content here is the anonymously transparent proxied version of ecb.europa.eu   X
Menu

Hvad er rammer for yderligere gældsfordringer?

15. maj 2020

Hvad er rammer for yderligere gældsfordringer?

Når Eurosystemet låner penge til banker, sker det mod passende sikkerhed. Hver dag offentliggør ECB en liste med tusinder af omsættelige aktiver, som fx statsobligationer, som alle nationale centralbanker accepterer som sikkerhed. Eurosystemet accepterer også ikke-omsættelige aktiver som sikkerhed, oftest i form af såkaldte gældsfordringer. Disse fordringer kan omfatte lån ydet af banker til virksomheder eller den offentlige sektor, hvor bankerne derefter har et krav om tilbagebetaling. Eurosystemets meget lange liste over belånbar sikkerhed er udformet, så den sikrer, at banker fra forskellige lande og med forskellige forretningsmodeller normalt har tilstrækkelige sikkerheder til rådighed til at få adgang til likviditet fra Eurosystemet.

For at sikre at banker også har fuld adgang til centralbanklikviditet under ugunstige forhold, har Eurosystemet gjort det muligt for de nationale centralbanker midlertidigt at acceptere flere sikkerhedstyper. Det gør dem i stand til at tage hensyn til de specifikke forhold i deres respektive lande, fx de sikkerhedstyper, der er til rådighed, eller særlige juridiske eller operationelle omstændigheder.

Yderligere gældsfordringer er et eksempel på den slags aktiver, der midlertidigt er til rådighed som sikkerhed. Der er tale om gældsfordringer, der ikke opfylder alle de gældende belånbarhedskriterier under de generelle rammer for sikkerhedsstillelse. Eurosystemets generelle rammer for sikkerhedsstillelse omfatter lån til den offentlige sektor, til store virksomheder samt til små og mellemstore virksomheder (SMV'er). Derudover kan de omfatte lån til husholdninger samt puljer af lån af samme type, fx lån til store virksomheder, lån til SMV'er, forbrugslån og boliglån. De kan også være af lavere kreditkvalitet end de gældsfordringer, som normalt accepteres, eller være udstedt i andre valutaer end euro. For at kompensere for den højere risiko i forbindelse med disse fordringer underlægges de højere haircuts af de nationale centralbanker. Det vil sige, at den nationale centralbank fastsætter en værdi for gældsfordringen, der ligger under den nominelle værdi, for at skabe en buffer mod potentielle ændringer i sikkerhedsværdien. Det maksimale beløb, som en bank kan låne i forbindelse med Eurosystemets kreditoperationer, beregnes på grundlag af den samlede sikkerhedsværdi efter haircuts.

De regler, der gælder for brugen af yderligere gældsfordringer, de såkaldte rammer for yderligere gældsfordringer, varierer noget fra land til land. De enkelte nationale centralbanker kan selv fastsætte egne landespecifikke rammer. Disse skal dog godkendes af Styrelsesrådet på grundlag af en fælles ramme for mindsteniveauet af risikostyring. Det har siden december 2011 være muligt at anvende rammer for yderligere gældsfordringer. Muligheden indførtes som led i den udvidede støtte til kreditgivningen for at understøtte bankernes långivning under den finansielle krise, og den vil blive bibeholdt indtil udgangen af den tredje række af målrettede langfristede markedsoperationer (TLTRO III) i marts 2024.

Hvordan blev rammerne for yderligere gældsfordringer udvidet som reaktion på covid-19-pandemien?

Den 7. april 2020 besluttede ECB's styrelsesråd midlertidigt at give tilladelse til en udvidelse af rammerne for yderligere gældsfordringer og at give de nationale centralbanker mulighed for at indbefatte lån med sikkerhed i covid-19-relaterede statsgarantier til store virksomheder, SMV'er, selvstændige og husholdninger. Uden disse garantier ville lånene blive underlagt haircuts, der indebærer en højere risiko, eller ville slet ikke være belånbare i henhold til rammerne for yderligere gældsfordringer. Samtidig besluttede Styrelsesrådet at reducere disse haircuts og dermed at acceptere en midlertidig stigning i restrisikoen, dvs. risikoen for, at en bank erklæres konkurs, og at realiseringen af sikkerhedens værdi ikke kan dække eksponeringen. Styrelsesrådet besluttede desuden midlertidigt at reducere hyppigheden af rapporteringen på enkeltlånsniveau for – i et vist omfang – at mindske den potentielle byrde for bankerne og udvide listen over kilder, der er tilladt til at vurdere yderligere gældsfordringer set ud fra et kreditkvalitetsperspektiv.

Hvorfor vedtages disse ændringer nu?

Mange eurolande har som reaktion på covid-19-pandemien indført særlige statslige eller offentlige garantiordninger, som skal hjælpe deres økonomi. De nationale centralbanker kan nu tage hensyn til disse garantiordninger i et vist omfang, selvom de ofte ikke opfylder Eurosystemets generelle belånbarhedskrav til garantier. Nogle af de nye garantier er fx delgarantier.

Hvilke af de nationale centralbanker i euroområdet har en ramme for yderligere gældsfordringer på plads?

Det har ti nationale centralbanker indtil videre: Nationale Bank van België/Banque Nationale de Belgique, Banc Ceannais na hÉireann/Central Bank of Ireland, Bank of Greece, Banco de España, Banque de France, Banca d'Italia, Central Bank of Cyprus, Oesterreichische Nationalbank, Banco de Portugal og Banka Slovenije. Det forventes, at flere nationale centralbanker følger efter. De udvidede rammer er en støtte for bankerne i deres brug af Eurosystemets kreditoperationer, bl.a. TLTRO III, og gør det muligt for dem at stille flere lån som sikkerhed, herunder især lån ydet under garantiordninger i forbindelse med covid-19-krisen.

Hvordan forventes udvidelsen af rammerne for yderligere gældsfordringer at hjælpe realøkonomien?

Rammerne for yderligere gældsfordringer har i årevis givet et større incitament til at acceptere lån til mindre virksomheder, selvstændige og privatpersoner som sikkerhedsstillelse inden for Eurosystemet. Den midlertidige udvidelse af rammerne for yderligere gældsfordringer gør det nu muligt yderligere at lempe visse krav til godkendelsen af sådanne lån. Dette kan være en hjælp til bankernes långivning til realøkonomien, herunder mindre låntagere, i en tid med alvorlig økonomisk stress, med lave eller ingen indtægter, og til at refinansiere disse ved optagelse af lån i Eurosystemet med en løbetid på op til tre år til en rente, der for tiden er negativ. Dette bør igen være en hjælp for SMV'er og selvstændige, især dem der nyder godt af specifikke statslige garantiordninger til at holde deres virksomheder i gang, og til at bibeholde eller udvide deres bankfinansiering i disse svære tider.