre afdelinger (i alt 29 serier),

- Forhandlere af værdipapirer og derivater (i alt 12 serier).

- Balancer for finansielle selskaber beskæftiget med långivning opdelt efter instrument, sektor og geografisk modpart og balanceposten "udlån" opdelt efter formål (i alt 32 serier).

MEMORANDUMPOSTER

Under denne kategori indberettes data vedrørende:

- Investeringsforeninger i alt: balancedata opdelt efter sektor MFI/ikke-MFI (i alt 27 serier).

- Aktiebaserede afdelinger (27 serier), obligationsbaserede afdelinger (27 serier), blandede afdelinger (27 serier), afdelinger baseret på fast ejendom (15 serier), andre afdelinger (27 serier): balancedata for investeringsforeninger opdelt efter investeringstype og efter sektor MFI/ikke-MFI.

- Balancedata om offentlige investeringsforeninger (12 serier) og investeringsforeninger for særlige investorer (12 serier).

- Aktiver/passiver i alt for andre kategorier af OFI'er (1 serie).

DATA VEDRØRENDE JUSTERINGER

Foruden serierne om beholdninger kræves de tilsvarende serier om "omklassifikationer og andre justeringer", hvor disse foreligger.

6.2. Datakrav

Nøgleindikatorer indberettes af alle deltagende medlemsstater, såfremt der foreligger faktiske data. Hvor der ikke foreligger faktiske data for bestemte opdelinger eller for den vedtagne kvartårlige hyppighed, foretages om muligt estimater.

"Supplerende data" indberettes kun af de lande, hvor der foreligger faktiske data.

Såfremt det underliggende økonomiske fænomen eksisterer, men ikke overvåges statistisk, og der ikke kan tilvejebringes nationale estimater, kan NCB'erne vælge enten at undlade at indberette tidsserien eller indberette den som manglende med observationsstatus "L". En tidsserie, som ikke indberettes, vil derfor blive fortolket som "data, der findes, men ikke indsamles", og der kan foretages antagelser/estimater på ECB-niveau med henblik på beregning af aggregater for euroområdet.

Hvis det underliggende fænomen ikke eksisterer, indberettes tidsserien som manglende med observationsstatus "M".

For så vidt angår "omklassifikationer og andre justeringer" skal data kun indberettes i tilfælde af en omklassifikation eller anden justering som beskrevet i afsnit 4.2.

7. Revisionsprincipper

NCB'erne kan blive nødsaget til at revidere de data, som er overført i det foregående kvartal (ordinære revisioner). Der kan desuden forekomme revisioner af data for tidligere kvartaler (historiske revisioner).

Der gælder følgende almindelige principper:

- I forbindelse med alle regelmæssige kvartårlige dataoverførsler kan der foruden dataene for det seneste kvartal kun fremsendes "ordinære" revisioner (dvs. revisioner vedrørende data indsendt det foregående kvartal).

- "Historiske" revisioner begrænses og indberettes ikke den samme dag som den regelmæssige indberetning. I princippet indsendes mindre rutinemæssige historiske datarevisioner kun på årsbasis (sammen med overførslen af data for fjerde kvartal). Historiske revisioner, som i betydelig grad forbedrer datakvaliteten, kan dog undtagelsesvis accepteres i løbet af året (uden for den regelmæssige produktionscyklus).

- Betydningsfulde revisioner ledsages af forklarende noter til ECB.

(1) EFT L 333 af 17.12.2001, s. 1.

(2) EFT L 330 af 6.12.2002, s. 29.

(3) Jf. tillæg 2.

(4) Indeholdt i bilag A til Rådets forordning (EF) nr. 2223/96 af 25. juni 1996 om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Det Europæiske Fællesskab, EFT L 310 af 30.11.1996, s. 1, senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 359/2002, EFT L 58 af 28.2.2002, s. 1.

(5) EFT L 318 af 27.11.1998, s. 8.

(6) Såfremt investeringsforeninger, der investerer i omsættelige værdipapirer og fast ejendom, på nationalt plan klassificeres som "blandede afdelinger", placeres disse investeringsforeninger i kategorien "blandede afdelinger".

(7) Til statistiske formål defineres leasing som finansiel leasing, når leasingperioden dækker hele eller næsten hele det varige godes økonomiske levetid. Leasingtageren har ofte mulighed for at købe godet til den pålydende værdi, når leasingperioden er udløbet (ENS 95, bilag II).

(8) Det bør bemærkes, at der i MFI-balancen ikke skelnes mellem indlån og udlån på aktiv- og passivsiden. Derimod betragtes alle ikke-omsættelige midler anbragt hos/udlånt til MFI'er (= passiver) som "indlån", mens alle midler anbragt af/udlånt af MFI'er (= aktiver) betragtes som "udlån". ENS 95 angiver imidlertid en forskel, hvor kriteriet er initiativtageren til transaktionen. Hvor initiativet ligger hos låntageren, klassificeres den finansielle transaktion som et udlån. Hvis initiativet ligger hos långiveren, klassificeres transaktionen om indlån.

(9) Den Europæiske Centralbank, november 2002.

(10) EFT L 372 af 31.12.1986, s. 1.

(11) ENS 95 ligger til grund for sektorklassifikationen.

(12) Offentlig forvaltning og service: residente enheder, som hovedsagelig er ikke-markedsproducenter, og hvis produktion er bestemt for individuelt og kollektivt konsum, og/eller som beskæftiger sig med omfordeling af nationalindkomsten og -formuen (ENS 95 2.68-2.70). Offentlig forvaltning og service omfatter statslig forvaltning og service, offentlig forvaltning og service på delstatsniveau, kommunal forvaltning og service og sociale kasser og fonde (ENS 95 2.71-2.74). Yderligere vejledning med hensyn til sektorklassifikation fås i "Money and Banking Statistics Sector Manual: Guidance for the statistical classification of customers", Den Europæiske Centralbank, 2. udg., november 1999.

(13) Sektoren andre residenter omfatter:

- OFI'er som defineret inden for disse rammer,

- finansielle hjælpeenheder,

- forsikringsselskaber og pensionskasser. Ikke-monetære finansielle selskaber og kvasi-selskaber, der hovedsagelig beskæftiger sig med finansiel formidling som følge af sammenlægning af risici i puljer (ENS 95 2.60-2.67),

- ikke-finansielle selskaber. Selskaber og kvasi-selskaber, der ikke beskæftiger sig med finansiel formidling, men hovedsagelig beskæftiger sig med produktion af varer og ikke-finansielle tjenester (ENS 95 2.21-2.31),

- husholdninger. Enkeltpersoner eller grupper af enkeltpersoner i deres egenskab af forbrugere og producenter af varer og ikke-finansielle tjenester udelukkende til eget forbrug og som producenter af markedsmæssige varer og ikke-finansielle og finansielle tjenester, såfremt de dertil svarende aktiviteter ikke udøves af kvasi-selskaber. Omfattet er også non-profit institutioner rettet mod husholdninger, som hovedsagelig beskæftiger sig med produktion af ikke-markedsmæssige varer og tjenester rettet mod bestemte grupper af husholdninger (ENS 95 2.75-2.88).

(14) Finansielle transaktioner defineres som forskellen mellem beholdningerne ultimo kvartalet korrigeret for effekten af ikke-transaktionsrelaterede påvirkninger. Information om disse påvirkninger vil bestå af oplysninger om "andre ændringer": "omklassifikationer" og andre justeringer og "værdieffekter". Andre ændringer:

- I balancestatistisk sammenhæng er "andre ændringer" den udvikling mellem beholdningerne ultimo kvartalet, som skyldes ikke-transaktionsrelaterede påvirkninger. Andre ændringer opdeles i to hovedkategorier: "omklassifikationer og andre justeringer" og "værdieffekter".

- "Omklassifikationer og andre justeringer" omfatter alle ændringer i balancebeholdningen, som skyldes ændringer i den statistiske dækning (fordi der tilføjes nye OFI'er, eller OFI'er udgår), omklassifikation af aktiver eller passiver (med hensyn til løbetid, sektor eller instrument) og virkningen af rapporteringsfejl, der kun er blevet korrigeret i beholdningerne over et begrænset tidsrum.

- "Værdieffekter" består af to dele. For det første "valutakursændringer", som omfatter ændringer i værdien i euro af aktiver og passiver denomineret i udenlandsk valuta, hvor ændringerne skyldes valutaudsving. For det andet "andre værdiændringer", som igen består af to forskellige dele, "værdiændring af værdipapirer" samt "afskrivninger/nedskrivninger af lån". "Værdiændring af værdipapirer" er effekten af udsving i markedskursen på den udestående beholdning af omsættelige værdipapirer, som ejes, sælges eller udstedes (eksklusive effekten af valutakursændringer), og "afskrivninger/nedskrivninger af lån" er effekten af en ændring af lånenes værdi, som skyldes lån fjernet fra balancen.

(15) Ved "NCB-bankdag" forstås: alle dage, hvor en given NCB i en deltagende medlemsstat holder åbent med det formål at udføre ESCB-pengepolitiske operationer.

(16) Se også afsnit 6.2, "Datakrav".

(17) For eksempel anvendes for Grækenlands vedkommende modpartskoderne "U2" og "U8" for data vedrørende tidligere perioder til og med 2000Q4, og koderne "U5" og "U4" anvendes fra og med 2001Q1.

(18) For eksempel anvendes koden "N" for Grækenlands vedkommende for data vedrørende perioderne til og med 2000Q4, og koden "E" fra og med 2001Q1.

(19) Attributter er statistiske begreber, der giver brugeren yderligere informationer i enten kodet (fx om enhederne) eller ukodet (om fx databehandlingsmetode) form om de data, der udveksles. De attributter, hvis værdier kendes af alle parter, betegnes "obligatoriske" ("M"). De attributter, der kun tildeles værdier, hvis de kendes af den rapporterende institution (fx en national identifikation af en tidsserie), eller hvis de er relevante (fx databehandling og databrud), kaldes "betingede" ("C"). Attributternes værdier skal kun udveksles, når de fastsættes første gang, og derefter kun, hvis de ændres. Kun attributten observationsstatus fremgår af hver enkelt dataudveksling og er knyttet til hver enkelt observation.

(20) For eksempel fastsættes værdien af denne attribut i Grækenlands tilfælde til "GRD" for perioden til og med 2000Q4 og til "EUR" fra og med 2001Q1.

(21) Hvis en tidsserie (eller en del af en tidsserie) på grund af lokal markedspraksis eller den retlige ramme ikke er relevant (det underliggende fænomen eksisterer ikke), indberettes en manglende værdi ("-") med observationsstatus "M".

(22) Hvis data for en tidsserie på grund af lokale statistiske omstændigheder ikke indsamles enten på særlige datoer eller for hele tidsseriens længde (det underliggende økonomiske fænomen eksisterer, men overvåges ikke statistisk), indberettes en manglende værdi ("-") med observationsstatus "L" i hver periode.

(23) Disse observationer antager endelige værdier (observationsstatus "A") på et senere tidspunkt. De nye reviderede værdier træder i stedet for de tidligere foreløbige observationer.

TILLÆG 1

SERIER OM INVESTERINGSFORENINGER, SOM SKAL INDBERETTES TIL ECB

(Nøgleindikatorer/Memorandumposter)

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

SERIER OM OFI'er UNDTAGEN INVESTERINGSFORENINGER, SOM SKAL INDBERETTES TIL ECB

(Nøgleindikatorer/Memorandumposter)

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

Tillæg 2

NATIONALE FORKLARENDE NOTER

Detaljerede nationale forklarende noter, der beskriver de indberettede data, er af største vigtighed, eftersom den kortsigtede model beror på data, som foreligger løbende i de deltagende medlemsstater.

Selv om størstedelen af den information, som bedes anført i de forklarende noter, i princippet overføres via E9 under de relevante attributter som beskrevet i dette bilags afsnit 5.2, fremsendes de også i en papirudgave.

I de nationale forklarende noter gøres rede for følgende emner:

1. Datakilder/dataindsamlingssystemer: Dette emne omfatter:

- De datakilder, der er anvendt ved udarbejdelsen af statistik om andre finansielle formidlere undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser (i det følgende benævnt "OFI'er"), fx statistiske kontorer, direkte indberetninger fra OFI'er og/eller fondsforvaltere.

- Detaljerede oplysninger om indsamlingssystemerne, fx frivillig indberetning, konjunkturbarometre, stikprøver, indberetning, som er begrænset af tærskler, opregning.

2. Databehandlingsprocedurer: Der gives en beskrivelse af den anvendte databehandlingsmetode, fx en detaljeret beskrivelse af de estimeringer/antagelser, der er foretaget, hvordan serierne er aggregeret i de tilfælde, hvor to serier har forskellige frekvenser.

3. Lovramme: Der gives fyldige oplysninger om den nationale lovramme, der gælder for de pågældende institutioner. Der gives en konkret oversigt over forbindelser til EU-lovgivning. Såfremt flere typer af institutioner indgår i den samme kategori, kræves denne information for alle typer institutioner.

4. Afvigelser fra Den Europæiske Centralbanks (ECB's) rapporteringsforskrifter: De nationale centralbanker (NCB'er) oplyser om afvigelser fra rapporteringsforskrifterne.

Afvigelser fra rapporteringsforskrifterne kan forekomme i forbindelse med:

- opdeling efter instrument: Instrumentdækningen kan adskille sig fra ECB's rapporteringsforskrifter (hvis fx to forskellige instrumenter ikke kan identificeres separat).

- opdeling efter løbetid

- geografisk opdeling

- sektoropdeling

- værdiansættelsesmetoder.

5. Investeringsforeninger efter type: Der gøres rede for kriterierne for klassifikationen af investeringsforeninger efter type (eksempel: En investeringsforening klassificeres som en aktiebaseret afdeling, hvis mindst 60 % af foreningens samlede aktiver investeres i aktier). Det oplyses, hvorvidt disse kriterier er opstillet/defineret i foreningernes børsprospekter, fondsregler, stiftelsesoverenskomster, vedtagne vedtægter, indgår i markedsføringsmateriale osv.

6. Rapporteringspopulationen

a) Institutioner omfattet af/ikke omfattet af den rapporterende OFI-underkategori: Er alle institutioner, som skal klassificeres under en konkret OFI-underkategori, omfattet af de fremsendte data? Der gives en beskrivelse af alle institutioner, som er omfattet/ikke er omfattet af de enkelte underkategorier. (Eksempel: Investeringsforeninger i alt omfatter offentlige investeringsforeninger, mens alle investeringsforeninger for særlige investorer ikke er omfattet).

b) Dækning: Der gives et skøn af datadækningsgraden (om muligt udtrykt som andel af rapporteringspopulationens aktiver i alt).

7. Databrud i historiske serier: Der gøres rede for databrud og væsentlige ændringer over tiden i indsamling, rapporteringsdækning, rapporteringsordninger og opstilling af de historiske serier. I tilfælde af databrud ønskes en angivelse af, i hvilket omfang gamle og nye data kan anses for at være sammenlignelige.

8. Andre bemærkninger: Andre relevante bemærkninger eller forhold, som NCB'en ønsker at gøre opmærksom på.

BILAG XIX

STATISTIK OVER UDSTEDELSE AF VÆRDIPAPIRER RAPPORTERINGSFORSKRIFTER FOR UDARBEJDELSE AF STATISTIK I HENHOLD TIL EN KORTSIGTET MODEL

1. Formål

Oplysninger om udstedelse af værdipapirer er et vigtigt led i den monetære og finansielle analyse. Udstedelse af værdipapirer er for låntagere et alternativ til "bankfinansiering". Indehavere af finansielle aktiver kan betragte værdipapirer udstedt af "ikke-banker" som delvise substitutter for bankindlån og for omsættelige instrumenter udstedt af banker. Statistik over udstedelse af værdipapirer supplerer derfor den monetære statistik. Over en længere periode kan skift mellem direkte finansiering (via værdipapirmarkeder) og indirekte finansiering (via banksystemet) påvirke den pengepolitiske transmissionsmekanisme, fordi sådanne skift kan ændre den finansielle struktur i euroområdet. En sektoropdeling af udstedelsesaktiviteten belyser den relative betydning, som den offentlige og den private sektors efterspørgsel har for kapitalmarkederne, og bidrager til at forklare bevægelser i markedsrenterne, især hvor der er tale om mellemfristede til langfristede løbetider. Oplysninger om den udestående størrelse af værdipapirer belyser også kapitalmarkedernes dybde. Endelig anvendes oplysninger om udstedelser af værdipapirer i euro (udstedt af såvel residenter i euroområdet som ikke-residenter) til at vurdere euroens rolle på de internationale finansmarkeder.

