Året kort fortalt

Den økonomiske vækst i euroområdet fortsatte i 2018, men hastigheden af fremgangen aftog. Væksten faldt fra 2,5 pct. i 2017 til 1,8 pct. i 2018, idet der opstod en række modvinde i løbet af året. En betydelig svækkelse af verdenshandlen påvirkede sammen med en række lande- og sektorspecifikke faktorer især den eksterne sektor og fremstillingssektoren negativt.

På trods heraf forblev den indenlandske økonomi forholdsvis robust, idet den blev holdt oppe af et fortsat opsving på arbejdsmarkedet. Beskæftigelsen er steget med 10 millioner siden lavpunktet i midten af 2013, og arbejdsløshedsprocenten faldt til 7,8 pct. i december, hvilket er det laveste niveau siden oktober 2008. Den stærke udvikling på arbejdsmarkedet førte til en støt og bredt funderet lønvækst på 2,2 pct. i sidste kvartal. Stigende beskæftigelse og lønninger bidrog igen til at understøtte forbruget.

Den samlede inflation steg i forhold til året før til 1,7 pct. i gennemsnit i 2018, selvom dette først og fremmest skyldtes højere energipriser. Mål for den underliggende inflation bevægede sig stort set sidelæns i løbet af året. Udsigterne for den indenlandske efterspørgsel, arbejdsmarkedet og lønvæksten bestyrkede dog vores tro på, at inflationen fortsat vil nærme sig vores målsætning på mellemlangt sigt.

Derfor forventede Styrelsesrådet i juni 2018, at de månedlige nettoopkøb under opkøbsprogrammet APP kunne nedsættes til 15 mia. euro fra september, samt at nettoopkøbene – under forudsætning af at nye data bekræftede inflationsudsigterne på mellemlangt sigt – kunne ophøre i december. Styrelsesrådet meddelte samtidig, at det forventede, at ECB's officielle renter ville blive fastholdt på deres nuværende niveau mindst hen over sommeren 2019^[1], og i hvert fald så længe, det var nødvendigt for at sikre, at inflationsudviklingen forblev på linje med forventningerne om en vedvarende tilpasning.

I december gennemgik Styrelsesrådet de økonomiske udsigter og kom til den konklusion, at vurderingen, der blev foretaget i juni, i store træk stadig var rigtig. Dette var grunden til, at Styrelsesrådet afsluttede nettoopkøbene under APP og bekræftede den styrkede forward guidance om renteudviklingen. Parallelt hermed bekræftede Styrelsesrådet, at der fortsat er behov for en betydelig grad af pengepolitisk stimulus til at understøtte en yderligere opbygning af indenlandske prispres og udviklingen i den samlede inflation på mellemlangt sigt.

Denne stimulus kommer fra Styrelsesrådets forward guidance om de officielle renter, og forstærkes af geninvesteringer af forfaldne afdrag på hovedstolen af de betydelige beholdninger af aktiver, der er opkøbt under APP. Styrelsesrådet gav udtryk for, at geninvesteringerne ville fortsætte i en længere periode efter den dato, hvor de officielle renter begynder at stige, og i hvert fald så længe det er nødvendigt for at fastholde de gunstige likviditetsforhold og en meget lempelig pengepolitik.

Styrelsesrådet bekræftede også, at det under alle omstændigheder er rede til at tilpasse alle sine instrumenter, alt efter omstændighederne, for at sikre en fortsat og vedvarende udvikling i inflationen i retning af vores inflationsmål.

Det fortsatte indenlandske opsving og de mikro- og makroprudentielle tiltag har også bidraget til at understøtte modstandskraften i den finansielle sektor i 2018. Samlet set var de signifikante institutters egentlige kernekapitalprocent 14,2 pct. ved udgangen af 3. kvartal 2018. Udestående misligholdte lån faldt med 94 mia. euro i de første tre kvartaler af 2018, og euroområdets signifikante bankers samlede beholdning af misligholdte lån var 4,2 pct., en nedgang fra 5,2 pct. et år tidligere.

Risikovilligheden i dele af de finansielle markeder og på ejendomsmarkederne bidrog nogle steder til de første tegn på overvurdering ved værdiansættelserne, dog med betydelige forskelle mellem landene – alt imens der fortsat blev opbygget risici i den del af den finansielle sektor, der ikke omfatter banksektoren. Dette var baggrunden for implementeringen af makroprudentielle tiltag i landene i euroområdet med henblik på at reducere systemiske risici. I 2018 evaluerede ECB 103 underretninger fra nationale myndigheder om beslutninger vedrørende makroprudentielle tiltag.

ECB fortsatte med at understøtte benchmarkreformen i euroområdet ved i 2018 at udvikle en ny referencerente, som skal anvendes på pengemarkedet. ECB offentliggjorde metoden bag referencerenten for den korte eurorente (€STR) i juni 2018, efter at den havde fået bred opbakning i to offentlige høringer. €STR er baseret på en gennemsnitlig daglig volumen på ca. 32 mia. euro, handlet af ca. 32 banker. Den private sektors arbejdsgruppe for risikofrie eurorenter anbefalede i september 2018, at €STR erstatter Eonia. €STR vil blive tilgængelig i oktober 2019 efter grundige interne test i Eurosystemet.

I 2018 blev der også taget et stort skridt fremad, hvad angår betalinger i euro. I november lancerede Eurosystemet TARGET Instant Payment Settlement (TIPS), der giver mulighed for straksbetalinger døgnet rundt på under ti sekunder.

Som det fremgik af december måneds Eurobarometer, steg opbakningen til euroen i 2018 til 75 pct. ECB fortsatte bestræbelserne på at skabe kontakt til borgerne i euroområdet og forbedre ansvarligheden og gennemsigtigheden ved at arbejde sammen med Europa-Parlamentet, men også ved at udvide vores "Youth Dialogues" og ved at fremme anvendelsen af vores websted, sociale medier og besøgscenter.

Hvis vi vender os mod det kommende år, er en betydelig pengepolitisk stimulus stadig helt afgørende for at sikre den fortsatte opbygning af indenlandske prispres på mellemlangt sigt. På grund af den vedvarende usikkerhed i relation til geopolitiske faktorer, truslen om protektionisme og sårbarheder i vækstøkonomierne vil implementeringen af pengepolitikken i euroområdet stadig kræve tålmodighed, forsigtighed og vedholdenhed.

Frankfurt am Main, april 2019

Mario Draghi
Formand

Året i tal

1 Den økonomiske vækst lå fortsat over potentialet, mens omkostningspres blev stærkere og bredere

Efter en ekstraordinært stærk vækstudvikling i 2017 fortsatte det økonomiske opsving i euroområdet i 2018, men i et mere moderat tempo, efterhånden som den udenlandske efterspørgsel svækkedes og visse lande- og sektorspecifikke faktorer lagde en dæmper på væksten. Samtidig var de underliggende faktorer bag den indenlandske efterspørgsel stadig til stede. Yderligere forbedringer på arbejdsmarkederne understøttede det private forbrug, mens erhvervsinvesteringerne fortsat nød godt af gunstige finansieringsforhold og bedre balancer. Desuden kom det igangværende opsving og stramningen på arbejdsmarkederne til udtryk i fortsat stærkere og bredere indenlandske omkostningspres. Samtidig var målene for den underliggende inflation stadig afdæmpede overordnet set. Fremadrettet forventes den underliggende inflation dog at stige på mellemlangt sigt, hvilket understøttes af ECB's pengepolitiske foranstaltninger, det igangværende økonomiske opsving og tiltagende lønvækst.

1.1 Et mindre afbalanceret globalt opsving

Det globale økonomiske opsving fortsatte og lå stabilt på 3,6 pct. i de første tre kvartaler af 2018, hvilket svarede til væksten i 2017 og var tæt på det langsigtede gennemsnit (se figur 1). I forhold til tidligere år blev det økonomiske opsving dog mere ujævnt fordelt og mindre synkroniseret mellem landene. Væksten forblev robust i USA, men aftog i en række andre økonomier, herunder Japan og visse vækstøkonomier, navnlig Tyrkiet og Argentina. Den økonomiske vækst aftog også i Kina i 2. halvår. Hvad angår de forskellige komponenter, svækkedes væksten i industriproduktionen og verdenshandlen, mens væksten i det private forbrug forblev solid.

Ved indgangen til det niende år i træk med det aktuelle globale økonomiske opsving faldt ledigheden fortsat i både de avancerede økonomier og vækstøkonomierne, og i mange lande lå den på det laveste niveau siden krisen. I nogle tilfælde var den endda historisk lav, fx i Storbritannien og Japan. Manglen på arbejdskraft blev tydelig i adskillige avancerede økonomier, navnlig blandt specialiserede og højt kvalificerede arbejdstagere.

Der er flere og flere tegn på, at det aktuelle fald i ledig kapacitet, hvad angår både produktionskapaciteten og arbejdsmarkederne globalt, gradvis, men langsomt, er ved at udmønte sig i en højere lønvækst og en højere underliggende inflation. I OECD-området steg den underliggende inflation (ekskl. energi og fødevarer) til 2,1 pct. i 2018. Den samlede inflation steg langt mere, til 2,6 pct. på årsbasis, om end den aftog i 2. halvår hovedsagelig på grund af lavere oliepriser (se figur 2).

Udviklingen på udbudssiden var en væsentlig drivkraft for oliepriserne i 2018 på baggrund af en fortsat solid global efterspørgsel og stramme lagerbeholdninger. I 1. halvår steg oliepriserne gradvis fra omkring 67 dollar pr. tønde til 79 dollar pr. tønde, efter at 22 olieproducerende lande i og uden for OPEC overholdt deres aftalte produktionsnedskæringer i højere grad end forventet. Oliepriserne svingede mellem 70 og 86 dollar pr. tønde frem til først på efteråret, hvorefter de faldt til ca. 52 dollar pr. tønde ved udgangen af året. Stigningen til højdepunktet på 86 dollar pr. tønde i begyndelsen af oktober skyldtes frygt for et brat fald i Irans olieeksport, efter at USA genindførte sanktioner. Udviklingen i oliepriserne var dog betydelig mere afdæmpet mod slutningen af december som følge af svagere udsigter for efterspørgslen og bekymringer over et udbudsoverskud, da USA, nogle OPEC-lande samt Rusland øgede deres produktion. Desuden var der visse undtagelser fra sanktionerne mod Iran. I mellemtiden faldt priserne på råvarer ekskl. olie samlet set i 2018 (målt i amerikanske dollar).^[2] Priserne på fødevarer og metaller lå stort set stabilt i 1. halvår 2018. Fødevarepriserne faldt i løbet af 2. halvår på baggrund af rigelige globale forsyninger af fødevarer og bekymringer om amerikansk told samt risikoen for, at de berørte lande vil gøre gengæld. Metalpriserne er også faldet siden sommeren på grund af lavere efterspørgsel fra Kina samt bekymring for optrapning af handelsspændingerne.

Den nominelle effektive eurokurs (se figur 3) er apprecieret siden begyndelsen af 2018. Bilateralt deprecierede euroen over for andre store valutaer. Euroen faldt særligt markant over for den amerikanske dollar, den japanske yen og – i mindre omfang – den schweiziske franc. Samtidig apprecierede euroen betydeligt over for de fleste vækstøkonomiers valutaer, navnlig den kinesiske renminbi og, som følge af indenlandsk modvind, den tyrkiske lira og den argentinske peso.

Selv om den globale vækst fortsat var solid, kastede risici og usikkerhedsfaktorer i stigende grad en skygge over udsigterne. Især tiltog handelsusikkerheden efter skridt fra den amerikanske regering og USA's handelspartneres reaktioner. Det kulminerede med den amerikanske regerings to erklæringer om, at den ville indføre told på kinesisk eksport til en værdi af 250 mia. dollar i sommerens løb, og Kinas erklæring om at gøre gengæld ved at indføre told på amerikansk eksport til en værdi af 110 mia. dollar. Handelsudsigterne var også påvirket af usikkerhed vedrørende brexit. Selv om den direkte virkning af disse toldforanstaltninger bør være begrænset globalt set, kan sådanne protektionistiske foranstaltninger potentielt underminere tilliden, forstyrre globale værdikæder og påvirke investeringerne negativt. De udgår således en nedadrettet risiko for de globale økonomiske udsigter. Ved årets udgang var der allerede tegn på, at handelsusikkerheden var begyndt at påvirke forretningsrelationer. Hvis handelskonflikter optrappes yderligere, kan det hæmme den globale vækst alvorligt.

1.2 Den økonomiske vækst aftog, men er stadig i overensstemmelse med et igangværende opsving

Efter en ekstraordinært stærk vækstudvikling i 2017 aftog væksten i realt BNP i euroområdet til 1,8 pct. i 2018 (se figur 4). Selv om afdæmpningen hovedsagelig kunne tilskrives en svækkelse af verdenshandlen, spillede andre og mere midlertidige faktorer også en rolle. I 1. halvår 2018 blev produktionen i en række lande forstyrret af vejrforholdene samt faglige aktioner, især i transportsektoren. I 2. halvår, og navnlig i 3. kvartal, blev bilproduktionen forstyrret i betydelig grad som følge af indførelsen af den nye globale harmoniserede prøvningsprocedure for lette køretøjer (Worldwide Harmonised Light Vehicle Test Procedure) den 1. september. Vækstnedgangen kan endvidere være blevet forstærket af øget politisk usikkerhed, især vedrørende udsigterne til stigende protektionisme.

Samtidig var den underliggende fremdrift i væksten fortsat solid, idet den var understøttet af et robust arbejdsmarked og stabil vækst i indtægter og overskud. Indtil videre har den svage udenlandske efterspørgsel og øget usikkerhed i den forbindelse kun haft en begrænset effekt på den indenlandske efterspørgsel.

