Dette dokument er et uddrag fra EUR-Lex
Dokument 52014AB0009
Opinion of the European Central Bank of 5 February 2014 on a proposal for a directive of the European Parliament and of the Council on payment services in the internal market and amending Directives 2002/65/EC, 2013/36/EU and 2009/110/EC and repealing Directive 2007/64/EC (CON/2014/9)
Den Europæiske Centralbanks udtalelse af 5. februar 2014 om et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om betalingstjenester i det indre marked og om ændring af direktiv 2002/65/EF, 2013/36/EU og 2009/110/EF og om ophævelse af direktiv 2007/64/EF (CON/2014/9)
Den Europæiske Centralbanks udtalelse af 5. februar 2014 om et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om betalingstjenester i det indre marked og om ændring af direktiv 2002/65/EF, 2013/36/EU og 2009/110/EF og om ophævelse af direktiv 2007/64/EF (CON/2014/9)
EUT C 224 af 15.7.2014, s. 1–25
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
15.7.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 224/1 |
DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE
af 5. februar 2014
om et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om betalingstjenester i det indre marked og om ændring af direktiv 2002/65/EF, 2013/36/EU og 2009/110/EF og om ophævelse af direktiv 2007/64/EF
(CON/2014/9)
2014/C 224/01
Indledning og retsgrundlag
Den Europæiske Centralbank (ECB) modtog den 31. oktober 2013 en anmodning fra Rådet om en udtalelse om et forslag til direktiv om betalingstjenester i det indre marked og om ændring af direktiv 2002/65/EF, 2013/36/EU og 2009/110/EF og om ophævelse af direktiv 2007/64/EF (1) (herefter »direktivforslaget«).
ECB's kompetence til at afgive udtalelse fremgår af artikel 127, stk. 4, og artikel 282, stk. 5, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, da direktivforslaget indeholder bestemmelser, der påvirker Det Europæiske System af Centralbankers (ESCB) opgaver med hensyn til at fremme betalingssystemernes smidige funktion og bidrage til en smidig gennemførelse af politikker vedrørende det finansielle systems stabilitet, som anført i traktatens artikel 127, stk. 2, fjerde led, og artikel 127, stk. 5. I overensstemmelse med artikel 17.5, første punktum, i forretningsordenen for Den Europæiske Centralbank er denne udtalelse vedtaget af ECB's Styrelsesråd.
Generelle bemærkninger
1. |
Direktivforslaget, som indarbejder og ophæver direktiv 2007/64/EF (2) (»betalingstjenestedirektivet«), har til formål at bidrage til en yderligere udvikling af et EU-marked for elektroniske betalinger og herved gøre det muligt for forbrugere og markedsdeltagere at udnytte det indre marked fuldt ud, samtidig med at der tages hensyn til et marked for detailbetalinger, som er i hastig udvikling (indførelsen af nye betalingsløsninger med smartphones, e-handel, osv.). Disse forslag er en følge af en omfattende gennemgang af de aktuelle forhold med hensyn til betalingstjenester, som Kommissionen har foretaget. I januar 2012 offentliggjorde Kommissionen sin grønbog »På vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger« (3), efterfulgt af en offentlig høring, som ECB også bidrog til (4). Både høringssvarene om grønbogen og Kommissionens egne undersøgelser og gennemgang af betalingstjenestedirektivet afslører, at den senere tids innovation på markedet og inden for teknologi til detailbetalingstjenester indebærer nye udfordringer for lovgivningsmyndighederne, som forslagene tager sigte på at imødegå. |
2. |
Med direktivforslaget indføres adskillige ændringer af reglerne i det nuværende betalingstjenestedirektiv, bl.a. en udvidet dækning med hensyn til betalingstransaktioners geografiske anvendelsesområde og valuta. Der indføres nye definitioner og ændringer af en række af de nuværende undtagelser fra betalingstjenestedirektivet, så de bliver snævrere og vanskeligere at udnytte, mens andre udgår, fordi de ikke længere er nødvendige. Eksempelvis ændres undtagelsen for handelsagenter, så den kun finder anvendelse for handelsagenter, der optræder på enten betalerens eller betalingsmodtagerens vegne. Desuden omdefineres den nuværende undtagelse for digitalt indhold eller telekommunikation med et mere begrænset fokusområde, og betalingstjenestedirektivets undtagelse for kontantautomattjenester, der udbydes af uafhængige kontantautomattjenesteudbydere, udgår. Den vigtigste ændring er, at reglerne i betalingstjenestedirektivet udvides, så de gælder for nye tjenester og udbyderne af disse, dvs. »tredjemandsbetalingstjenesteudbydere«, hvis forretningsvirksomhed består i at udbyde tjenester baseret på adgang til betalingskonti som f.eks. betalingsinitierings- eller kontooplysningstjenester, men som normalt ikke ligger inde med kunders midler (5). Desuden forbyder det handlendes praksis med at opkræve brugergebyrer for kort, der er omfattet af reguleringen af interbankgebyrer på baggrund af det loft over interbankgebyrer, som indgår i forslaget til forordning om interbankgebyrer for kortbaserede betalingstransaktioner (6). Endelig ændres med direktivforslaget adskillige vigtige elementer i det nuværende regelsæt, f.eks. beskyttelseskravene, betingelserne for at være omfattet af en undtagelse samt betalingstjenesteudbyderens og betalerens hæftelse for uautoriserede betalingstransaktioner. Ændringerne tager sigte på en yderligere harmonisering af disse bestemmelser, på at skabe mere lige vilkår og forbedre retssikkerheden (7). Generelt er hensigten med direktivforslaget at yde forbrugerne større beskyttelse mod svig, eventuelt misbrug og andre hændelser forbundet med betalingstjenesters sikkerhed. Det indeholder flere bestemmelser, hvorved det kræves, at Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) bidrager til, at tilsynet fungerer effektivt og konsekvent som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 (8). |