Statistikken over udstedelser af værdipapirer i euroområdet indeholder to hovedaggregater:

- alle udstedelser - uanset udstedelsesvaluta - foretaget af residenter i euroområdet og

- alle udstedelser i hele verden i euro - både indenlandske og internationale

Statistik over udstedelsen af værdipapirer baseres så vidt muligt på allerede eksisterende - nationale og internationale - data. Imidlertid er de tilgængelige data ikke altid helt i overensstemmelse med de definitioner og opdelinger, der er angivet i dette bilag. I de tilfælde, hvor de indberettede data afviger fra definitionerne i bilaget, anmodes de nationale centralbanker (NCB'er) om at fremsende forklarende noter til Den Europæiske Centralbank (ECB)(1).

2. De begrebsmæssige rammer og dataindsamling

Tabel 1 giver en oversigt over de begrebsmæssige rammer for NCB'ernes indberetning af statistik over værdipapirudstedelser til ECB. Hovedsondringen sker på grundlag af udstederens hjemsted(2). NCB'erne indberetter alle udstedelser. De 12 NCB'er i Eurosystemet dækker tilsammen alle udstedelser foretaget af residenter i euroområdet. Den Internationale Betalingsbank (BIS) indberetter udstedelser foretaget af "resten af verden", dvs. alle ikke-residenter i euroområdet, idet udstedelser foretaget af residenter i hvert af de tre ikke-deltagende medlemsstater adskilles fra de øvrige lande i "resten af verden"(3).

Udstedelserne analyseres endvidere ud fra deres valuta(4): i "euro/nationale denominationer" eller i "andre valutaer". For tiden før 1. januar 1999 betegner "euro/nationale denominationer af euro" ecu og de nationale valutaer i de deltagende medlemsstater. Siden 1. januar 1999 har "euro/nationale denominationer af euro" betegnet euro og dens nationale denominationer. NCB'erne indberetter udstedelser foretaget af indenlandske residenter, uanset udstedelsesvaluta. BIS indberetter vedrørende residenter i "resten af verden", som kun udsteder i euro/nationale denominationer af euro(5).

Figur 1: Oversigt over de begrebsmæssige rammer

>PIC FILE= "L_2003241DA.035801.TIF">

Hovedaggregaterne kan beregnes ved at summere datablokkene: Summen af A og B udgør de samlede udstedelser i euro, summen af A og C udgør de samlede udstedelser foretaget af residenter i euroområdet. Blok D er ikke nødvendig for udledningen af de ønskede aggregater.

Den primære sondring foretages med hensyn til udsteders hjemsted, fordi der her er entydighed, og dataleverandørernes relative styrke afspejles: NCB'erne, for så vidt angår indenlandske udstedere, og BIS, for så vidt angår internationale udstedere. Ud fra denne begrebsmæssige indfaldsvinkel er der udarbejdet særskilte rapporteringsskemaer for henholdsvis BIS og NCB'erne. Rapporteringsskemaerne er vedhæftet som tillæg 2.

NCB'ernes data om indenlandske residenters udstedelser på udenlandske markeder kan være ufuldstændige, specielt når der er tale om udstedelser i andre valutaer end euro (blok C). NCB'erne udfylder så stor en del af rapporteringsskemaerne som muligt med data fra de eksisterende nationale datakilder og anvender data fra sekundære kilder til at formindske/lukke eventuelle "huller". Det foreslås, at NCB'erne tilvejebringer data om udstedelser foretaget af ikke-indenlandske residenter i euroområdet på deres nationale marked. Med tiden kan en sådan tilvejebringelse af data få stigende betydning, hvis Den Monetære Union fører til større integration af de finansielle markeder og skærpet konkurrence mellem de finansielle formidlere om at forestå nye udstedelser. BIS har tilbudt NCB'erne hjælp på bilateralt grundlag til at forbedre dataenes dækningsgrad.

3. Udsteders hjemsted

3.1. Definition

En udstedende enhed defineres som resident i rapporteringslandet, når dens økonomiske interessetyngdepunkt ligger inden for landets økonomiske område - dvs. når den udøver økonomiske aktiviteter igennem længere tid (mindst et år) på dette område(6). Ikke-residente udstedere udgøres af enheder, der enten 1) er beliggende inden for rapporteringslandets økonomiske område, men som ikke deltager i og ikke planlægger at deltage i økonomiske aktiviteter eller transaktioner på rapporteringslandets område inden for en periode på mindst et år; eller 2) er beliggende uden for rapporteringslandets økonomiske område.

Hvor filialer af ikke-residenter i rapporteringslandet, som imidlertid opererer inden for dettes økonomiske område, udsteder værdipapirer, klassificeres disse som udstedt af residente enheder i rapporteringslandet. Ligeledes betragtes udstedelser foretaget af hovedkontorer, der er beliggende inden for rapporteringslandets økonomiske område, men som opererer internationalt, som udstedelser foretaget af residente enheder. Udstedelser foretaget af hovedkontorer eller filialer, der er beliggende uden for rapporteringslandets økonomiske område, men som ejes af residenter i rapporteringslandet, betragtes som udstedelser foretaget af ikke-residenter. Fx betragtes udstedelser foretaget af Volkswagen Brazil som udstedt af residente enheder i Brasilien og ikke inden for rapporteringslandets område.

3.2. Rapporteringskrav

Som angivet i afsnit 2 og illustreret i figur 1 er rapporteringskravet principielt baseret på hjemstedslandet. NCB'erne indberetter alle udstedelser foretaget af indenlandske residenter (uanset udstedelsesvalutaen). De foretager en opdeling på residenter i deres eget land, dvs. indenlandske residenter, og residenter i tredjelande. For hver NCB gælder, at der ved "rapporteringslandets residenter" forstås udstedere i det pågældende rapporteringsland, fx for Portugals vedkommende udstedere, der er residenter i Portugal. Ikke-residente udstedere er udstedere, der befinder sig uden for rapporteringslandet, fx for Portugals vedkommende alle udstedere, der er residenter uden for Portugal (uanset hjemstedslandet).

BIS tilvejebringer data om residenter i "resten af verden", der udsteder værdipapirer i euro/nationale denominationer af euro. Der kræves fire sæt data: et sæt for hvert af de tre ikke-deltagende medlemsstater (Danmark, Sverige og Det Forenede Kongerige), og ét sæt for de andre residenter i "resten af verden" (alle lande uden for Den Europæiske Union (EU)). Hvad BIS angår, afhænger begrebet "resident i rapporteringslandet" af rapporteringssammenhængen. Fx betyder det på rapporteringsskemaet for Danmark "residenter i Danmark", mens det på rapporteringsskemaet for "andre residenter i resten af verden" refererer til udstedere, der er residenter i lande uden for EU.

For at undgå dobbeltindberetning og huller sker indberetningen af udstedelser foretaget af kreditformidlende selskaber(7) bilateralt mellem BIS og de berørte NCB'er. Kreditformidlende selskaber, som fx Toyota Motor Finance Netherlands BV, opfylder hjemstedskriterierne i ENS 95 og klassificeres derfor som residenter i euroområdet, i dette tilfælde som residenter i Nederlandene. Udstedelser foretaget af en sådan institution indberettes af NCB'erne og ikke af BIS.

Hvis et rapporteringsland ikke kan tilvejebringe statistik i overensstemmelse med hjemstedsdefinitionen i ENS 95 (og hos Den Internationale Valutafond (IMF)), anmodes det pågældende lands NCB om i de forklarende noter at give en fuldstændig redegørelse for de anvendte hjemstedskriterier. For eksempel har Deutsche Bundesbank gjort opmærksom på, at statistikken omfatter alle residente udstedere, der driver økonomisk virksomhed i Tyskland, uanset hvor længe de har hjemsted i Tyskland (begrebet "juridisk hjemsted").

4. Sektoropdeling af udstedere

4.1. Definition

Udstedere af værdipapirer defineres som selskaber og kvasi-selskaber, der beskæftiger sig med udstedelse af værdipapirer og derved pådrager sig en juridisk forpligtelse over for ihændehaverne af disse instrumenter i overensstemmelse med udstedelsesvilkårene.

Der kræves en sektoropdeling af residente og ikke-residente udstedere af værdipapirer. Udstedelser klassificeres efter den sektor, der pådrager sig forpligtelsen for de udstedte værdipapirer. Hvis en investeringsbank sælger gældsinstrumenter for en kommunal myndighed, klassificeres udstederen således som statslig forvaltning og service. Værdipapirer udstedt via kreditformidlende selskaber, hvor det er moderorganisationen og ikke det kreditformidlende selskab, som pådrager sig forpligtelsen, klassificeres ligeledes i overensstemmelse med moderorganisationens og ikke det kreditformidlende selskabs sektortilhørsforhold. Eksempelvis klassificeres en udstedelse foretaget af et af Philips udskilt kreditformidlende selskab som en udstedelse foretaget af ikke-finansielle selskaber og indberettes af Nederlandene. Denne regel gælder imidlertid kun, når moderorganisationen og det kreditformidlende selskab er residenter i det samme land. Hvis moderselskabet ikke er resident i rapporteringslandet, betragtes det kreditformidlende selskab som en fiktiv resident(8) i rapporteringslandet, og udstedersektoren er "andre finansielle formidlere" (OFI'er). Udstedelser foretaget af Toyota Motor Finance Netherlands BV klassificeres således som udstedt af OFI'er i Nederlandene, fordi moderselskabet "Toyota" ikke er resident i Nederlandene.

Sektorklassifikationen omfatter følgende ni kategorier af udstedere(9):

- ECB/NCB'er.

- Monetære finansielle institutioner (MFI'er) undtagen centralbanker omfatter residente kreditinstitutter som defineret i fællesskabslovgivningen, samt alle andre residente finansielle institutioner, som modtager indlån og/eller indlånslignende indskud fra enheder, der ikke er MFI'er, og som for egen regning (i det mindste i økonomisk henseende) yder lån og/eller foretager investeringer i værdipapirer(10).

- Andre finansielle formidlere omfatter ikke-monetære finansielle selskaber og kvasi-selskaber (undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser), der hovedsagelig beskæftiger sig med finansiel formidling ved at indgå forpligtelser, undtagen i form af penge, indlån og/eller indlånslignende indskud fra andre institutionelle enheder end MFI'er. Finansielle hjælpeenheder, der hovedsagelig udfører aktiviteter, der er nært knyttet til finansiel formidling, men som ikke i sig selv er finansiel formidling, er også omfattet(11).

- Forsikringsselskaber og pensionskasser omfatter ikke-monetære finansielle selskaber og kvasi-selskaber, der hovedsagelig beskæftiger sig med finansiel formidling som følge af sammenlægning af risici i puljer(12).

- Ikke-finansielle selskaber omfatter selskaber og kvasi-selskaber, der ikke beskæftiger sig med finansiel formidling, men hvis hovedaktivitet er produktion af markedsmæssige varer og ikke-finansielle tjenester(13).

- Statslig forvaltning og service omfatter statslige administrative organer og andre centrale organer, hvis kompetenceområde dækker hele rapporteringslandets økonomiske område, med undtagelse af forvaltning af sociale kasser og fonde(14).

- Offentlig forvaltning og service på delstatsniveau og kommunal forvaltning og service: Offentlig forvaltning og service på delstatsniveau omfatter separate institutionelle enheder, der udøver visse regeringsfunktioner på et niveau under de centrale myndigheder og over de offentlige institutionelle enheder på lokalt plan, med undtagelse af forvaltning af sociale kasser og fonde. Kommunal forvaltning og service omfatter de former for offentlig forvaltning, hvis kompetenceområde kun dækker et lokalt udsnit af rapporteringslandets økonomiske område, med undtagelse af lokale afdelinger af sociale kasser og fonde(15).

- Sociale kasser og fonde omfatter alle institutionelle enheder på centralt, delstats- og lokalt niveau, hvis hovedaktivitet er at levere sociale ydelser(16).

- Internationale institutioner omfatter overnationale og internationale organisationer som Den Europæiske Investeringsbank, IMF og Verdensbanken.

Hvis et offentligt ejet selskab privatiseres ved, at der udstedes børsnoterede aktier, betragtes aktierne som udstedt af sektoren "ikke-finansielle selskaber". Tilsvarende gælder, at hvis et offentligt ejet kreditinstitut privatiseres, er den udstedende sektor "MFI'er undtagen centralbanker". I de sjældne tilfælde, hvor værdipapirer udstedes af husholdningssektoren eller af sektoren "non-profitinstitutioner rettet mod husholdninger", betragtes udstedelsen i nærværende sammenhæng som foretaget af "ikke-finansielle selskaber".

4.2. Rapporteringskrav

Hvis et rapporteringsland afviger fra denne klassifikation eller ikke er i stand til at identificere alle udstedelser efter udstederens sektor, indberetter det en så detaljeret opdeling som muligt i overensstemmelse med ovenstående klassifikation og angiver i forklarende noter alle afvigelser og de sektorer, der ikke kan identificeres separat. Hvis fx udstedelser foretaget af OFI'er ikke kan adskilles fra udstedelser foretaget af ikke-finansielle selskaber, indberettes de samlede udstedelser foretaget af disse to sektorer som udstedelser foretaget af enten OFI'er eller ikke-finansielle selskaber. Denne klassifikation dokumenteres i de nationale forklarende noter.

BIS sammenkæder den sektoropdeling af udstedere, der anvendes i BIS' database, med den sektoropdeling, der kræves anvendt i rapporteringsskemaerne, som angivet i nedenstående figur:

Figur 2: Sammenhæng med sektorklassifikationen i BIS' database

>PIC FILE= "L_2003241DA.036101.TIF">

5. Registreringstidspunktet for udstedelsen

I den statistik, der indsamles her, betragtes en udstedelse som gennemført, når udsteder modtager sin betaling, og ikke når syndikatet påtager sig udstedelsesforpligtelserne. BIS indberetter disse udstedelser som "gennemførte" udstedelser(17).

6. Udstedelsesvaluta

6.1. Definition

Udstedelsesvalutaen defineres som den valuta, hvori værdipapiret er denomineret. Ved dobbeltmøntede obligationer, hvor indløsningen eller kuponbetalingen finder sted i en anden valuta end den, obligationen er denomineret i, lægges obligationens denomineringsvaluta til grund for klassifikationen.

Globale obligationer(18) er normalt denomineret i én valuta, typisk amerikanske dollar. Hvis en sådan obligation udstedes i mere end én valuta, indberettes hver andel som en separat udstedelse i henhold til dens udstedelsesvaluta.

Hvis en udstedelse er denomineret i to valutaer - fx 70 % i euro og 30 % i amerikanske dollar - indberettes de relevante dele af udstedelsen så vidt muligt hver for sig fordelt på denomineringsvaluta. 70 % af udstedelsen indberettes således som udstedelser i euro/nationale denominationer af euro(19), mens 30 % indberettes som udstedelser i "andre valutaer"(20). Hvis det ikke er muligt at identificere udstedelsens enkelte valutaelementer, angiver rapporteringslandet i de forklarende noter, hvilken opdeling der faktisk er anvendt.

Børsnoterede aktier antages udstedt i det lands valuta, hvor det udstedende selskab har hjemsted. Udstedelse af aktier i andre valutaer er ubetydelige eller forekommer aldrig. Derfor omfatter data om børsnoterede aktier alene udstedelser foretaget af residenter i euroområdet.

6.2. Rapporteringskrav

Ved opgørelsen af historiske data for perioden før 1. januar 1999 betegner "euro/nationale denominationer af euro" ecu og de nationale valutaer i de deltagende medlemsstater. Siden 1. januar 1999 har begrebet betegnet euro og nationale eurodenominationer. "Andre valutaer" betegner alle andre valutaer, herunder de nationale valutaer i de ikke-deltagende medlemsstater (DKK, SEK, GBP).

NCB'erne sondrer mellem deres indenlandske residenters udstedelser i euro/nationale denominationer af euro (blok A) og i andre valutaer (blok C). Eksempelvis indberetter Tyskland alle værdipapirer udstedt i euro, DEM, ecu(21) og i de øvrige deltagende medlemsstaters nationale valutaer (FRF, ITL, ATS osv.), som udstedelser i euro/nationale denominationer af euro (blok A). Indenlandske residenters øvrige udstedelser denomineret i alle de øvrige valutaer (GBP, CHF, USD, JPY osv.) indberettes alle under blok C.

Hvad angår NCB'er, der for historiske perioder før 1. januar 1999 ikke kan sondre mellem udstedelser denomineret i euro/andre nationale denominationer (herunder ecu) og udstedelser i andre valutaer, kræves en redegørelse i de forklarende noter for, hvor de har klassificeret udstedelserne, med en angivelse af det samlede beløb for de udstedelser, der ikke er korrekt opdelt, således at det er muligt at vurdere forvridningens omfang.