Det private forbrug i euroområdet steg i 2018 med ca. 1,3 pct., i gennemsnit på årsbasis, understøttet af øget arbejdsindkomst og gunstige finansieringsforhold. Samtidig påvirkede den gradvise stigning i oliepriserne siden medio 2017 ikke i nævneværdig grad væksten i den reale disponible indkomst. I takt med det økonomiske opsving blev bidraget fra skatter og overførsler noget mere negativt i 2018. I gode tider vil de automatiske finanspolitiske stabilisatorer normalt dæmpe væksten i den reale disponible indkomst.

Væksten i den indenlandske efterspørgsel, gunstige finansieringsforhold og øget indtjening i virksomhederne fortsatte med at understøtte erhvervsinvesteringerne i euroområdet i 2018. Investeringerne steg også i de sektorer, der oplever kapacitetsbegrænsninger, fx transportsektoren. Den mindre dynamiske eksterne udvikling og den øgede globale usikkerhed, især i forbindelse med handelspolitikker, trak dog virksomhedernes investeringsaktiviteter nedad, navnlig for de virksomheder, der er mere eksponeret for det eksterne miljø. Fremadrettet vil væksten i erhvervsinvesteringerne sandsynligvis aftage i lyset af de mindre gunstige eksterne forhold og den forventede gradvise stramning af finansieringsforholdene.

Investeringerne i byggeriet, både bolig- og erhvervsbyggeriet, fortsatte også med at stige, men fra et lavt niveau, i forbindelse med at boligmarkederne i euroområdet rettede sig. Det afspejlede en stigende indenlandsk efterspørgsel, som blev understøttet af væksten i realindkomsten, de lave renter og gunstige kreditforhold. Ikke desto mindre synes flaskehalse på arbejdsmarkedet at have begrænset væksten i byggeriet i løbet af 2018.

I 2018 var den eksterne sektors bidrag til euroområdets samlede resultat særligt beskedent, i hvert fald betydeligt mindre end i 2017. En aftagende udenlandsk efterspørgsel, navnlig fra Asien og især efter investeringsgoder, som følge af øget usikkerhed og øgede handelsspændinger underminerede euroområdets eksport til Asien og trak handlens samlede nettobidrag til BNP ned. Eksporten til Storbritannien og Kina led mest under de ændrede internationale forhold, mens eksporten til USA nød godt heraf, sandsynligvis på grund af fremskyndelseseffekter udløst af risikoen for, at den amerikanske regering også ville indføre told på import fra EU. Udviklingen i handlen inden for euroområdet var først robust, idet den blev understøttet af den positive økonomiske udvikling i området. Den svækkedes dog betydeligt i 2. halvår 2018, efterhånden som handelsusikkerhed og nye standarder for bilers udstødning påvirkede handlen med investeringsgoder og biler. En vis modvind kan også stamme fra tidligere stigninger i eurokursen.

Produktionsvæksten i 2018 var fortsat bredt fordelt på sektorer (se figur 5). Den samlede værditilvækst steg yderligere, med ca. 2 pct., hvilket var noget lavere end året før, men tæt på væksten i 2015 og 2016. Værditilvæksten i både industrien (ekskl. byggeriet) og servicesektoren var ca. 2 pct. i 2018. Selv om værditilvæksten i byggeriet stadig lå under niveauet fra før krisen, fortsatte den dog med at stige, med omkring 4 pct. Det bekræfter, at udviklingen i byggeriet bliver stadig mere positiv efter en langvarig periode med nedgang eller langsom vækst efter finanskrisens udbrud i 2008.

Den positive udvikling på arbejdsmarkederne i euroområdet fortsatte, men alderssammensætning blandt de beskæftigede ændrede sig

Der var yderligere fremgang på arbejdsmarkederne i euroområdet i 2018 (se figur 6). Ledigheden fortsatte med at falde i 2018 og lå på 7,9 pct. i december. Det er det laveste niveau siden oktober 2008. Den nedgang i ledigheden, som begyndte i 2. halvår 2013, har været bredt fordelt på køn og aldersgrupper, mens ledighedsprocenten fortsat varierede betydeligt mellem eurolandene. I årets 4. kvartal lå antallet af beskæftigede i euroområdet 1,3 pct. højere end på samme tidspunkt i 2017 eller 6,7 pct. højere end det seneste lavpunkt i 2. kvartal 2013. I løbet af hele opsvingsperioden er beskæftigelsen steget med ca. 10 mio. personer. Det betyder, at beskæftigelsen nu ligger over toppunktet fra før krisen, der blev nået i 1. kvartal 2008. Beskæftigelsesvæksten i løbet af opsvingsperioden har været bredt fordelt på både lande og sektorer og har fundet sted på baggrund af yderligere stigninger i udbuddet af arbejdskraft.

Et nærmere blik på beskæftigelsesvækstens sammensætning i løbet af opsvinget afslører, at væksten har været koncentreret blandt de ældre.^[3] Faktisk kan omkring tre fjerdedele af den samlede beskæftigelsesvækst tilskrives aldersgruppen 55-74 år. Den voksende beskæftigelse i den ældre aldersgruppe i løbet af opsvinget skyldes primært den højere erhvervsfrekvens i denne gruppe. Det kan for en stor dels vedkommende antages at afspejle virkningen af tidligere pensionsreformer samt stigende uddannelsesniveauer i denne gruppe. Den betydelige stigning i andelen af ældre, der er i beskæftigelse, kan medføre vidtrækkende ændringer i økonomien gennem indvirkningen på forbrugs-, opsparings- og investeringsmønstrene samt på løn- og produktivitetsudviklingen.^[4] I løbet af opsvinget har deltidsbeskæftigelse tegnet sig for omkring en tredjedel af beskæftigelsesvæksten, hvilket hænger tæt sammen med den langsigtede tendens til, at der er flere kvinder og ældre i arbejdsstyrken, samt med den fortsatte koncentration af beskæftigelsesvæksten i servicesektoren.^[5] Fremadrettet kan mangel på arbejdskraft i nogle lande og sektorer forventes at bidrage til at dæmpe disse fortsatte tendenser.

Det offentlige underskud falder fortsat, men der er stadig risici

Det offentlige underskud i euroområdet fortsatte med at falde i 2018, til 0,6 pct. af BNP, et niveau, der sjældent er set, siden Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU'en) trådte i kraft i 1999 (se figur 7). Som i de seneste år skyldtes faldet i det samlede underskud i høj grad en kombination af den gunstige konjunkturudvikling og lavere renteudgifter, efterhånden som dyr gæld ved forfald blev udskiftet med ny gæld udstedt til en lavere rente. Euroområdets finansielle stramhedsgrad^[6] var stort set neutral i 2018, selv om det samlede tal for euroområdet dækkede over betydelige forskelle mellem landene, idet store gevinster i nogle få lande opvejede procykliske finanspolitiske lempelser i sårbare lande.

På baggrund af stigende økonomisk vækst bidrog det faldende offentlige underskud til et fortsat fald i bruttogældens andel af BNP fra 86,6 pct. i 2017 til 84,8 pct. i 2018. Selv om gældskvoten også forventes at falde i de kommende år, er den alligevel betydeligt højere, end da ØMU'en trådte i kraft. Et højt gældsniveau indebærer sårbarhed, især i lande, som har en lav potentiel produktionsvækst og står over for voksende demografiske udfordringer (se boks 1). Disse lande har et begrænset finanspolitisk råderum, hvis den økonomiske aktivitet forværres, eller renteudgifterne stiger. Sårbare lande gør derfor klogt i at opbygge stødpuder nu, hvor konjunkturerne giver mulighed for det.

På den baggrund er det bekymrende, at overholdelsen af stabilitets- og vækstpagten er svagest i de lande, der er mest sårbare over for stød. Faktisk har de fleste af de lande, der endnu ikke har opnået en sund budgetstilling, ifølge Europa-Kommissionens fremskrivninger heller ikke overholdt deres forpligtelser i henhold til stabilitets- og vækstpagten i 2018. Blandt de syv lande, som Kommissionen vurderer har risiko for at afvige fra stabilitets- og vækstpagtens forebyggende del i 2018, har fire lande – Belgien, Frankrig, Italien og Portugal – en gældskvote på over 90 pct. af BNP. Desuden forventes Spanien – det eneste land, der var underlagt proceduren for uforholdsmæssigt store underskud i 2018 – ganske vist at overholde fristen for korrektion i 2018 i henhold til stabilitets- og vækstpagten, men landet har også et stort og voksende strukturelt underskud, hvilket står i modsætning til forbedringen ifølge henstillingen. Endvidere vil kun 10 lande ifølge Kommissionens vurdering kunne overholde stabilitets- og vækstpagten på grundlag af deres udkast til budgetplaner 2019. Det er særligt bekymrende, at de fleste af landene med høje gældskvoter ikke indgår i denne gruppe.

Reformarbejdet i euroområdet går fortsat trægt

De landespecifikke henstillinger indeholder politiske henstillinger rettet til de enkelte lande om, hvordan de bør fremme deres økonomiske vækst og robusthed og samtidig fastholde sunde offentlige finanser. De landespecifikke henstillinger godkendes af alle medlemslandene i Det Europæiske Råd. Ligesom sidste år konkluderede Kommissionen, at langt de fleste – over 90 pct. – af de reformhenstillinger, der blev rettet til eurolande i 2017, kun er gennemført "i en vis grad" eller "i begrænset grad", mens ingen af dem er fuldt gennemført (se figur 8).^[9]

Hensigtsmæssige strukturreformer kan give borgerne i eurolandene betydelige fordele via en stærkere og mere inkluderende vækst i beskæftigelse og indkomst. En ny analyse fra Eurosystemet viser, at der er gode muligheder for at gennemføre reformer, som på én gang forbedrer robustheden, væksten på langt sigt og den sociale retfærdighed.^[10] Et eksempel herpå er reformer til bekæmpelse af profitjagt ("rent-seeking"), navnlig reformer, der styrker konkurrencen på produktmarkedet og de offentlige institutioners kvalitet. På tilsvarende måde vil politikker, der understøtter uddannelse og livslang læring, ikke blot forbedre en økonomis vækstudsigter på langt sigt, men også samfundets sårbare gruppers muligheder for beskæftigelse.

1.3 Tiltagende inflation

Den samlede inflation i euroområdet, målt ved det harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP), steg til 1,7 pct. i gennemsnit i 2018 fra 1,5 pct. året før. Stigningen afspejlede først og fremmest større bidrag fra energipriserne og i mindre grad fødevarepriserne. Bidraget fra den underliggende inflation, målt som HICP-inflationen ekskl. energi og fødevarer, var derimod stort set uændret. Dette inflationsmål var fortsat afdæmpet og bevægede sig stort set sidelæns med ca. 1 pct. i årets løb (se figur 9).

Udviklingen i energipriserne påvirkede i høj grad den samlede HICP-inflation inden for året. Som følge af de stigende råoliepriser tiltog energiprisstigningerne kraftigt fra april til juli og forblev derefter høje år-år (med et højdepunkt på næsten 11 pct. i oktober 2018). Energikomponentens bidrag til den samlede inflation steg fra 0,2 procentpoint i 1. kvartal 2018 til 0,9 og 0,8 procentpoint i de to sidste kvartaler af 2018. Priserne på uforarbejdede fødevarer bidrog til denne udvikling inden for året på grund af bratte stigninger den årlige ændring i frugt- og grøntpriserne i sommermånederne som følge af vejrforholdene. Disse stigninger aftog imidlertid igen i årets sidste måneder. Det betød, at bidraget fra uforarbejdede fødevarer til den samlede inflation steg fra nul i 1. kvartal 2018 til over 0,2 procentpoint i september 2018, hvorefter det faldt en del i årets sidste kvartal.

HICP-inflationen ekskl. energi og fødevarer var uændret i forhold til 2017, idet den som andre mål for den underliggende inflation stort set bevægede sig sidelæns i årets løb.^[11] Dette underliggende inflationsmål steg imidlertid, når de mere volatile komponenter vedrørende beklædning og rejser udelukkes.

Den ret afdæmpede udvikling i HICP-inflationen ekskl. energi og fødevarer sås i begge hovedkomponenter, nemlig industrivarer ekskl. energi samt tjenesteydelser. Prisstigningerne på industrivarer ekskl. energi var noget volatile, idet de faldt frem til september 2018 og derefter steg en del til 0,4 pct. i 2018 ligesom i 2017. Et nærmere blik på indikatorerne for prispres på forskellige stadier i prissætningskæden viser, at både den årlige ændring i de indenlandske producentpriser for forbrugsvarer ekskl. fødevarer samt den årlige ændring i importpriserne for forbrugsvarer ekskl. fødevarer tiltog i løbet af 2018. For importprisernes vedkommende afspejlede udviklingen grundlæggende den aftagende effekt af euroens appreciering i 2017, mens den for producentprisernes vedkommende sandsynligvis afspejlede højere inputomkostninger og detailsalg. Prisstigningstakten for tjenesteydelser var stort set uændret i 2018, hvor den var 1,3 pct., dvs. et godt stykke under det langsigtede gennemsnit. Den årlige prisstigningstakt for tjenesteydelser steg en smule i 4. kvartal 2018, men den afspejlede stort set basiseffekten af den ret svage udvikling i prisstigningstakten for tjenesteydelser i de samme måneder i 2017. Alt i alt har prisstigningstakten for tjenesteydelser, som har et højt indhold af lønomkostninger, endnu ikke fulgt stigningen i lønvæksten.