3. |
ECB kan fuldt ud tilslutte sig formålene med og indholdet af direktivforslaget og navnlig forslaget om at udvide den nuværende liste over betalingstjenester, så den omfatter betalingsinitieringstjenester og kontooplysningstjenester, som et middel til at støtte innovation og konkurrence inden for detailbetalinger. Tilsynsmyndigheder og overvågningsinstanser har drøftet spørgsmålet om tredjepartsadgang til betalingskonti meget grundigt i European Forum on the Security of Retail Payments (herefter »SecuRe Pay Forum«). De centrale elementer i disse drøftelser er afspejlet i ECB's ændringsforslag. |
4. |
ECB ser det ligeledes som positivt, at: a) der foreslås en harmonisering og forbedring af drifts- og sikkerhedskravene til betalingstjenesteudbydere; b) de kompetente myndigheders håndhævelsesbeføjelser vil blive styrket, og c) nogle af bestemmelserne i betalingstjenestedirektivet, hvis anvendelse medlemsstaterne indtil nu har haft betydelige skønsbeføjelser over, vil blive strammet. Dette skønsmæssige element har medført betydelige forskelle i reglernes anvendelse i Unionen og en heraf følgende fragmentering af detailbetalingsmarkedet (9). ECB har tidligere givet sine synspunkter til kende i sin respons på grønbogen (10) samt i andre fora såsom SecuRe Pay Forum. ECB glæder sig over, at mange af de anbefalinger, som blev givet i denne respons og af SecuRe Pay Forum, er blevet taget i betragtning i direktivforslaget, men har dog nogle specifikke kommentarer. |
Specifikke bemærkninger
1. Definerede udtryk
Direktivforslagets definitioner (11) er stort set uændrede i forhold til betalingstjenestedirektivets, men de kan forbedres. Især bør definitionerne af »udstedelse af betalingsinstrumenter« og »indløsning af betalingstransaktioner« tilføjes til direktivforslaget (12). Dette ville medføre større klarhed i bilag I til direktivforslaget. Definitionerne af »betalingsinitieringstjeneste« (13) og »kontooplysningstjeneste« (14) kan også forbedres med yderligere ændringer, og af hensyn til fuldstændigheden bør definitioner af »kreditoverførsel«, »grænseoverskridende betalinger« og »nationale betalinger« medtages.
2. Øvrige bestemmelser
2.1. |
For så vidt angår anvendelsesområdet (15) fastsættes det i direktivforslaget, at hvor kun en af betalingstjenesteudbyderne, der er involveret i en betalingstransaktion, er beliggende i Unionen, finder bestemmelserne vedrørende valørdatoen for kreditering (16) og om gennemsigtighed i forretningsbetingelserne og oplysningskravene vedrørende betalingstjenester anvendelse på de dele af transaktionen, der gennemføres i Unionen (17). Afsnit IV, som vedrører rettigheder og forpligtelser i forbindelse med udbud og brug af betalingstjenester, bør så vidt muligt også finde anvendelse i disse tilfælde og bør finde anvendelse på samme måde for alle valutaer. |
2.2. |
Direktivforslaget bibeholder ikke den mulighed, som findes i det nuværende betalingstjenestedirektiv, hvorved medlemsstaterne eller de kompetente myndigheder kan udvide beskyttelseskravene for betalingsinstitutter, som udfører andre forretningsaktiviteter end betalinger til betalingsinstitutter, som kun udbyder betalingstjenester (18). ECB foreslår, at betalingsinstitutter er forpligtet til at yde passende beskyttelse i form af beskyttelseskravene til en betalingstjenestebrugers midler, uanset om de udøver andre forretningsaktiviteter end betalingstjenester eller ikke. |
2.3. |
Af hensyn til effektiviteten ville ECB bifalde en fælles myndighed, som var ansvarlig for at sikre direktivets overholdelse, men er dog klar over, at dette kan vise sig at være vanskeligt i praksis på grund af forskellige nationale ordninger. |
2.4. |
Endvidere foreslår ECB, at Europol tilføjes som en myndighed, som de myndigheder, der varetager tilsynet med betalingstjenester, kan udveksle oplysninger med (19), da Europol har ekspertise inden for international kriminalitet og terrorisme, herunder bekæmpelse af forfalskning af euro og anden misbrug af betalingsinstrumenter og ‐tjenester i forbindelse med økonomisk kriminalitet. |
2.5. |
I betragtning af, at kontoførende betalingstjenesteudbydere vedrørende tjenester under punkt 7 i bilag I til direktivforslaget skal bemyndiges til at give adgang til betalingskonti, og i betragtning af, at tredjemandsbetalingstjenesteudbyderes tjenester sædvanligvis ydes over internettet og derfor ikke er begrænset til én medlemsstat, foreslår ECB — af sikkerhedsgrunde — at tredjemandsbetalingstjenesteudbydere ikke kan give anledning til en undladelse i medfør af artikel 27. |
2.6. |
