Udstedelse og cirkulation

Juridisk set har både ECB og centralbankerne i landene i euroområdet ret til at udstede eurosedler. I praksis er det kun de nationale centralbanker, der fysisk udsteder og inddrager eurosedler (og -mønter). ECB har ingen hovedkasse og håndterer ikke kontanter. For euromønternes vedkommende er de lovbestemte udstedere landene i euroområdet. Europa-Kommissionen koordinerer alle møntspørgsmål på euroområdeplan. For nærmere information henvises til Europa-Kommissionens websted.

ECB fører tilsyn med de nationale centralbankers aktiviteter og tager initiativ til yderligere harmonisering af kontanttjenesterne inden for euroområdet, mens de nationale centralbanker sikrer, at de nationale kontantforsyningssystemer fungerer efter hensigten. De sætter sedler og mønter i omløb via banksystemet og i begrænset omfang via detailhandelen. Disse opgaver kan ikke udføres af ECB, der hverken har de nødvendige funktioner eller tekniske afdelinger til det (fx distributions- og seddelhåndteringsenheder eller boksanlæg).

Antallet af eurosedler i omløb er steget støt, siden euroen blev indført. De små og mellemstore eurosedler anvendes oftest til de daglige betalinger. Større eurosedler anvendes hovedsagelig som værdiopbevaringsmiddel og til at foretage dyre indkøb.

Omløb i euroområdet

Turisme, forretningsrejser og indkøb på tværs af landegrænser betyder, at eurosedler (og -mønter) cirkulerer overalt i euroområdet. Inden indførelsen af euroen "flyttede" de nationale pengesedler sig også over landegrænser – om end i meget mindre udstrækning – og måtte sendes tilbage til "hjemlandet", til den centralbank, der havde udstedt dem. Efter indførelsen af euroen er det ikke længere nødvendigt at returnere pengesedler. Da store mængder eurosedler forlader det land, hvor de er udstedt, og bliver transporteret til andre eurolande og brugt som betalingsmiddel dér, er centralbankerne imidlertid nødt til at omdistribuere dem, så der ikke mangler sedler i ét land, mens der er overskud i et andet. Disse store overførsler af pengesedler koordineres centralt og finansieres af ECB.

Specifikke tal for den mængde af de enkelte seddelværdier (og mønter), der er i omløb i euroområdet, findes i statistikafsnittet.

Omløb uden for euroområdet

Eurosedler anvendes ikke kun af dem, der bor i euroområdet. Euroen er en international valuta, så nogle eurosedler ender uden for euroområdet – og bliver der. Det skønnes, at mellem 20 og 25 pct. af den samlede værdi af alle eurosedler i omløb befinder sig uden for euroområdet, hovedsagelig i nabolandene. Efterspørgslen efter eurosedler steg især kraftigt i en række østeuropæiske lande uden for EU, da den finansielle krise brød ud i 2008, og de nationale valutaer tabte i værdi i forhold til euroen. Disse eurosedler er fortsat i omløb, hvilket kunne tyde på, at residenter uden for euroområdet har beholdt dem.

Eurosedlers og -mønters kredsløb

Pengesedler følger en specifik vej gennem økonomien. Bankerne bestiller dem i centralbanken og udsteder dem efterfølgende via pengeautomater. Folk bruger dem i butikker og på markeder, men også andre steder. Efterfølgende indleveres de af de detailhandlende og andre bankkunder i bankerne. Banker og andre kontanthåndterende virksomheder sender dem derefter enten tilbage til centralbanken eller recirkulerer sedlerne efter at have kontrolleret, at de er ægte og egnede til at blive sendt i omløb. Hele kredsløbet kan ses i vores video:

Det varierer fra land til land, hvordan kontantforsyningen er organiseret. Kontantforsyningen afhænger fx af:

• centralbankens struktur, herunder dens net af filialer
• bankerne og deres net af filialer
• lovgivningen
• borgernes betalingsvaner
• de lokale pengetransportfirmaers infrastruktur
• det enkelte lands geografi, historie og traditioner.

På trods af disse forskelle tilstræber Eurosystemet fortsat at opnå større konvergens i de kontanttjenester, som de nationale centralbanker i euroområdet tilbyder. Interessenter, fx forretningsbanker, pengetransportfirmaer og andre kontanthåndterende virksomheder på både nationalt og europæisk plan, høres i denne forbindelse. Øget harmonisering og integration vil give dem større fordele ved den fælles valuta.

Yderligere oplysninger findes i ECB's årsberetning.

Dur – dur ikke?

Eurosedler skal være ægte og af høj kvalitet, hvis folk skal have tillid til dem. Derfor anvender de nationale centralbanker i euroområdet fuldautomatiserede seddelhåndteringsmaskiner til at sikre, at sedlerne er ægte og af en så god kvalitet, at de kan sættes i omløb igen.