Det indenlandske omkostningspres, målt ved BNP-deflatoren, var konstant i de første tre kvartaler i 2018 og lå lidt højere end i 2. halvår 2017 (se figur 10). Den årlige vækst i lønsum pr. ansat, som havde nået et lavpunkt medio 2016, fortsatte med at stige i 2018, idet den var 2,5 pct. i 3. kvartal, hvilket var højere end det historiske gennemsnit på 2,1 pct. (siden 1999). Alt i alt afspejlede den højere lønvækst forbedrede forhold på arbejdsmarkedet (se afsnit 1.2 ovenfor), samt at de faktorer, der tidligere havde bidraget til at begrænse lønvæksten, ikke længere gjorde sig gældende. Det gjaldt fx virkningen af den lave inflation før i tiden som følge af formelle og uformelle indekseringsordninger samt effekterne af de arbejdsmarkedsreformer, som nogle lande har gennemført under finanskrisen. På baggrund af en moderat gunstig efterspørgsel udmøntede den højere lønvækst sig i en højere vækst i enhedslønomkostningerne, men virkningen heraf på det indenlandske omkostningspres blev afbødet af udviklingen i avancerne (målt ved bruttooverskuddet af produktionen). Sidstnævnte er blevet svækket i de seneste kvartaler, hvilket delvis afspejler den negative virkning af forværringen af bytteforholdet som følge af højere oliepriser.^[12]

De langsigtede inflationsforventninger var noget højere i 2018 end i 2017. ECB's Survey of Professional Forecasters viste, at inflationsforventningerne på 5-års sigt lå uændret på 1,9 pct. i flere kvartaler i træk, idet de lå lidt højere end i 2017. Markedsbaserede mål for de langsigtede inflationsforventninger, fx den 5-årige inflationsindekserede swaprente på 5-års sigt, var noget volatile, idet de faldt mod slutningen af året, men var i gennemsnit stort set uændrede i forhold til 2017.

1.4 Gunstige finansieringsforhold understøttede kreditvæksten og væksten i pengemængden

I 2018 var de finansielle markeder i euroområdet påvirket af usikkerhed vedrørende de økonomiske udsigter både globalt og i euroområdet samt en politisk motiveret stemning imod risikotagning – navnlig i forbindelse med brexit, handelsprotektionisme og usikkerhed om den italienske regerings politik vedrørende de offentlige finanser. Pengemarkedsrenterne og de lange obligationsrenter var stadig meget lave, delvis som følge af ECB's fortsat lempelige pengepolitik. Finansieringsforholdene understøttede erhvervsinvesteringerne, mens husholdningernes formue understøttede det private forbrug. Væksten i pengemængden aftog, mens væksten i kreditgivning til den private sektor steg yderligere.

Statsobligationsrenterne i euroområdet var fortsat næsten uændrede i 2018, selv om de steg en smule mod slutningen af året (se figur 11). Det afspejlede hovedsagelig en afsmitning fra den gradvise reduktion af USA's pengepolitiske lempelser samt en udvidelse af de italienske rentespænd, som hidtil har haft begrænset afsmitning til andre statsobligationsmarkeder i euroområdet. Det BNP-vægtede gennemsnit af den 10-årige statsobligationsrente i euroområdet lå på 1,01 pct. den 31. december 2018, hvilket var stort set uændret i forhold til gennemsnitsniveauet i 2017. Spændet mellem eurolandenes 10-årige statsobligationsrenter og den tyske 10-årige Bund-rente steg lidt på baggrund af den fremherskende finanspolitiske usikkerhed.

Aktiekurserne i euroområdet faldt betydeligt i 2018 på baggrund af øgede globale spændinger, politisk usikkerhed i Italien og den gradvise normalisering af pengepolitiske lempelser i nogle avancerede økonomier (se figur 12). Mere specifikt faldt et bredt aktiekursindeks for ikke-finansielle selskaber i euroområdet med 12,6 pct. i løbet af 2018, mens et indeks for bankaktiekurserne i euroområdet faldt med 33,3 pct. Aktiekurserne for ikke-finansielle selskaber i USA var mere robuste end i euroområdet på grund af den stærke makroøkonomiske fremdrift, som til dels var forbundet med den procykliske finanspolitiske stimulus.

Alt i alt understøttede de gunstige finansieringsforhold for de ikke-finansielle selskaber fortsat erhvervsinvesteringerne i 2018 trods en vis nedgang i strømmene af ekstern finansiering til de ikke-finansielle selskaber (se figur 13). Denne nedgang afspejlede primært en afdæmpning af "andre" finansieringskilder (herunder koncerninterne lån og handelskreditter). Samtidig blev nettoudstedelsen af børsnoterede aktier, unoterede akter og andre andelsbeviser dæmpet af særlige faktorer og de forholdsvis høje omkostninger ved egenkapitalfinansiering. Uanset en gradvis stigning i spændene for virksomhedsobligationer i løbet af 2018 var udstedelsen af gældsinstrumenter fortsat understøttet af programmet til opkøb af virksomhedsobligationer (CSPP), der blev indført i juni 2016 (se boks 3). Desuden tiltog den årlige vækst i banklån til ikke-finansielle selskaber yderligere i 2018. Genopretningen af udlånsvæksten blev understøttet af det betydelige fald i bankernes udlånsrenter i hele euroområdet siden midten af 2014 (se afsnit 2.1), som fortsatte i 2018. Det skyldtes ikke mindst ECB's ekstraordinære pengepolitiske tiltag, som alt i alt har forbedret udbuddet af og efterspørgslen efter banklån. Desuden har bankerne gjort fremskridt med konsolideringen af deres balancer, selv om omfanget af misligholdte lån stadig var højt i nogle lande.

Husholdningernes nettoformue steg i de første tre kvartaler af 2018 og understøttede således det private forbrug. Først og fremmest nød husholdningerne godt af de fortsatte stigninger i huspriserne i form af betydelige kursgevinster på deres beholdning af fast ejendom. Samtidig faldt værdien af husholdningernes beholdninger af finansielle aktiver som følge af faldende aktiekurser. Den årlige vækst i bankernes udlån til husholdningerne til boligkøb var fortsat moderat historisk set, men udstedelsen af lån var stærk.^[13] Husholdningernes bruttogældsætning – målt som en procentdel af husholdningernes nominelle disponible bruttoindkomst – lå et godt stykke over det gennemsnitlige niveau før krisen.

Alt i alt fortsatte den gradvise opadgående tendens i udlån til den private sektor, som har gjort sig gældende siden begyndelsen af 2014. Den årlige vækst i lån fra MFI'er (monetære finansielle institutioner) til den private sektor (korrigeret for salg og securitisering af lån samt fiktiv "cash pooling") tiltog til 3,4 pct. i december 2018, fra 2,9 pct. i december 2017 (se figur 14). Kreditvæksten var således stadig en betydelig drivkraft for væksten i det brede pengemængdemål (se de blå områder i søjlerne i figur 15), som ikke desto mindre aftog fra det stabile niveau på ca. 5 pct., der havde gjort sig gældende siden midten af 2015 (se figur 14). Den årlige vækst i M3 var 4,1 pct. i december 2018 i forhold til 4,6 pct. ultimo 2017. Udfasningen af Eurosystemets nettoopkøb af aktiver (fra 80 mia. euro til 60 mia. euro i april 2017, til 30 mia. euro i januar 2018, til 15 mia. euro i oktober 2018 og til nul ultimo december 2018) har medført, at opkøbsprogrammet i mindre grad bidrog til M3-væksten (se de røde områder i søjlerne i figur 15). Samtidig lagde nettosalget af statsobligationer fra euroområdets MFI'er ekskl. Eurosystemet en dæmper på væksten i M3 (se de lysegrønne områder i søjlerne i figur 15). Trods det voksende rentespænd til aktiver uden for euroområdet blev bidraget fra eksterne nettoaktiver alt i alt positivt i oktober 2018 (se de gule områder i søjlerne i figur 15).

Væksten i M3 blev fortsat drevet af de mest likvide komponenter i lyset af de lave alternativomkostninger ved at have likvide indskud i en situation med meget lave renter og en flad rentekurve. Væksten i M1, der var positivt påvirket af højere vækst i dag til dag-indskud fra både husholdninger og ikke-finansielle selskaber, faldt også, idet den var 6,6 pct. i december 2018 sammenholdt med 8,7 pct. i december 2017.

2 Pengepolitik: Der kræves stadig tålmodighed, forsigtighed og vedholdenhed

På grundlag af solide fremskridt i retning af en vedvarende tilpasning af inflationen samt den underliggende styrke i euroområdets økonomi og velforankrede inflationsforventninger blev de månedlige nettoopkøb under opkøbsprogrammet (APP) gradvis nedtrappet i 2018, og de ophørte helt ved årets udgang. Ikke desto mindre var pengepolitikken fortsat præget af tålmodighed, forsigtighed og vedholdenhed, og der var den nødvendige grad af lempelighed, der stadig var brug for til at sikre en fortsat konvergens i retning af inflation under, men tæt på 2 pct. på mellemlangt sigt. Lempeligheden sikredes gennem de resterende nettoopkøb, de betydelige beholdninger af opkøbte aktiver og dermed forbundne geninvesteringer samt forward guidance vedrørende ECB's pengepolitiske renter, som stadig lå på et historisk lavt niveau. Ved udgangen af 2018 udgjorde pengepolitiske aktiver 72 pct. af Eurosystemets balance. Balancen nåede op på 4,7 billioner euro, hvilket var historisk højt. Risiciene i forbindelse med den store balance mindskedes fortsat gennem ECB's rammer for risikostyring.

2.1 Opkøbene blev reduceret, men pengepolitikken forblev meget lempelig

Ved udgangen af 2017 oplevede euroområdet en mere og mere robust og bredt funderet økonomisk vækst. Kraftig ekstern efterspørgsel bidrog hertil, og øget indenlandsk efterspørgsel understøttede fremgangen, bl.a. som følge af stigende beskæftigelse, husholdningernes voksende nettoformue og bedre indtjening hos virksomhederne samt yderst gunstige finansieringsforhold. Det underliggende prispres forblev afdæmpet, men en løbende inddragelse af ledig kapacitet i økonomien gav anledning til øget tillid til en vedvarende tilpasning af inflationsudviklingen. På den baggrund meddelte Styrelsesrådet i oktober 2017, at det ville nedtrappe de månedlige APP-opkøb fra begyndelsen af 2018.

Derfor blev de månedlige nettoopkøb under APP reduceret fra 60 mia. euro til 30 mia. euro fra januar 2018. Styrelsesrådet forventede at opretholde dette niveau for opkøbene frem til slutningen af september 2018 – eller om nødvendigt endnu længere – og under alle omstændigheder, indtil der var tegn på, at inflationen varigt ville vende tilbage til et niveau under, men tæt på 2 pct. på mellemlangt sigt.

Samtidig var de økonomiske udsigter og udviklingen i inflationen stadig betinget af fortsat støtte fra Styrelsesrådets pengepolitiske tiltag. De fortsatte nettoopkøb sikrede, at pengepolitikken forblev lempelig. Desuden lå renten ved de primære markedsoperationer samt den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten uændret på henholdsvis 0,00 pct., 0,25 pct. og -0,40 pct. (se figur 16). Styrelsesrådets forward guidance sørgede for yderligere pengepolitisk stimulus: De pengepolitiske renter forventedes at forblive på det nuværende niveau i en længere periode, som strækker sig ud over horisonten for nettoopkøbene af aktiver. Desuden var det Styrelsesrådets hensigt at geninvestere afdragene på hovedstolen fra værdipapirer opkøbt inden for APP i en længere periode efter afslutningen af nettoopkøbene af aktiver, og i hvert fald så længe det var nødvendigt.

Trods en vis afdæmpning af den meget kraftige vækst i 2017 som følge af svækket eksportefterspørgsel forblev den indenlandske efterspørgsel solid, hvilket understøttede den bredt funderede fremgang i euroområdets økonomi i 1. halvår 2018. Selv om risikoen for øget volatilitet på finansmarkederne og usikkerheden vedrørende globale faktorer, herunder protektionisme, var blevet mere fremtrædende, var risiciene vedrørende vækstudsigterne for euroområdet stadig nogenlunde afbalancerede.

Høj kapacitetsudnyttelse, stramme arbejdsmarkeder og tiltagende lønvækst bidrog til yderligere opbygning af indenlandske prispres. Målene for den underliggende inflation var generelt stadig afdæmpede, men var dog steget i forhold til tidligere. Eurosystemets egne makroøkonomiske fremskrivninger fra juni 2018 var i overensstemmelse med en gradvis konvergens i retning af et inflationsniveau under, men tæt på 2 pct. på mellemlangt sigt. Samtidig var usikkerheden vedrørende inflationsudsigterne aftaget betydeligt, og risikoen for deflation var forsvundet.

På mødet i juni vurderede Styrelsesrådet, at der var sket store fremskridt i retning af en vedvarende tilpasning af inflationen. Den underliggende styrke i euroområdets økonomi samt velforankrede inflationsforventninger gav anledning til at tro, at konvergensen ville fortsætte, selv efter en gradvis nedtrapning af nettoopkøbene.

På den baggrund besluttede Styrelsesrådet på junimødet at bekræfte, at Eurosystemet ville fortsætte med at foretage månedlige nettoopkøb for 30 mia. euro under APP indtil slutningen af september 2018. Forventningen var, at hvis nye tal bekræftede inflationsudsigterne på mellemlangt sigt, ville nettoopkøbene efter september 2018 blive reduceret til 15 mia. euro om måneden i perioden fra oktober til december. Derefter forventedes de at ville ophøre.