BIS indberetter udstedelser foretaget af residenter i resten af verden i euro/nationale denominationer af euro (blok B), men ikke udstedelser i andre valutaer. BIS' database indeholder oplysninger om udstedelsesvaluta og kan derfor anvendes til at sondre mellem udstedelser i euro/nationale denominationer af euro og udstedelser i andre valutaer.

7. Klassifikation af udstedelser

Udstedelserne analyseres i to brede grupper: 1) værdipapirer undtagen aktier (eksklusive finansielle derivater)(22) og 2) børsnoterede aktier (eksklusive andele i investeringsforeninger)(23). Private placeringer ("private placements") omfattes så vidt muligt. Værdipapirer undtagen aktier omfatter også pengemarkedspapirer, mens derivater og andele i investeringsforeninger ikke er omfattet af rapporteringssystemet. Ikke-børsnoterede aktier og andre kapitalandele indgår heller ikke, da data herom almindeligvis ikke indgår i de eksisterende statistikker over værdipapirudstedelser(24). Hertil kommer, at den analytiske værdi af sådanne data er tvivlsom, eftersom ikke-børsnoterede aktier og andre kapitalandele ikke altid er omsættelige.

7.1. Værdipapirer (undtagen aktier)(25)

Værdipapirer undtagen aktier(26) (eksklusive finansielle derivater) omfatter alle finansielle aktiver, som er ihændehaverpapirer, som normalt er omsættelige og handles på sekundære markeder, og som ikke giver indehaveren nogen form for ejendomsrettigheder over for den institutionelle enhed, der har udstedt dem. Denne kategori omfatter finansielle aktiver, der typisk repræsenteres af dokumenter, der er bestemt til at cirkulere, og hvis nominelle værdi fastsættes ved udstedelsen. Kategorien omfatter udstedte veksler, obligationer, gældsbeviser, kasseobligationer og lignende instrumenter, der normalt handles på de finansielle markeder. Instrumenter, der er klassificeret i denne kategori, karakteriseres ved, at de giver indehaveren en ubetinget ret til et fast eller kontraktmæssigt fastsat variabelt afkast på grundlag af rentekupon og/eller et nærmere angivet fast beløb på en eller flere forud fastsatte datoer eller begyndende på en bestemt dato fra udstedelsen at regne. Kategorien omfatter så vidt muligt private placeringer. Globale obligationer indgår ligeledes.

For så vidt angår værdipapirer udstedt af MFI'er, bør der i NCB'ernes indberetning være overensstemmelse mellem udstedelsesstatistikken og MFI'ernes balancestatistik, idet de instrumenter, der indgår i statistikken, svarer til de udstedende MFI'er(27).

I BIS' database er følgende instrumenter klassificeret i kategorien "værdipapirer undtagen aktier":

- indskudsbeviser

- virksomhedscertifikater

- skatkammerbeviser

- obligationer

- Euro commercial paper (ECP)

- mellemfristede gældsbeviser

- øvrige kortfristede værdipapirer.

I de nationale forklarende noter oplyser NCB'erne om de typer af værdipapirer, der indgår i deres nationale data, herunder om særlige nationale betegnelser. I de tilfælde, hvor man har kendskab til, at de nationale data kun er partielle, angiver rapporteringslandet de udækkede områder. Herudover giver NCB'erne for hver kategori af udstedelser foretaget af indenlandske residenter et groft nationalt estimat af dækningsgraden(28).

Kategorien "værdipapirer undtagen aktier" opdeles i to underpositioner:

7.1.1. Kortfristede værdipapirer (undtagen aktier)(29)

Underpositionen kortfristede værdipapirer undtagen aktier omfatter alle udstedelser af værdipapirer undtagen aktier med en kort oprindelig løbetid. Kortfristede værdipapirer udstedes normalt til underkurs. Et værdipapir, der teoretisk er omsætteligt, men hvis omsættelighed i praksis er stærkt begrænset, indgår ikke i denne underkategori.

Følgende instrumenter er omfattet(30):

- skatkammerbeviser og andre kortfristede papirer udstedt af sektoren offentlig forvaltning og service

- omsættelige kortfristede papirer udstedt af finansielle og ikke-finansielle selskaber. Der anvendes en række forskellige betegnelser for sådanne papirer, bl.a. virksomhedscertifikater ("commercial papers"), veksler, vareveksler, handelsveksler, egenveksler (solaveksler) og indskudsbeviser

- kortfristede værdipapirer, der er udstedt under en langfristet garanti for salg af de nyudstedte gældsbeviser

- bankaccepter.

Hvis bankaccepter er omsættelige og indgår i de data for kortfristede værdipapirer undtagen aktier, der indberettes, gør rapporteringslandet i de nationale forklarende noter rede for disse finansielle instrumenters særlige karakteristika og for de nationale procedurer for registreringen af disse.

7.1.2. Langfristede værdipapirer (undtagen aktier)(31)

Underpositionen langfristede værdipapirer undtagen aktier omfatter alle udstedelser af værdipapirer undtagen aktier med en lang oprindelig løbetid Langfristede værdipapirer udstedes som regel med kuponer.

Følgende instrumenter er omfattet(32):

- ihændehaverobligationer

- efterstående obligationer, ofte benævnt efterstående gæld

- obligationer med fakultativ udløbsdato, hvoraf den seneste ligger mere end ét år frem i tiden

- uamortisable eller evigtløbende obligationer

- gældsbeviser med variabel rente

- indeksregulerede værdipapirer, hvor den pålydende værdi knyttes til et prisindeks, et råvareindeks eller et valutakursindeks

- obligationer udstedt til langt under pari samt nulkuponobligationer

- eurobonds, dvs. obligationsudstedelser, der finder sted på mindst to landes markeder samtidig, som er denomineret i en valuta, der ikke nødvendigvis er et af de to landes, og hvor udstedelsen normalt foretages af et internationalt syndikat bestående af finansielle selskaber fra flere lande

- globale obligationer, dvs. obligationer, der udstedes samtidig på det nationale marked og på euromarkedet

- privat udstedte obligationer, dvs. obligationer, der ved bilateral aftale er begrænset til visse investorer, såfremt de i det mindste er potentielt transferable

- værdipapirer, der stammer fra konvertering af lån

- lån, som de facto er blevet omsættelige

- obligationer og lån, der kan konverteres til aktier i enten det udstedende selskab eller i et andet selskab, så længe konverteringen endnu ikke har fundet sted. Hvis konverteringsoptionen(33) kan adskilles fra den underliggende obligation, er denne ikke omfattet

- aktier og obligationer, der giver et fast afkast, men som ikke giver ret til andel i restformuen i et selskab ved dettes opløsning, inklusive præferenceaktier uden ejerandelsrettigheder

- finansielle aktiver udstedt som værdipapirer til securitisering af lån, lån i fast ejendom, kreditkortfordringer, udestående fordringer og andre aktiver.

Følgende instrumenter er ikke omfattet:

- transaktioner i værdipapirer, der indgår i genkøbsforretninger

- udstedelser af ikke-omsættelige værdipapirer

- ikke-omsættelige lån.

7.1.3. Instrumentanalyse af langfristede værdipapirer (undtagen aktier)

Den samlede udstedelse af langfristede værdipapirer undtagen aktier analyseres desuden i henhold til følgende instrumentkategorier:

- Udstedelser af fastforrentede værdipapirer: Omfatter alle udstedelser med en rentekupon, der er uændret i hele udstedelsens løbetid. I lighed med BIS' database omfatter kategorien også værdipapirer, der hverken er rent fastforrentede eller rent variabelt forrentede ("mixed rate issues")(34), fx udstedelser med først fast, derefter variabel rente eller vice versa, og udstedelser, hvor rentebetalingen varierer over værdipapirernes løbetid, samt værdipapirer med trinvis tilpasning af rentekuponen.

- Udstedelser af variabelt forrentede værdipapirer: Omfatter alle udstedelser, hvor rentekuponen ændres periodevis i forhold til en uafhængig rente. Omfatter også udstedelser med indekseret kupon.

- Nulkuponobligationer: Omfatter alle obligationer uden kuponbetaling. Normalt udstedes sådanne obligationer til underkurs og indfries til pari. Kategorien omfatter også obligationer, som udstedes til pari og indfries til overkurs, fx obligationer, hvis indfrielsesværdi er knyttet til en valutakurs eller et indeks. Størstedelen af underkursen eller overkursen svarer til den rente, der er påløbet over obligationens løbetid.

Denne underopdeling af langfristede værdipapirer anvendes for hver af de udstedende sektorer. Summen af de tre underkategorier, der er angivet ovenfor, er i princippet lig med den samlede udstedelse af langfristede værdipapirer undtagen aktier. Da underopdelingen sandsynligvis kan foretages for de fleste - men ikke for alle - langfristede gældsinstrumenter, accepteres det imidlertid, at summen af fastforrentede, variabelt forrentede og nulkuponobligationer muligvis ikke er lig med den samlede udstedelse af langfristede værdipapirer undtagen aktier. Rapporteringslandet angiver i de nationale forklarende noter typen og størrelsen af langfristede værdipapirer, der ikke har kunnet opdeles som angivet.

Underopdelingen kræves ikke anvendt for kortfristede værdipapirer undtagen aktier. Alle kortfristede værdipapirer er udstedt til underkurs og betragtes som fastforrentede værdipapirer.

7.2. Børsnoterede aktier(35)

Kategorien børsnoterede aktier omfatter alle aktier, hvis kurser noteres på en anerkendt fondsbørs eller et andet reguleret marked. Aktier omfatter alle finansielle aktiver, som repræsenterer ejendomsret til selskaber eller kvasi-selskaber. Disse finansielle aktiver giver normalt indehaveren ret til en andel i udbyttet i disse selskaber eller kvasi-selskaber og i disses nettoaktiver i tilfælde af likvidation. Ikke-børsnoterede aktier og andre kapitalandele er ikke omfattet.

Børsnoterede aktier omfatter:

- aktier eller anparter udstedt af aktie- eller anpartsselskaber, dvs. værdipapirer, som giver indehaverne status af medejere og ret til både en del af det samlede udloddede udbytte og til en del af de samlede nettoaktiver i tilfælde af likvidation

- udbyttebeviser udstedt af aktie- eller anpartsselskaber, dvs. aktier, hvis nominelle pålydende er blevet tilbagebetalt, men hvis ihændehavere bevarer deres status som medejere af selskabet og deres ret til andel i det overskud, der er til fordeling efter aflønning af selskabskapitalen, og til et eventuelt likvidationsprovenu, efter at selskabskapitalen er blevet tilgodeset

- dividendeaktier udstedt af aktie- eller anpartsselskaber, dvs. værdipapirer, som:

- alt efter land og omstændighederne ved udstedelsen har forskellige betegnelser som fx stifteraktie, overskudsbevis, dividendeaktie osv. og som ikke er medregnet i selskabskapitalen

- ikke giver ihændehaveren en medejers rettigheder i egentlig forstand

- giver ret til en del af det overskud, der er til deling efter aflønning af selskabskapitalen, og til en del af et eventuelt likvidationsprovenu

- præferenceaktier eller aktier, som giver ret til andel i udlodning af restformuen ved opløsning af selskabet. Disse kan være, men er ikke nødvendigvis, noteret på en autoriseret fondsbørs

- private placeringer ("private placements") (dvs. en udstedelse af ejerandelsbeviser, der ikke udbydes til offentligheden, men sælges til en enkelt køber eller til en begrænset kreds af købere) medtages, hvor dette er muligt.

Børsnoterede aktier omfatter ikke:

- udbudte, men ikke tegnede aktier

- obligationer og lån, som kan konverteres til aktier. De er dog omfattet, når de er konverteret til aktier

- de andele, der er tegnet af komplementarerne i kommanditselskaber

- offentlige kapitalindskud i internationale organisationer, som juridisk set er aktieselskaber

- fondsaktieudstedelser (kun på udstedelsestidspunktet), dvs. nye aktier, der fordeles til aktionærerne i forhold til deres eksisterende beholdning. Det samme gælder for udstedelse af opdelte aktier, dvs. hvor et selskab eller kvasi-selskab øger antallet af aktier med en kvote eller et multiplum. Sådanne udstedelser indberettes ikke, men er indeholdt i den samlede beholdning af børsnoterede aktier uden separat angivelse(36).

Hvis et selskab privatiseres, og det offentlige beholder en del af aktierne, mens resten noteres på et reguleret marked, registreres hele selskabets aktiekapital som børsnoteret, da alle aktierne potentielt kan handles til markedsprisen når som helst. Samme synsvinkel anlægges, hvor en del af aktierne sælges til store investorer, og kun de tiloversblevne aktier handles på børsen.

For de børsnoterede aktier angiver de nationale NCB'er i de nationale forklarende noter de områder, hvor man ved, at dækningen er mangelfuld. Hvis det for eksempel ikke er muligt at adskille data om børsnoterede og ikke-børsnoterede aktier, indberettes data for alle aktier. Dette forklares i noterne, og for at illustrere forvridningens omfang gives et skøn over omfanget af ikke-børsnoterede aktier.

8. Udstedelsers løbetid

Udstedte værdipapirer undtagen aktier klassificeres efter, om de er kortfristede eller langfristede.

- Kortfristede værdipapirer undtagen aktier omfatter værdipapirer med en oprindelig løbetid på et år eller kortere, også selv om de er udstedt under langfristede faciliteter.

- Langfristede værdipapirer undtagen aktier omfatter værdipapirer med en oprindelig løbetid på mere end et år. Udstedelser med fakultative udløbsdatoer, hvoraf den seneste ligger mere end et år frem i tiden, og udstedelser med ubestemt løbetid klassificeres som langfristede.

I NCB'ernes indberetninger er der i princippet overensstemmelse mellem løbetidsopdelingen i statistikken over værdipapirudstedelser og MFI-balancestatistikken(37). Hvis der imidlertid ikke kan foretages en opdeling, der er i fuld overensstemmelse med definitionen af kortfristet og langfristet, angiver NCB'erne i de nationale forklarende noter de områder, hvor de indberettede data afviger fra definitionerne. Som foreslået i ENS 95 5.22 tillades en vis fleksibilitet med hensyn til løbetidsopdeling, således at kortfristede værdipapirer i undtagelsestilfælde kan have en oprindelig løbetid på to år.

Metodologisk afviger BIS på nuværende tidspunkt fra disse definitioner. BIS betragter således alle Euro commercial papers og andre euronotes udstedt under et kortfristet program som kortfristede instrumenter og alle andre instrumenter udstedt under langfristet dokumentation som langfristede instrumenter, uanset deres oprindelige løbetid.

I den kortsigtede model anses en opdeling efter løbetid på to år som den, der findes i MFI-balancestatistikken, ikke for at være nødvendig.

9. Afstemning af beholdninger og strømme

NCB'erne indsender oplysninger om udestående beløb, udstedelser (brutto) og indfrielser af kortfristede og langfristede gældsinstrumenter og om børsnoterede aktier. Hvis der ikke foreligger separate data om udstedelser og indfrielser i rapporteringsperioden, indberetter NCB'erne i stedet saldoen af disse beløb som "nettoudstedelser".

Figur 3 er en skematisk oversigt over sammenhængen mellem beholdninger (udestående beløb) og strømme (bruttoudstedelser, indfrielser og nettoudstedelser). I praksis er sammenhængen mere kompleks på grund af værdiændringer, som skyldes ændringer i børskurser og valutakurser, og som følge af geninvesterede (påløbne) renter, omklassifikationer, revisioner og andre justeringer(38).

Figur 3: Sammenhæng mellem beholdninger og strømme

>PIC FILE= "L_2003241DA.036601.TIF">

Ser man bort fra alle justeringer, er udestående udstedelser ultimo rapporteringsperioden i princippet lig med de udestående udstedelser ultimo sidste rapporteringsperiode plus summen af (brutto)udstedelser minus indfrielser i rapporteringsperioden. Tilsvarende er de udestående udstedelser ultimo rapporteringsperioden lig med de udestående udstedelser ultimo sidste rapporteringsperiode plus nettoudstedelser i rapporteringsperioden.

