21.2.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 64/1

1.

2.

1.

Det Europæiske Råd vedtog i sin resolution af 16. juni 1997 (herefter »resolutionen«), at der indførtes en valutakursmekanisme (herefter »ERM II«), når tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union indledtes den 1. januar 1999.

2.

I henhold til resolutionens betingelser skal ERM II bidrage til at sikre, at medlemsstater uden for euroområdet, der deltager i ERM II, lægger deres politik an på stabilitet, samt bidrage til at skabe konvergens og dermed støtte medlemsstaterne uden for euroområdet i deres bestræbelser på at indføre euroen.

3.

Litauen, som en medlemsstat med dispensation, har været part i ERM II siden 2004. Lietuvos bankas er part i aftalen af 16. marts 2006 mellem Den Europæiske Centralbank og de nationale centralbanker i medlemsstaterne uden for euroområdet om fastlæggelse af de operationelle procedurer for en valutakursmekanisme i tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union (1), som ændret ved aftalen af 21. december 2006 (2), aftalen af 14. december 2007 (3), aftalen af 8. december 2008 (4), aftalen af 13. december 2010 (5), aftalen af 21. juni 2013 (6), og aftalen af 6. december 2013 (7) (herefter tilsammen »ERM II-centralbankaftalen«).

4.

Ifølge artikel 1 i Rådets afgørelse 2014/509/EU af 23. juli 2014 om Litauens indførelse af euroen den 1. januar 2015 (8), ophæves den dispensation, der er indrømmet Litauen som henvist til i artikel 4 i tiltrædelsestraktaten af 2003 med virkning fra den 1. januar 2015. Euroen er Litauens valuta fra den 1. januar 2015, og Lietuvos bankas bør ikke længere være part i ERM II-centralbankaftalen med virkning fra denne dato.

5.

Det er derfor nødvendigt at ændre ERM II-centralbankaftalen for at tage højde for ophævelsen af dispensationen til fordel for Litauen —