I lyset af den herskende usikkerhed på visse områder var der dog stadig brug for tålmodighed, forsigtighed og vedholdenhed, idet de underliggende prispres fortsat var afhængige af, at pengepolitikken var meget lempelig. Derfor blev der givet troværdig og effektiv forward guidance om brugen af de øvrige pengepolitiske instrumenter som et middel til yderligere at støtte en vedvarende konvergens i retning af ECB's inflationsmål:

• Styrelsesrådet specificerede sin forward guidance vedrørende de fremtidige pengepolitiske renter: De pengepolitiske renter forventedes at forblive på det daværende niveau i hvert fald til og med sommeren 2019 og under alle omstændigheder så længe, det ville være nødvendigt for at sikre vedvarende konvergens i retning af et inflationsniveau tæt på, men under 2 pct. på mellemlangt sigt. Ved at knytte en dato og en tilstandsafhængig komponent til Styrelsesrådets forward guidance blev der skabt større klarhed om de fremtidige pengepolitiske renter, så forventningerne dertil blev bedre forankret. Det var med til at understøtte de finansielle vilkår, der kunne understøtte konvergens i retning af inflationsmålet. Den tilstandsafhængige komponent, der eksplicit knytter den første stigning i de pengepolitiske renter sammen med en holdbar inflationsudvikling, var i overensstemmelse med en fremadrettet pengepolitisk strategi med et mellemlangt sigte og understregede troværdigheden i Styrelsesrådets forpligtelse til målsætningen om prisstabilitet. Samtidig giver den forstærkede forward guidance fortsat tilstrækkelig fleksibilitet i pengepolitikken.
• Desuden blev forward guidance vedrørende geninvestering af hovedstolen på udløbende værdipapirer, der opkøbtes under APP, genbekræftet. Geninvesteringerne ville fortsætte i en længere periode efter nettoopkøbenes ophør og under alle omstændigheder så længe, det er nødvendigt for at opretholde gunstige likviditetsforhold og en meget lempelig pengepolitik.

I lyset af de fortsatte usikkerhedsfaktorer og en underliggende inflation, der kun langsomt steg, måtte pengepolitikken fortsat være præget af tålmodighed, forsigtighed og vedholdenhed. Selv om nettoopkøbene under APP nærmede sig deres afslutning, skulle pengepolitikken stadig være meget lempelig. Beslutningen i juni medførte dog, at fokus skiftede fra nettoopkøb til de pengepolitiske renter og Styrelsesrådets forward guidance vedrørende deres udvikling som middel til at styre pengepolitikken. Overordnet set var det vigtigt i kommunikationen at ramme den rigtige balance mellem på den ene side udmeldingen om nettoopkøbenes ophør ultimo 2018 og på den anden side understregningen af, at den pengepolitiske stimulus ville fortsætte, så længe det var nødvendigt.

De nye tal, der kom i løbet af efteråret, var svagere end forventet, dels på grund af en mere afdæmpet ekstern efterspørgsel, dels som følge af visse lande- og sektorspecifikke forhold. Nogle af disse forhold ville sandsynligvis fortage sig, mens andre kunne pege i retning af en afdæmpning af vækstens momentum. Samtidig var den underliggende styrke i den indenlandske efterspørgsel stadig med til at understøtte fremgangen i euroområdets økonomi og gradvis voksende inflationspres. Det indenlandske omkostningspres blev fortsat stærkere og bredere på baggrund af høj kapacitetsudnyttelse og strammere arbejdsmarkeder, hvilket førte til tiltagende lønvækst. Samlet set blev risiciene vedrørende vækstudsigterne fortsat anset for at være nogenlunde afbalancerede. Ikke desto mindre havde risiciene en nedadrettet tendens som følge af geopolitiske faktorer, truslen fra protektionisme, sårbarheder i vækstøkonomierne og volatilitet på de finansielle markeder, der var blevet mere synlig i sommerens løb og fortsat var meget tydelig ved årets udgang.

I december gennemgik Styrelsesrådet på grundlag af nye oplysninger de økonomiske udsigter og konkluderede, at udsigterne fra juni i det store og hele kunne bekræftes. Den underliggende styrke i den indenlandske efterspørgsel gav stadig grund til at tro på en vedvarende konvergens i retning af ECB's inflationsmål, der ville fortsætte, også efter nettoopkøbenes ophør. På den baggrund fandt Styrelsesrådet det på sin plads at afslutte nettoopkøbene under APP i december 2018 som tidligere forventet. Samtidig krævede den fortsatte inflationskonvergens stadig, at pengepolitikken var præget af tålmodighed, forsigtighed og vedholdenhed. Derfor specificerede Styrelsesrådets forward guidance vedrørende geninvestering forstærket. Styrelsesrådet vil fortsætte med fuldt ud at geninvestere afdragene på hovedstolen på udløbende værdipapirer opkøbt under APP i en længere periode efter den dato, hvor Styrelsesrådet begynder at forhøje ECB's pengepolitiske renter, og under alle omstændigheder så længe, det er nødvendigt for at sikre gunstige likviditetsforhold og en meget lempelig pengepolitik. Sammenknytningen af geninvesteringshorisonten med forhøjelsen af renterne understregede, at ECB's pengepolitiske renter og den tilhørende forward guidance vedrørende deres sandsynlige fremtidige udvikling også fremover ville være det primære instrument til justering af pengepolitikken. Forward guidance vedrørende renterne ville sammen med geninvestering af de betydelige beholdninger af opkøbte aktiver give tilstrækkeligt lempelige forhold til at sikre en vedvarende konvergens af inflationen mod et niveau under, men tæt på 2 pct. på mellemlangt sigt.

Pengepolitikken sikrede fortsat særdeles gunstige finansieringsforhold og understøttede den økonomiske vækst

Implementeringen af APP forløb gnidningsfrit, både hvad angår programmet til opkøb af værdipapirer udstedt af den offentlige sektor (PSPP) og opkøbsprogrammerne inden for den private sektor, der omfatter programmet til opkøb af asset-backed securities (ABSPP), programmet til opkøb af virksomhedsobligationer (CSPP) og det tredje program til opkøb af særligt dækkede obligationer (CBPP3). De månedlige nettoopkøb var i gennemsnit på linje med Styrelsesrådets mål på 30 mia. euro pr. måned fra januar til september og 15 mia. euro pr. måned fra oktober til december (se figur 17). Som følge af sæsonudsving i markedslikviditeten lå nettoopkøbene under det månedlige mål i august, men dette blev udlignet af, at opkøbsmængderne var en anelse højere resten af året. På landeniveau førte indfrielser af gældsbeviser i de forskellige programporteføljer til betydelige udsving i de månedlige bruttoopkøb. Alt i alt varierede de månedlige opkøb kun marginalt fra målet relativt set. PSPP-beholdningerne ultimo året var stort set i overensstemmelse med den planlagte landefordeling på grundlag af kapitalnøglen. Gennemførelsen af PSPP havde ikke haft nogen negativ indvirkning på likviditetsforholdene på euroområdets statsobligationsmarkeder (se boks 2). De målrettede langfristede markedsoperationer (TLTRO'er) (se afsnit 2.2) bidrog til gunstige finansieringsforhold og understøttede dermed den fortsatte tilpasning af inflationsudviklingen.

Den lempelige pengepolitik og styrkelsen af bankernes balancer bidrog fortsat til lave finansieringsomkostninger for bankerne. Selv om forskellen mellem finansieringsomkostningerne i de forskellige eurolande blev større i 2. halvår 2018, lå omkostningerne stadig et godt stykke under niveauet forud for vedtagelsen af ECB's kreditlempelser i juni 2014 (se figur 18). Bankernes meget gunstige finansieringsforhold blev sendt videre i den bredere økonomi, idet låneforholdene for virksomheder og husholdninger vedblev at være attraktive i hele euroområdet. Bankernes udlånsrenter for ikke-finansielle selskaber og husholdninger lå i fortsat tæt på et historisk lavt niveau. Fra begyndelsen af juni 2014 til december 2018 faldt de med henholdsvis ca. 130 og ca. 110 basispoint, hvilket er betydeligt mere end ændringen i markedsreferencerenterne (se figur 19).

Markedsbaserede finansieringsomkostninger for ikke-finansielle selskaber vedblev også at være meget gunstige, understøttet af den indsnævrende virkning, som nettoopkøbene under CSPP havde på spændet (se boks 3). Ikke desto mindre udvidedes spændene for investment grade-obligationer udstedt af ikke-finansielle selskaber gradvis og støt i løbet af 2018 fra et niveau, der var det laveste siden krisen. Det skyldtes øget usikkerhed vedrørende vækstudsigterne i euroområdet og globalt set.

Kreditgivningen til den private sektor nød fortsat godt af de meget gunstige finansieringsforhold. Væksten i bankernes udlån til ikke-finansielle selskaber og husholdninger fortsatte med gradvis at tiltage, som det har været tilfældet siden begyndelsen af 2014 (se afsnit 1.4). De ikke-finansielle selskabers nettoudstedelse af gældsbeviser blev stadig holdt oppe af CSPP, men aftog dog noget i forhold til året før (se boks 3). Ifølge ECB's statistikker over værdipapirudstedelse^[18] beløb nyudstedelserne i euro sig til 56 mia. euro netto i de første elleve måneder af 2018 sammenlignet med 91 mia. euro i den tilsvarende periode i 2017. Nyudstedelser i andre valutaer beløb sig til -3 mia. euro netto i de første elleve måneder af 2018 mod -7 mia. euro i den tilsvarende periode i 2017. Det stemmer godt overens med, at CSPP giver de ikke-finansielle selskaber i euroområdet et incitament til at udstede ny gæld i euro og indfri gæld i andre valutaer.

Bankerne meldte fortsat om lempelse af kreditvilkårene og de generelle betingelser for nye lån på baggrund af ECB's pengepolitiske tiltag. Ifølge ECB's udlånsundersøgelse havde APP fortsat en lempende virkning på bankernes generelle betingelser for nye lån til virksomheder og husholdninger. Desuden havde ECB's pengepolitiske tiltag en positiv effekt på bankernes udlånsvolumen. Lave renter og den aktuelle økonomiske fremgang i euroområdet støttede fortsat efterspørgslen efter lån (se afsnit 1.4). De seneste resultater fra ECB's undersøgelse om virksomheders adgang til finansiering i euroområdet^[19] viste, at tilgængeligheden af og vilkårene for ekstern finansiering var forbedret yderligere for små og mellemstore virksomheder (SMV'er) i 2018 som følge af den meget lempelige pengepolitik og de forbedrede finansieringsforhold for SMV'er (se boks 3).

Den meget lempelige pengepolitik, der er ført siden 2014, har i høj grad bidraget til at forbedre euroområdets økonomi, idet den har støttet konvergens i retning af Styrelsesrådets inflationsmål. Det private forbrug nød godt af stigende beskæftigelse, hvilket delvis afspejlede tidligere arbejdsmarkedsreformer, og af husholdningernes voksende nettoformue. Erhvervsinvesteringerne blev fremmet af gunstige finansieringsforhold, bedre profitabilitet hos virksomhederne og solid efterspørgsel. Boliginvesteringerne lå fortsat på et robust niveau. De pengepolitiske tiltag, der er iværksat siden medio 2014, vurderes at have en samlet indvirkning på omkring 1,9 procentpoint på både væksten i realt BNP og inflationen i euroområdet i årene 2016 til 2020.^[25]

2.2 Udviklingen i Eurosystemets balance mod slutningen af perioden med nettoopkøb

Siden den globale finanskrises begyndelse i 2007-08 har Eurosystemet indført en række ordinære og ekstraordinære pengepolitiske foranstaltninger, som har haft en direkte indvirkning på størrelsen og sammensætningen af Eurosystemets balance over tid. De ekstraordinære foranstaltninger omfatter bl.a. transaktioner med lån mod sikkerhedsstillelse for at yde finansiering til modparter med en oprindelig løbetid på op til fire år . Desuden omfatter de opkøb af aktiver udstedt af den offentlige og private sektor (under opkøbsprogrammet APP) for at styrke transmissionen af pengepolitikken og skabe mere lempelige finansieringsforhold i euroområdet. I løbet af 2018 fortsatte Eurosystemets balance med at vokse som følge af disse ekstraordinære pengepolitiske foranstaltninger, og i slutningen af 2018 havde den nået et historisk højt niveau på 4,7 billioner euro, hvilket var en stigning på 0,2 billioner euro i forhold til slutningen af 2017.

Opkøbsprogrammet førte til yderligere udvidelse af Eurosystemets balance i 2018, om end i et noget lavere tempo end i de foregående år, da de månedlige nettokøb var mindre (se afsnit 2.1). Ved udgangen af 2018 udgjorde pengepolitiske poster på aktivsiden 3,4 billioner euro eller 72 pct. af de samlede aktiver på Eurosystemets balance (mod 70 pct. ultimo 2017). Disse pengepolitiske poster omfattede bl.a. udlån til euroområdets kreditinstitutter, som udgjorde 16 pct. af de samlede aktiver (mod 17 pct. ultimo 2017), og værdipapirer til pengepolitiske formål, der udgjorde omkring 56 pct. af de samlede aktiver (mod 53 pct. ultimo 2017) (se figur 20). Andre finansielle aktiver på balancen omfattede primært: i) fremmed valuta og guld hos Eurosystemet, ii) ikke-monetære, pengepolitiske porteføljer i euro og iii) likviditetsstøtte ydet af visse af Eurosystemets nationale centralbanker til solvente finansielle institutioner med midlertidige likviditetsproblemer. Disse andre finansielle aktiver er underlagt Eurosystemets interne rapporteringskrav og restriktioner, primært som følge af forbuddet mod monetær finansiering samt kravet om, at de ikke må have indflydelse på pengepolitikken, som det fremgår af forskellige juridiske tekster.^[26]

På passivsiden sås den største effekt af den fortsat lempelige pengepolitik i 2018 i modparternes reservebeholdninger og brug af indlånsfaciliteten, der lå stort set uændret på 2 billioner euro og udgjorde 39 pct. af passivsiden ultimo 2018 i forhold til 42 pct. ultimo 2017. Væksten i eurosedler i cirkulation var i overensstemmelse med den historiske stigningstakt, men relativt set udgjorde eurosedler i cirkulation 26 pct. af passiverne, hvilket var uændret i forhold til ultimo 2017. Andre passiver, herunder kapital- og revalueringskonti, udgjorde 34 pct. (mod 32 pct. ultimo 2017), og i absolutte beløb steg de med 0,2 billioner euro (se figur 20).