(Brutto)udstedelser i rapporteringsperioden omfatter alle udstedelser af gældsinstrumenter og børsnoterede aktier, hvor udstederen sælger værdipapirer mod kontanter. (Brutto)udstedelser vedrører den løbende skabelse af nye instrumenter. De omfatter aktier i selskaber, der optages til børsnotering første gang, herunder aktier i nyetablerede virksomheder eller private virksomheder, der omdannes til offentlige virksomheder. Privatiseringer af offentlige selskaber, når deres aktier optages til børsnotering, indgår også, hvorimod udstedelser af fondsaktier ikke er omfattet(39). Udveksling eller overførsel af værdipapirer i forbindelse med virksomhedsovertagelser eller fusioner indgår heller ikke(40), medmindre der er tale om udstedelse af nye instrumenter. Udstedelser af værdipapirer, der senere kan konverteres til andre instrumenter, registreres som udstedelser inden for den instrumentkategori, som det oprindelige gældsinstrument tilhører. Ved konverteringen registreres de som indfriet i denne kategori og genudstedt med et tilsvarende beløb i den nye instrumentkategori(41). Tidspunktet for udstedelsen defineres som det tidspunkt, hvor betalingen foretages. Registreringen af udstedelser afspejler derfor, så tæt som muligt, tidspunktet for betalingen af den underliggende udstedelse.

Indfrielser i rapporteringsperioden omfatter alle former for tilbagekøb af gældsinstrumenter og børsnoterede aktier foretaget af udstederen, hvor investor modtager kontant betaling for værdipapirerne. Indfrielser vedrører den regelmæssige afvikling af instrumenter. Heri indgår alle betalinger på gældsinstrumenter såvel ved udløb som ved førtidige indfrielser. Selskabers opkøb af egne aktier er omfattet i de tilfælde, hvor selskabet tilbagekøber alle sine aktier kontant inden en ændring af selskabets juridiske status, eller hvis selskabet mod kontant betaling tilbagekøber en del af sine egne aktier for derved at nedbringe aktiekapitalen. Selskabers tilbagekøb af egne aktier er ikke omfattet, hvis der er tale om investeringer i egne aktier(42).

Nettoudstedelser er differencen mellem alle udstedelser og alle indfrielser i rapporteringsperioden. Nettoudstedelser indberettes kun, såfremt bruttoudstedelser og indfrielser ikke kan identificeres separat.

10. Værdiansættelse

Værdien af værdipapirudstedelser indeholder en markedskurs-/priskomponent og - hvis udstedelsen er foretaget i en anden valuta end rapporteringslandets - en valutakurskomponent.

10.1. Prisfastsættelse

Beholdninger og strømme af børsnoterede aktier indberettes til markedsværdi, mens beholdninger og strømme af værdipapirer undtagen aktier indberettes til nominel (pålydende) værdi. En undtagelse fra reglen om, at beholdninger og strømme af værdipapirer undtagen aktier opgøres til nominel værdi, er obligationer udstedt til langt under pari og nulkuponobligationer, hvor udstedelser registreres ved det faktisk betalte beløb, dvs. til underkursværdien på købstidspunktet, og indfrielser på forfaldsdatoen registreres til den nominelle værdi. Værdien af udestående obligationer, der er udstedt til langt under pari, og af nulkuponobligationer svarer til det beløb, der faktisk er betalt for værdipapirerne, plus påløbne renter. Førtidige indfrielser registreres ved det faktisk betalte beløb plus påløbne renter på indfrielsestidspunktet.

Der accepteres visse forskelle i prisfastsættelsesmetoderne landene imellem. Det enkelte rapporteringsland gør i de nationale forklarende noter indgående rede for de værdiansættelsesmetoder, der er anvendt for 1) kortfristede gældsinstrumenter, 2) langfristede gældsinstrumenter, 3) obligationer til underkurs og 4) børsnoterede aktier. Hvis der er forskel på værdiansættelsen af beholdninger og strømme, gøres også rede herfor.

I ENS 95 prisfastsættes strømme af gældsinstrumenter og aktier til transaktionsværdi, mens beholdninger opgøres til markedsværdi. Disse principper anvendes ikke i nærværende sammenhæng.

BIS' aktuelle regler for værdiansættelse er nominel (pålydende) værdi for gældsinstrumenter og udstedelseskurs for børsnoterede aktier. For obligationer udstedt til langt under pari og nulkuponobligationer beregnes de påløbne renter.

10.2. Rapporteringsvaluta og fastsættelse af valutakurs

Alle data, der indberettes fra NCB'erne til ECB, også historiske serier, er opgjort i euro.

Ved omregning til euro af værdipapirer udstedt i andre valutaer af indenlandske residenter (blok C)(43) følger NCB'erne så tæt som muligt de principper for fastsættelse af valutakurs, der er angivet i ENS 95(44).

- Udestående udstedelser omregnes til euro/nationale denominationer af euro til den relevante middelkurs, der er gældende ultimo rapporteringsperioden, dvs. ved arbejdstids ophør på rapporteringsperiodens sidste arbejdsdag.

- Udstedelser og indfrielser omregnes til euro/nationale denominationer af euro ved hjælp af middelkursen gældende på betalingstidspunktet. Hvis det ikke er muligt præcist at fastslå den nøjagtige valutakurs, der skal anvendes, kan en valutakurs, der ligger så tæt som muligt på middelkursen på betalingstidspunktet, anvendes.

For perioder før 1. januar 1999 følger NCB'erne disse ENS 95-standarder så tæt som muligt ved omregning af alle udstedelser, indfrielser og udestående beløb i ikke-national valuta til rapporteringslandenes euro/nationale denomination. Inden dataene overføres til ECB, omregnes hele tidsserien derefter til euro ved hjælp af de uigenkaldelige omregningskurser pr. 31. december 1998.

Udstedelser i euro/nationale denominationer af euro, der er foretaget af residenter i resten af verden, indberettes af BIS til ECB (blok B) opgjort i amerikanske dollar til valutakursen pr. ultimo rapporteringsperioden for udestående beløb og til den gennemsnitlige valutakurs i rapporteringsperioden for udstedelser og indfrielser. ECB omregner alle data til euro ved hjælp af det samme princip, som oprindeligt er anvendt af BIS. For perioden før 1. januar 1999 anvendes kursen mellem ecu og amerikanske dollar som en tilnærmelse.

11. Begrebsmæssig konsistens

Statistikken over værdipapirudstedelser hænger sammen med MFI-balancestatistikken, hvad angår omsættelige instrumenter(45) udstedt af MFI'er. Begrebsmæssigt er der overensstemmelse mellem instrumenterne og de MFI'er, der udsteder dem, ligesom der er overensstemmelse mellem de to statistikkers opdeling af instrumenter på løbetidsbånd og valuta. Der er forskel på de to statistikkers værdiansættelsesprincipper, idet statistikken over værdipapirudstedelser anvender nominel værdi, mens MFI-balancestatistikken anvender markedsværdi. Ser man bort fra forskelle i værdiansættelserne, svarer den værdi af udestående værdipapirer udstedt af MFI'er, som for hvert land indberettes til statistikken over værdipapirudstedelser, til post 11 ("udstedte gældsinstrumenter") og 12 ("pengemarkedspapirer") på MFI-balancernes passivside. Kortfristede værdipapirer, som defineret i statistikken over værdipapirudstedelser, svarer til summen af pengemarkedspapirer og udstedte gældsinstrumenter med løbetid på op til et år(46). Langfristede værdipapirer, som defineret i statistikken over værdipapirudstedelser, svarer til summen af udstedte gældsinstrumenter med løbetid på over et år og op til to år og gældsinstrumenter med løbetid på over to år.

NCB'erne gennemgår dækningen, hvad angår statistikken over værdipapirudstedelser og MFI-balancestatistikken og gør ECB opmærksom på eventuelle begrebsmæssige forskelle. Der gennemføres tre former for konsistenskontrol: for udstedelser foretaget af 1) NCB'er i euro/nationale denominationer af euro, 2) MFI'er undtagen centralbanker i euro/nationale denominationer af euro, og 3) MFI'er undtagen centralbanker, denomineret i andre valutaer. Mindre afvigelser kan forekomme og accepteres, da statistikken over værdipapirudstedelser og MFI-balancestatistikken bygger på forskellige rapporteringssystemer på nationalt niveau, som tjener forskellige formål.

12. Rapporteringsfrekvens, tidsfrister og tidshorisont

Dataene indberettes til ECB med en månedlig hyppighed.

Statistikken over værdipapirudstedelser fremsendes til ECB senest fem uger efter udgangen af den måned, dataene vedrører. NCB'erne underrettes på forhånd, ved hjælp af en rapporteringskalender, om de præcise datoer for dataoverførslerne.

De tidsserier, der indberettes til ECB, begynder i princippet i januar 1990. De udestående udstedelser pr. ultimo december 1989 anvendes som udgangspunkt. Ved indberetning af data sondres mellem "løbende data" for perioden, der begynder januar 1999, "historiske data" med start i januar 1995 og "længere tidsserier" med start i januar 1990.

Der gøres i de nationale forklarende noter rede for årsagerne til eventuelle databrud og revisioner.

13. Elektronisk overførsel af statistik over værdipapirudstedelser - nøglefamilieidentifikator: SEC1

13.1. Nøglefamilie for værdipapirudstedelser og tilhørende kodelister

ECB_SEC1-nøglefamilien vedrører ECB's statistik over værdipapirer undtagen aktier (kort- og langfristede) samt børsnoterede aktier. Nøglefamilien er udformet således, at det så vidt muligt benytter de kodelister og kodeværdier, som allerede er defineret for statistikken over Den Monetære Unions finansielle konti (MUFA) og over betalingsbalancen (BoP), i særdeleshed hvad angår de begreber og definitioner, der indgår i ENS 95.

De dimensioner og attributter, der anvendes i nøglefamilien for statistikken over værdipapirudstedelser, er angivet nedenfor. Hvad angår udstedelser af værdipapirer, er der specificeret ni dimensioner, som er nødvendige for at kunne identificere tidsserierne(47):

Tabel 1. Nøglefamilie for værdipapirudstedelser (ECB_SEC1): seriedimensioner

>TABELPOSITION>

Hver af disse ni statistiske dimensioner kodes med værdier fra en tilhørende kodeliste. Fx kodes dimensionen REF_AREA (referenceområde) i henhold til ovenstående tabel med værdier hentet fra kodelisten CL_AREA_EE. Nedenfor gives en nærmere beskrivelse af dimensionerne i ECB_SEC1-nøglefamilien, idet de enkelte dimensioner beskrives i den rækkefølge, i hvilken de indgår i nøglefamilien.

13.1.1. Dimension nr. 1: Hyppighed (FREQ; længde: 1 tegn)

Denne dimension angiver den hyppighed, hvormed tidsserien indberettes. Kodelisten CL_FREQ anvendes. De kodeværdier, der anvendes i nøglefamilien for værdipapirudstedelser, er blot en undergruppe af de værdier, der er angivet i denne kodeliste: M for månedlig, Q for kvartårlig og A for årlig. Der kræves her månedlige data. Hvis månedsdata ikke foreligger og ikke kan estimeres, kan kvartals- eller årsdata indberettes.

13.1.2. Dimension nr. 2: Referenceområde (REF_AREA; længde: 2 tegn)

Denne dimension angiver den udstedende sektors residensland(48). Kodelisten knyttet hertil er CL_AREA_EE. Da udstederlandene er de 15 EU-medlemsstater og "resten af verden", anvendes kun en undergruppe af kodelistens koder til at definere referenceområdet for nøglefamilien for værdipapirudstedelser.

13.1.3. Dimension nr. 3: Udstedersektor (SEC_ISSUING_SECTOR; længde: 4 tegn)

Denne dimension angiver opdelingen efter udstedende sektor og er knyttet til kodelisten CL_ESA95_SECTOR. I nøglefamilien for værdipapirudstedelser anvendes kun en undergruppe på 10 værdier. Der opdeles kun i ni udstedersektorer og én sektor for den samlede økonomi.

13.1.4. Dimension nr. 4: Værdipapirpost (SEC_ITEM; længde: 6 tegn)

Denne dimension svarer til den liste over poster, som er oprettet for MUFA i overensstemmelse med ENS 95. Den er knyttet til kodelisten CL_ESA95_ACCOUNT. Kun en undergruppe af kodelistens værdier anvendes i nøglefamilien for værdipapirudstedelser, idet der i den kortsigtede model for værdipapirstatistikken kun kræves oplysninger om nogle af instrumentkategorierne. I kodelisten angives to instrumentkategorier, "ikke-børsnoterede aktier" og "andre kapitalandele", under "memorandumposter". Disse kan indberettes på frivilligt grundlag.

13.1.5. Dimension nr. 5: Værdiansættelse af værdipapirer (SEC_VALUATION; længde: 1 tegn)

Denne dimension angiver den værdiansættelsesmetode, der er anvendt i værdipapirstatistikken, og er knyttet til kodelisten CL_MUFA_VALUATION. Da ikke alle værdiansættelsesmetoder angivet i kodelisten er relevante for værdipapirstatistikken, anvendes kun en undergruppe af værdierne.

I den kortfristede model kræves indberetninger om værdipapirer undtagen aktier opgjort til nominel (pålydende) værdi (N), mens børsnoterede aktier i indberetningen kræves opgjort til markedsværdi (transaktionsværdi) (M). Der er defineret yderligere to værdiansættelsesmetoder: værdi inklusive påløbne renter (A) og det faktisk betalte beløb (E). Værdien inklusive påløbne renter "fordeler" renten opgjort som forskellen mellem indfrielseskurs og udstedelseskurs over obligationens løbetid. Med "faktisk betalte beløb" (E) menes kursværdien på købstidspunktet. I forbindelse med indfrielser og udestående beløb vedrører det faktisk betalte beløb den "historiske" kurs på købstidspunktet, dvs. at værdipapirerne ikke værdireguleres, som det er tilfældet ved værdiansættelse til markedsværdi.

For så vidt angår langfristede værdipapirer undtagen aktier kan de forskellige typer af udstedelser (fastforrentede, variabelt forrentede og nulkuponobligationer) værdiansættes efter forskellige metoder, hvilket resulterer i en blandet værdiansættelse for de samlede udstedelser. Fx værdiansættes fastforrentede og variabelt forrentede udstedelser normalt til nominel værdi, mens nulkuponobligationer værdiansættes på grundlag af det faktisk betalte beløb. Normalt udgør nulkuponobligationer kun en relativt lille andel af de samlede udstedelser, hvorfor kodelisten ikke indeholder særlige koder for blandede værdiansættelser. Den samlede værdi af langfristede værdipapirer indberettes til nominel værdi (N). I tilfælde, hvor dette fænomen er signifikant, anvendes koden "ikke specificeret" (Z) for den samlede værdi. Generelt gælder, at hvor der et tale om blandet værdiansættelse, oplyser NCB'en herom på attributniveau (jf. databehandlingsattributten i afsnit 13.2).

13.1.6. Dimension nr. 6: Værdipapirdatatype (DATA_TYPE_SEC; længde: 1 tegn)

Denne dimension er specielt beregnet til at opfylde den kortsigtede models krav til nøglefamilien for værdipapirudstedelser. I denne sammenhæng angiver koden arten af de data, der indgår i statistikken over værdipapirudstedelser, og er knyttet til kodelisten CL_DATA_TYPE_SEC, som indeholder i alt fire værdier: 1) udestående beløb, 2) (brutto)udstedelser, 3) indfrielser og 4) nettoudstedelser. Nettoudstedelser indberettes kun, hvis udstedelser og indfrielser ikke kan identificeres separat.

13.1.7. Dimension nr. 7: Transaktionsvaluta (CURRENCY_TRANS; længde: 3 tegn)

Denne dimension angiver den valuta, hvori værdipapirerne er udstedt, og er knyttet til kodelisten CL_CURRENCY. I nøglefamilien for værdipapirudstedelser anvendes kun en undergruppe af værdierne i kodelisten. Værdipapirer udstedt i euro eller i nationale denominationer af euro indberettes med valutadimensionen EUR(49), mens værdipapirer udstedt i andre valutaer end euro indberettes med Z06. Yderligere tre værdier (DKK, SEK og GBP) indgår allerede nu i kodelisten, da der kan blive behov for disse ved dataoverførsel fra de ikke-deltagende medlemsstater.

13.1.8. Dimension nr. 8: Seriens denomineringsvaluta (SERIES_DENOM; længde: 1 tegn)

Denne dimension angiver tidsseriernes denomineringsvaluta og er knyttet til kodelisten CL_SERIES_DENOM. Til denne nøglefamilie anvendes tre værdier, euro (E), national valuta (N) og amerikanske dollar (U)(50). Værdien for national valuta (N) er medtaget for at gøre det muligt for de medlemsstater, der endnu ikke har indført euro, i fremtiden at indberette data i deres nationale denominationer.