Betalingssystemer, der er betegnet som systemer i henhold til direktiv 2009/44/EF (20) (herefter »direktivet om endelig afregning«), er undtaget fra reglen i direktivforslagets artikel 29, stk. 1, som fastslår, at adgang til betalingssystemer bør være objektiv og ikke-diskriminerende. Imidlertid fastsættes det i direktivforslagets artikel 29, stk. 2, sidste afsnit, at hvis et som system betegnet betalingssystem giver mulighed for indirekte deltagelse, skal en sådan deltagelse også gives til andre betalingstjenesteudbydere, der er meddelt tilladelse, eller registrerede betalingstjenesteudbydere i overensstemmelse med artikel 29, stk. 1. Definitionen af »indirekte deltager« i artikel 2, litra g), i direktivet om endelig afregning dækker på nuværende tidspunkt ikke betalingsinstitutter, og for at sikre konsistens og retssikkerhed foreslår ECB, at definitionen af »indirekte deltager« i direktivet om endelig afregning ændres, så den også omfatter betalingstjenesteudbydere. |
2.7. |
Med henblik på at kombinere sikkerhedskrav og kundebeskyttelse med idéen om åben adgang til betalingskontotjenester foreslår ECB en hensigtsmæssig autentifikation af kunder ved brug af et stærkt kundeautentifikationssystem. Tredjemandsbetalingstjenesteudbydere kan sikre dette ved enten at omdirigere betaleren på en sikker måde til deres kontoførende betalingstjenesteudbyder eller ved at udstede deres egne personaliserede sikkerhedsfeatures. Begge muligheder bør indgå i en standardiseret europæisk grænseflade for betalingskontoadgang. Denne grænseflade bør baseres på en åben europæisk standard og give alle tredjemandsbetalingstjenesteudbydere mulighed for at få adgang til betalingskonti hos en hvilken som helst betalingstjenesteudbyder i Unionen. Standarden kan defineres af EBA i tæt samarbejde med ECB og omfatte tekniske og funktionelle specifikationer samt relaterede procedurer. Endvidere bør tredjemandsbetalingstjenesteudbydere: a) beskytte de personaliserede sikkerhedsfeatures, som de selv tildeler betalingstjenestebrugere; b) autentificere sig selv på en utvetydig måde over for de(n) kontoførende betalingstjenesteudbyder(e); c) undlade at lagre data, som er indhentet ved tilgang til betalingskonti, undtagen oplysninger, der identificerer betalinger, som de initierer, f.eks. referencenummer, betalers og betalingsmodtagers IBAN samt transaktionsbeløbet; og d) undlade at anvende data til andre formål end de formål, som betalingstjenestebrugeren har givet udtrykkelig tilladelse til (21). Aftaler mellem kontoførende betalingstjenesteudbydere og tredjemandsbetalingstjenesteudbydere er én måde at præcisere en række af disse aspekter på. Set ud fra et effektivitetssynspunkt, og for ikke at skabe en unødig forhindring af konkurrencen, bør de vigtigste aspekter (herunder regler for hæftelse) præciseres i direktivforslaget. Der kan fastsættes yderligere forretningsregler, herunder tekniske og operationelle ordninger, f.eks. autentifikation, beskyttelse af følsomme data, identificering og sporbarhed af betalingsordrer, med oprettelsen af en betalingsordning, som alle relevante aktører kan tilslutte sig, og som vil gøre det unødvendigt at anvende individuelle aftaler til at nå til enighed. |
2.8. |
Med hensyn til bestemmelserne om rammeaftaler og forbrugerbeskyttelse er det ECB's synspunkt, at forbrugere i deres egenskab af indehavere af betalingskonti i forbindelse med betalingsinitieringstjenester bør nyde en beskyttelse på samme niveau som den beskyttelse, der ydes debitorer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 260/2012 (22) (herefter »SEPA-forordningen«), således at forbrugerne har ret til at give deres kontoførende betalingstjenesteudbydere instruks om at etablere tilladelses- eller udelukkelseslister over tredjemandsbetalingstjenesteudbydere (23). |
2.9. |
I forbindelse med direkte debiteringer anføres det i direktivforslaget, at betaleren bør have en ubetinget ret til tilbagebetaling, medmindre betalingsmodtageren allerede har opfyldt sine aftalemæssige forpligtelser, og tjenesterne allerede er modtaget, eller varerne er forbrugt af betaleren (24). Snarere end at styrke forbrugerbeskyttelsen er det sandsynligt, at direktivforslaget ikke længere vil give mulighed for ubegrænsede rettigheder til tilbagebetaling, som forbrugerne har i medfør af den nuværende direkte debiteringsordning inden for SEPA. For at overholde disse bestemmelser om ret til tilbagebetaling ville betalingstjenesteudbydere sandsynligvis skulle indsamle oplysninger om deres kunders køb. Dette er en problematik, som kunne give anledning til bekymring for privatlivets fred, ligesom betalingstjenesteudbydernes administrative byrde ville blive større. ECB vil i stedet foreslå, at der som et generelt princip indføres en ubetinget ret til tilbagebetaling i en periode på otte uger for alle direkte debiteringer, der foretages af forbrugere. For visse former for varer og tjenesteydelser bør debitorer og kreditorer kunne indgå særskilte aftaler om, at der ikke er ret til tilbagebetaling. Kommissionen kan eventuelt oprette en udtømmende liste over sådanne varer og tjenesteydelser ved brug af delegerede retsakter. |
2.10. |
Den finansielle kompensation, som tredjemandsbetalingstjenesteudbyderne skal betale til den kontoførende betalingstjenesteudbyder vedrørende uautoriserede betalingstransaktioner i henhold til direktivforslagets artikel 65 og 82, svarer ikke til kompensationen for manglende gennemførelse, mangelfuld eller forsinket gennemførelse. ECB vil derfor foreslå, at disse bestemmelser bringes i overensstemmelse med hinanden for at sikre ens regler for kompensation (25). |