APP-porteføljens gennemsnitlige løbetid og fordeling på tværs af aktiver og jurisdiktioner

De månedlige nettoopkøb blev reduceret fra 30 mia. euro i januar til 15 mia. euro i oktober 2018. Ved udgangen af året beløb APP-beholdningerne^[27] sig til 2,6 billioner euro.^[28]

ABSPP udgjorde 1 pct. (28 mia. euro), CBPP3 udgjorde 10 pct. (262 mia. euro) og CSPP udgjorde 7 pct. (178 mia. euro) af de samlede APP-beholdninger ultimo året. Blandt opkøbsprogrammerne inden for den private sektor stod CSPP-programmet for den største andel af væksten i APP-beholdningerne i 2018 med 48 mia. euro af nettoopkøbene. CSPP-opkøbene foretages på grundlag af et benchmark, der forholdsmæssigt afspejler alle godkendte udestående udstedelser. Det betyder, at markedsværdien giver en vægtning af udstedelserne i de forskellige jurisdiktioner, der indgår i benchmarket.

PSPP udgjorde størstedelen af APP-programmet med 2,1 billioner euro eller 82 pct. af de samlede APP-beholdninger ultimo 2018 mod 83 pct. ultimo 2017. Under PSPP-programmet fastsættes fordelingen af opkøb på jurisdiktioner på baggrund af ECB's kapitalnøgle. Inden for de enkelte tildelinger har ECB og de nationale centralbanker i euroområdet fleksibilitet til at vælge mellem opkøb af værdipapirer udstedt af centrale, regionale og lokale regeringer, værdipapirer udstedt af visse agenturer beliggende i den pågældende jurisdiktion og, om nødvendigt, værdipapirer udstedt af supranationale institutioner. Den vægtede gennemsnitlige løbetid for PSPP-beholdningerne var faldet lidt fra 7,7 år ved slutningen af 2017 til 7,4 år ved slutningen af 2018, dog med en vis variation mellem jurisdiktionerne.^[29]

Eurosystemet geninvesterer afdragene på hovedstolen på de aktiver, der opkøbes under APP, efterhånden som de forfalder. Geninvesteringerne under opkøbsprogrammerne inden for den private sektor beløb sig til 30,9 mia. euro i 2018, mens geninvesteringerne under PSPP beløb sig til 116,7 mia. euro.^[30] Værdipapirer opkøbt under PSPP- og CSPP-programmet stilles fortsat til rådighed for værdipapirudlån^[31] for at støtte likviditeten på obligationsmarkedet og markedet for genkøbsforretninger (repomarkedet).^[32]

Udviklingen i Eurosystemets markedsoperationer

Det samlede udestående for Eurosystemets markedsoperationer er faldet med 30,6 mia. euro siden slutningen af 2017 og udgjorde 733,4 mia. euro ved udgangen af 2018. Det kan i det store og hele tilskrives frivillige tilbagebetalinger på 4,5 mia. euro samt udløb af 8,9 mia. euro i TLTRO-I-serien samt frivillig tilbagebetaling af 17,8 mia. euro i TLTRO-II-serien. Den vægtede gennemsnitlige løbetid for Eurosystemets udestående markedsoperationer faldt fra omkring 2,7 år i slutningen af 2017 til omkring 1,8 år i slutningen af 2018. Den vægtede gennemsnitlige TLTRO-II-rente var -0,3650 pct. (afrundet).

2.3 Risikostyringsrammerne for APP mindsker finansielle risici og understøtter samtidig det pengepolitiske mål

Fra et pengepolitisk perspektiv styres opkøbene af tre hovedprincipper. For det første skal opkøbene være et effektivt værktøj til at opnå ECB's primære mål om at fastholde prisstabilitet. For det andet skal opkøbene være passende i forhold til de pengepolitiske målsætninger, og skævvridning af markedet skal undgås. For det tredje skal valget mellem flere muligheder for opfyldelse af de pengepolitiske målsætninger træffes ud fra hensynet til både drifts- og risikomæssig effektivitet. I den forbindelse sigter Eurosystemets risikostyring mod at opnå risikoeffektivitet: De pengepolitiske målsætninger skal nås med den mindst mulige risiko for Eurosystemet.^[33]

Alle pengepolitiske instrumenter, herunder direkte opkøb, har indbyggede risici, som styres og begrænses af Eurosystemet. Der er tale om kredit-, markeds- og likviditetsrisici samt operationelle og juridiske risici. De direkte opkøb kræver specifikke risikostyringsrammer for at begrænse de finansielle risici. Disse afhænger af de specifikke pengepolitiske målsætninger og kendetegnene ved og risikoprofilerne for de opkøbte aktiver. Hver af rammerne består af kriterier for inklusion, kreditvurderinger og due diligence-procedurer, prisrammer, benchmarks og grænser. Risikostyringsrammerne skal ikke blot mindske de finansielle risici, de bidrager også til opfyldelse af de pengepolitiske målsætninger ved at styre opkøbene i retning af en diversificeret og markedsneutral fordeling. Nedenfor beskrives de risikostyringsrammer, der gælder for gennemførelsen af APP. I tabel 1 opsummeres rammernes hovedelementer. Risikostyringsrammerne vil være gældende i hele geninvesteringsperioden og så længe, der er APP-beholdninger på Eurosystemets balance.

Kriterier for inklusion i forbindelse med direkte opkøb

Direkte opkøb kan kun foretages i omsættelige aktiver, der er belånbare som sikkerhedsstillelse for Eurosystemets kreditoperationer. Kravene til belånbarhed som sikkerhedsstillelse for Eurosystemets kreditoperationer findes i de overordnede rammer for pengepolitiske instrumenter. Blandt andet skal godkendte aktiver opfylde kriterierne for kreditkvalitetstrin 3 (CQS 3) på Eurosystemets harmoniserede bedømmelsesskala, dvs. de skal have mindst én kreditvurdering^[34] fra et eksternt kreditvurderingsbureau (ECAI), der er godkendt i henhold til Eurosystemets rammer for kreditvurdering (ECAF). Desuden skal aktiverne være denomineret i euro og udstedes og afvikles i euroområdet. For asset-backed securities (ABS'er) skal de bagvedliggende debitorer overvejende være hjemmehørende i euroområdet.

For aktiver, der udstedes eller garanteres af regeringer, kan der efter Styrelsesrådets beslutning dispenseres fra minimumskravet om CQS 3, hvis den pågældende jurisdiktion er underlagt og overholder et EU/IMF-program. Aktiver, der er godkendt til opkøb via en dispensation fra minimumskravet til kreditkvalitet, skal opfylde yderligere krav. Således er opkøb ikke tilladt i den periode, hvor et sådant program evalueres, og de kan kun genoptages, hvis resultatet af evalueringen er positivt. For ABSPP og CBPP3 skal sådanne aktiver have den maksimale kreditvurdering, der kan opnås i jurisdiktionen, og desuden opfylde andre krav med henblik på at mindske den ekstra risiko.

Ud over ovenstående kriterier for inklusion gælder specifikke kriterier, alt efter programmet. For PSPP og CSPP er der fx minimums- og maksimumsgrænser for løbetid.^[35] Under CSPP er aktiver, der er udstedt af kreditinstitutioner eller af udstedere, hvis modervirksomhed er en kreditinstitution, ikke godkendt. Desuden må aktiver udstedt af afviklingsenheder og porteføljeforvaltningsselskaber ikke opkøbes under CSPP og CBPP3. Under CBPP3 skal aktiverne være belånbare som sikkerhedsstillelse for Eurosystemets kreditoperationer, og desuden skal de opfylde de nødvendige betingelser for godkendelse som sikkerhedsstillelse til eget brug, dvs. de skal kunne bruges som sikkerhedsstillelse af den udstedende kreditinstitution.^[36] Herudover må særligt dækkede obligationer med betingede pass-through-strukturer ikke opkøbes fra 1. januar 2019. Endelig må opkøbene ikke udgøre en omgåelse af forbuddet mod monetær finansiering af offentlige myndigheder som fastsat i artikel 123, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Kreditrisikovurdering og due diligence

Under opkøbsprogrammerne inden for den private sektor gennemfører Eurosystemet løbende passende kreditrisikovurderinger og due diligence-procedurer for de relevante aktiver. Overvågningsrammerne ajourføres ud fra visse risikoindikatorer. Vurderingerne og procedurerne gennemføres ud fra et princip om proportionalitet, hvor mere risikofyldte aktiver analyseres nøjere. Om nødvendigt kan andre risikostyringstiltag også anvendes, ligeledes ud fra et princip om proportionalitet, navnlig begrænsninger på eller suspension af opkøb og i helt særlige tilfælde endda salg af aktiver, hvilket dog kræver en vurdering i Styrelsesrådet i hvert enkelt tilfælde.

Prisrammer

Prisrammerne for APP sikrer, at opkøb foretages til markedspris, så skævvridning af markedet minimeres, og der opnås risikoeffektivitet. Rammerne tager højde for de markedspriser, der er til rådighed, kvaliteten af priserne og dagsværdi. Der gennemføres også ex post-kontroller for at vurdere, om de transaktionspriser, der blev købt til, afspejlede markedsprisen på handelstidspunktet.

Under opkøbsprogrammerne inden for den private sektor er det tilladt at købe aktiver med negativ rente, hvis renten ligger over renten på indlånsfaciliteten. Opkøb til renter, som ligger under renten på indlånsfaciliteten, er kun tilladt under programmet til opkøb af værdipapirer udstedt af den offentlige sektor og kun i det nødvendige omfang.^[37]

Benchmarks

Benchmarks anvendes for at sikre, at der opbygges en diversificeret portefølje, og for at hjælpe med at mindske risici. Benchmarks for opkøbsprogrammerne inden for den private sektor er baseret på aktivernes markedskapitalisering, dvs. det nominelle udestående i de opkøbbare aktiver, som opfylder risikohensynene. Hvad angår PSPP, styres opkøbene af ECB's kapitalnøgle, som udstikker retningslinjerne for landefordelingen af opkøbene.

Grænser

Der er sat en række grænser for APP-opkøb. Fastsættelsen af grænser for udstedelser og udstedere^[38] tager højde for pengepolitiske, operationelle og juridiske forhold samt risikostyring. Grænserne finjusteres i forhold til aktivklasse, idet der skelnes mellem aktiver udstedt af offentlige og private aktører.

Udsteder- og udstedelsesgrænser under PSPP har til formål at sikre markedets funktion og prisdannelsen, at begrænse risikokoncentrationen og at sikre, at Eurosystemet ikke bliver en dominerende kreditor for euroområdets regeringer. Udstedelsesgrænsen for PSPP er 33 pct. af udeståendet i serien, dog skal det i hvert enkelt tilfælde sikres, at dette ikke giver Eurosystemet et blokerende mindretal i forbindelse med klausuler om samlet optræden (CAC'er).^[39] Ellers er udstedelsesgrænsen 25 pct. Udstedergrænsen er sat til 33 pct. af udeståendet i opkøbbare aktiver udstedt af den pågældende offentlige institution.

For opkøbsprogrammerne inden for den private sektor er der sat en højere udstedelsesgrænse på 70 pct.^[40] Under CSPP gælder der lavere udstedelsesgrænser i visse tilfælde, fx for aktiver udstedt af offentlige virksomheder, der behandles på samme måde som under PSPP. Ud over disse udstedelsesgrænser gælder der udstedergrænser for CBPP3 og CSPP. Navnlig for CSPP fastsættes disse udstedergrænser ud fra en benchmarkfordeling i forhold til en udstedergruppes markedskapitalisering for at sikre en diversificeret fordeling af opkøbene. Desuden kan lavere grænser finde anvendelse, hvor resultatet af en kreditrisikovurdering eller due diligence-procedure taler herfor, jf. ovenfor.

3 Den finansielle sektor i euroområdet: bankerne mere robuste trods risici

Risikoforholdene i euroområdets finansielle sektor gav større udfordringer i løbet af 2018. På den ene side bidrog en række faktorer til den finansielle stabilitet, herunder økonomisk vækst og større robusthed i banksektoren. På den anden side blev den finansielle stabilitet negativt påvirket af voksende nedadrettede risici for væksten, ikke mindst på grund af øget handelsprotektionisme og stigende politisk usikkerhed i 2018. En udpræget risikovillighed på de finansielle markeder og ejendomsmarkederne bidrog fortsat til opbygning af sårbarheder i aktivpriserne, ligesom der fortsat blev opbygget risici i den voksende del af den finansielle sektor, der ikke omfatter banksektoren. På denne baggrund gennemførte eurolandene i samråd med ECB en række makroprudentielle foranstaltninger for at afbøde og opbygge modstandskraft mod systemiske risici. Desuden traf ECB Banktilsyn mikroprudentielle foranstaltninger og bidrog fortsat til en stabil banksektor i EU og lige vilkår for alle banker i euroområdet. Ti år efter den globale finanskrises udbrud er de vigtigste lovgivningsmæssige reformer, der har bidraget til at opbygge en mere robust finansiel sektor, tæt på at være fuldført. Men selv om der er gjort væsentlige fremskridt, ligger der stadig et stort arbejde forude. I den forbindelse bidrog ECB i 2018 fortsat til de igangværende drøftelser om færdiggørelsen af bankunionen og kapitalmarkedsunionen og understregede også vigtigheden af at udvikle værktøjer, der kan afbøde risiciene i den finansielle sektor ekskl. banksektoren.