13.1.9. Dimension nr. 9: Seriesuffix i værdipapirsammenhæng (SEC_SUFFIX; længde: 1 tegn)

Denne dimension er særligt beregnet til at opfylde de krav, der stilles til nøglefamilien for værdipapirudstedelser i henhold til den kortsigtede model. Den giver mulighed for en ny udvikling i eller særlige udvidelser af statistikken over værdipapirudstedelser, som kan blive nødvendige senere. På nuværende tidspunkt er der kun én mulig værdi, Z, "uspecificeret", som er knyttet til kodelisten CL_SEC_SUFFIX.

13.1.10. Dimensionernes rækkefølge

Den rækkefølge, dimensionerne optræder i, ligger fast i hver enkelt nøglefamilie. Nedenfor gives nogle eksempler på tidsserienøgler (jf. datablokkene i figur 1 og tillæg 2):

- Eksempel på tidsserienøgle i blok A: M: AT: 1000: F33100: N: 1: EUR: E: Z

Månedlig: Østrig: Hele økonomien: Kortfristede værdipapirer undtagen aktier: Nominel værdi: Udestående beløb ultimo perioden (beholdninger): Udstedt i euro og nationale denominationer af euro: Euro: Uspecificeret.

- Eksempel på tidsserienøgle i blok C: M: AT: 1220: F33200: N: 2: Z06: E: Z

Månedlig: Østrig: MFI'er undtagen centralbanker: Langfristede værdipapirer undtagen aktier: Nominel værdi: (Brutto)udstedelser (strømme): Udstedt i fremmed valuta, kombineret: Euro: Uspecificeret.

- Eksempel på tidsserienøgle i blok B: M: Z8: 1230: F33201: N: 3: EUR: U: Z

Månedlig: Resten af verden (ikke opdelt): OFI'er: Langfristede værdipapirer undtagen aktier/fastforrentede udstedelser: Nominel værdi: Indfrielser (strømme): Udstedt i euro og nationale denominationer af euro: Amerikanske dollar: Uspecificeret.

13.2. Attributter

Ud over de ni dimensioner, der definerer nøglen, er der desuden defineret et sæt attributter(51), som knyttes til dataene på forskellige niveauer:

Tabel 2. Kodede og ukodede attributter defineret for ECB_SEC1-nøglefamilien

>TABELPOSITION>

Tabel 3. Fælles attributegenskaber for ECB_SEC1-nøglefamilien: Euroområde-NCB'ers indberetning til ECB

>TABELPOSITION>

Den tekniske beskrivelse af attributterne på de tre niveauer, siblingniveau, observationsniveau og tidsserieniveau, for betingede og obligatoriske serier, følger nøje de nøglefamilier, der er defineret i forbindelse med penge- og bankstatistikken, dvs. MFI-balancestatistikken. Af hensyn til værdipapirudstedelsesstatistikkens særlige behov forklares her de vigtigste anvendelser af de anbefalede attributter.

- Titel: Tekst(52).

- Enhed: Euro. Amerikanske dollar anvendes kun af BIS. Andre valutaer end euro anvendes kun af ikke-deltagende medlemsstater

- Enhedsmultiplikator: 6 (millioner).

- Decimaler: 3 for alle serier.

- Dataindsamlingsindikator: "E" (ultimo perioden) for beholdninger og "S" (summeret over perioden) for strømme.

- Tilgængelighed: Tidsserierne markeres med en af værdierne fra kodelisten CL_AVAILABILITY.

- Supplerende titel: Tekst.

- National titel: Tekst.

- National serieidentifikation: Tekst.

- Databehandling: Tekst. Hvor det er relevant, suppleres med følgende oplysninger(53):

- Datakilder/dataindsamlingsmetode: Her gives nærmere oplysninger om de datakilder, der ligger til grund for statistikken over værdipapirudstedelser (administrative kilder for værdipapirer udstedt af offentlig forvaltning og service, direkte indberetninger fra MFI'er og andre institutioner osv.) Der gives endvidere nærmere oplysninger om dataindsamling og lagring af data (hvorvidt data opbevares således, at hver enkelt udstedelse kan identificeres, eller der kun foreligger et samlet beløb for en udsteders udstedelser i rapporteringsperioden). Desuden oplysninger om de kriterier, der er anvendt til at identificere rapporteringsenhederne.

- Databehandlingsprocedurer: Den anvendte metode til behandling af data (aggregering af individuelle værdipapirudstedelser, systemer for eksisterende tidsserier).

- Sektoropdeling af udstedere: Afvigelser fra udstederklassifikationen i henhold til sektoropdelingen i afsnit 4.

- Udstedelsesvaluta: Afvigelser fra valutaopdelingen defineret i afsnit 6.

- Løbetid: Afvigelser fra løbetidsopdelingen defineret i afsnit 8.

- Prisfastsættelse: Såfremt der anvendes forskellige værdiansættelsesmetoder for forskellige typer udstedelser (fastforrentede, variabelt forrentede, nulkuponobligationer) eller for de udstedende sektorer, og dette medfører en blandet værdiansættelse for den samlede værdi, gøres her rede for metoden med en angivelse af metodernes relative andele i den blandede værdiansættelse.

- Indfrielser: NCB'erne angiver, om oplysningerne om indfrielser stammer fra direkte indberetninger eller er beregnet residualt.

- Databrud: Tekst, der angiver væsentlige ændringer gennem tiden i indsamlingen, dækningen og opstillingen af tidsserierne. Hvis længden af dette felt (350 tegn) er utilstrækkelig, anvendes de almindelige forkortelser.

- Dækning: Tekst. Hvor det er relevant, gives følgende oplysninger(54):

- Klassifikation af udstedelser: Angivelse af de værdipapirtyper, der er omfattet af de nationale data. Hvis det vides, at dækningen er partiel, gøres der rede for de manglende data (det gælder i særlig grad private placeringer og bankaccepter). Hvis ikke-børsnoterede aktier og andre kapitalandele indgår sammen med børsnoterede aktier, angives dette.

- Observationsstatus: Markeringen udvælges fra kodelisten CL_OBS_STATUS.

- Observationsfortrolighed: Markeringen udvælges fra kodelisten CL_OBS_CONF.

- Observationsværdi før brud: Denne attribut anvendes ved databrud og angiver værdien før databruddet (anvendes således, når den tilsvarende observationsstatus viser koden "B").

- Observationskommentar: Tekst. Her kan anføres tekstkommentarer på observationsniveau (dvs. redegørelser for eventuelle usædvanlige observationsværdier eller yderligere oplysninger om en ændring i de indberettede tidsserier).

13.3. Udveksling af information

13.3.1. Datakrav

Der forventes indberetninger af alle relevante tidsserier fra hvert enkelt land. Hvis en bestemt post ikke er relevant i et bestemt land, underrettes ECB straks skriftligt herom, idet baggrunden forklares. Hvis det underliggende fænomen ikke eksisterer i det pågældende land, kan indberetning af tidsserien midlertidigt indstilles. Skulle dette forekomme - og ved enhver anden ændring i forhold til det ovenfor angivne nøglefamilie - underrettes ECB ligeledes. Endvidere underrettes ECB, når der indsendes revisioner med tilhørende redegørelse for revisionernes art. Den elektroniske rapporteringsordning er udformet således, at den tager højde for fremtidige dataindberetninger til ECB fra ikke-deltagende medlemsstater. Dette er imidlertid ikke et krav på nuværende tidspunkt.

13.3.2. Liste over serier

Tillæg 2 indeholder de rapporteringsskemaer, der skal anvendes af NCB'erne og af BIS. Der er to rapporteringsskemaer til brug for NCB'erne og ét til brug for BIS. I princippet indberettes én tidsserie til ECB for hvert felt i hvert af rapporteringsskemaerne, begyndende med data pr. januar 1990. Tilsammen giver rapporteringsskemaerne informationer om følgende fire datablokke(55):

- Blok A: Indberettes af NCB'er. Omhandler indenlandske residenters samlede udstedelser denomineret i euro/nationale denominationer af euro.

- Blok C: Indberettes af NCB'er. Omhandler indenlandske residenters samlede udstedelser i andre valutaer.

- Blok B: Indberettes af BIS. Omhandler samlede udstedelser i euro/nationale denominationer af euro foretaget af residenter i resten af verden. Data om ikke-deltagende medlemsstater indberettes separat.

- Memorandumposter: Indberettes af NCB'er på frivillig basis. Omhandler indenlandske residenters udstedelser af ikke-børsnoterede aktier og andre kapitalandele i euro/nationale denominationer af euro.

Alle rapporteringsskemaerne udfyldes med data for udestående beløb (A1, B1 og C1), udstedelser (A2, B2 og C2), og indfrielser (A3, B3 og C3). Herudover udfyldes NCB'ernes rapporteringsskemaer med data for nettoudstedelser (A4 og C4), dog kun hvis (brutto)udstedelser og indfrielser ikke kan identificeres separat.

I alle rapporteringsskemaerne gives oplysninger om kort- og langfristede værdipapirer undtagen aktier. Børsnoterede aktier er udelukkende medtaget på NCB'ernes rapporteringsskemaer (blok A), idet data om aktieudstedelser kun er relevante, når udstedelsen er foretaget af residenter i euroområdet i euro/nationale denominationer af euro (og ikke i andre valutaer).

Sektoren "internationale organisationer" er kun relevant, for så vidt angår udstedelser foretaget af residenter i resten af verden denomineret i euro/nationale denominationer af euro (blok B), og er derfor udeladt af de øvrige rapporteringsskemaer.

(1) Se checkliste i tillæg 1.

(2) Defineret i afsnit 3.

(3) Indberetninger fra BIS er omfattet af denne retningslinje, når dette er påkrævet af hensyn til fuldstændigheden og klarheden. Retningslinjen er dog ikke henvendt til BIS.

(4) Defineret i afsnit 6.

(5) Der er her tale om udstedelser i nationale denominationer af euro. Udstedelser foretaget af residenter i "resten af verden" i DKK, SEK og GBP indgår i blok D og kræves derfor ikke indberettet inden for rammerne af den kortfristede model.

(6) Jf. Det Europæiske Nationalregnskabssystem 1995 (i det følgende benævnt ENS 95), som er indeholdt i bilag A til Rådets forordning (EF) nr. 2223/96 af 25. juni 1996 om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Det Europæiske Fællesskab, EFT L 310 af 30.11.1996, s. 1, senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 359/2002, EFT L 58 af 28.2.2002, s. 1, afsnit 1.30.

(7) Jf. ENS 95 2.55 f). Kaldes også specialiserede enheder eller særlige finansieringsinstitutioner.

(8) Jf. ENS 95 2.15.

(9) Jf. også Den Europæiske Centralbanks publikation "Money and Banking Statistics Sector Manual, Guidance for the statistical classification of customers", 2. udg., ECB, november 1999.

(10) Jf. Den Europæiske Centralbanks forordning ECB/2001/13 af 22. november 2001 om den konsoliderede balance i MFI-sektoren (monetære finansielle institutioner), EFT L 333 af 17.12.2001, s. 1, ændret ved forordning ECB/2002/8, EFT L 330 af 6.12.2002, s. 29.

(11) Jf. ENS 95 2.53-2.59.

(12) Jf. ENS 95 2.60-2.67.

(13) Jf. ENS 95 2.21-2.31.

(14) Jf. ENS 95 2.71.

(15) Jf. ENS 95 2.72 og 2.73.

(16) Jf. ENS 95 2.74.

(17) I modsætning til "annoncerede" udstedelser.

(18) Globale obligationer klassificeres som langfristede værdipapirer (undtagen aktier), jf. afsnit 7.1.2.

(19) Blok A for NCB'er og Blok B for BIS.

(20) Blok C for NCB'er og ingen indberetning for BIS, da BIS kun indberetter udstedelser i euro/nationale denominationer af euro.

(21) Før 1. januar 1999.

(22) ENS 95 kategori F.33.

(23) ENS 95 kategori F.511.

(24) Hvis data om ikke-børsnoterede aktier og andre kapitalandele foreligger, kan de indberettes på frivilligt grundlag som memorandumpost.

(25) Jf. ENS 95 5.50-5.55; svarer til ENS 95 kategori F.33.

(26) I dette bilag også betegnet "gældsinstrumenter".

(27) Jf. også afsnit 11.

(28) Se tillæg 1.

(29) Jf. ENS 95 5.56-5.59; svarer til ENS kategori F.331.

(30) Dette er eksempler på værdipapirer, der normalt udstedes med kort løbetid. Listen er ikke udtømmende. Det kan forekomme, at sådanne typisk kortfristede instrumenter udstedes med en lang oprindelig løbetid, og de skal da i nærværende sammenhæng klassificeres som langfristede værdipapirer undtagen aktier. Udstedelsernes løbetid er defineret i afsnit 8.

(31) Jf. ENS 95 5.60-5,64; svarer til ENS 95 kategori F.332.

(32) Dette er eksempler på værdipapirer, der normalt udstedes med lang løbetid. Listen er ikke udtømmende. Det kan forekomme, at sådanne typisk langfristede instrumenter udstedes med en kort oprindelig løbetid, og de skal da i nærværende sammenhæng klassificeres som kortfristede værdipapirer undtagen aktier. Udstedelsernes løbetid er defineret i afsnit 8.

(33) Konverteringsoptionen betragtes som et finansielt derivat.

(34) I den langsigtede model for værdipapirstatistik er det ønskeligt med en særlig kategori for "mixed rate"-udstedelser.

(35) Jf. ENS 95 5.86-5.93; svarer til ENS 95 kategori F.511.

(36) Jf. også afsnit 9 og 10.1.

(37) Jf. også afsnit 11.

(38) Selv om det er særdeles ønskeligt, at værdipapirstatistikken også finder anvendelse i arbejdet inden for områderne Den Monetære Unions finansielle konti (MUFA) og betalingsbalancen (BoP), kræves disse oplysninger, således som de er defineret i ENS 95, ikke her, idet de ikke kan udledes af de foreliggende oplysninger.

(39) Defineres ikke som en finansiel transaktion, jf. ENS 95 5.93 og 6.56 samt afsnit 7.2. i dette bilag.

(40) En transaktion på et sekundært marked, der medfører ejerskifte. Indgår ikke i disse statistikker.

(41) Betragtes som to finansielle transaktioner, jf. ENS 95 5.62 og 6.54 og afsnit 7.1.2 i dette bilag.

(42) En transaktion på et sekundært marked, der medfører ejerskifte. Indgår ikke i disse statistikker.

(43) Fra 1. januar 1999 kræves ingen fastsættelse af valutakurs ved værdipapirer udstedt i euro af indenlandske residenter (del af blok A), mens værdipapirer udstedt i euro/nationale denominationer af indenlandske residenter (resterende del af blok A) omregnes til euro ved hjælp af den uigenkaldelige kurs pr. 31. december 1998.

(44) Jf. ENS 95 6.58.

(45) Vedrører gældsinstrumenter og pengemarkedspapirer.

(46) I de tilfælde, hvor pengemarkedspapirer er udstedt med en løbetid på mere end et år, må denne sammenhæng ændres tilsvarende.

(47) Ved sammenkædning af de konkrete dimensionsværdier dannes tidsseriernes navne (nøgler).

(48) For NCB'er er den udstedende sektors residensland den pågældende NCB's residensland.

(49) Dette er i overensstemmelse med balancestatistik.

(50) BIS kan indberette i amerikanske dollar.

(51) Attributterne er statistiske begreber, der giver brugeren yderligere informationer i enten kodet (fx om enhederne) eller ukodet (fx om databehandlingsmetode) form om de data, der udveksles. De attributter, hvis værdier kendes af alle parter, betegnes "obligatoriske" ("M"). De attributter, der kun tildeles værdier, hvis de kendes af den rapporterende institution (fx en national identifikation af en tidsserie), eller hvis de er relevante (fx ved databrud), kaldes "betingede" ("C"). Attributternes værdier skal kun udveksles, når de fastsættes første gang, eller hvis de ændres. Kun attributten "observationsstatus" fremgår af hver enkelt dataudveksling og er knyttet til hver enkelt observation.

(52) Da der er begrænset plads i dette felt, kan attributten erstattes af feltet "Supplerende titel".

(53) Se også tillæg 1.

(54) Se også afsnit 7 og tillæg 1.

(55) Se også figur 1.

Tillæg 1

NATIONALE FORKLARENDE NOTER

Som en hjælp til fortolkningen af de indberettede data ledsages indberetninger af statistik over værdipapirudstedelser i henhold til den kortsigtede model af detaljerede forklarende noter. Hver enkelt NCB indsender en rapport, der beskriver de data, som indgår i statistikken. Rapporten omhandler de nedenfor angivne emner og følger så vidt muligt det angivne format. Modtageren har naturligvis en særlig interesse i at modtage yderligere oplysninger om de tilfælde, hvor de indberettede data afviger fra retningslinjen, eller hvor data mangler, samt om årsagerne hertil. Rapporten tilsendes ECB som et Word-dokument via Cebamail og indsendes senest sammen med dataene.

