Hvordan fungerer ECB's opkøbsprogram?
22. januar 2016 (opdateret 25. november 2022)
Hvad er formålet med opkøbsprogrammet?
Når økonomien fungerer normalt, styrer ECB de generelle finansielle forhold og i sidste instans den makroøkonomiske udvikling og inflationen ved at fastsætte de kortfristede officielle renter. Men som følge af den globale finanskrise i 2008 og ændringer i den måde, vores økonomi fungerer på, kom de officielle renter tæt på deres effektive nedre grænse – det punkt, hvor en yderligere nedsættelse ville have en lille eller ingen effekt. Derfor tog ECB andre tiltag i brug for at imødegå de risici, som en for langvarig periode med lav inflation kan medføre, og for at bringe inflationen tilbage til Styrelsesrådets mål på 2 pct. på mellemlangt sigt. Opkøbsprogrammet (APP) er et af ECB's værktøjer til at nå dette mål. Nettoopkøb under programmet sluttede i juli 2022, men afdragene på hovedstolen fra de værdipapirer, der er blevet opkøbt under programmet, geninvesteres stadig fuldt ud.
Hvordan fungerer opkøbsprogrammet?
ECB og de nationale centralbanker har under APP købt en række aktiver, herunder statsobligationer, værdipapirer udstedt af europæiske overnationale institutioner, virksomhedsobligationer, asset-backed securities og særligt dækkede obligationer. Denne form for opkøb påvirker de finansielle forhold generelt og i sidste ende den økonomiske vækst og inflationen på tre måder:
Direkte gennemslag
Når ECB køber værdipapirer udstedt af den private sektor, eksempelvis asset-backed securities og særligt dækkede obligationer, der er knyttet til långivning fra bankerne til husholdninger og virksomheder i realøkonomien, får den øgede efterspørgsel prisen til at stige. Det giver bankerne et incitament til at yde flere lån, som de kan bruge til at udstede og sælge flere asset-backed securities eller særligt dækkede obligationer. Den øgede långivning får bankernes udlånsrente til virksomheder og husholdninger til at falde og forbedrer de overordnede finansieringsforhold.
Porteføljeomlægning
ECB har opkøbtværdipapirer udstedt af den private og den offentlige sektor fra investorer som fx pensionskasser, banker og husholdninger. Investorerne kan vælge at bruge midlerne fra salg af aktiver til ECB til at investere i andre aktiver. Ved overordnet at øge efterspørgslen får denne porteføljeomlægningsmekanisme priserne til at stige og afkastet til at falde; endog på aktiver, der ikke direkte er omfattet af APP. Dette medfører lavere omkostninger (den effektive markedsrente) for virksomheder, der ønsker at opnå finansiering på kapitalmarkedet. Samtidig er lavere renter på værdipapirer et incitament for bankerne til at yde lån til virksomheder og husholdninger. Bankernes øgede udlån til realøkonomien får husholdningers og virksomheders låneomkostninger til at falde. Hvis investorerne på den anden side bruger de ekstra midler til at købe højere forrentede aktiver uden for euroområdet, kan dette også føre til en lavere eurokurs og dermed et opadrettet pres på inflationen.
Både det direkte gennemslag og porteføljeomlægningsmekanismerne forbedrer de overordnede finansielle forhold for euroområdets virksomheder og husholdninger. Fordi aktivopkøb nedbringer finansieringsomkostningerne, kan de stimulere investeringer og forbrug. I tider, hvor inflationen er for lav, bidrager en mere dynamisk efterspørgsel fra både virksomheder og forbrugere i sidste ende til at bringe inflationen tilbage på 2 pct. på mellemlangt sigt.
Signaleffekt
I perioder, hvor inflationen er for lav for længe, sender opkøb af værdipapirer også et signal om, at centralbanken vil holde de officielle renter lave i en længere periode. Det mindsker volatiliteten og usikkerheden på markedet med hensyn til den fremtidige renteudvikling, så det bliver lettere for virksomheder og husholdninger at træffe investeringsbeslutninger. Renterne på langfristede lån forbliver lavere, når bankerne forventer en langvarig periode med lave renter.
Opdatering: Denne explainer blev senest opdateret den 25. november 2022 for at afspejle afslutningen på nettoopkøbene.