3.1 Finansiel stabilitet i 2018

Forholdene for den finansielle stabilitet gav større udfordringer i 2018, hvilket også afspejlede sig i indikatorerne for systemisk stress (se figur 21). Analysen for 2018 fremhævede, at nogle af udviklingstendenserne understøttede finansiel stabilitet, herunder fortsat økonomisk vækst (se kapitel 1) og forbedret robusthed blandt bankerne. Men meget risikobetonede aktiviteter i nogle finansielle markedssegmenter lagde et pres på de globale risikopræmier. Stigende protektionisme og fornyet stress i vækstøkonomierne skabte perioder med volatilitet. I EU bidrog stigende usikkerhed om forløbet af brexit samt stress på de italienske obligationsmarkeder til større politisk usikkerhed.

På denne baggrund blev der udpeget fire centrale risici for finansiel stabilitet i euroområdet over en toårig periode, som blev drøftet i ECB's halvårlige Financial Stability Review.

Muligheden for en forstyrrende stigning i de globale risikopræmier var den første af de centrale risici for finansiel stabilitet i de kommende år. De faktorer, der kunne udløse en forstyrrende stigning i risikopræmierne, vedrørte både interne og eksterne forhold, herunder forstyrrende markedsreaktioner på den politiske usikkerhed, yderligere stress i vækstøkonomierne med mulig afsmitning på de avancerede økonomier og en brat vending i de amerikanske makrofinansielle udsigter. Lommer af overvurderede aktivpriser og høje korrelationer på tværs af de globale priser på finansielle aktiver kan forstærke en potentiel stigning i de globale risikopræmier.

Den anden af de centrale risici vedrørte bekymringer om gældens holdbarhed. Indikatorer for stress på statsobligationsmarkederne i euroområdet steg noget i midten af 2018 som følge af den politiske udvikling i Italien. Stigningen var dog forholdsvis moderat, hvilket tydede på en begrænset afsmitning af stress på andre eurolande. Den offentlige gældsætning blandt eurolandene var fortsat høj, og gældskvoten er steget støt i flere stærkt gældstyngede lande i de seneste år. Den private sektors gæld var også fortsat høj i visse lande efter både historisk og international målestok. Gældsniveauet lå således over de tærskler, der sædvanligvis forbindes med en gældsbyrde, selv om gældsudviklingen dog fortsat nød godt af den stærke konjunkturfremgang i euroområdets økonomi kombineret med meget gunstige finansieringsvilkår.

Fremdriften på ejendomsmarkederne i hele euroområdet tiltog i løbet af 2018. Den stærke udvikling i boligpriserne bidrog fortsat til de første tegn på overvurdering på euroområdets boligmarkeder som helhed, dog med betydelige forskelle mellem landene. På markederne for erhvervsejendomme har prisstigninger klart overhalet stigningen i lejepriser i de senere år. Derfor har fortjenesten på de mest attraktive erhvervsejendomme vist en faldende tendens og har nået et nyt lavpunkt i den nuværende cyklus. Den observerede nedgang i fortjenesten kan være et tegn på en mulig overvurdering af priserne på markederne for erhvervsejendomme. Det skal dog samtidig bemærkes, at der også er spæde tegn på en mere moden fase i cyklussen.

Den tredje centrale risiko vedrørte de ringe udsigter for bankernes indtjening i euroområdet og muligvis en forringet bankformidlingskapacitet. Bankernes indtjening i euroområdet stabiliserede sig, og den samlede egenkapitalforrentning var 6,9 pct. i 3. kvartal 2018. Bankernes solvens var fortsat ret stabil, idet euroområdets signifikante bankers egentlige kernekapitalprocent var 14,2 pct. ved udgangen af 3. kvartal 2018 mod 14,3 pct. året før.

Aktiekurserne for euroområdets banker faldt med ca. 30 pct. i 2018, hvilket afspejlede større politisk usikkerhed og bekymringer om de eksterne udsigter. Faldet i aktiekurserne bidrog til lavere værdiansættelsesnøgletal, og det samlede forhold mellem aktiekurs og bogført værdi (price-to-book) for de største børsnoterede banker udgjorde således 0,6 ved udgangen af 2018.

Bankerne i euroområdet fortsatte med at reducere deres beholdning af misligholdte lån. Værdien af misligholdte lån faldt således med 94 mia. euro i årets første tre kvartaler, og euroområdets signifikante bankers samlede beholdning af misligholdte lån udgjorde 4,2 pct. i forhold til 5,2 pct. et år tidligere. Reduktionen af misligholdte lån enten accelererede eller fortsatte i samme tempo i hovedparten af landene med store beholdninger af disse lån. En granulær opdeling af ændringerne i beholdningerne af misligholdte lån i denne periode viser, at langt de fleste af reduktionerne var relateret til genetableringer, konkurser og afskrivninger. Samtidig bidrog salg på et mere aktivt sekundært marked for værdiforringede aktiver også betydeligt til reduktionen af beholdningerne. Italien og Spanien var de lande, der fortsat tegnede sig for den største afhændelse af disse lån. Uanset stigningen i salget var likviditeten på de sekundære markeder for misligholdte lån stadig påvirket af flere forskellige typer markedssvigt. Transaktionsplatforme for disse lån ville bidrage til at afhjælpe markedssvigt ved at give mulighed for større gennemsigtighed på markederne for misligholdte lån, hvilket ville tiltrække flere investorer, og samtidig løse problemer med koordinering.^[41]

Den fjerde centrale risiko vedrørte mulige tilfælde af likviditetsknaphed i investeringsfondsektoren. I løbet af de sidste 10 år er de samlede aktiver i euroområdets investeringsfondsektor mere end fordoblet, fra 5,7 billioner euro ved slutningen af 2008 til 13,8 billioner euro i juni 2018. Investeringsfondsektoren udgør nu næsten 20 pct. af de samlede aktiver i den finansielle sektor i euroområdet. Investeringsfondenes beholdninger af risikobetonede aktiver fortsatte med at vokse i 2018. Samtidig svandt deres likviditetsreserver ind og gjorde dermed sektoren mere sårbar over for mulige stød på de globale finansielle markeder. Hvis investorerne vælger at foretage store indfrielser, vil fondene derfor muligvis være nødt til at realisere relativt store dele af deres porteføljer, hvilket kunne presse markedspriserne nedad. Selv om de eksisterende regler i EU skaber et solidt fundament for at håndtere investorbeskyttelse og sårbarheder i de enkelte fonde, er der stigende bekymring om de cykliske risici knyttet til voksende tolerance for likviditetsrisici og hele sektorens stadig større fodaftryk på markedet.

Samlet set er de fire risici tydeligvis nært forbundet og ville, hvis de materialiserede sig, potentielt kunne forstærke hinanden.

3.2 ECB's makroprudentielle politikfunktion

Nye systemiske risici, der måtte opstå i det finansielle system, håndteres via makroprudentielle tiltag, og ECB har fået tildelt en vigtig rolle og særlige beføjelser på dette område (se SSM-forordningen). ECB har først og fremmest fået til opgave at vurdere de makroprudentielle tiltag, der er fastsat i EU-lovgivningen og vedtaget af de nationale myndigheder i de lande, der er underlagt ECB Banktilsyn, og har også beføjelser til at indføre supplerende krav til sådanne nationale tiltag i banksektoren. Som reaktion på risikoforholdene i euroområdet i 2018 gennemførte de nationale myndigheder i samråd med ECB en række makroprudentielle tiltag med henblik på at afbøde og opbygge modstandskraft mod systemiske risici samt sikre, at der fortsat effektivt blev leveret finansielle tjenesteydelser til realøkonomien.^[42]

Fortsat makroprudentiel indsats for at bevare den finansielle stabilitet

I 2018 fortsatte ECB sin store indsats inden for makroprudentiel politik og ydede et vigtigt bidrag til at bevare den finansielle stabilitet. Ud over en betydelig analytisk indsats indførte ECB en platform for regelmæssige fælles risikovurderinger og koordinering af makroprudentielle politiktiltag mellem ECB og de nationale myndigheder i euroområdet. ECB og de nationale myndigheder fortsatte også deres bredt funderede og åbne drøftelser om anvendelsen af makroprudentielle instrumenter og om udviklingen af metoder til at vurdere forskellige typer systemisk risiko. Disse bestræbelser medførte en yderligere forbedring af processen og metoderne til at vurdere systemiske risici og tilstrækkeligheden af makroprudentielle politiktiltag i euroområdet.

ECB fortsatte desuden med at forbedre sin kommunikation om makroprudentielle politikspørgsmål og øgede oplysningsniveauet ved at skabe større gennemsigtighed i ECB's igangværende arbejde og overvejelser på dette område. Foruden taler, pressemeddelelser og andre publikationer såsom occasional papers fortsatte ECB med at offentliggøre sin halvårlige Macroprudential Bulletin, der er et vigtigt kommunikationsværktøj til at forklare rammerne for ECB's makroprudentielle politik og beslutningsprocedurer samt analytiske fremskridt og vurderinger på området. ECB fortsatte også med at offentliggøre en oversigt over gældende makroprudentielle tiltag i lande, der er underlagt ECB Banktilsyn, på sit websted.

Beslutninger om makroprudentielle tiltag i 2018

I kraft af sit juridiske mandat vurderede ECB i 2018 underretninger fra de nationale myndigheder i euroområdet om 103 beslutninger om makroprudentielle tiltag vedrørende instrumenter, der var rettet mod cykliske og strukturelle systemiske risici samt andre instrumenter, jf. artikel 458 i kapitalkravsforordningen (CRR). De fleste underretninger vedrørte fastsættelse af den kontracykliske kapitalbuffer (CCyB) eller udpegelse af globale og andre systemisk vigtige institutioner (G-SII'er og O-SII'er) samt kalibrering af deres kapitalbuffere. ECB's styrelsesråd gjorde ikke indsigelse mod nogen af de beslutninger om makroprudentielle tiltag, som de nationale myndigheder underrettede ECB om i 2018.

Alle 19 eurolande vurderer hvert kvartal de cykliske systemiske risici og fastsætter på baggrund af disse vurderinger niveauet for den kontracykliske kapitalbuffer. I løbet af 2018 forhøjede fire lande deres kapitalbuffersats. Národná banka Slovenska besluttede at forhøje kapitalbuffersatsen fra 0,5 pct. til 1,25 pct. med virkning fra 1. august 2018 og derefter at forhøje den yderligere til 1,5 pct. fra og med 1. august 2019 med den begrundelse, at Slovakiet var blandt de EU-lande, der havde den mest dynamiske kreditvækst, både i erhvervs- og husholdningssektoren. Tilsvarende besluttede Lietuvos bankas at forhøje kapitalbuffersatsen fra 0,5 pct. med virkning fra 31. december 2018 til 1 pct. fra og med 30. juni 2019. Denne forhøjelse var ikke motiveret af en meget høj cyklisk risiko, men var mere knyttet til en ændring i bankens vejledende principper for fastsættelsen af kapitalbufferen (satsen fastsættes nu på et positivt niveau under moderate risikoforhold). Central Bank of Ireland besluttede at aktivere kapitalbuffersatsen på 1 pct. pr. 1. juli 2019 med henblik på at opbygge en buffer tilstrækkeligt tidligt i cyklussen til effektivt at kunne forbedre robustheden og samtidig tage hensyn til det irske makrofinansielle miljøs følsomhed over for den eksterne udvikling. Endelig indførte den franske tilsynsmyndighed Haut Conseil de stabilité financière for første gang en positiv kapitalbuffersats, der blev fastsat til 0,25 pct. med virkning fra 1. juli 2019, for at forbedre bankens modstandskraft over for cykliske risici under henvisning til de gunstige makroøkonomiske forhold og den fortsatte hurtige udvikling i den finansielle cyklus.

Hvad angår makroprudentielle instrumenter rettet mod strukturelle systemiske risici, vurderede ECB de nationale myndigheders beslutninger om kapitalbuffere for 106 O-SII'er^[43] samt tre beslutninger om systemiske risikobuffere. Hvad angår tiltag i medfør af artikel 458 i kapitalkravsforordningen, besluttede Haut Conseil de stabilité financière i Frankrig at stramme op på grænseværdierne for store eksponeringer, der gælder for højt forgældede, store indenlandske ikke-finansielle selskaber for at imødegå de risici, der er knyttet til den hurtige udvikling i den finansielle cyklus og den fortsatte opadrettede tendens i disse selskabers gæld. Desuden foreslog Nationale Bank van België/Banque Nationale de Belgique et tostrenget tiltag målrettet mod risici på ejendomsmarkedet, der bestod af dels et generelt tillæg til risikovægtene på fem procentpoint for bankernes detailengagementer ved hjælp af den interne ratingmetode (IRB) med sikkerhed i fast ejendom, og dels et ekstra risikofølsomt element, der er rettet mod risikoprofilen for hver IRB-banks realkreditportefølje. Formålet med dette tiltag er at forbedre IRB-bankernes modstandsdygtighed over for makroprudentielle risici, der er knyttet til udviklingen på ejendomsmarkedet og voksende sårbarhed blandt låntagerne.

Samarbejde med ESRB

ECB ydede fortsat analytisk, statistisk, logistisk og administrativ støtte til sekretariatet for Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB), der har ansvaret for at koordinere ESRB's daglige arbejde. ESRB er ansvarligt for makrotilsynet med det finansielle system i EU med det formål at forebygge og reducere systemiske risici.