1. Datakilder/dataindsamlingssystem: Her redegøres i detaljer for de datakilder, der er anvendt ved opgørelse af værdipapirstatistikken (administrative kilder, for så vidt angår udstedelser foretaget af offentlig forvaltning og service, direkte indberetninger fra MFI'er og andre institutioner, aviser og andre dataleverandører som fx International Financial Review osv.). Det angives, om data indsamles og lagres således, at hver enkelt udstedelse kan identificeres, og i bekræftende fald ud fra hvilke kriterier. Alternativt angives det, om data indsamles og lagres som ikke-adskilte beløb udstedt af enkelte udstedere i rapporteringsperioden, som det fx kan være tilfældet, hvor data indsamles direkte. Hvor der er tale om direkte indberetning, gøres rede for de kriterier, der ligger til grund for identifikation af rapporteringsenhederne og de oplysninger, som disse tilvejebringer.

2. Databehandlingsprocedurer: Der gives en kort beskrivelse af den anvendte databehandlingsmetode, fx aggregering af oplysninger om individuelle værdipapirudstedelser, ordninger vedrørende eksisterende tidsserier, hvad enten de offentliggøres eller ikke (dette angives).

3. Udsteders hjemsted (afsnit 3): Det angives, om det har været muligt fuldt ud at anvende definitionen i ENS 95 (og IMF's definition) af hjemsted ved klassifikationen af udstedelser. Hvis dette ikke har været muligt, eller det kun har været delvis muligt, gives en fuldstændig redegørelse for de faktisk anvendte kriterier.

4. Sektoropdeling af udstedere (afsnit 4): Afvigelser fra klassifikationen af udstedere i henhold til sektoropdelingen angivet i afsnit 4 angives. Noterne forklarer de angivne afvigelser og eventuelle gråzoner.

5. Udstedelsesvaluta (afsnit 6): Hvis en udstedelses enkelte valutaelementer ikke kan identificeres separat, gøres rede for afvigelser fra bestemmelserne. Endvidere angiver NCB'er, som ikke for alle værdipapirers vedkommende kan sondre mellem udstedelser i lokale denominationer, i euro/andre nationale denominationer af euro og i andre valutaer, hvorledes de enkelte udstedelser er klassificeret, samt det samlede beløb for udstedelser, der ikke er korrekt opdelt, for dermed at belyse omfanget af forvridningen.

6. Klassifikation af udstedelser (afsnit 7): NCB'erne tilvejebringer fyldestgørende oplysninger om den type værdipapirer, der er omfattet af de nationale data, og angiver i denne forbindelse de nationale betegnelser. Hvis det vides, at dækningen kun er partiel, gøres rede for manglerne. I særdeleshed henledes opmærksomheden på følgende:

- Private placeringer: Det angives, om disse indgår i de indberettede data eller ikke.

- Bankaccepter: Hvis disse er omsættelige og er omfattet af de indberettede data, angives de nationale procedurer, der er anvendt til at registrere disse instrumenter, samt instrumenternes art.

- Børsnoterede aktier: Hvis ikke-børsnoterede aktier eller andre kapitalandele indgår i de indberettede data, angives dette. For at belyse omfanget af forvridningen gives et skøn over størrelsen af ikke-børsnoterede aktier og andre kapitalandele.

7. Instrumentanalyse af langfristede værdipapirer (afsnit 7.1.3): Hvis summen af fastforrentede obligationer, variabelt forrentede obligationer og nulkuponobligationer ikke svarer til det samlede beløb for langfristede værdipapirer undtagen aktier, angives arten og værdien af de langfristede værdipapirer, der ikke har kunnet opdeles i disse kategorier.

8. Løbetider (afsnit 8): Rapporten gør rede for, hvorledes der er sondret mellem kortfristede og langfristede værdipapirer. Eventuelle afvigelser fra bestemmelserne forklares.

9. Indfrielser (afsnit 9): NCB'erne gør rede for, hvorledes de får oplysningerne om indfrielser. Indsamles oplysningerne ved direkte indberetning, eller er de beregnet residualt?

10. Prisfastsættelse (afsnit 10.1): NCB'erne angiver de metoder, der er anvendt ved værdiansættelse af 1) kortfristede gældsinstrumenter, 2) langfristede gældsinstrumenter, 3) obligationer til underkurs, og 4) børsnoterede aktier. Er der forskel på værdiansættelsen af beholdninger og strømme, forklares forskellene.

11. Rapporteringsfrekvens, tidsfrister og tidshorisont (afsnit 12): Det angives, hvorvidt de data, der opgøres i forbindelse med denne statistik, kan tilvejebringes i overensstemmelse med brugerkravene (for månedsdata med en tidsfrist på fem uger). Længden af de tidsserier, der kan tilvejebringes, angives ligeledes. Databrud i serierne indberettes, for eksempel forskelle gennem tiden i dækningen af værdipapirer.

12. Revisioner (afsnit 12): Hvis der er foretaget revisioner, gøres der i de forklarende noter kort rede for revisionernes årsag og omfang.

13. Estimeret dækningsgrad for de forskellige instrumenter udstedt af indenlandske residenter: NCB'erne foretager nationale estimater af dækningsgraden inden for hver kategori af værdipapirer, der er udstedt af indenlandske residenter, dvs. udstedelser af kortfristede værdipapirer, af langfristede værdipapirer og af børsnoterede aktier i lokal valuta, i euro/andre nationale denominationer af euro, inklusive ecu, og i andre valutaer. Estimatet af "dækningsgrad i %" angiver for hvert instrument den procentdel, som værdipapirerne udgør af den samlede udstedelse, som i henhold til rapporteringsbestemmelserne ideelt skulle indberettes under den relevante overskrift. Der kan gives en kortfattet forklaring under "kommentarer". NCB'erne angiver desuden ændringer i dækningsgraden som følge af oprettelsen af Den Monetære Union.

>TABELPOSITION>

STS = kortfristede værdipapirer undtagen aktier

LTS = langfristede værdipapirer undtagen aktier

QUS = børsnoterede aktier

Tillæg 2

RAPPORTERINGSSKEMAER

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

BILAG XX

RAPPORTERINGSSTANDARDER FOR ELEKTRONISK UDVEKSLING AF STATISTISKE DATA

MONETÆRE FINANSIELLE INSTITUTIONERS RENTESATSER

NØGLEFAMILIEIDENTIFIKATOR: ECB_MIR1

1. Formål

Den 20. december 2001 vedtog Den Europæiske Centralbanks (ECB's) Styrelsesråd forordning ECB/2001/18 vedrørende statistik over de monetære finansielle institutioners rentesatser på indlån fra og udlån til husholdninger og ikke-finansielle selskaber(1). Forordningen trådte i kraft den 31. januar 2002.

Monetære finansielle institutioners (MFI'ers) rentesatser (i det følgende benævnt "MIR") udgør det sidste led i den mekanisme, der transmitterer pengepolitiske ændringer i de officielle rentesatser, og er derfor en forudsætning for en pålidelig analyse af den monetære udvikling i de deltagende medlemsstater. Samtidig er oplysninger om renteudviklingen nødvendige for, at Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB) kan bidrage til en problemfri gennemførelse af de kompetente myndigheders finansielle tilsyn med kreditinstitutter og til stabiliteten i den finansielle sektor.

På baggrund heraf giver dette bilag forskrifter for de nationale centralbankers (NCB'ers) indberetning af MIR-statistik til ECB.

2. Udarbejdelse af MIR-rentestatistik

Med henblik på løbende produktion af MIR-statistik indberetter NCB'erne månedlige aggregerede nationale statistiske oplysninger om udestående forretninger og nye forretninger som angivet i forordning ECB/2001/18, bilag II, tillæg 1 og 2(2).

3. Overførselsstandard

Dataene overføres fra NCB'erne til ECB via telekommunikationsnettet "ESCB-Net", og der anvendes meddelelsesformatet "Gesmes/CB". Dette krav er dog ikke til hinder for, at der efter aftale som nødløsning kan anvendes andre måder for overførsel af statistisk information til ECB.

4. Elektronisk overførsel af MIR-statistik - Nøglefamilie-identifikator: ECB_MIR1

MIR-statistik er statistik over de rentesatser, som residente kreditinstitutter og andre institutioner anvender for eurodenominerede indlån fra og udlån til husholdninger og ikke-finansielle selskaber, der er residenter i de deltagende medlemsstater. ECB_MIR1-nøglefamilien er udformet således, at den så vidt muligt anvender kodelister og kodeværdier, som allerede er omfattet af ECB's strukturelle definitioner. Den har dog været nødvendigt i nogle tilfælde at tilføje ekstra koder til de eksisterende kodelister og at tilføje nye kodelister for dimensionerne "beløbskategori" og "MIR-datatype".

4.1. Dimensioner

Nedenstående tabel beskriver dimensionerne defineret i ECB-MIR1-nøglefamilien. Der er for MIR-statistikken specificeret 10 dimensioner, som er nødvendige for at kunne identificere tidsserierne.

TABEL 1

Dimensioner, som indgår i definitionen af ECB_MIR1-nøglefamiliestrukturen

>TABELPOSITION>

Hver af disse 10 statistiske dimensioner kodes med værdier fra en tilhørende kodeliste. For eksempel kodes dimensionen REF_AREA (referenceområde) i henhold til ovenstående tabel med værdier hentet fra kodelisten CL_AREA_EE. I det følgende gives en nærmere beskrivelse af dimensionerne i ECB-MIR1-nøglefamilien. De enkelte dimensioner beskrives i den rækkefølge, hvori de forekommer i serienøglen.

Dimension nr. 1: Hyppighed (FREQ; længde: 1 tegn)

Denne dimension angiver den hyppighed, hvormed tidsserien indberettes. Den anvendte kodeværdi i ECB-MIR1-nøglefamilien er "M" for månedlige data og er hentet fra kodelisten CL_FREQ.

Dimension nr. 2: Referenceområde (REF_AREA; længde: 2 tegn)

Denne dimension repræsenterer den rapporterende institutions residensland. Kodelisten knyttet hertil, CL_AREA_EE, indeholder ISO-landelisten. Den undergruppe af værdierne, som anvendes i ECB_MIR1-nøglefamilien, svarer til de 15 medlemsstater i Den Europæiske Union (EU).

Dimension nr. 3: Opdeling efter referencesektor i balancen (BS_REP_SECTOR; længde: 1 tegn)

Denne dimension repræsenterer opdelingen af den rapporterende (MFI-)sektor og er tilknyttet kodelisten CL_BS_REP_SECTOR. MIR-statistikken vedrører de rentesatser, som anvendes af residente kreditinstitutter og andre institutioner, der modtager indlån fra og yder lån til husholdninger og ikke-finansielle selskaber. Den nye kodeværdi "B" henviser derfor til alle MFI'er undtagen pengemarkedsforeninger og NCB'er.

Dimension nr. 4: Balancepost (BS_ITEM; længde: 3 tegn)

Denne dimension repræsenterer en liste over poster på balancen som defineret i forordning ECB/2001/13 af 22. november 2001 om den konsoliderede balance i MFI-sektoren (monetære finansielle institutioner)(3), ændret ved forordning ECB/2002/8(4), og er knyttet til kodelisten CL_BS_ITEM. Kun en undergruppe af kodeværdierne fra denne kodeliste anvendes i ECB_MIR1-nøglefamilien, da MIR-statistikken kun omfatter statistik over rentesatser, som anvendes af residente kreditinstitutter og andre institutioner for eurodenominerede indlån fra og udlån til husholdninger og ikke-finansielle selskaber, der er residenter i de deltagende medlemsstater.

Selv om instrumentkategorierne for MIR-statistikken stort set følger kategoriopdelingen på MFI-balancen, er der visse aspekter, som kræver yderligere detaljer, fx angivelsen af kassekreditter inden for udlånskategorierne. Af denne årsag er der indført koder, som vedrører udlån ekskl. kassekreditter.

Dimension nr. 5: Oprindelig løbetid/opsigelsesvarsel/rentefikseringsperiode (MATURITY_ORIG; længde: 1 tegn)

Denne dimension angiver opdelingen efter indlånenes og udlånenes oprindelige løbetid eller opsigelsesvarsel. Vedrørende MIR-statistik over nye udlån henviser denne dimension desuden til den oprindelige rentefikseringsperiode. Kodelisten knyttet hertil, CL_MATURITY_ORIG, er blevet udvidet, så den også dækker perioder 1) over 5 og op til 10 år og 2) over 10 år.

Dimension nr. 6: MIR-datatype (DATA_TYPE_MIR; længde: 1 tegn)

Denne dimension adskiller MIR-statistik, der beskriver rentesatser ("R" for den annualiserede, aftalte rentesats eller effektive rente, snævert defineret, og "C" for de årlige omkostninger i procent), fra statistik over størrelsen af nye forretninger eller udestående forretninger ("B"). Kodelisten CL_DATA_TYPE_MIR er oprettet til MIR-statistikken.

Dimension nr. 7: Beløbskategori (AMOUNT_CAT; længde: 1 tegn)

Hvad angår nye udlån til ikke-finansielle selskaber, beskriver denne dimension beløbskategorien ("0" for udlån op til og med EUR 1 mio., "1" for udlån over EUR 1 mio.). I alle andre tilfælde antager denne dimension kodeværdien "A" for det samlede beløb. Kodelisten knyttet hertil, CL_AMOUNT_CAT, er oprettet til MIR-statistikken.

Dimension nr. 8: Balancemodpartssektor (BS_COUNT_SECTOR; længde: 4 tegn)

Denne dimension repræsenterer sektoropdelingen af modparten på balancen og er tilknyttet kodelisten CL_BS_COUNT_SECTOR. Da MIR-statistikken kun vedrører rentesatser anvendt over for husholdninger og ikke-finansielle selskaber, anvendes kun en undergruppe af værdierne fra denne kodeliste.

Dimension nr. 9: Transaktionsvaluta (CURRENCY_TRANS; længde: 3 tegn)

Denne dimension angiver den valuta, hvori indlån og udlån er denomineret. For deltagende medlemsstater vedrører MIR-statistikken eurodenominerede indlån og udlån. Dimensionen anvender en undergruppe af værdierne fra kodelisten CL_CURRENCY.

Dimension nr. 10: Forretningsområder omfattet af statistikken (IR_BUS_COV; længde: 1 tegn)

Denne dimension angiver, om MIR-statistikken vedrører udestående forretninger ("O") eller nye forretninger ("N") og er tilknyttet kodelisten CL_IR_BUS_COV.

4.2. Attributter

Ud over de 10 dimensioner, der definerer serienøglen, giver et sæt attributter yderligere kvalitative informationer, som knyttes til dataene på forskellige niveauer af tidsserien.

TABEL 2

Kodede og ukodede attributter defineret for MIR-statistikkens nøglefamilie (ECB_MIR1)

>TABELPOSITION>

Hver enkelt af disse attributter er desuden kendetegnet ved visse tekniske egenskaber, som er angivet i nedenstående tabel.

TABEL 3

Euroområde-NCB'ers indberetning til ECB

Fælles attributegenskaber for ECB_MIR1-nøglefamilien

>TABELPOSITION>

Nedenstående er en beskrivelse af de enkelte attributter med angivelse af referencekodelisten (med versaler som CL_DA*), hvor dette er relevant.

4.2.1. Attributter på siblingniveau

Obligatoriske

- TITLE_COMPL (supplerende titel) (ukodet): Denne attribut opstilles, lagres og udsendes af ECB (på engelsk og af en maksimal længde på 1050 tegn). Hvis en NCB ønsker at ændre teksten, kan den revideres efter samråd med ECB. Revisionen vil dog blive foretaget af ECB.

- UNIT (enhed) (kodeliste: CL_UNIT): Denne attribut angiver målingsenheden for de indberettede data. Vedrørende rentesatser er enheden procent pro anno (UNIT = "PCPA"). De krævede data om forretningsstørrelser indberettes af de deltagende medlemsstater i euro (UNIT = "EUR"). Disse attributter opstilles af ECB.

- UNIT_MULT (enhedsmultiplikator) (kodeliste: CL_UNIT_MULT): Attributten enhedsmultiplikator vil blive sat til nul, hvad angår rentesatser (UNIT_MULT = 0), da disse data vil blive udtrykt i procent (resultatet af en multiplikation med 100). For så vidt angår dataene om forretningsstørrelser oplyser denne attribut, om serien er udtrykt i millioner (UNIT_MULT = "6"), milliarder (UNIT_MULT = "9") osv. NCB'erne indberetter data vedrørende nye forretninger og udestående forretninger i millioner, og ECB sætter værdien til 6 (UNIT_MULT = "6").