2.11. |
Det eksisterende betalingstjenestedirektiv har i betydeligt omfang bidraget til at gøre detailbetalinger mere effektive ved at indføre gennemførelsestiden »D+1« for kreditoverførsler (26). ECB har bemærket, at udviklingen inden for forretningspraksis og teknologi giver mulighed for stadig hurtigere gennemførelse af betalingen, og glæder sig over, at disse tjenester allerede er til rådighed i flere medlemsstater til gavn for forbrugere såvel som virksomheder. ECB forventer, at markederne også fremover vil forbedre gennemførelsestiden i hele Europa, og glæder sig over at kunne støtte denne proces ved at fungere som katalysator. |
2.12. |
Vurderingen af sikkerhedsforanstaltninger og anmeldelse af hændelser (27) til betalingstjenesteudbydere hører blandt tilsynsmyndighedernes og centralbankernes centrale beføjelser. Udviklingen af sikkerhedskrav på disse områder bør derfor fortsat være under disse myndigheders kontrol. I henhold til betalingstjenestedirektivet er det imidlertid nødvendigt at udveksle oplysninger med de kompetente myndigheder, ECB og Det Europæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed (ENISA), hvor dette er relevant, samt kompetente myndigheder i henhold til net- og informationssikkerhedsdirektivet, hvad angår operationelle risici, herunder sikkerhedsrisici. EBA bør være ansvarlig for koordineringen af denne udveksling af oplysninger mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder, hvorved ECB vil underrette medlemmerne af ESCB vedrørende spørgsmål af relevans for betalingssystemer og betalingsinstrumenter. |
2.13. |
EBA bør også udarbejde retningslinjer til kompetente myndigheder om klageprocedurer (28), som vil bidrage til en harmonisering af procedurerne. |
2.14. |
Visse bestemmelser (29) vedrører udelukkende medlemsstaternes skønsbeføjelser med hensyn til nationale betalingstransaktioner. Disse regler synes ikke at være i overensstemmelse med formålet om at oprette et indre marked for betalingstjenester og bør udgå. |
2.15. |
Endelig er der særskilte bestemmelser om tredjemandsbetalingstjenesteudbyderes og tredjemandsbetalingsinstrumentudstederes (når et betalingskort er udstedt af en tredjemandsbetalingstjenesteudbyder) adgang til og anvendelse af betalingskontooplysninger (30). Disse tjenester er i realiteten ikke forskellige, så ECB foreslår, at disse bestemmelser samles, idet den førstnævnte ordning vedrørende tredjemandsbetalingstjenesteudbyderens adgang til og anvendelse af betalingskontooplysninger også kan gælde tilsvarende for tredjemandsbetalingsinstrumentudstedere. |
I de dele af direktivforslaget, hvor ECB anbefaler en ændring, er der i bilaget anført ændringsforslag sammen med en begrundelse herfor.
Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 5. februar 2014.
Mario DRAGHI
Formand for Ecb
(1) COM(2013) 547/3.
(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/64/EF af 13. november 2007 om betalingstjenester i det indre marked og om ændring af direktiv 97/7/EF, 2002/65/EF, 2005/60/EF og 2006/ 48/EF og om ophævelse af direktiv 97/5/EF (EUT L 319 af 5.12.2007, s. 1).
(3) KOM(2011) 941 endelig.
(4) Jf. »Eurosystem response to the European Commission Green Paper »Towards an integrated European market for card, intent and mobile payments««, marts 2012, som findes på ECB's websted www.ecb.europa.eu.
(5) Jf. punkt 7 i bilag I til direktivforslaget.
(6) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om interbankgebyrer for kortbaserede betalingstransaktioner (COM(2013) 550/3); 2013/0265.
(7) Andre bestemmelser præciserer reglerne for adgang til betalingssystemer og retten til tilbagebetaling samt behandler sikkerhedsanliggender og anliggender vedrørende autentifikation på linje med forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om foranstaltninger, der skal sikre et højt fælles niveau for net- og informationssikkerhed i hele EU (COM(2013) 48 final) (herefter »net- og informationssikkerhedsdirektivet«). Vedrørende forslaget til net- og informationssikkerhedsdirektivet, se nærmere i punkt 2.12 nedenfor.
(8) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12).
(9) Jf. f.eks. direktivforslagets artikel 66 om reglerne for betalingstjenesteudbyderens og betalerens hæftelse i tilfælde af uautoriserede korttransaktioner.
(10) Jf. fodnote 4.
(11) Jf. direktivforslagets artikel 4.
(12) Jf. ændringsforslag 12 i bilaget.
(13) Jf. direktivforslagets artikel 4, stk. 32.
(14) Jf. direktivforslagets artikel 4, stk. 33.
(15) Jf. direktivforslagets artikel 2.
(16) Jf. direktivforslagets artikel 78.
(17) Jf. direktivforslagets afsnit III.
(18) Jf. betalingstjenestedirektivets artikel 9.
(19) Jf. direktivforslagets artikel 25.
(20) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/44/EF af 6. maj 2009 om ændring af direktiv 98/26/EF om endelig afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer og direktiv 2002/47/EF om finansiel sikkerhedsstillelse for så vidt angår forbundne systemer og fordringer (EUT L 146 af 10.6.2009, s. 37).
(21) Jf. direktivforslagets artikel 58.