ECB bidrog jævnligt til ESRB's løbende identifikation og overvågning af potentielle systemiske risici og ydede generel bistand til ESRB's forskning. Eksempelvis samarbejdede ECB med ESRB's taskforce på højt plan om sikre aktiver, der var blevet oprettet med det formål at undersøge de praktiske hensyn vedrørende værdipapirer med sikkerhed i statsobligationer (SBBS). Der blev udgivet en rapport i to bind med denne taskforces vigtigste undersøgelsesresultater samt den tekniske analyse, der dannede grundlag for resultaterne. Derudover bidrog ECB til en række udgivne working papers vedrørende SBBS.

Hvad angår EU's finansielle sektor ekskl. banksektoren, medvirkede ECB til udarbejdelsen af tredje udgave af EU Shadow Banking Monitor, der giver et overblik over udviklingen i skyggebanksektoren med fokus på en vurdering af potentielle risici for finansiel stabilitet. På andre områder end banksektoren bidrog ECB til ESRB's rapport Macroprudential provisions, measures and instruments for insurance, der blev offentliggjort i november 2018. Rapporten har givet input til de igangværende Solvens II-drøftelser om en styrkelse af de retlige rammer for forsikringsselskaber og genforsikringsselskaber fra et makroprudentielt perspektiv.

ECB var en del af formandskabet for en ekspertgruppe, der havde fået til opgave at besvare EU-Rådets anmodning om, at ESRB skulle udvikle "makroprudentielle metoder til forebyggelse af systemiske problemer med misligholdte lån under behørig hensyntagen til procykliske effekter af tiltag til reduktion af beholdningen af disse lån og mulige indvirkninger på den finansielle stabilitet". Den offentliggjorte rapport afdækkede faktorerne bag de systemiske stigninger i beholdningerne af misligholdte lån og konkluderede, at der ikke syntes at være behov for grundlæggende ændringer i den eksisterende makroprudentielle værktøjskasse, men at visse tilretninger bør overvejes.

Derudover var ECB formand for den taskforce, der stod for udarbejdelsen af ESRB's stressscenarier til Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds EU-dækkende stresstest i 2018 og Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordningers forsikringsstresstest i 2018, og ydede kritisk teknisk bistand og bistand til udvikling af modeller. ECB var desuden vært for den årlige workshop om stresstestning i december 2018.

Endelig fortsatte ECB med at bistå ESRB i det analytiske arbejde med det omfattende datasæt, som ESRB har til rådighed i henhold til forordningen om europæisk markedsinfrastruktur. Dette arbejde udmøntede sig i indførelse af daglig indsamling, behandling og analyse af dataene. Den analytiske indsats har gjort, at ESRB og dets rådgivende udvalg og deres understrukturer nu kan foretage en mere omfattende og rettidig overvågning af derivatmarkederne.

Læs mere om ESRB på dets websted og i dets årsrapporter.

3.3 Mikroprudentielle aktiviteter med henblik på at sikre de enkelte bankers sundhed

I hele 2018 bidrog ECB Banktilsyn fortsat til en stabil banksektor i EU og lige vilkår for alle banker i euroområdet. Selv om bankerne i euroområdet har øget deres robusthed i de senere år, står de stadig over for betydelige udfordringer.

En af de mest presserende udfordringer for bankerne i euroområdet er manglende indtjening. Selv om situationen generelt er forbedret, er de stadig under pres og er tvunget til at justere deres forretningsmodeller. De mangler fortsat at finde måder at bevare deres indtjeningsevne på under hele konjunkturforløbet. I 2018 færdiggjorde og udgav ECB Banktilsyn en tematisk gennemgang af indtjeningsevnen og forretningsmodellerne. Gennemgangen viste, at situationen varierer betydeligt bankerne imellem. Den viste desuden, at bankernes strategiske råderum er en vigtig faktor, der har indflydelse på bankernes indtjeningsevne. ECB Banktilsyn vil fortsat følge situationen og efterprøve bankernes forretningsmodeller.

Foruden indtjening udgør overtagne aktiver såsom misligholdte lån stadig et problem for euroområdets banksektor. Disse lån lægger en dæmper på bankernes indtjening, gør dem mindre robuste og forringer deres evne til at finansiere økonomien. Selv om det primært er de berørte bankers ansvar at løse problemet, er det også blevet en topprioritet for EU's myndigheder (som det fremgår af EU's handlingsplan til håndtering af misligholdte lån i Europa) og navnlig ECB Banktilsyn. Allerede i marts 2017 offentliggjorde ECB Banktilsyn kvalitative retningslinjer for bankerne med hensyn til misligholdte lån. Disse retningslinjer blev i marts 2018 suppleret af et tillæg, der beskriver forventningerne med hensyn til hensættelser for nye misligholdte lån. I juli 2018 offentliggjorde ECB Banktilsyn yderligere skridt med henblik på at nedbringe beholdningen af misligholdte lån.

I løbet af året fortsatte ECB Banktilsyn med at forbedre sine værktøjer og metoder. Efter en række offentlige høringer (iværksat i marts 2018) offentliggjorde ECB Banktilsyn i november 2018 de endelige vejledninger til bankerne om deres interne kapital- og likviditetsstyring (proceduren til vurdering af den interne kapital eller ICAAP og proceduren til vurdering af den interne likviditet eller ILAAP). I forbindelse med den igangværende målrettede gennemgang af interne modeller offentliggjorde ECB Banktilsyn efter en offentlig høring også første kapitel af sin vejledning til interne modeller i november 2018. Derudover udsendte det vejledninger til bedømmelse af licensansøgninger, der også omfatter fintech-kreditinstitutter. En anden vejledning udgivet i september 2018 har fokus på inspektioner på stedet og kontrol af interne modeller. Formålet med den er at forklare, hvordan disse inspektioner udføres. ECB Banktilsyn bidrog også til Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds stresstest af europæiske banker (se boks 4).

I 2018 deltog ECB Banktilsyn også i håndteringen af en signifikant banks konkurs i euroområdet. Denne sag understregede behovet for en yderligere harmonisering af reglerne for håndtering af nødlidende banker. Selv om ECB ikke har beføjelser til bekæmpelse af hvidvask af penge, understregede sagen også behovet for en mere harmoniseret tilgang til dette spørgsmål på EU-plan.

Yderligere oplysninger om ECB Banktilsyn findes på dets websted og i Årsrapport om ECB's tilsynsvirksomhed 2018.

3.4 ECB's bidrag til styrkelse af bankunionen og kapitalmarkedsunionen

Ti år efter den globale finanskrises udbrud er de vigtigste lovgivningsmæssige reformer, der har bidraget til at opbygge en mere robust finansiel sektor, tæt på at være afsluttet. Selv om der er gjort betydelige fremskridt i det sidste årti, er der fortsat en række juridiske og institutionelle udfordringer, der skal overvindes, før de europæiske banker kan operere i en fuldstændigt integreret ramme, og brugerne af finansielle tjenesteydelser kan nyde godt af et mere integreret indre bankmarked. Der er også behov for en yderligere indsats for at udvikle kapitalmarkederne og samtidig styrke lovgivnings- og tilsynsrammerne for den finansielle sektor ekskl. banksektoren.

I 2018 bidrog ECB fortsat til de igangværende drøftelser om færdiggørelsen af bankunionen og kapitalmarkedsunionen (CMU). Begge initiativer bidrager til at forbedre ØMU'ens funktion. Oprettelsen af en fælles bagstopper for Den Fælles Afviklingsfond (SRF) og en europæisk indskudsgarantiordning (EDIS) vil bane vejen for en dybere finansiel integration og give bankunionen større troværdighed. Mere integrerede finansielle markeder vil gøre kreditgivningen mere effektiv, fremme privat risikodeling og skabe større variation i realøkonomiens finansieringskilder.

I juni 2018 vedtog stats- og regeringscheferne fra de 27 EU-medlemslande et første sæt beslutninger om ØMU-reformen, herunder færdiggørelsen af bankunionen. De besluttede, at den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM) ville sikre den fælles bagstopper for Den Fælles Afviklingsfond. Mandatet for den fælles bagstopper blev efterfølgende vedtaget i december 2018. Det blev desuden besluttet, at arbejdet på en køreplan for indledelsen af politiske forhandlinger om EDIS skulle sættes i gang. I december 2018 vedtog de derfor at oprette en arbejdsgruppe på højt plan, der skulle arbejde med de næste skridt af EDIS.

Som led i sit arbejde med at støtte EU's fora med oprettelsen af en fælles bagstopper for SRF præsenterede ECB sit syn på emnet i sin juridiske udtalelse om Europa-Kommissionens forslag til en forordning om oprettelse af Den Europæiske Valutafond. ECB fastslog, at bagstopperen burde støtte alle de foranstaltninger, Den Fælles Afviklingsinstans (SRB) gennemfører, herunder at yde både solvensstøtte og likviditetsstøtte til institutioner, der er under afvikling. Derudover burde beslutningsprocessen vedrørende udbetalinger fra bagstopperen være hurtig og ikke forsinke vedtagelsen og gennemførelsen af SRB's beslutninger om afvikling.

ECB mener desuden, at den opnåede risikoreduktion kan gøre det nemmere at komme videre med den politiske debat om EDIS. I den forbindelse er det vigtigt, at køreplanen fra juni 2016 følges så nøje som muligt. Hvad angår betingelserne for selve gennemførelsen af EDIS mener ECB, at de bør stå i et rimeligt forhold til graden af risikodeling i første fase af EDIS. ECB præciserede desuden, at det i overvejelserne omkring de forskellige mulige modeller for første fase af EDIS ville være at foretrække, at der blev oprettet en centraliseret fond, for at sikre, at systemet forsynes med tilstrækkelige finansielle midler, og at rammerne for den økonomiske styring giver mulighed for hurtig fælles beslutningstagning på europæisk plan.

ECB ydede også fortsat teknisk rådgivning om EDIS. Banken præsenterede i den forbindelse sin opdaterede kvantitative analyse om kapaciteten af EDIS^[45] for ad hoc-arbejdsgruppen om styrkelsen af bankunionen. Denne analyse konkluderer, at en fuldt finansieret europæisk indskudsgarantiordning vil være tilstrækkeligt til at dække udbetalingerne i tilfælde af et meget alvorligt stød. Desuden vil der ikke forekomme urimelig systematisk krydssubsidiering inden for EDIS på den måde, at visse banksystemer systematisk bidrager med mindre, end de vil få udbetalt af fonden, selv under hensyntagen til landespecifikke stød.

Endvidere har ECB nøje fulgt og bidraget til debatten om tiltag til risikoreduktion. I overensstemmelse med Rådets konklusioner i juni 2016 kræver det yderligere skridt med henblik på at mindske og dele risiciene i den finansielle sektor. En fortsat risikoreduktion er i ECB's direkte interesse som centralbank og banktilsynsansvarlig for at styrke robustheden i banksystemet og bankunionen generelt. I 2018 bidrog ECB til den fælles overvågningsrapport om risikoreduktion, der blev udarbejdet i samarbejde med Europa-Kommissionen og SRB og indeholdt en opdateret vurdering af udviklingen af risici i bankunionen. I sin tale på Det Europæiske Universitetsinstitut i maj 2018 forklarede ECB's formand, at opdelingen mellem risikoreduktion og risikodeling, der præger debatten, på mange måder er kunstig. Med de rette politiske rammer vil disse to mål forstærke hinanden gensidigt.

ECB har fra starten været en varm fortaler for kapitalmarkedsunionen. Som påpeget i ECB's Financial Stability Review for november 2018 er der behov for at komme videre med kapitalmarkedsunionen, da en fuldt udbygget kapitalmarkedsunion potentielt set kan sætte skub i den økonomiske vækst og spille en afgørende rolle for styrkelsen af EU's finansielle arkitektur og tilsynsfunktion. I den forbindelse er det vigtigt, at Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed får en større rolle, da dette er en forudsætning for gennemførelsen af en fuldt udbygget kapitalmarkedsunion. Gennemførelsen af de forskellige lovgivningsinitiativer, der er beskrevet i Kommissionens handlingsplan for kapitalmarkedsunionen, har derfor afgørende betydning. Desuden beskrev ECB i sin rapport May 2018 Financial integration in Europe de forskellige muligheder, ECB's forskning havde afdækket, for at give kapitalmarkedsunionen endnu større gennemslagskraft i form af fordele ved risikodeling. Disse muligheder har fokus på værdien af pensionsreformer og institutionelle investeringer, værdien af at øge kendskabet til finansielle forhold og værdien af at gøre yderligere fremskridt med at styrke harmoniseringen af de europæiske insolvensrammer.

I tråd med Kommissionens handlingsplan for kapitalmarkedsunionen vil den finansielle sektor ekskl. banksektoren sandsynligvis spille en stadig større rolle for finansieringen af euroområdets økonomi. Denne udvikling giver mange muligheder for et mere diversificeret finansielt system, men efterhånden som finansiel formidling skifter fra banker til andre finansielle institutioner vil de eksisterende risici måske forsvinde, og nye risici opstå. ECB understregede derfor i 2018 vigtigheden af at udvikle værktøjer til at afbøde risici i den finansielle sektor ekskl. banksektoren. EU's lovgivere bør fx indføre makroprudentielle værktøjer, der er udviklet til at imødegå systemiske risici relateret til likviditetsmismatch og brugen af gearing i investeringsforeninger.

4 Velfungerende betalingsinfrastruktur og betalinger

Eurosystemet spiller en central rolle i udviklingen, driften og overvågningen af den betalingsinfrastruktur, der sikrer fri bevægelighed af betalinger, værdipapirer og sikkerhedsstillelse i Europa. Siden indførelsen af euroen i 1999 har Eurosystemet i høj grad bidraget til at modernisere og konsolidere infrastrukturen for store, tidskritiske transaktioner betalinger, for efterhandelsbehandling af finansielle instrumenter og senest for straksoverførsler af detailbetalinger. Eurosystemet overvåger endvidere udviklingen af den digitale transformationsproces for at sikre opretholdelsen af sikre og effektive betalingsinfrastrukturer.