- DECIMALS (decimaler) (kodeliste: CL_DECIMALS): Denne attribut angiver antallet af decimaler, som indgår i observationernes værdier. NCB'erne indberetter MFI-rentesatsen med fire decimaler (DECIMALS = "4"). Observationsværdierne for forretningsstørrelser indberettes uden decimaler (DECIMALS = "0"). ECB fastsætter de relevante værdier for denne attribut.

Betingede:

- NAT_TITLE (national titel) (ukodet): NCB'erne kan anvende denne attribut til en nøjagtig beskrivelse og andre supplerende eller forklarende specifikationer på det pågældende sprog (tekst på højst 350 tegn). Selv om anvendelsen af store og små bogstaver ikke giver problemer, er det nødvendigt at teste overførsler af tegn med accenter og længere alfanumeriske symboler inden regelmæssig anvendelse.

- COVERAGE (dækning) (ukodet): Denne attribut anvendes til en detaljeret, struktureret tekstforklaring (tekst på højst 350 tegn) vedrørende:

- dækningen med hensyn til rapporteringspopulation (totaltælling/stikprøve/kombineret) i tilfælde af stikprøve:

- stratificeringskriterier,

- udvælgelsesprocedure (samme sandsynlighed/sandsynlighed proportional med størrelsen/største institutioner udvalgt).

NCB'erne meddeler disse karakteristika ved de tidsserier, der indgår i de første indberetninger. I de følgende indberetninger opdateres denne information kun i tilfælde af en relevant ændring i de anvendte metoder.

- COMPILATION (databehandling) (ukodet): Denne attribut kan anvendes til en yderligere, detaljeret tekstforklaring (tekst på højst 1050 tegn) vedrørende databehandlingsmetoder, vægtning, statistiske procedurer osv.

4.2.2. Attributter på tidsserieniveau

Obligatoriske

- COLLECTION (dataindsamling) (kodeliste: CL_COLLECTION): Denne attribut angiver det tidspunkt, hvor observationerne er indsamlet (fx primo, medio eller ultimo perioden), eller hvorvidt dataene udgør månedlige gennemsnit eller observationer pr. ultimo måneden. Medmindre andet er angivet af NCB'erne, fastsætter ECB dataindsamlingsattributten til standardværdien "E" (ultimo perioden) for MIR-statistik over udestående forretninger og til "A" (observationsgennemsnit over perioden) for MIR-statistik over nye forretninger.

- AVAILABILITY (tilgængelighed) (kodeliste: CL_AVAILABILITY): Denne attribut angiver de institutioner, som kan få adgang til dataene. For så vidt angår udsendelsen af MIR-statistik på nationalt niveau og euroområdeniveau, fastsættes denne attribut i henhold til en harmoniseret struktur. Såfremt særlig behandling er nødvendig i forbindelse med specifikke observationer, kan attributten "fortrolighedsstatus" anvendes (se nedenfor).

Betingede:

- DOM_SER_IDS (national serieidentifikation) (ukodet): Denne attribut gør det muligt at henvise til den anvendte kode i nationale databaser for at identificere den tilsvarende serie (formler, der anvender nationale referencekoder, kan også angives). Attributten (tekst på højst 70 tegn) kan til enhver tid fastsættes og ændres af en rapporterende NCB.

- BREAKS (databrud) (ukodet): Denne attribut giver en beskrivelse (tekst på højst 350 tegn) af databrud og væsentlige ændringer gennem tiden i indsamlingen, dækningen og opstillingen af tidsserierne. I tilfælde af databrud ønskes en angivelse af, i hvilket omfang gamle og nye data kan anses for at være sammenlignelige.

4.2.3. Attributter på observationsniveau

Obligatorisk

- OBS_STATUS(5) (observationsstatus) (kodeliste: CL_OBS_STATUS): NCB'erne indberetter en observationsstatusværdi, som knyttes til hver enkelt observation. Denne attribut er obligatorisk og skal angives ved alle dataoverførsler for hver enkelt observation. Når NCB'erne reviderer værdien af denne attribut, indberettes både observationsværdien (også selv om den er uændret) og den nye observationsstatusmarkering igen.

- Nedenstående liste angiver de forventede værdier (opstillet i vedtaget rangorden) for disse attributter med henblik på MIR-statistikken:

"A" = normal værdi

"B" = databrudsværdi

"M" = data findes ikke (ved ikke-relevante data, hvis fx en instrumentkategori ikke er relevant på nationalt niveau)(6)

"P" = foreløbig værdi(7).

Betingede:

- OBS_CONF(8) (observationsfortrolighed) (kodeliste: CL_OBS_CONF): Hvis en NCB ønsker at skelne mellem fortrolighedsstatus for en eller flere specifikke observationer, kan attributten "fortrolighedsstatus" anvendes. Denne attributs (eventuelle) værdi kan ændres af informationens afsender ved dataoverførslen. Hvis denne attribut ikke anvendes, antages det, at der ikke er begrænsninger i brugerkredsen (OBS_CONF = "F" (fri)).

- OBS_PRE-BREAK(9) (førbrudsobservation) (ukodet): Denne attribut indeholder observationsværdien før brud, som er et numerisk felt i lighed med observationen. Den anvendes ved databrud i en serie (og observationsstatus fastsættes til "B").

- OBS_COM (observationskommentar) (ukodet): Denne attribut kan anvendes til kommentarer i form af en tekst (på højst 350 tegn) på observationsniveau (fx til beskrivelse af det estimat eller den antagelse, der ligger til grund for en specifik observation på grund af manglende data, til at gøre rede for årsagen til en eventuel unormal observation eller til at give nærmere oplysninger om en ændring i den tidsserie, der indberettes).

Den første regelmæssige indberetning i henhold til forordning ECB/2001/18 vedrører de statistiske månedsdata for januar 2003 og finder sted senest den 27. februar 2003.

Forordningen giver mulighed for to overgangsordninger frem til og med referencemåneden december 2003. Den første overgangsordning vedrører de aggregerede nationale statistiske månedsdata om nye forretninger og udestående forretninger, som kan indberettes til ECB med yderligere to arbejdsdages forsinkelse, regnet fra forretningstids ophør den 19. arbejdsdag efter referencemåneden. For det andet kan de aggregerede nationale statistiske månedsdata om udestående forretninger i stedet indberettes til ECB kvartalsvis, med to arbejdsdages forsinkelse, regnet fra forretningstids ophør den 19. arbejdsdag efter udgangen af kalenderkvartalet.

NCB'erne meddeler ECB, om de ønsker at gøre brug af disse overgangsordninger.

5. Revisionsprincipper

NCB'erne kan blive nødsaget til at revidere den værdi, som er overført i den foregående måned (ordinære revisioner). Revisioner som følge af fx fejl, omklassifikationer, forbedrede indberetningsprocedurer osv. vedrørende data forud for den foregående referencemåned (ekstraordinære revisioner)(10) kan også forekomme.

Der gælder følgende almindelige principper:

- I henhold til forordning ECB/2001/18 skal nøjagtige data indberettes inden for de fastsatte tidsfrister. NCB'erne bør derfor ikke systematisk revidere dataene for perioden før den foregående referencemåned (ekstraordinære revisioner). I tilfælde af sådanne revisioner kræves en forklarende note fremsendt til ECB.

- Under alle omstændigheder skal betydningsfulde revisioner ledsages af forklarende noter.

- Ved indberetning af reviderede data tager NCB'erne hensyn til de fastsatte tidsfrister for den regelmæssige indberetning af MIR-statistik. Ekstraordinære revisioner indberettes uden for de månedlige produktionsperioder.

6. Serielister og kodelister

ECB udarbejder og ajourfører lister/tabeller med de MIR-tidsserier, som skal indsendes i overensstemmelse med dette bilag, samt kodelister, der henviser til ECB_MIR1-nøglefamilien, og sender disse lister og tabeller til NCB'erne. ECB vil på et senere tidspunkt føre lister/tabeller med angivelse af de statistiske serier, som vil blive returneret til NCB'erne, og sende disse til NCB'erne.

(1) EFT L 10 af 12.1.2002, s. 24.

(2) Som en hjælp til NCB'ernes indsamling og opgørelse af de statistiske oplysninger, som skal indberettes til ECB i henhold til forordning ECB/2001/18, udarbejdes en særskilt vejledning. Formålet med denne vejledning er at sikre en klar og ensartet forståelse af de statistiske krav, der indgår i forordningen.

(3) EFT L 333 af 17.12.2001, s. 1.

(4) EFT L 330 af 6.12.2002, s. 29.

(5) De fire objekter observationsværdi samt OBS_STATUS, OBS_CONF og OBS_PRE_BREAK behandles som en helhed, hvilket betyder, at NCB'erne er forpligtet til at sende alle supplerende informationer til en observation (Hvis attributter ikke indberettes, overskrives deres tidligere værdier af standardværdier).

(6) Såfremt en tidsserie (eller en del af en tidsserie) på grund af lokal markedspraksis eller den retlige ramme ikke er relevant (det underliggende fænomen eksisterer ikke), indberettes en manglende værdi ("-") med observationsstatus "M". En manglende observation bør under ingen omstændigheder indberettes som "nul", da nul er en almindelig numerisk værdi, som angiver en præcis rentesats eller forretningsomfang med størrelsen nul.

(7) Disse observationer antager endelige værdier (observationsstatus "A") på et senere tidspunkt. De nye reviderede værdier træder i stedet for de tidligere foreløbige observationer.

(8) Se fodnote 6.

(9) Se fodnote 6.

(10) Defineres som revisioner af værdier vedrørende en periode forud for måneden før den aktuelle referencemåned.

BILAG XXI

BANKRENTER I DEN MONETÆRE UNION

Indlånsrenter

Blad 1: Indlån på anfordring

Blad 2/3: Tidsindskud med løbetid på op til 2 år

Blad 2: Tidsindskud med løbetid på op til 1 år

Blad 3: Tidsindskud med løbetid på over 1 og op til 2 år

Blad 4: Tidsindskud med løbetid på over 2 år

Blad 5: Indlån med opsigelsesvarsel på op til 3 måneder

Blad 6: Indlån med opsigelsesvarsel på over 3 måneder

Udlånsrenter

Blad 13: Udlån til virksomheder med løbetid på op til 1 år

Blad 14: Udlån til virksomheder med løbetid på over 1 år

Blad 15/16: Forbrugslån til husholdninger

Blad 15: Forbrugslån til husholdninger med løbetid på op til 1 år

Blad 16: Forbrugslån til husholdninger med løbetid på over 1 år

Blad 17/18: Boliglån til husholdninger

Blad 17: Boliglån til husholdninger med fast rente

Blad 18: Boliglån til husholdninger med variabel rente

De nationale komponenter defineres i de forklarende noter.

Tillæg: rapporteringsstandarder for den elektroniske udveksling af statistiske data

ECB'S KRAV VEDRØRENDE BANKRENTER I EUROOMRÅDET

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

Tabel 1 og 2 angiver kravene i forbindelse med den kortsigtede model for euroområdets bankrenter.

FORKLARENDE NOTER EFTER INSTRUMENT OG LAND

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

Tillæg

RAPPORTERINGSSTANDARDER FOR DEN ELEKTRONISKE UDVEKSLING AF STATISTISKE DATA

NØGLEFAMILIEIDENTIFIKATOR: ECB_RIR2

1. Nøglefamilie for rentestatistik og tilhørende kodelister

Nøglefamilien for renter vedrører Den Europæiske Centralbanks (ECB's) statistik over indlåns- og udlånsbankrenten i MFI-sektoren (monetære finansielle institutioner). I henhold til den vedtagne kortsigtede model identificeres en samlet delmængde af sammensatte repræsentative renter for ind- og udlån i euroområdet på grundlag af statistiske oplysninger, som løbende er til rådighed for de nationale centralbanker (NCB'er). Oplysningerne om disse renter indberettes til ECB.

For indlånsrenters vedkommende kræves en begrænset opdeling på månedsbasis efter instrument/løbetid, herunder 1) anfordringsindlån, 2) tidsindskud, og 3) indlån med opsigelsesvarsel.

Hvad angår renter på udlån, kræves en månedlig opdeling efter "udlånstype" (udlån til virksomheder, forbrugerkredit til husholdninger og udlån til boligkøb) opdelt efter løbetid og efter fast og variabel rente (for udlån til boligkøb).

De i nøglefamilien for bankrenter anvendte dimensioner og attributter er angivet nedenfor.

Der er for rentedataene specificeret 10 dimensioner, som er vigtige for identificeringen af de tidsserier, som skal indberettes:

>TABELPOSITION>

Hver af de ti statistiske dimensioner kodes med værdier fra en tilhørende kodeliste. For eksempel kodes dimensionen BS_ITEM (balancepost (BSI)) i henhold til ovenstående tabel med værdier fra kodelisten CL_BS_ITEM. Ved sammenkædning af de konkrete dimensionsværdier dannes tidsseriernes navne (nøgler).

Nedenfor gives en nærmere beskrivelse af dimensionerne i nøglefamilien for renter. Dimensionerne beskrives i den rækkefølge, i hvilken de indgår i nøglen.

1.1. Dimension nr. 1: Hyppighed (FREQ; længde: 1 tegn)

Denne dimension angiver den hyppighed, hvormed tidsserien indberettes. Kodelisten CL_FREQ anvendes. I henhold til den kortsigtede model indgår kun månedlige renter (hyppighed = M) i den gruppe bankrenter, som NCB'erne indberetter til ECB(1).

1.2. Dimension nr. 2: Referenceområde (REF_AREA; længde: 2 tegn)

Denne dimension repræsenterer de rapporterende institutioners (MFI'ers) residensland. Kodelisten knyttet til dette begreb er CL_AREA_EE. Da de rapporterende lande højst er de 15 medlemsstater i Den Europæiske Union, anvendes kun en undergruppe af værdierne til at definere referenceområdet i rentenøglefamilien.

1.3. Dimension nr. 3: Opdeling efter referencesektor i balancen (BS_REP_SECTOR; længde: 1 tegn)

Denne dimension repræsenterer opdelingen af den rapporterende (MFI-)sektor og er tilknyttet kodelisten CL_BS_REP_SECTOR. I rentenøglefamilien anvendes kun koden "A" for "andre MFI'er".

1.4. Dimension nr. 4: Balancepost (BS_ITEM; længde: tre tegn)

Denne dimension repræsenterer listen over poster på balancen som defineret i forordning ECB/2001/13 og er tilknyttet kodelisten CL_BS_ITEM.

Der anvendes i rentenøglefamilien kun en undergruppe af værdierne fra kodelisten, da der i henhold til den kortsigtede model kun kræves oplysninger om renter på indlån i euro (anfordringsindlån, tidsindskud og indlån med opsigelsesvarsel) og renter på udlån (i alle valutaer).

1.5. Dimension nr. 5: Oprindelig løbetid (MATURITY_ORIG; længde: 1 tegn)

Denne dimension angiver opdelingen efter balanceposternes (oprindelige) løbetid og er tilknyttet kodelisten CL_MATURITY_ORIG. Dimensionen og dens værdier er beregnet til at opfylde de krav, som er specificeret for rentestatistik(2)

1.6. Dimension nr. 6: Balancemodpartssektor (BS_COUNT_SECTOR; længde: 4 tegn)

Denne dimension angiver sektoropdelingen af BSI-modparterne og er tilknyttet kodelisten CL_BS_COUNT_SECTOR. Til rentenøglefamilien kræves kun en undergruppe af værdierne fra kodelisten i BSI-nøglefamilien. På passivsiden kræves ingen sektoropdeling. På aktivsiden kræves sektoropdeling mellem husholdninger (med separat angivelse af forbrugerkredit og udlån til boligkøb) og virksomheder.

1.7. Dimension nr. 7: Transaktionsvaluta (CURRENCY_TRANS; længde: 3 tegn)

Denne dimension angiver den valuta, hvori balanceposterne er denomineret, og er knyttet til kodelisten CL_CURRENCY. I rentestatistikken anvendes kun en undergruppe af værdierne. Indlånsrenter (euro) indberettes med valutadimensionen EUR, mens udlånsrenter (alle valutaer) indberettes med koden Z01.

1.8. Dimension nr. 8: Forretningsområder omfattet af statistikken (IR_BUS_COV; længde: 1 tegn)

Denne dimension angiver de forretningsområder, som den indberettede serie vedrører, og er tilknyttet kodelisten CL_IR_BUS_COV. Der er fastsat to værdier afhængigt af, om rentesatsen gælder for instrumentets udestående saldo på markedet (O) eller for nye forretninger (N).

