SØGEMULIGHEDER
Hjem Medier Explainers Forskning & Offentliggørelser Statistik Pengepolitik €uroen Betalinger & Markeder Kariere & Job
Forslag
Sortér efter

Eurosystemets konsoliderede balance pr. 7. februar 2014

11. februar 2014

Poster uden relation til de pengepolitiske operationer

I ugen, der sluttede den 7. februar 2014, forblev guld og tilgodehavender i guld (aktivpost 1) uændret.

Eurosystemets nettoposition i fremmed valuta (aktivpost 2 og 3 fratrukket passivpost 7, 8 og 9) faldt med 0,4 mia. euro til 206,9 mia. euro som følge af kunde- og porteføljetransaktioner.

I den foregående uge gennemførte Eurosystemet ikke nogen likviditetstilførende transaktioner i forbindelse med den stående swapaftale, som Den Europæiske Centralbank har med Federal Reserve.

Eurosystemets beholdninger af andre omsættelige værdipapirer end dem, der holdes af pengepolitiske grunde, (aktivpost 7.2) faldt med 0,5 mia. euro til 355,6 mia. euro. Seddelomløbet (passivpost 1) steg med 0,2 mia. euro til 932,6 mia. euro. Forpligtelser over for offentlig forvaltning og service (passivpost 5.1) faldt med 18,3 mia. euro til 74,5 mia. euro.

Poster med relation til de pengepolitiske operationer

Eurosystemets nettoudlån til kreditinstitutter (aktivpost 5 fratrukket passivpost 2.2, 2.3, 2.4, 2.5 og 4) faldt med 36 mia. euro til 448,5 mia. euro. Onsdag den 5. februar 2014 udløb en primær markedsoperation på 115,6 mia. euro, og en ny på 95,1 mia. euro med en løbetid på en uge blev afviklet. Samme dag udløb tidsindskud til en værdi af 151,2 mia. euro, og der var modtaget nye indskud med en løbetid på en uge til en værdi af 175,5 mia. euro.

I løbet af ugen blev langfristede markedsoperationer til en værdi af 0,5 mia. euro tilbagebetalt før udløb.

Anvendelsen af den marginale udlånsfacilitet (aktivpost 5.5) udgjorde 0,5 mia. euro (mod 0,3 mia. euro i ugen før). Anvendelsen af indlånsfaciliteten (passivpost 2.2) udgjorde 47,2 mia. euro (mod 56,1 mia. euro i ugen før).

Eurosystemets beholdninger af værdipapirer, der holdes af pengepolitiske grunde, (aktivpost 7.1) faldt med 0,7 mia. euro til 230,6 mia. euro. Faldet skyldtes indfrielsen af værdipapirer erhvervet under det første og det andet program til opkøb af covered bonds. I ugen, der sluttede den 7. februar 2014, udgjorde værdien af de akkumulerede opkøb under Securities Markets Programme derfor 175,7 mia. euro, mens værdien af porteføljerne i forbindelse med det første og det andet program til opkøb af covered bonds udgjorde i alt henholdsvis 39,8 mia. euro og 15,1 mia. euro. Regnskabsmæssigt er alle tre porteføljer blevet behandlet som holdt-til-udløb.

Anfordringskonti tilhørende euroområdets kreditinstitutter

Som et resultat af alle transaktioner faldt kreditinstitutternes anfordringskonti i Eurosystemet (passivpost 2.1) med 15,2 mia. euro til 200,4 mia. euro.

Aktiver (mio. euro) Balance Ændring i forhold til ugen før pga. transaktioner
På grund af afrunding stemmer totaler/subtotaler ikke nødvendigvis.
1 Guld og tilgodehavender i guld 303.157 0
2 Tilgodehavender i fremmed valuta hos residenter uden for euroområdet 244.197 −48
2.1 Tilgodehavender hos IMF 81.027 −373
2.2 Banktilgodehavender og værdipapirer, eksterne lån og andre eksterne aktiver 163.169 325
3 Tilgodehavender i fremmed valuta hos residenter i euroområdet 22.803 −941
4 Tilgodehavender i euro hos residenter uden for euroområdet 19.160 −999
4.1 Banktilgodehavender, værdipapirer og lån 19.160 −999
4.2 Tilgodehavender i forbindelse med kreditfaciliteten under ERM2 0 0
5 Udlån i euro til kreditinstitutter i euroområdet i forbindelse med pengepolitiske operationer 671.271 −20.663
5.1 Primære markedsoperationer 95.146 −20.489
5.2 Langfristede markedsoperationer 575.576 −468
5.3 Finjusterende markedsoperationer 0 0
5.4 Strukturelle markedsoperationer 0 0
5.5 Marginal udlånsfacilitet 548 293
5.6 Udlån til dækning af øgede låneomkostninger 1 1
6 Andre tilgodehavender i euro hos kreditinstitutter i euroområdet 70.472 −2.401
7 Værdipapirer i euro fra residenter i euroområdet 586.245 −1.162
7.1 Værdipapirer holdt af pengepolitiske grunde 230.603 −712
7.2 Andre værdipapirer 355.641 −451
8 Offentlig forvaltning og service - gæld i euro 28.237 −50
9 Andre aktiver 244.795 −460
Aktiver i alt 2.190.338 −26.723
Passiver (mio. euro) Balance Ændring i forhold til ugen før pga. transaktioner
På grund af afrunding stemmer totaler/subtotaler ikke nødvendigvis.
1 Seddelomløb 932.643 185
2 Forpligtelser i euro over for kreditinstitutter i euroområdet i forbindelse med pengepolitiske operationer 423.168 44
2.1 Anfordringskonti (dækker reservekravssystemet) 200.444 −15.246
2.2 Indlånsfacilitet 47.221 −8.843
2.3 Indskud med fast løbetid 175.500 24.294
2.4 Finjusterende markedsoperationer 0 0
2.5 Indskud til dækning af øgede låneomkostninger 3 −160
3 Andre forpligtelser i euro over for kreditinstitutter i euroområdet 4.107 973
4 Udstedte gældsbeviser 0 0
5 Forpligtelser i euro over for andre residenter i euroområdet 94.110 −21.956
5.1 Offentlig forvaltning og service 74.544 −18.322
5.2 Andre forpligtelser 19.566 −3.634
6 Forpligtelser i euro over for residenter uden for euroområdet 101.874 −4.256
7 Forpligtelser i fremmed valuta over for residenter i euroområdet 990 −1.934
8 Forpligtelser i fremmed valuta over for residenter uden for euroområdet 6.405 1.320
8.1 Indlån og andre forpligtelser 6.405 1.320
8.2 Forpligtelser i forbindelse med kreditfaciliteten under ERM2 0 0
9 Modpost til tildelte særlige trækningsrettigheder i IMF 52.717 0
10 Andre forpligtelser 220.856 −1.118
11 Revalueringskonti 262.876 0
12 Kapital og reserver 90.591 18
Passiver i alt 2.190.338 −26.723
KONTAKT

Den Europæiske Centralbank

Generaldirektoratet Kommunikation

Eftertryk tilladt med kildeangivelse.

Pressekontakt