SØGEMULIGHEDER
Hjem Medier Explainers Forskning & Offentliggørelser Statistik Pengepolitik €uroen Betalinger & Markeder Kariere & Job
Forslag
Sortér efter

Beslutninger truffet af ECB's styrelsesråd (ud over rentebeslutningerne)

Oktober 2013

EMBARGO

KLAUSULERET TIL OFFENTLIGGØRELSE den 18. oktober 2013 kl. 15.00 CET

Ekstern kommunikation

Offentliggørelse af procedurerne for ydelse af likviditetsstøtte i en nødsituation (ELA)

For at forbedre den generelle forståelse af Styrelsesrådets rolle i forbindelse med de nationale centralbankers ydelse af likviditetsstøtte i en nødsituation (ELA – emergency liquidity assistance) besluttede Styrelsesrådet den 16. oktober 2013 at offentliggøre de dermed forbundne procedureregler. Reglerne indeholder en nærmere beskrivelse af de skridt, som skal tages, og den information, som Styrelsesrådet skal have modtaget, inden det i henhold til artikel 14.4. i statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank kan vurdere, om den ELA, som nationale centralbanker i Eurosystemet yder til individuelle kreditinstitutter, strider mod Eurosystemets mål og opgaver. Procedurerne findes på ECB's websted.

Markedsoperationer

Opdatering af ECB's dokumentationsgrundlag

Den 26. september 2013 vedtog Styrelsesrådet afgørelse ECB/2013/35 om yderligere foranstaltninger vedrørende Eurosystemets refinansieringstransaktioner og belånbar sikkerhed og afgørelse ECB/2013/36 om yderligere midlertidige foranstaltninger vedrørende Eurosystemets refinansieringstransaktioner og belånbar sikkerhed. Afgørelserne indeholder foranstaltningerne til en yderligere styrkelse af rammerne for risikostyring, som Styrelsesrådet annoncerede den 18. juli 2013, samt foranstaltningerne til at forbedre indberetningen på enkeltlånsniveau for visse asset-backed securities, som blev annonceret den 9. september 2013. Desuden indeholder afgørelserne også en række yderligere bestemmelser til generelt at gøre rammerne mere konsistente og forbedre deres praktiske gennemførelse, som er blevet annonceret af Styrelsesrådet i løbet af 2013. De nye retsakter findes sammen med en pressemeddelelse herom på ECB's websted og gælder fra 1. oktober 2013, medmindre andet er fastsat.

Betalingssystemer og markedsinfrastruktur

Nye rammer for brugervurderingen af værdipapirafviklingssystemer og links

Den 19. september 2013 vedtog Styrelsesrådet nye rammer for vurderingen af værdipapirafviklingssystemer og links med henblik på at fastslå deres anvendelighed i forbindelse med Eurosystemets kreditoperationer. De nye rammer skal erstatte de rammer, der har været gældende siden 1998. Med de nye rammer indføres en række proceduremæssige forenklinger, samtidig med at Eurosystemet fortsat er godt beskyttet mod tab i forbindelse med udførelsen af sine kreditoperationer. De nye rammer og en pressemeddelelse herom blev offentliggjort på ECB's websted den 27. september 2013.

Ændring af Target2-retningslinjen

Den 26. september 2013 vedtog Styrelsesrådet retningslinje ECB/2013/37 om ændring af retningslinje ECB/2012/27 af 5. december 2012 om Target2 (Trans-European Automated Real-time Gross settlement Express Transfer system). Retningslinjen vil blive offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende og på ECB's websted.

Ad hoc-vurdering af et værdipapirafviklingssystem og links i forhold til standarderne for anvendelse af værdipapirafviklingssystemer i Eurosystemets kreditoperationer.

Den 4. oktober 2013 godkendte Styrelsesrådet et værdipapirafviklingssystem og nye direkte og relayed links til anvendelse i forbindelse med Eurosystemets kreditoperationer. Den samlede fortegnelse over godkendte værdipapirafviklingssystemer og links findes på ECB's websted.

Rådgivning om lovgivning

ECB's udtalelse om de integrerede tilsynsrammer i Ungarn

Den 7. oktober 2013 vedtog Styrelsesrådet udtalelse CON/2013/71 på anmodning af det ungarske ministerium for den nationale økonomi.

ECB's udtalelse om Europa-Parlamentets og Rådets forslag til forordning om fremlæggelse af statistikker med henblik på proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer og om statistikkernes kvalitet

Den 10 oktober 2013 vedtog Styrelsesrådet udtalelse CON/2013/72 på anmodning af Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union.

ECB's udtalelse om foranstaltninger til reorganisering af banker i Slovenien

Den 15. oktober 2013 vedtog Styrelsesrådet udtalelse CON/2013/73 på anmodning af det slovenske finansministerium.

Statistik

Forordninger om monetær og finansiel statistik

Den 24. september 2013 vedtog Styrelsesrådet forordning ECB/2013/33 om den konsoliderede balance i MFI-sektoren (monetære finansielle institutioner) og forordning ECB/2013/34 vedrørende statistik over monetære finansielle institutioners rentesatser og om statistik over de monetære finansielle institutioners rentesatser på indlån. Begge forordninger er af klarhedshensyn blevet omarbejdet, så de tager højde for de nye nationale regnskabsstandarder, som er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 549/2013 af 21. maj 2013 om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union. Forordningerne vil blive offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende og på ECB's websted.

KONTAKT

Den Europæiske Centralbank

Generaldirektoratet Kommunikation

Eftertryk tilladt med kildeangivelse.

Pressekontakt