1.9. Dimension nr. 9: Rentetype (f/v) (IR_FV_TYPE; længde: 1 tegn)

Denne dimension angiver rentens art (fx fast, variabel osv.). Den kodes med værdier fra kodelisten CL_IR_FV_TYPE. Der er fastsat fire værdier: fast (F), variabel (V), kombination af fast/variabel (P), uspecificeret (Z). Denne dimension kræves kun indberettet for udlånsrenter. Den kortsigtede model omfatter ikke kombinationer af fast og variabel rente, og kun værdierne F, V og Z anvendes på nuværende tidspunkt.

Hvis det underliggende instrument er uspecificeret med hensyn til rentetype (fx "udlån til virksomheder med løbetid på op til 1 år"), indberettes værdien Z som rentetype. Værdien Z anvendes for indlånsrenter.

1.10. Dimension nr. 10: Suffiks for rentestatistikken (RIR_SUFFIX; længde: 1 tegn)

Denne dimension angiver datatypen (f.eks. rente, variationskoefficient osv.). Nøglefamilien for bankrenter (RIR) giver mulighed for at lade databasen for bankernes rentesatser medtage yderligere informationer, som er knyttet direkte til tidsserien, men som ikke udtrykkes som rentesatser. Den kodes med værdier fra kodelisten CL_RIR_SUFFIX. Der er indtil nu fastsat fem værdier: renter(3) (R), rentespænd (differencen mellem indlåns- og udlånsrenter (S), marginer (M), variationskoefficienter (V) og nationale nøglerenter(4) (K). Det bør nævnes, at NCB'erne kun indberetter renter og nationale nøglerenter til ECB, mens ECB selv beregner og formidler rentespænd, marginer og variationskoefficienter.

2. Attributter

Attributterne giver kvalitative oplysninger om de tidsserier og data, der udveksles. Nedenstående tabel viser det sæt af attributter, der gælder for RIR-nøglefamilien. Første kolonne angiver de enkelte attributters tilknytningsniveau. anden og tredje kolonne angiver hhv. begrebets symbolnavn og begrebets fulde navn, og fjerde og femte kolonne angiver navnet på den kodeliste, der er knyttet til hvert enkelt begreb (hhv. kodelistens symbolnavn og kodelistens navn).

Nøglefamilie for bankrentestatistik (ECB_RIR2): kodede og ukodede attributter

>TABELPOSITION>

Hver enkelt af disse attributter er desuden kendetegnet ved nogle tekniske egenskaber, som er angivet i nedenstående tabel.

>TABELPOSITION>

M: obligatorisk; C: betinget.

Følgende er en beskrivelse af de enkelte attributter, referencekodelisten (angivet med versaler som CL_DA), hvor denne er relevant, og den maksimale længde af hver enkelt attributværdi.

2.1. Attributter på siblingniveau

Obligatoriske

- TITLE_COMPL (supplerende titel) (ukodet): Denne attribut opstilles, lagres og udsendes af ECB (den er på engelsk og af en maksimal længde på 1050 tegn). Hvis en NCB ønsker at ændre teksten, kan den revideres efter samråd med ECB. Revisionen vil blive foretaget af ECB.

- UNIT (enhed) (kodeliste: CL_UNIT): Denne attribut angiver målingsenheden for de indberettede data. Vedrørende rentesatser er enheden procent pro anno (PC). Attributten opstilles af ECB.

- UNIT_MULT (enhedsmultiplikator) (kodeliste: CL_UNIT_MULT): Enhedsmultiplikatoren sættes til 0, da disse data udtrykkes i procent (resultatet af en multiplikation med 100). Attributten opstilles af ECB.

- DECIMALS (decimaler) (kodeliste: CL_DECIMALS): Denne attribut angiver antallet af decimaler, som indgår i observationernes værdier. Alle NCB'er indberetter disse data med to decimaler. ECB fastsætter attributternes værdi til 2 for alle serier.

Betingede

- COMPILATION (databehandling) (ukodet): En detaljeret tekst, der gør rede for de anvendte databehandlingsmetoder (tekst på højst 1050 tegn). Der er konstateret en betydelig uensartethed i de af NCB'erne anvendte databehandlingsmetoder (en enkelt værdi, vægtet gennemsnit opgjort efter beholdningsstørrelse, efter transaktion eller efter bankstørrelse og simpelt gennemsnit). Forskellige databehandlingsmetoder kan accepteres, hvis de er relevante på nationalt niveau og meddeles brugerne, så misforståelser undgås.

- Rentens art og rentens kvalitetsstandard indberettes ligeledes af NCB'erne, når dette er relevant:

Rentens art = effektiv eller nominel

- Rentens art angiver, om renterne er nominelle (N) eller effektive (E).

Rentens kvalitetsstandard = eksakt rente, tilnærmet rente, ingen tilnærmet rente

- Rentens kvalitetsstandard angiver kvaliteten af de data, der indberettes. NCB'erne anmodes om at indberette renter, som er "repræsentative" for MFI-balancekategorierne og så vidt muligt i overensstemmelse med de definitioner, der er vedtaget inden for rammerne af modellen "layered approach". Når serierne er i overensstemmelse med definitionen, angiver NCB'en en "eksakt rente". Hvis det pågældende instrument findes i medlemsstaten, men der ikke betales rente på det, er den "eksakte rente" lig nul. Hvis der ikke findes tilsvarende serier, vælges en "tilnærmet rente". Hvis instrumentet ikke findes i medlemsstaten, angives ingen "tilnærmet" rente.

NCB'erne oplyser ved første indberetning ECB om den indberettede tidsseries karakteristika med hensyn til renteseriernes art og kvalitetsstandard. I efterfølgende overførsler opdateres disse oplysninger kun, hvis der indtræffer en relevant ændring i disse karakteristika (eller ved generelle metodologiske ændringer).

COVERAGE (institutionel dækning) (ukodet): Institutionel dækning vedrører den måde, hvorpå renteoplysningerne indsamles af NCB'erne (tekst på højst 350 tegn). Statistikken kan baseres på alle "andre MFI'er", et udsnit af MFI'er eller nogle få udvalgte, repræsentative MFI'er. Attributten opstilles af NCB'en og kan til enhver tid ændres.

- TITLE (titel) (ukodet): Denne attribut giver kun mulighed for maksimum 70 tegn. På grund af den begrænsede plads anvendes i stedet den supplerende titelattribut som obligatorisk attribut. Titelattributten kan anvendes til opstilling af korte titler, og den fastsættes og formidles af ECB.

- NAT_TITLE (national titel) (ukodet): Attributten national titel kan anvendes af NCB'erne til at give en præcis beskrivelse og andre supplerende eller karakteriserende specifikationer på det nationale sprog (højst 350 tegn). Den kan opstilles og til enhver tid ændres af NCB'erne. Selv om anvendelse af store og små bogstaver ikke giver problemer, testes overførsler af tegn med accenter og længere alfanumeriske symboler inden regelmæssig anvendelse.

2.2. Attributter på tidsserieniveau

Obligatoriske

- AVAILABILITY (tilgængelighed) (kodeliste: CL_AVAILABILITY): Denne attribut angiver de institutioner, som kan få adgang til dataene. Den kodes med værdier fra kodelisten CL_AVAILABILITY og fastsættes af ECB. Såfremt der er behov for særlig behandling i forbindelse med særlige observationer, kan fortrolighedsattributten anvendes (se nedenfor).

- COLLECTION (dataindsamling) (kodeliste: CL_COLLECTION): Denne attribut indeholder en angivelse af, hvordan observationerne er indsamlet (fx primo, medio eller ultimo perioden) eller en angivelse af, om dataene udgør gennemsnit, højeste eller laveste værdier i perioden osv. Den kodes med værdier fra kodelisten CL_COLLECTION. ECB fastsætter RIR-serien som "gennemsnit" (COLLECTION = "A"), medmindre andet er opgivet af NCB'en(5). Attributten kan ikke ændres af NCB'erne.

Betingede

- DOM_SER_IDS (national serieidentifikation) (ukodet): Denne attribut gør det muligt at henvise til koden i nationale databaser for den tilsvarende serie (formler, der anvender nationale referencekoder, kan også angives). Den kan fastsættes og til enhver tid ændres af de rapporterende NCB'er (højst 70 tegn).

- BREAKS (databrud) (ukodet): En beskrivelse af databrud og væsentlige ændringer gennem tiden i indsamlingen, dækningen og opstillingen af serierne. I tilfælde af databrud angives, i hvilket omfang gamle og nye data kan anses for at være sammenlignelige (højst 350 tegn)(6). Attributten kan til enhver tid fastsættes og ændres af NCB'en.

2.3. Attributter på observationsniveau

Obligatorisk

- OBS_STATUS(7) (observationsstatus) (kodeliste: CL_OBS_STATUS): NCB'erne indberetter en observationsstatusværdi, som knyttes til hver enkelt observation. Denne attribut er obligatorisk og angives ved alle dataoverførsler for hver enkelt observation. Ved NCB'ers revision af værdien af denne attribut indberettes både observationsværdien (også selv om den er uændret) og den nye observationsstatusmarkering.

Nedenstående liste angiver de forventede værdier (opstillet i vedtaget rangorden) for denne attribut i dataoverførslen fra NCB'erne:

"A" = normal værdi

"B" = databrudsværdi

"M" = data findes ikke (ved ikke-relevante data),

"L" = data findes, men indsamles ikke,

"H" = værdi mangler på grund af helligdag eller weekend,

"E" = estimeret værdi,

"P" = foreløbig værdi. (Denne attribut kan især anvendes ved overførslen af den seneste opdatering, hvis denne er foreløbig.)

Hvis en NCB ikke kan identificere den præcise årsag til en manglende værdi eller ikke kan udfylde alle værdierne i CL_OBS STATUS (og således ikke er i stand til at vælge mellem "H" "L" eller "M" som værdi for denne attribut), anvendes værdien "M".

Hvis en observation har flere egenskaber, indberettes den vigtigste. Hvis en observation er både en databrudsværdi og resultatet af et estimat, prioriteres egenskaben "databrud", og markeringen "B" anvendes.

Betingede

- OBS_COM (observationskommentar) (ukodet): Denne attribut kan anvendes til at anføre tekstkommentarer på observationsniveau (fx redegørelser for eventuelle usædvanlige observationsværdier eller yderligere oplysninger om en ændring i den indberettede tidsserie). Denne attribut kan når som helst fastsættes eller revideres af en rapporterende NCB (højst 350 tegn).

Der gives altid en observationskommentar, når observationsstatus har værdien "B", der betegner et brud i tidsserien. I dette tilfælde bliver informationen i attributten af afgørende betydning for, at man kan identificere en ændring i tidsserien og lagre den nødvendige information om ændringer, der er sket i den indberettede serie over tiden.

- OBS_CONF(8) (observationsfortrolighed) (kodeliste: CL_OBS_CONF): Hvis en NCB ønsker at skelne mellem fortrolighedsstatus for en eller flere specifikke observationer, kan attributten OBS_CONF anvendes. Denne attributs (eventuelle) værdi kan ændres af informationens afsender på det tidspunkt, hvor dataoverførslen finder sted.

- OBS_PRE_BREAK(9) (førbrudsværdi) (ukodet): Denne attribut indeholder førbrudsværdien, som er et numerisk felt i lighed med observationen. Den anvendes ved et seriedatabrud (dvs. når den tilsvarende observationsstatus har værdien "B"). Den fastsættes af NCB'en og kan til enhver tid revideres af denne.

3. Udveksling af information

3.1. Datakrav

- Det bør præciseres, at de statistiske opgørelser altid indberettes, hvis en tidsserie er relevant. Hvis det underliggende fænomen ikke eksisterer, kan indberetning af tidsserien midlertidigt indstilles. Disse krav vil eventuelt blive ændret i fremtiden.

- De statistiske krav gælder kun for de tidsserier, som ikke allerede findes i Den Internationale Betalingsbanks (BIS) database, idet ECB i så fald vil indhente oplysningerne fra BIS.

3.1.1. Særlige rapporteringskrav

Med denne vejledning fastlægges en komplet rapporteringsramme, som allerede nu kan gennemføres på nationalt plan, hvorved man teknisk set er i stand til at påbegynde en regelmæssig månedlig (og kvartårlig, hvor dette er relevant) dataoverførsel til ECB.

Følgende er relevant at præcisere:

- På passivsiden vedrører kravene udelukkende renter på udestående forretninger, mens de på aktivsiden udelukkende vedrører nye forretninger. Hvis den relevante tidsserie ikke findes for det pågældende forretningsområde, kan den anden definition anvendes i stedet for den første som en tilnærmelse.

Tabel 1 og 2 i dette bilag viser de bankrenter i euroområdet, som er godkendt efter færdiggørelsen af den kortsigtede model. De specifikke krav med hensyn til nationale komponenter er angivet i første del af dette bilag. Generelt indebærer dette følgende tidsserier:

- renter på anfordringsindlån,

- renter på tidsindskud med løbetid på op til et år,

- renter på tidsindskud med løbetid på over et og op til to år,

- renter på tidsindskud med løbetid på over to år,

- rentesar på indlån med opsigelsesvarsel på op til tre måneder,

- renter på indlån med opsigelsesvarsel på over tre måneder,

- renter på udlån til virksomheder med løbetid på op til et år,

- renter på udlån til virksomheder med løbetid på over et år,

- (eller renter på udlån til virksomheder uden løbetidsopdeling),

- renter på forbrugerkredit til husholdninger på op til et år,

- renter på forbrugerkredit til husholdninger på over et år,

- (eller renter på forbrugerkredit til husholdninger uden løbetidsopdeling),

- renter på udlån til husholdninger til boligkøb med fast rente,

- renter på udlån til husholdninger til boligkøb med variabel rente,

- (eller renter på udlån til husholdninger til boligkøb uden specifikation af rentetype).

3.2. Rapporteringsstart og dækning med hensyn til historiske data

Deltagende medlemsstater forventes at overføre historiske månedsdata med startdato senest januar 1990 for månedsstatistikken over bankrenter i euroområdet omfattende de ovenfor angivne renter.

For så vidt angår de øvrige tidsserier, vil der senere blive opstillet specifikke krav med hensyn til starttidspunktet for indberetning af historiske serier og disses dækningsgrad.

4. Serielister og kodelister

ECB udarbejder og ajourfører tabeller med lister over rentetidsserier og kodelister og sender disse til NCB'erne.

(1) Kravene med hensyn til udestående udlån opdelt efter sektor, der anvendes som vægte for de månedlige bankrenter på udlån, blev i forordning ECB/1998/16 af 1. december 1998 om den konsoliderede balance i MFI-sektoren (monetære finansielle institutioner), EFT L 356 af 30.12.1998, s. 7, ændret ved forordning ECB/2000/8, EFT L 229 af 9.9.2000, s. 34, kun opfyldt med kvartårlig hyppighed. Den nye forordning ECB/2001/13 af 22. november 2001 om den konsoliderede balance i MFI-sektoren (monetære finansielle institutioner), EFT L 333 af 17.12.2001, s. 1, ændret ved forordning ECB/2002/8 af 21. november 2002, EFT L 330 af 6.12.2002, s. 29, som træder i stedet for forordning ECB/1998/16, tilvejebringer disse sektoropdelinger med månedlig hyppighed fra og med referenceperioden januar 2003.

(2) For tidsindskud med aftalt løbetid henviser denne dimension til opdelingen efter oprindelig løbetid, mens dimensionen for indlån med opsigelsesvarsel henviser til opsigelsesvarslets længde.

(3) Suffikset "R" angiver de nationale komponenter eller bankrenter fra ikke-deltagende medlemsstater, som kan sammenlignes med renterne i euroområdet.

(4) Suffikset "K" angiver nationale nøglerenter, som ikke er nationale komponenter eller sammenlignelige euroområdeækvivalenter.

(5) NCB'erne indberetter skriftligt enhver afvigelse i attributten COLLECTION til de relevante kontaktpersoner i ECB.

(6) For at gøre de udvekslede oplysninger om databrud mere udtømmende, understøttes udvekslingen af førbrudsværdier ligeledes med endnu en observationsattribut.

(7) De fire objekter observationsværdi samt OBS_STATUS, OBS_CONF og OBS_PRE_BREAK behandles som en helhed, hvilket betyder, at NCB'erne er forpligtet til at sende alle supplerende informationer til en observation. (Hvis attributter ikke indberettes, overskrives deres tidligere værdier af standardværdier).

(8) Jf. fodnote 7.

(9) Jf. fodnote 7.