(22) Jf. betragtning 13 og artikel 5, stk. 3, litra d), nr. iii), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 260/2012 af 14. marts 2012 om tekniske og forretningsmæssige krav til kreditoverførsler og direkte debiteringer i euro og om ændring af forordning (EF) nr. 924/2009 (EUT L 94 af 30.3.2012, s. 22) (herefter »SEPA-forordningen«).
(23) Jf. direktivforslagets artikel 45 og 59 (ny).
(24) Jf. betragtning 57 og artikel 67, stk. 1, i direktivforslaget.
(25) Jf. direktivforslagets artikel 65, 80 og 82.
(26) I henhold til artikel 69, stk. 1, i det eksisterende betalingstjenestedirektiv skal kreditoverførsler krediteres betalingsmodtagerens betalingstjenesteudbyders konto senest ved afslutningen af arbejdsdagen efter modtagelsen af betalingsordren.
(27) Jf. direktivforslagets artikel 85 og 86.
(28) Jf. direktivforslagets artikel 88, stk. 1.
(29) Jf. direktivforslagets artikel 35, stk. 2, og artikel 56, stk. 2.
(30) Jf. hhv. artikel 58 og 59.
BILAG
Ændringsforslag
Tekst foreslået af Kommissionen |
Ændringer foreslået af ECB (1) |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Ændringsforslag 1 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Betragtning 6 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Begrundelse Jf. ændringsforslag 31. |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Ændringsforslag 2 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Betragtning 7 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Begrundelse Jf. ændringsforslag 31. |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Ændringsforslag 3 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Betragtning 18 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Begrundelse Det foreslås, at alle typer tredjemandsbetalingstjenesteudbydere beskrives i den samme betragtning, hvorfor betragtning 18 og 26 er slået sammen til én, og der også henvises til tredjemandsbetalingstjenesteudbydere, som udsteder betalingsinstrumenter, f.eks. debet- eller kreditkort. Fordi de sidstnævnte nu er medtaget, foreslås det, at eksemplet om alternativet til disse kort udgår. Desuden anføres muligheden for, at kontooplysningstjenester kan leveres sammen med betalingsinitieringstjenesterne. |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Ændringsforslag 4 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Betragtning 26 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Begrundelse Denne betragtning er blevet slået sammen med betragtning 18 (jf. ændringsforslag 3). |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Ændringsforslag 5 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Betragtning 51 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Begrundelse Redaktionel præcisering med hensyn til de pågældende parter. |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Ændringsforslag 6 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Betragtning 52 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Begrundelse Jf. ændringsforslag 19 og 24. |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Ændringsforslag 7 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Betragtning 57 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Begrundelse At retten til tilbagebetaling gøres afhængig af det underliggende køb, kan være problematisk med hensyn til privatlivets fred samt med hensyn til effektivitet og omkostninger. Vedtagelsen af dette forslag vil sandsynligvis betyde, at de ubegrænsede tilbagebetalingsrettigheder, som gælder inden for den nuværende SEPA-ordning for direkte debiteringer, ikke længere ville være tilladt, hvilket ville medføre mindre gunstige vilkår for forbrugerne. ECB foreslår, at der som et generelt princip indføres en ubetinget ret til tilbagebetaling i en periode på otte uger for alle direkte debiteringer, der foretages af forbrugere. Hvad angår varer eller tjenesteydelser til øjeblikkeligt forbrug, som er opført på en liste, kan debitorer og kreditorer indgå særskilte aftaler, hvori det udtrykkeligt anføres, at der ikke gælder nogen ret til tilbagebetaling. Kommissionen kan oprette en sådan liste ved brug af en delegeret retsakt. |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Ændringsforslag 8 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Betragtning 80 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Begrundelse Sikkerhedsaspekter i forbindelse med betalingstjenester hører også under centralbankers kompetenceområde. ECB har på frivilligt grundlag etableret et tæt samarbejde med tilsynsmyndigheder for betalingstjenesteudbydere i SecuRe Pay Forum. Dette vellykkede samarbejde bør formaliseres. Nærværende forslag omfatter ikke reguleringsmæssige tekniske standarder, hvorfor henvisningen hertil udgår. |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Ændringsforslag 9 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Artikel 2 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Begrundelse For at sikre en omfattende beskyttelse af betalingstjenestebrugere bør bestemmelserne om gennemsigtighed og valørdatoen samt bestemmelserne om rettigheder og forpligtelser vedrørende udbud og brug af betalingstjenester finde anvendelse på transaktioner, hvor kun én af betalingstjenesteudbyderne er beliggende i Unionen, vedrørende de dele af transaktionen, som gennemføres i Unionen. |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Ændringsforslag 10 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Artikel 4, stk. 32 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Begrundelse Definitionen bør holdes så enkel og fleksibel som muligt, så den også dækker fremtidige løsninger. Definitionen bør ikke indeholde krav eller henvisninger til konkrete teknologier. |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Ændringsforslag 11 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Artikel 4, stk. 33 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Begrundelse Definitionen bør holdes så enkel og fleksibel som muligt, så den også dækker fremtidige løsninger. Definitionen bør ikke indeholde krav eller henvisninger til konkrete teknologier. |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Ændringsforslag 12 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Artikel 4, stk. 39-43 (ny) |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Ingen tekst |
