Kvikguide til makroprudentielle politikker
24. maj 2017
Hvad betyder makroprudentiel?
Forstavelsen "makro" betyder, at de pågældende politikker eller foranstaltninger vedrører hele eller større dele af det finansielle system og ikke individuelle finansielle institutioner. Modsat kaldes tilsynsmæssige eller reguleringsmæssige politikker rettet mod individuelle finansielle institutioner for mikroprudentielle politikker.
Ordet "prudentiel" står for forsigtighed og varsomhed, som kræver omtanke, og prudentielle politikker vedrører foranstaltninger, som fremmer god praksis og begrænser risikotagning. Makroprudentielle politikker bør således være med til at sikre, at alle anlægger en forsigtig tilgang til risici, som muligvis kan blive systemiske, dvs. risici, der er forbundet til hele den finansielle verden.
Hvad er makroprudentielle politikker, og hvorfor er de nødvendige?
Makroprudentielle myndigheder overvåger det finansielle system og identificerer risici og sårbarheder. Med makroprudentielle politikker kan disse risici og sårbarheder håndteres, så de hindres i at vokse yderligere og sprede sig til hele det finansielle system.
Med andre ord kan man med denne politik forhindre risiciene i at påvirke det finansielle system mere bredt eller i at blive systemiske.
Hvis systemiske risici bliver til virkelighed, kan det hæmme det finansielle systems muligheder for at levere de nødvendige finansielle produkter og tjenesteydelser i en grad, hvor det vil gå hårdt ud over den økonomiske vækst og folks trivsel.
Det var den virkning, som sås under den finansielle krise, der begyndte i 2007, hvor en række europæiske lande blev ramt af recession, og mange banker måtte have støtte.
Så i bund og grund er makroprudentielle politikker nødvendige for at fremme den finansielle stabilitet. Hvis vi har et stabilt og sundt finansielt system, kan vi bedre modstå negative stød og undgå de værste virkninger af finansielle kriser.
Eksempler på risici, som kan føre til systemisk risiko
- Opbygning af prisbobler på aktiver. Når priserne på aktiver, fx boligpriserne, stiger til langt over deres egentlige værdi, skaber risikoen for, at priserne pludselig falder, en fare.
- Uforholdsmæssig risikotagning i bankerne.
- Uforholdsmæssig gæld hos virksomhederne eller husholdningerne.
Hvilke foranstaltninger træffer myndighederne på grundlag af disse politikker?
Myndighederne (ofte centralbanker) kan træffe forskellige foranstaltninger for at håndtere risiciene direkte.
De kan fx stille krav til de finansielle institutioner (typisk banker) om, at de skal afsætte ekstra kapital – for at de kan håndtere uforudsete begivenheder og stød – og disse kapitalbuffere kan variere gennem tiden og være større for nogle typer institutioner.
Dette kan især være tilfældet for institutioner, som er systemisk vigtige, dvs. at det ville sende chokbølger gennem hele det finansielle system, hvis de gik konkurs.
Et andet tiltag, som makroprudentielle politikker kan gøre brug af, er at indføre restriktioner for de finansielle institutioners virksomhed, fx ved at fastsætte betingelser for realkreditlån.
Der kan fx sættes en grænse for, hvor meget en boligkøber kan låne i forhold til boligens pris eller til køberens indkomst. Ved at fastsætte disse grænser kan man afkøle et boligmarked med hastigt stigende boligpriser, som fører til en stor boliggæld.
Hvem er de makroprudentielle myndigheder i EU?
- Den Europæiske Centralbank
- Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici
- De udpegede nationale myndigheder – typisk centralbanker eller finansielle tilsynsmyndigheder – i de 28 medlemslande.
Kort fortalt: Hvad er det finansielle system?
Et net af interaktioner
Det finansielle system består af forskellige aktører, der er vævet ind i hinanden i et omfattende net af indbyrdes afhængighed og interaktion.
Banker og forsikringsselskaber
Banker og forsikringsselskaber fungerer som mellemled og formidlere mellem dem, som gerne vil låne penge ud eller investere, og dem, der ønsker at låne.
Markeder
Långivere og låntagere mødes også på de finansielle markeder, som fx obligations- og pengemarkeder.
Betalingssystemer
Samtidig sørger betalings- og værdipapirafviklingssystemer, de finansielle markeders underliggende system, for, at strømmen af penge og finansielle aktiver foregår sikkert.