SØGEMULIGHEDER
Hjem Medier Explainers Forskning & Offentliggørelser Statistik Pengepolitik €uroen Betalinger & Markeder Kariere & Job
Forslag
Sortér efter
PRESSEMEDDELELSE

Vurdering af den kvantitative referenceværdi for pengemængdevæksten

5. december 2002

Vurdering af referenceværdien

Styrelsesrådet har på mødet den 5. december 2002 taget referenceværdien for pengemængdevæksten op til ny vurdering og besluttet at bekræfte den eksisterende referenceværdi på 4½ pct. p.a. for det brede pengemængdemål, M3.

Baggrunden for beslutningen er, at de underliggende antagelser for den første udledning af referenceværdien i december 1998 fortsat er gældende; nemlig antagelserne om en potentiel trendvækst på 2-2½ pct. p.a. og en faldende tendens i M3s omløbshastighed i euroområdet på ½-1 pct. p.a.

Hvad angår antagelsen om den potentielle trendvækst, er Styrelsesrådet af den opfattelse, at der ikke er beviser på, at der har fundet strukturelle ændringer sted i euroområdet, som kunne berettige til en justering af denne underliggende antagelse for referenceværdien. Hvorvidt det bliver muligt at opnå en større potentiel vækst i euroområdet, hvilket er yderst påkrævet, afhænger af, om der bliver gennemført yderligere strukturreformer, især på arbejds- og varemarkederne. På den baggrund vil Styrelsesrådet fortsat overvåge udviklingen i produktivitetsvæksten i euroområdet og vil ved udformningen af ECBs pengepolitik tage denne udvikling behørigt i betragtning.

For så vidt angår antagelsen om tendensen i M3s omløbshastighed, bekræfter de foreliggende data, at den fortsat er gældende.

Styrelsesrådet foretager den næste vurdering af referenceværdien i december 2003.

Baggrund: ECBs pengepolitiske strategi og referenceværdien

Styrelsesrådet ønsker at minde om følgende af referenceværdiens karakteristika og dens rolle i ECBs pengepolitiske strategi:

  1. Den første søjle i ECBs pengepolitiske strategi tildeler pengemængden en fremtrædende rolle, som afspejler inflationens grundlæggende monetære oprindelse på mellemlangt til langt sigt. Den tætte sammenhæng mellem pengemængde og priser på mellemlangt sigt, som er et grundlæggende økonomisk princip, tyder på, at analysen af længerevarende tendenser i pengemængden er af afgørende betydning for enhver centralbank, der sigter mod at fastholde prisstabilitet. Ved at benytte de oplysninger, som er indeholdt i pengemængde- og kreditmålene, kan centralbanken skue videre end den midlertidige effekt fra forskellige stød og fastholde et mellemlangt sigte i pengepolitikken. Dette svarer også til Styrelsesrådets erfaring. Siden indledningen på Den Økonomiske og Monetære Unions tredje fase har analysen af den monetære udvikling i almindelighed og M3 i særdeleshed ydet et meget stort bidrag til vurderingen af den økonomiske situation og derved hjulpet Styrelsesrådet med at træffe de pengepolitiske beslutninger. Erfaringen viser endvidere, at der er tendens til, at perioder med overvurderede priser på aktiver ledsages af en kraftig vækst i pengemængden og kreditgivningen. Analysen af pengemængde- og kreditmål kan bidrage til at bestemme den gradvise opståen af finansielle ubalancer, der igen kan få konsekvenser for prisstabiliteten.
  2. For at signalere over for offentligheden, at pengemængden spiller en fremtrædende rolle, besluttede Styrelsesrådet i oktober 1998 at offentliggøre en referenceværdi for væksten i et bredt pengemængdemål. I december 1998 offentliggjorde Styrelsesrådet den første referenceværdi for den årlige vækst i det brede pengemængdemål, M3. Referenceværdien blev sat til 4½ pct. Flere empiriske undersøgelser har dokumenteret, at betingelsen for at offentliggøre en referenceværdi, nemlig en stabil pengeefterspørgsel, er tilstede i euroområdet. Desuden har undersøgelser vist, at M3 har gode egenskaber som ledende indikator for prisudviklingen på mellemlangt sigt.
  3. Referenceværdien er udledt på en sådan måde, at den er forenelig med – og bidrager til at opnå – prisstabilitet. Udledningen af referenceværdien er derfor baseret på ECBs definition af prisstabilitet, som er en år-til-år stigning i det harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) for euroområdet på under 2 pct. For at sikre overensstemmelse med det mellemlange sigte i ECBs pengepolitiske strategi er referenceværdien udledt ved hjælp af antagelserne om den mellemlange trend for M3s omløbshastighed og trendvæksten i produktionspotentialet. Styrelsesrådet har på mødet den 5. december 2002 vurderet og bekræftet de antagelser, som ligger til grund for udledningen af referenceværdien. Antagelserne er,
    1. at omløbshastigheden i M3 falder på mellemlangt sigt med en trendrate på ½ pct. til 1 pct. p.a.
    2. at produktionspotentialet vokser på mellemlangt sigt med en trendrate på mellem 2 pct. og 2½ pct. p.a.
    Under hensyntagen til definitionen af prisstabilitet og disse to antagelser har Styrelsesrådet besluttet igen at bekræfte den eksisterende referenceværdi for pengemængdevæksten i M3 på 4½ pct. p.a. Styrelsesrådet vil fortsat overvåge den monetære udvikling i forhold til referenceværdien på grundlag af et 3-måneders glidende gennemsnit af de årlige vækstrater og vil i sin vurdering af likviditetsforholdene i euroområdet fortsat sætte fokus på en analyse af de længerevarende afvigelser fra referenceværdien og de underliggende årsager hertil.
  4. Styrelsesrådet ønsker at understrege, at referenceværdien for pengemængdevæksten har et mellemlangt sigte, som er baseret på antagelser om udviklingen i de grundlæggende faktorer på mellemlangt sigt. Kortsigtede udsving i M3 kan generelt være svære at tolke og kan skyldes en række midlertidige faktorer, som ikke nødvendigvis påvirker prisudviklingen i fremtiden. Derfor gjorde Styrelsesrådet det klart allerede i 1998, at offentliggørelsen af en referenceværdi ikke forpligter ECB til mekanisk at korrigere for afvigelser i pengemængdevæksten fra referenceværdien. Referenceværdien er snarere et vigtigt redskab til brug ved den monetære analyse, idet den udtrykkeligt angiver, hvilken vækstrate der for pengemængdens vedkommende anses for at være forenelig med fastholdelse af prisstabilitet på mellemlangt sigt. Den fungerer som "kompas" for pengepolitikken, hvilket sikrer, at centralbanken, samtidig med at den reagerer på de forskellige stød, der påvirker økonomien over tid, ikke glemmer, at vækstraten i pengemængden i løbet af en tilstrækkelig lang periode skal være forenelig med målet om prisstabilitet.
  5. Analysen af den årlige M3-væksts afvigelse fra referenceværdien spiller en vigtig rolle i vurderingen af den monetære udvikling og konsekvenserne for den fremtidige prisstabilitet. Analysen af den monetære udvikling er imidlertid ikke begrænset til denne vurdering. Andre monetære indikatorer (fx M1 og udlån til den private sektor) indeholder også vigtige oplysninger. Desuden er det vigtigt at tage højde for tidligere afvigelser i M3-væksten fra referenceværdien for at kunne foretage en bredt funderet vurdering af likviditetsforholdene i euroområdet. Endelig skal udviklingen i M3 analyseres i sammenhæng med udviklingen i andre ikke-monetære indikatorer (fx BNP, priser, renter og andre finansmarkedsindikatorer) for at forstå årsagen til de stød, der påvirker udviklingen i pengemængden, og for at kunne foretage den bedste fortolkning af indikationerne for prisudviklingen i fremtiden.
  6. På baggrund heraf bør det sidste halvandet års kraftige vækst i M3 vurderes i lyset af de store porteføljeomlægninger, som blev foretaget af den private sektor, ekskl. monetære finansielle institutioner, i euroområdet som følge af stor usikkerhed og uro på de finansielle markeder og navnlig af de sidste to års exceptionelt store fald i aktiekurserne. Denne usædvanlige udvikling har givet anledning til, at den private sektor, ekskl. monetære finansielle institutioner, i euroområdet reducerer beholdningen af forholdsvis risikobetonede aktiver, fx aktier, og øger deres efterspørgsel efter forholdsvis likvide aktiver med lav risiko, der indgår i M3. Den lange periode med finansiel usikkerhed har, som det fremgår af foreliggende modeller for pengeefterspørgslen i euroområdet, resulteret i visse tegn på ustabilitet i kortsigtsdynamikken i M3 i den seneste tid. Referenceværdien har imidlertid et mellemlangt sigte og skal derfor ikke vurderes over et for kort tidsrum. I den forbindelse bør det understreges, at begivenheder, som dem vi har været vidne til de seneste to år, og som har været usædvanligt voldsomme og langvarige, ikke forventes at blive jævnligt tilbagevendende fænomener. Der er endvidere – hvilket er mere vigtigt – endnu ikke tegn på strukturelle brud eller ændringer i den grundlæggende sammenhæng mellem prisniveau og pengemængde på langt sigt i euroområdet, som ligger til grund for udledningen af referenceværdien. Ikke desto mindre bliver det også i fremtiden nødvendigt nøje at overvåge stabiliteten af denne langsigtede sammenhæng i euroområdet.
  7. I lyset af den seneste tids usikkerhed på de økonomiske og finansielle markeder er det i øjeblikket sværere end normalt at fortolke den monetære udvikling. Det er især usikkert, hvornår situationen på de finansielle markeder normaliseres. På nuværende tidspunkt har den vedvarende kraftige vækst i pengemængden, som også er blevet forstærket af de lave alternativomkostninger ved at holde penge, ført til en betydelig ophobning af likviditet i euroområdet. På grund af den nuværende situation med forholdsvis lav økonomisk aktivitet anses dette forhold ikke som en trussel mod prisstabiliteten i nær fremtid.
  8. Styrelsesrådet ønsker endvidere at minde om, at ECBs pengepolitik bygger på to søjler til vurdering af truslerne mod den fremtidige prisstabilitet. Den monetære analyse skal altid sammenholdes med den anden søjle af ECBs pengepolitiske strategi, hvor truslerne mod prisstabilitet også vurderes ud fra andre økonomiske og finansielle indikatorer. Denne omfattende analyseramme fremmer krydscheck af data i en situation præget af usikkerhed, hvorved risikoen for forkerte pengepolitiske beslutninger mindskes.
KONTAKT

Den Europæiske Centralbank

Generaldirektoratet Kommunikation

Eftertryk tilladt med kildeangivelse.

Pressekontakt