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Definitionerne af »udstedelse af betalingsinstrumenter« og »indløsning af betalingstransaktioner« bør tilføjes for at sikre, at alle udbydere, som er involveret i betalingstjenester, er omfattet af direktivforslaget som fastsat i bilag I. Disse definitioner bør bringes i overensstemmelse med forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om interbankgebyrer for kortbaserede betalingstransaktioner (COM(2013) 550/3); 2013/0265. Definitionen af »kreditoverførsel« bør medtages, da dette er et af de centrale betalingsinstrumenter i ovennævnte forordningsforslag. Den indsatte definition er i overensstemmelse med SEPA-forordningen. Tilføjelsen af definitioner af »grænseoverskridende betaling« og »indenlandsk betaling« bør skabe større klarhed. |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Ændringsforslag 13 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Artikel 9, stk. 1, indledningen |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Begrundelse I overensstemmelse med målet om at harmonisere beskyttelseskrav foreslås denne ændring af ordlyden for at sikre, at betalingstjenestebrugernes midler til alle betalingsinstitutter er tilstrækkelig beskyttet, uanset om de udøver andre forretningsaktiviteter. |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Ændringsforslag 14 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Artikel 12, stk. 1 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
[…]
|
[…]
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Begrundelse Indberetning af nøjagtig statistisk information er af afgørende betydning for overvågning af risici i forbindelse med betalingsinstitutter. |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Ændringsforslag 15 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Artikel 25, stk. 2 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Begrundelse Europol bør indgå blandt de myndigheder, som de kompetente myndigheder bør kunne udveksle oplysninger med, da Europol har kompetence og ekspertise inden for efterforskning og koordinering på EU-plan af bekæmpelsen af bl.a. forfalskning af euro, falskmøntneri og anden alvorlig økonomisk kriminalitet, som involverer betalingsmidler. Jf. bilag til Rådets afgørelse 2009/371/RIA (3). |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Ændringsforslag 16 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Artikel 27, stk. 5, litra a) (ny) |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Ingen tekst |
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Begrundelse Da kontoførende betalingstjenesteudbydere skal give adgang til tredjemandsbetalingstjenesteudbydere, kan det medføre uforudsete risici, at de sidstnævnte får mulighed for at være omfattet af en undtagelse fra tilsynskravene. Endvidere ydes de tjenester, som tredjemandsbetalingstjenesteudbydere tilbyder, sædvanligvis over internettet og er derfor ikke begrænset til en enkelt medlemsstat. Derfor bør tredjemandsbetalingstjenesteudbydere ikke kunne omfattes af en undtagelse. |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Ændringsforslag 17 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Artikel 35, stk. 2 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Begrundelse For så vidt angår nationale betalingstransaktioner, dvs. betalingstransaktioner, som ikke er grænseoverskridende, forekommer det ikke nødvendigt at give medlemsstaterne eller deres kompetente myndigheder mulighed for i væsentlig grad at justere de maksimale betalingsbeløb i artikel 35, stk. 1, som følge af undtagelsen for betalingsinstrumenter med lav værdi. Endvidere ville det resultere i meget forskellige nationale undtagelsesordninger, hvis en sådan justering var mulig, hvilket er i strid med målet om et integreret og harmoniseret europæisk detailbetalingsmarked. |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Ændringsforslag 18 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Artikel 39 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Begrundelse Denne tilføjelse tydeliggør, at tredjemandsbetalingstjenesteudbydere, hvad angår gebyrer, kun vil kunne udspecificere deres egne gebyrer og ikke gebyrer, som opkræves af den kontoførende betalingstjenesteudbyder. |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Ændring 19 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Artikel 40 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
»Hvis en betalingsordre initieres af tredjemandsbetalingstjenesteudbyderens eget system, skal denne i tilfælde af svig eller tvister stille transaktionsreferencen og godkendelsesoplysningerne til rådighed for betaleren og den kontoførende betalingstjenesteudbyder.« |
»Hvis en betalingsordre initieres af tredjemandsbetalingstjenesteudbyderens eget system, skal denne i tilfælde af svig eller tvister stille transaktionsreferencen og godkendelsesoplysningerne dokumentation for, at brugeren er autentificeret i overensstemmelse med artikel 58, stk. 2, til rådighed for betaleren og den kontoførende betalingstjenesteudbyder.« |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Begrundelse Da personaliserede sikkerhedsfeatures ikke længere skal deles, skal tredjemandsbetalingstjenesteudbyderen i tilfælde af tvister eller svig dokumentere, at a) betalingstjenesteudbyderen over for tredjemandsbetalingstjenesteudbyderen har bekræftet, at transaktionen er blevet godkendt, eller b) at kunden ubestrideligt var autentificeret på grundlag af de personaliserede sikkerhedsfeatures, som er udstedt af tredjemandsbetalingstjenesteudbyderen. |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Ændringsforslag 20 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Artikel 41 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
»Umiddelbart efter modtagelsen af betalingsordren meddeler betalerens betalingstjenesteudbyder betaleren følgende oplysninger eller stiller dem til rådighed for denne på samme måde som fastsat i artikel 37, stk. 1: […].« |
