EUR-Lex Adgang til EU-lovgivningen
Dette dokument er et uddrag fra EUR-Lex
Dokument 32020Y0201(01)
Agreement of 22 January 2020 between the European Central Bank and the national central banks of the Member States outside the euro area amending the Agreement of 16 March 2006 between the European Central Bank and the national central banks of the Member States outside the euro area laying down the operating procedures for an exchange rate mechanism in stage three of Economic and Monetary Union2020/C 32 I/01
Aftale af 22. januar 2020 mellem Den Europæiske Centralbank og de nationale centralbanker i medlemsstaterne uden for euroområdet om ændring af aftalen af 16. marts 2006 mellem Den Europæiske Centralbank og de nationale centralbanker i medlemsstaterne uden for euroområdet om fastlæggelse af de operationelle procedurer for en valutakursmekanisme i tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union2020/C 32 I/01
Aftale af 22. januar 2020 mellem Den Europæiske Centralbank og de nationale centralbanker i medlemsstaterne uden for euroområdet om ændring af aftalen af 16. marts 2006 mellem Den Europæiske Centralbank og de nationale centralbanker i medlemsstaterne uden for euroområdet om fastlæggelse af de operationelle procedurer for en valutakursmekanisme i tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union2020/C 32 I/01
EUT C 32I af 1.2.2020, s. 1–5
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
I kraft
1.2.2020 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
CI 32/1 |
AFTALE
af 22. januar 2020
mellem Den Europæiske Centralbank og de nationale centralbanker i medlemsstaterne uden for euroområdet om ændring af aftalen af 16. marts 2006 mellem Den Europæiske Centralbank og de nationale centralbanker i medlemsstaterne uden for euroområdet om fastlæggelse af de operationelle procedurer for en valutakursmekanisme i tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union
(2020/C 32 I/01)
1) |
|
og
2) |
Den Europæiske Centralbank (ECB) |
(herefter »parterne«)
ud fra følgende betragtninger:
1. |
Det Europæiske Råd vedtog i sin resolution af 16. juni 1997 (herefter »resolutionen«) at indføre en valutakursmekanisme (herefter »ERM II«), når tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union indledtes den 1. januar 1999. I henhold til resolutionens betingelser skal ERM II bidrage til at sikre, at medlemsstater uden for euroområdet, der deltager i ERM II, lægger deres politik an på stabilitet, samt bidrage til at skabe konvergens og dermed støtte medlemsstaterne uden for euroområdet i deres bestræbelser på at indføre euroen. Som nævnt i betragtningerne til resolutionen skal de operationelle procedurer for ERM II fastlægges i en aftale mellem Den Europæiske Centralbank og de nationale centralbanker i medlemsstaterne uden for euroområdet. |
2. |
Bank of England er part i aftalen af 16. marts 2006 mellem Den Europæiske Centralbank og de nationale centralbanker i medlemsstaterne uden for euroområdet om fastlæggelse af de operationelle procedurer for en valutakursmekanisme i tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union (1), som ændret ved aftalen af 21. december 2006 (2), aftalen af 14. december 2007 (3), aftalen af 8. december 2008 (4), aftalen af 13. december 2010 (5), aftalen af 21. juni 2013 (6), aftalen af 6. december 2013 (7) og af aftalen af 13. november 2014 (8) (herefter tilsammen »ERM II-centralbankaftalen«). |
3. |
Den 29. marts 2017 fremsendte Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (herefter »Det Forenede Kongerige«) meddelelsen om sin beslutning om at udtræde af Den Europæiske Union i henhold til artikel 50 i traktaten om Den Europæiske Union. I henhold til denne artikel ophører traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde med at gælde for Det Forenede Kongerige fra den dato, hvor en udtrædelsesaftale træder i kraft eller, i mangel af en sådan, to år efter, at meddelelsen blev givet, dvs. fra 30. marts 2019, medmindre Det Europæiske Råd, efter aftale med Det Forenede Kongerige, enstemmigt vedtager at forlænge denne periode. |
4. |
Ved Det Europæiske Råds afgørelse 2019/476 truffet efter aftale med Det Forenede Kongerige af 22. marts 2019 om forlængelse af fristen i henhold til artikel 50, stk. 3, i TEU (9), besluttede Det Europæiske Råd blandt andet at forlænge fristen til 12. april 2019. |
5. |
Ved Det Europæiske Råds afgørelse 2019/584 truffet efter aftale med Det Forenede Kongerige af 11. april 2019 om forlængelse af fristen i henhold til artikel 50, stk. 3, i TEU (10), besluttede Det Europæiske Råd at forlænge fristen yderligere, som forlænget ved Det Europæiske Råds afgørelse (EU) 2019/476, til 31. oktober 2019. |
6. |
Ved Det Europæiske Råds afgørelse (EU) 2019/1810 truffet efter aftale med Det Forenede Kongerige af 29. oktober 2019 om forlængelse af fristen i henhold til artikel 50, stk. 3, i TEU (11), besluttede Det Europæiske Råd blandt andet at forlænge fristen yderligere til 31. januar 2020. |
7. |
Efter Det Forenede Kongeriges udtrædelse af Den Europæiske Union fra 1. februar 2020 ophører Bank of England med at være national centralbank i en medlemsstat. Derfor kan Bank of England fra den dato ikke være part i ERM II-centralbankaftalen. Det er nødvendigt at ændre ERM II-centralbankaftalen for at afspejle, at Bank of England forlader ERM II-centralbankaftalen. Det er også nødvendigt at erstatte Bilag II »Beløbsgrænser for adgangen til den meget kortfristede finansieringsfacilitet, der er anført i artikel 8, 10 og 11 i ERM II-centralbankaftalen« (herefter »Bilag II«) for at tage højde for denne omstændighed. |
8. |
Denne afgørelse finder kun anvendelse fra den 1. februar 2020, hvis Bank of England fra den dato ikke er national centralbank i en medlemsstat — |
INDGÅET FØLGENDE AFTALE:
Artikel 1
Ændring til ERM II-centralbankaftalen i lyset af Det Forenede Kongeriges udtrædelse af Den Europæiske Union
Bank of England er med virkning fra den 1. februar 2020 ikke længere part i ERM II-centralbankaftalen.
