Pengepolitiske beslutninger
På sit møde i dag, som blev afholdt i form af en telekonference, besluttede ECB's Styrelsesråd, at den laveste budrente på de primære markedsoperationer og renterne på den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten forbliver uændrede på henholdsvis 4,75 pct., 5,75 pct. og 3,75 pct.
Styrelsesrådet besluttede endvidere, at tildelingsbeløbet for de langfristede markedsoperationer i 2001, skal være EUR 20 milliarder pr. operation. Dette beløb tager det forventede likviditetsbehov for banksektoren i euroområdet i 2001 i betragtning samt Eurosystemets ønske om fortsat at tilvejebringe størstedelen af refinansieringen af den finansielle sektor via dets primære markedsoperationer. Styrelsesrådet kan regulere tildelingsbeløbet i løbet af året i tilfælde af en uventet udvikling i likviditetsbehovet.
Hvad angår den nøjagtige ordlyd, som Styrelsesrådet nåede til enighed om, henvises til den engelske version.
Den Europæiske Centralbank
Generaldirektoratet Kommunikation
- Sonnemannstrasse 20
- 60314 Frankfurt am Main, Tyskland
- +49 69 1344 7455
- media@ecb.europa.eu
Eftertryk tilladt med kildeangivelse.
Pressekontakt