»Umiddelbart efter modtagelsen af betalingsordren meddeler den kontoførende betalerens betalingstjenesteudbyder betaleren følgende oplysninger eller stiller dem til rådighed for denne på samme måde som fastsat i artikel 37, stk. 1: […].« |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Begrundelse Med denne ændring tydeliggøres det, at denne artikel kun vedrører kontoførende betalingstjenesteudbydere, da tredjemandsbetalingstjenesteudbydernes forpligtelser allerede er beskrevet i artikel 39. Dette gælder for situationer, hvor tredjemandsbetalingstjenesteudbydere er involveret, samt for traditionelle betalingstjenester. |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Ændringsforslag 21 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Artikel 45, stk. 5, litra g) (ny) |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Ingen tekst |
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Begrundelse Betalingstjenestebrugere vil kun kunne udøve deres ret i medfør af forslagets artikel 59 (ny) til at spærre for betalingsinitiationstjenesters adgang eller til at etablere tilladelses- eller udelukkelseslister over tredjemandsbetalingstjenesteudbydere, hvis de er oplyst herom. |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Ændringsforslag 22 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Artikel 54, stk. 1 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Begrundelse Jf. begrundelsen for ændringsforslag 26. |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Ændringsforslag 23 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Artikel 56, stk. 2 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Begrundelse For så vidt angår nationale betalingstransaktioner, dvs. betalingstransaktioner, som ikke er grænseoverskridende, synes det ikke nødvendigt at give medlemsstaterne eller deres kompetente myndigheder mulighed for i væsentlig grad at justere de maksimale betalingsbeløb i artikel 56, stk. 1, som følge af undtagelsen for betalingsinstrumenter med lav værdi. Endvidere ville det resultere i meget forskellige nationale undtagelsesordninger, hvis en sådan justering var mulig, hvilket er i strid med målet om et integreret og harmoniseret europæisk detailbetalingsmarked. |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Ændringsforslag 24 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Artikel 58 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Det er et grundprincip inden for IT-sikkerhed, at brugeroplysninger, som anvendes til at autentificere betalingstjenestebrugeren, ikke må deles med tredjemand. Derfor bør tredjemandsbetalingstjenesteudbydere sikre en stærk kundeautentifikation ved enten: a) at omdirigere betalingstjenestebrugeren på en sikker måde til dennes kontoførende betalingstjenesteudbyder eller b) udstede dennes egne personaliserede sikkerhedsfeatures. Begge muligheder bør indgå i den standardiserede europæiske tekniske grænseflade for betalingskontoadgang. Denne sikre standardiserede grænseflade for tredjemandstjenesteudbydere for adgang til betalingskontooplysninger bør baseres på en åben europæisk standard og bør, efter forslagets gennemførelse, give alle tredjemandstjenesteudbydere mulighed for adgang til betalingskonti hos alle betalingstjenesteudbydere i hele Unionen. Denne grænseflade bør defineres, kort efter at direktivforslaget er vedtaget, af EBA i tæt samarbejde med ECB og som minimum omfatte tekniske og funktionelle specifikationer samt relaterede procedurer. Endvidere bør tredjemandstjenesteudbydere: a) beskytte betalingstjenestebrugerens personaliserede sikkerhedsfeature; b) autentificere sig selv på en utvetydig måde over for betalingstjenestebrugerens kontoførende betalingstjenesteudbyder(e); c) undlade at lagre data, som er indhentet ved adgang til betalingstjenestebrugerens betalingskonto, undtagen oplysninger til identifikation af betalinger, som er initieret af tredjemandsbetalingstjenesteudbydere, f.eks. referencenummer, betalers og betalingsmodtagers IBAN samt transaktionsbeløbet; og d) undlade at anvende data til andre formål end dem, som betaleren udtrykkeligt har anmodet om. |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Ændringsforslag 25 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Artikel 59 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
»Artikel 59 Tredjemandsbetalingsinstrumentudstederes adgang til og anvendelse af betalingskontooplysninger
|
» Artikel 59 Tredjemandsbetalingsinstrumentudstederes adgang til og anvendelse af betalingskontooplysninger
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Begrundelse Bestemmelserne i denne artikel om tredjemandsbetalingstjenesteudbydere, som udsteder betalingsinstrumenter, f.eks. betalingskort, og disses adgang til og anvendelse af betalingskontooplysninger er indholdsmæssigt identiske med bestemmelserne i artikel 58 om tredjemandsbetalingstjenesteudbyderes adgang til og anvendelse af betalingskontooplysninger. Artikel 59 kan derfor udgå, uden at det medfører nogen risiko for retssikkerheden for betalingstjenesteudbydere og for betalere, der gør brug af disse. |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Ændringsforslag 26 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Artikel 59 (ny) |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Ingen tekst |
»Artikel 59 Betaleren skal have ret til: i) at give sin kontoførende betalingstjenesteudbyder instruks om at spærre for en hvilken som helst betalingsinitieringstjenestes adgang til betalerens betalingskonto; ii) at spærre for en hvilken som helst betalingsinitieringstjeneste, som er initieret af en eller flere nærmere angivne tredjemandsbetalingstjenesteudbydere; eller iii) kun at godkende betalingsinitieringstjenester, som er initieret af en eller flere angivne tredjemandsbetalingstjenesteudbydere.