Artikel 2
Erstatning af bilag II til ERM II-centralbankaftalen
Bilag II til ERM II-centralbankaftalen erstattes af teksten, der fremgår af bilaget til denne aftale.
Artikel 3
Afsluttende bestemmelser
1. Denne aftale ændrer ERM II-centralbankaftalen med virkning fra 1. februar 2020, medmindre Bank of England pr. den dato fortsat er national centralbank i en medlemsstat.
2. Denne aftale udfærdiges på engelsk og undertegnes behørigt af parternes bemyndigede repræsentanter. ECB, som opbevarer originalteksten, fremsender en bekræftet genpart af originalteksten på engelsk til hver national centralbank i euroområdet og uden for euroområdet. Aftalen offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.
Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 22. januar 2020.
For
Българска народна банка (Bulgarian National Bank)
...
For
Česká národní banka
...
For
Narodowy Bank Polski
...
For
Banca Naţională a României
...
For
Danmarks Nationalbank
...
For
Sveriges riksbank
...
For
Hrvatska narodna banka
...
For
Magyar Nemzeti Bank
...
For
the Bank of England
...
For
Den Europæiske Centralbank
...
(1) EUT C 73 af 25.3.2006, s. 21.
(2) EUT C 14 af 20.1.2007, s. 6.
(3) EUT C 319 af 29.12.2007, s. 7.
(4) EUT C 16 af 22.1.2009, s. 10.
(5) EUT C 5 af 8.1.2011, s. 3.
(6) EUT C 187 af 29.6.2013, s. 1.
(7) EUT C 17 af 21.1.2014, s. 1.
(8) EUT C 64 af 21.2.2015, s. 1.
(9) EUT L 80I af 22.3.2019, s. 1
(10) EUT L 101 af 11.4. 2019, s. 1
(11) EUT L 278l af 30.10. 2019, s. 1.
BILAG
BELØBSGRÆNSER FOR ADGANGEN TIL DEN MEGET KORTFRISTEDE FINANSIERINGSFACILITET, DER ER ANFØRT I ARTIKEL 8, 10 OG 11 I ERM II-CENTRALBANKAFTALEN
med virkning fra 1. februar 2020
(millioner EUR) |
|
Centralbanker, som er part i denne aftale |
Beløbsgrænser (1) |
Българска народна банка (Bulgarian National Bank) |
780 |
Česká národní banka |
1 260 1 260 |
Danmarks Nationalbank |
1 190 1 190 |
Hrvatska narodna banka |
600 |
Magyar Nemzeti Bank |
1 080 1 080 |
Narodowy Bank Polski |
3 480 3 480 |
Banca Naţională a României |
1 760 1 760 |
Sveriges riksbank |
1 850 1 850 |
Den Europæiske Centralbank |
ingen |
Nationale centralbanker i euroområdet |
Beløbsgrænser |
Nationale Bank van België/Banque Nationale de Belgique |
ingen |
Deutsche Bundesbank |
ingen |
Eesti Pank |
ingen |
Central Bank of Ireland |
ingen |
Bank of Greece |
ingen |
Banco de España |
ingen |
Banque de France |
ingen |
Banca d’Italia |
ingen |
Central Bank of Cyprus |
ingen |
Latvijas Banka |
ingen |
Lietuvos Bankas |
ingen |
Banque centrale du Luxembourg |
ingen |
Central Bank of Malta |
ingen |
De Nederlandsche Bank |
ingen |
Oesterreichische Nationalbank |
ingen |
Banco de Portugal |
ingen |
Banka Slovenije |
ingen |
Národná banka Slovenska |
ingen |
Suomen Pankki |
ingen |
(1) De anførte beløb er fiktive for de centralbanker, som ikke deltager i ERM II.