« |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Begrundelse I overensstemmelse med bestemmelserne om forbrugerbeskyttelse og beskyttelsen af betalingstjenestebrugere i SEPA-forordningens betragtning 13 og artikel 5, stk. 3, litra d), nr. iii), og for at sikre retlig konsistens bør der indsættes en ny artikel, som giver betalingstjenestebrugere ret til at give deres betalingstjenesteudbydere instruks om at opstille specifikke tilladelses- eller udelukkelseslister over tredjemandsbetalingstjenesteudbydere. Denne bestemmelse bør dog ikke gælde for andre betalingsbrugere end forbrugere (jf. ændringsforslag 22). Da instrukserne skal komme fra betaleren, bør dette ikke omfatte en generel standardspærring, eller at der i en betalingstjenesteudbyderes vilkår eller aftaler indgår en generel spærring af tredjemandsbetalingstjenesteudbydere. |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Ændringsforslag 27 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Artikel 65, stk. 2 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Begrundelse Set ud fra en kundebeskyttelsessynsvinkel er det naturligt, at betaleren vil anmode den kontoførende betalingstjenesteudbyder om tilbagebetaling, da betalerens forhold til tredjemandsbetalingstjenesteudbyderen muligvis kun er en engangsforeteelse, f.eks. med henblik på betalingsinitiation. Den kontoførende betalingstjenesteudbyder kan derefter kræve kompensation fra tredjemandsbetalingstjenesteudbyderen, medmindre tredjemandsbetalingstjenesteudbyderen kan bevise, at denne ikke var ansvarlig for fejlen. Kompensation for tredjemandsbetalingstjenesteudbyderen bør følge de samme regler som for manglende gennemførelse, mangelfuld eller forsinket gennemførelse af en betalingstransaktion i henhold til artikel 80 samt regresret i henhold til artikel 82. Denne kompensation kan f.eks. ydes, når tredjemandsbetalingstjenesteudbyderen har udstedt sine egne sikkerhedsfeatures, f.eks. til et betalingskort. |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Ændringsforslag 28 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Artikel 66, stk. 1 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Begrundelse Kunder bør sikres den samme beskyttelse uanset betalingsinitieringskanal. |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Ændringsforslag 29 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Artikel 67, stk. 1 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Begrundelse At retten til tilbagebetaling gøres afhængig af det underliggende køb, kan være problematisk med hensyn til privatlivets fred samt med hensyn til effektivitet og omkostninger. Vedtagelsen af dette forslag ville sandsynligvis betyde, at de ubegrænsede tilbagebetalingsrettigheder, som gælder inden for den nuværende SEPA-ordning for direkte debiteringer, ikke længere ville være tilladt, hvilket ville medføre mindre gunstige vilkår for forbrugerne. ECB foreslår, at der som et generelt princip indføres en ubetinget ret til tilbagebetaling i en periode på otte uger for alle direkte debiteringer, der foretages af forbrugere. Hvad angår varer eller tjenesteydelser til øjeblikkeligt forbrug, som er opført på listen, kan debitorer og kreditorer indgå særskilte aftaler, hvoraf det udtrykkeligt fremgår, at der ikke gælder nogen ret til tilbagebetaling. Kommissionen kan oprette en sådan liste ved brug af en delegeret retsakt. |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Ændringsforslag 30 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Artikel 82, stk. 1 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Begrundelse Uautoriserede betalingstransaktioner bør også være omfattet af regresretten. For at skabe større klarhed vil det være ønskværdigt, at »mellemmand« defineres i direktivforslaget. |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Ændringsforslag 31 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Artikel 85 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
»Artikel 85 Sikkerhedskrav og anmeldelse af hændelser
|
»Artikel 85 Sikkerhedskrav og anmeldelse af hændelser
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Begrundelse Tilsynsmyndigheder og ESCB er de myndigheder, som har beføjelse til at udstede retningslinjer om håndtering af hændelser og anmeldelser af hændelser til betalingstjenesteudbydere og til at udstede retningslinjer om videregivelse af anmeldelser af hændelser til andre relevante myndigheder. Hvis betalingstjenesteudbydere blev omfattet af NIS-direktivet, kunne det gribe ind i tilsynsmyndigheders og centralbankers opgaver, og det bør derfor undgås. Imidlertid kan det overvejes at udstede retningslinjer udarbejdet af ENISA til andre sektorer samt at anvende de krav, som fastsættes i Kommissionens gennemførelsesretsakt i overensstemmelse med artikel 14, stk. 7, i forslaget til NIS-direktiv, for at sikre en rimelig konsekvens mellem sektorspecifikke retsakter. Mandatet til at udstede retningslinjerne om klassificering af hændelser og indberetning af hændelser er tæt forbundet med kravene i denne artikel. Derfor foreslås det, at mandatet indgår i denne artikel i stedet for artikel 86. |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Ændringsforslag 32 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Artikel 86 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
»Artikel 86 Gennemførelse og rapportering
|
»Artikel 86 Gennemførelse og rapportering
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Begrundelse Rapporteringskrav med hensyn til drifts- og sikkerhedsrisici bør defineres og vurderes af tilsynsmyndigheder og centralbanker. Oplysningerne kan videregives til ENISA eller kompetente myndigheder ifølge NIS-direktivet, og EBA er den korrekte myndighed til at koordinere dette. |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Ændringsforslag 33 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Artikel 87 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Begrundelse Jf. begrundelsen for ændringsforslag 24. |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Ændringsforslag 34 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Artikel 89, stk. 5 (ny) |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Ingen tekst |
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Begrundelse Harmoniserede procedurer for klager vil gøre det nemmere at behandle grænseoverskridende klager og bidrage til smidige og effektive overholdelsesprocedurer, som støtter de kompetente myndigheder i udførelsen af deres opgaver ifølge direktivforslaget. |
(1) Fed skrift i brødteksten angiver, hvor ECB foreslår indsættelse af ny ordlyd. Gennemstregning i brødteksten angiver, hvor ECB foreslår, at tekst udgår.
(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv XXXX/XX/EU af [dato] om foranstaltninger, der skal sikre et højt fælles niveau for net- og informationssikkerhed i hele EU (EUT L x, s. x).
(3) Rådets afgørelse 2009/371/RIA af 6. april 2009 om oprettelse af Den Europæiske Politienhed (Europol) (EUT L 121 af 15.5.2009, s. 37).