4.1 Target Services

Eurosystemets Target Services består af tre elementer: Target2, der er et realtidsbruttoafviklingssystem for betalinger i euro, som benyttes i forbindelse med Eurosystemets pengepolitiske operationer samt til transaktioner mellem bankerne og kommercielle transaktioner; Target2-Securities (T2S), der er en fælles europæisk platform for værdipapirafvikling; og Target Instant Payment Settlement (TIPS), der gør det muligt for leverandører af betalingstjenester at tilbyde deres kunder realtidsoverførsler døgnet rundt, året rundt. Afviklingen for alle tre tjenester sker i centralbankpenge, hvilket eliminerer kreditrisikoen ved afviklingen af transaktionerne.

Over 1.700 banker anvender Target2 til at initiere transaktioner i euro, enten på egne vegne eller på deres kunders vegne. Hvis filialer og datterselskaber medregnes, kan over 52.000 banker på verdensplan nås via Target2. I 2018 gennemførte Target2 i gennemsnit 346.834 betalinger om dagen med en gennemsnitlig daglig volumen på 1,7 billioner euro.

Et år efter den endelige migreringsbølge til T2S var tilslutningen af danske kroner til afviklingsplatformen en vigtig milepæl. Den markerede nemlig, at det var første gang, en valuta uden for euroen blev tilgængelig for DvP-afvikling (delivery-versus-payment-afvikling) på T2S, hvilket betød, at platformens multicurrency-funktion blev taget i anvendelse. I 2018 behandlede T2S i gennemsnit 572.172 transaktioner om dagen med en gennemsnitlig daglig volumen på 925,69 mia. euro.

I november 2018 lancerede Eurosystemet TIPS, der tilbyder endelig og uigenkaldelig afvikling af straksbetalinger i euro døgnet rundt, året rundt på under ti sekunder. TIPS blev udviklet for at fremme straksbetalinger på tværs af Europa. TIPS er baseret på SEPA Instant Credit Transfer (SCT Inst) – en ordning for fælleseuropæiske straksbetalinger, som mere end 2.000 leverandører af betalingstjenester i 16 lande allerede har taget i brug. TIPS blev desuden udviklet som en udvidelse af Target2, som allerede har et omfattende netværk af deltagere over hele Europa, der kan udnyttes af TIPS.

TIPS kan i sidste ende få stor udbredelse og stor skala og udnytte allerede etablerede netværk af Target2-deltagere og søgbare BIC-koder (forretningsidentifikationskoder). Der er fleksible muligheder for adgang til TIPS, så forskellige brugere kan tilgå platformen via forskellige funktioner.

4.2 Opretholdelse af sikre og effektive betalingsinfrastrukturer under den digitale transformationsproces

Samtidig med at markedsintegrationen i Europa har været i fuld gang, har betalingsinfrastrukturer og betalinger i den finansielle sektor og samfundet generelt gennemgået en omfattende digital transformationsproces. Eurosystemet har taget den dobbelte udfordring op ved at fremme integration og innovation i sin rolle som katalysator. Desuden fremmer Eurosystemet sikre og effektive betalingsinfrastrukturer og betalinger i henhold til sit overvågningsmandat.

Eurosystemet har hele tiden forsøgt at fremme integration og innovation inden for betalingsområdet. En vurdering af migreringen til SEPA (Single Euro Payments Area) viser, at standardiseringen af konto til konto-overførsler og direkte debitering i euro er lykkedes, og at den har en positiv indvirkning på betalingerne. Dog er "IBAN-diskriminering", dvs. at kreditorer nægter at acceptere udenlandske betalingskonti til direkte debitering, endnu ikke helt afskaffet. Det er også nødvendigt med en yderligere indsats for at udvikle elektroniske fuldmagtsløsninger til direkte debitering i SEPA, ligesom SEPA til kortbetalinger endnu ikke er afsluttet. ECB opfordrer europæiske kortordninger til at fremme interoperabilitet og fuld udbredelse i Europa, så alle kort kan benyttes i alle terminaler.

I regi af Euro Retail Payments Board (ERPB) – et forum på højt plan under ledelse af ECB, der skal fremme udviklingen af et integreret, innovativt og konkurrencedygtigt marked for detailbetalinger i euro i EU – fortsatte arbejdet med at standardisere kort samt med at fremme nye detailbetalingsløsninger inden for straksbetalinger og mobilbetalinger mellem privatpersoner og sikre bedre adgang til detailbetalingstjenester.

Hvad angår betalingsinitieringstjenester, dvs. onlinetjenester, der tilgår en brugers betalingskonto for at initiere en overførsel på brugerens vegne og med brugerens samtykke og autentifikation, vedtog ERPB en række fælles tekniske, operationelle og forretningsmæssige krav til effektiv og fælleseuropæisk levering af betalingsinitieringstjenester. Hvad angår e-fakturering, fokuserede ERPB på vedtagelsen af en ISO 20022-baseret betalingsanmodningsmeddelelse og på yderligere harmonisering blandt EIPP-serviceudbydere (udbydere af løsninger til elektroniske fakturaer).

Hvad angår værdipapirer, har Eurosystemet fortsat sin indsats for at fremme T2S og efterhandelsharmoniseringen ved at tilpasse rammerne for monitorering af efterhandelsharmoniseringen, så det tager højde for afslutningen af migreringen til T2S. 85 pct. af T2S-markederne overholder T2S-harmoniseringsstandarderne, men det er nødvendigt med en yderligere indsats på markedsniveau for at forbedre overholdelsen af T2S-standarderne for periodiske betalinger.

Hvad angår sikkerhedsstillelse, har ECB, i samarbejde med vigtige interessenter på det europæiske finansmarked, leveret de første harmoniserede procedurer og arbejdsgange baseret på ISO 20022-meddelelser. Mere specifikt blev der offentliggjort en harmoniseringsrapport om trepartsforvaltning af sikkerhedsstillelse og en harmoniseringsrapport om periodiske betalinger i 2018, og ECB regner med markedsdeltagernes støtte i forbindelse med implementeringen af rapporternes harmoniseringsforslag, især hvad angår støtte til udviklingen af Eurosystemets nye system til forvaltning af sikkerhedsstillelse, Eurosystem Collateral Management System (ECMS).

Hvad angår fintech, blev forskningen i distributed ledger-teknologi (DLT) og dens betydning for Europas betalingsinfrastruktur udvidet og gik et spadestik dybere. I 2018 fortsatte ECB's og Bank of Japans fælles forskningsprogram med at vurdere den mulige anvendelse af DLT i forbindelse med betalingsinfrastrukturer med afslutningen af fase 2 af Project Stella. Der blev foretaget en analyse af en helt ny tilgang til interoperabilitet, som ikke kræver en forbindelse eller institutionelle ordninger mellem databaser.

For at fremme sikre og effektive betalingsinfrastrukturer og betalinger beskriver Eurosystemet overvågningsmål i specifikke overvågningsforordninger, standarder, retningslinjer og anbefalinger og udfører sine overvågningsopgaver ved at indsamle relevante oplysninger, vurdere oplysningerne i forhold til overvågningsmålene og, om nødvendigt, give incitament til forandringer. I 2018 styrkede Eurosystemet sin overvågning yderligere gennem forbedret indberetning af større hændelser fra leverandører af betalingstjenester^[46] og betalingssystemer.

På baggrund af sin løbende overvågning af kortsvindel offentliggjorde Eurosystemet sin femte rapport om kortsvindel i 2018. Rapporten viste, at kurven var knækket med et lille fald i svindlen med kort udstedt i SEPA og et stort fald i kortsvindel i forbindelse med pengeautomater. Onlinesvindlen fortsætter imidlertid med at stige (selv om stigningstakten er lavere end antallet af transaktioner uden kort) og tegner sig for næsten tre fjerdele af den samlede kortsvindel.

Med hensyn til overvågningen af værdipapirafviklingssystemer deltager ECB i sin egenskab af centralbank for udstedelse af euro, sammen med andre centralbanker i euroområdet, i udstedelsen af tilladelser til og løbende gennemgang og overvågning af værdipapircentralerne (CSD'erne) i henhold til CSD-forordningen. I 2018 kom Eurosystemet med en udtalelse om udstedelsen af tilladelser til fem værdipapircentraler og en udtalelse om udstedelsen af tilladelse til en værdipapircentral til at levere bankmæssige clearingydelser.

I 2018 blev den første fulde vurdering af T2S i drift i forhold til CPMI-IOSCO's principper for finansielle markedsinfrastrukturer påbegyndt. Vurderingen foretages af Eurosystemet i samråd med T2S Cooperative Arrangement, der består af overvågere og tilsynsmyndigheder for værdipapircentraler, der anvender T2S-tjenester, centralbanker, som udsteder de valutaer, der afvikles i T2S, og Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA).

I relation til centrale modparter har Eurosystemet fortsat med at bidrage til aktiviteterne i de kollegier af myndigheder, der er oprettet i henhold til forordningen om europæisk markedsinfrastruktur (EMIR). De centrale modparters voksende rolle styrker det finansielle systems robusthed, men betyder også, at likviditetsrisikoen koncentreres, og det kan påvirke pengemarkedet og betalingssystemernes smidige funktion og gøre det nødvendigt at stille centralbanklikviditet til rådighed, især under ekstraordinære omstændigheder. Eurosystemet bør have passende rammer til at overvåge, vurdere og, om nødvendigt, håndtere disse risici, både i EU og i tredjelande. Det er særlig vigtigt set i lyset af, at en betydelig andel af euro-clearing-aktiviteterne foregår i Storbritannien. Vedtagelse af reviderede tilsynsrammer for centrale modparter er fortsat af kritisk vigtighed og haster.

5 Indsatsen for at understøtte markedets funktion og finansielle serviceydelser til andre institutioner

Efter stigende bekymring over Eonia-rentens (euro overnight index average) levedygtighed begyndte ECB i 2017 at udvikle en ny referencerente for korte eurorenter, €STR (euro short-term rate), der udelukkende er baseret på data fra pengemarkedsstatistikken (MMSR). €STR-metoden blev offentliggjort i juni 2018 efter at have fået bred opbakning i to offentlige høringer, og den blev efterfølgende anbefalet som afløser for Eonia af arbejdsgruppen for risikofrie eurorenter. Derfor forventes €STR at blive en af de vigtigste referencerenter på euroområdets markeder.

ECB er ansvarlig for administrationen af forskellige finansielle transaktioner på EU's vegne. ECB har også den overordnede koordinerende rolle i relation til Eurosystemets tjenesteydelser vedrørende forvaltning af valutareserver (ERMS).

Med sigte på at fremme valutamarkedets integritet og effektive funktion er der udarbejdet et sæt principper for god praksis (se boks 5 i slutningen af dette kapitel).

5.1 €STR, den nye dag til dag-referencerente for euroområdets pengemarked

De finansielle markeder i euroområdet har siden starten benyttet sig af referencerenter som fx Eonia^[47]. Eonia anvendes i vidt omfang som underliggende referencerente i en række derivataftaler, fx renteswaps, eller til at fastsætte fremtidige betalinger for en række åbne kontrakter. Eonia anvendes også i vidt omfang til værdiansættelse af finansielle produkter (til tilbagediskontering af fremtidige pengestrømme), og det betyder, at Eonia har stor betydning for markedernes funktion. Benchmarks som Eonia er også vigtige for centralbankerne, eftersom de er indikatorer for, hvordan centralbankens pengepolitik påvirker forskellige markedssegmenter og overføres til resten af økonomien.

I fremtiden vil det ikke være tilladt at anvende Eonia i den nuværende form, eftersom indekset ikke opfylder kravene i benchmarkforordningen (BMR). I samråd med panelbankerne meddelte European Money Markets Institute (EMMI), administratoren for Eonia, i februar 2018, at metoden, der anvendes til Eonia, ikke ville blive ændret. Det betyder, at det haster med at finde en afløser for Eonia for at sikre, at alle markeder, der afhænger af robuste dag til dag-renter, fortsat kan fungere effektivt.

På grund af usikkerheden omkring Eonia meddelte ECB i september 2017, at banken ville producere sin egen dag til dag-rente, den korte eurorente €STR (euro short-term rate), som udelukkende skulle baseres på data, der er tilgængelige for Eurosystemet gennem den daglige pengemarkedsstatistik. Indsamlingen af data, der skal understøtte Eurosystemets gennemførelse af pengepolitikken, begyndte i juli 2016 på baggrund af ECB's forordning om pengemarkedsstatistik. 50 af de største banker i euroområdet, målt på balancen, indberetter til pengemarkedsstatistikken. Alle forretningsdage senest kl. 07.00 CET indberetter de alle deres transaktioner fra den foregående forretningsdag på både det usikrede og det sikrede pengemarked, valutaswapmarkedet og dag til dag-indeksswap (OIS)-markedet.

ECB påbegyndte udviklingen af €STR med den klare intention, at €STR skulle have alle de elementer, markedsdeltagerne behøver. ECB tilstræber derfor at følge bedste praksis for udarbejdelse af benchmarks, som fremgår af IOSCO-principperne, og vil søge at skabe størst mulig gennemsigtighed i renten, der har draget fordel af input fra to offentlige høringer. Den første offentlige høring, der blev indledt i november 2017, drejede sig om €STR's anvendelsesområde og dens "underliggende rente", mens den anden offentlige høring, der blev indledt i marts 2018, omhandlede de præcise retningslinjer for beregningen af renten. Den endelige metodik for €STR blev offentliggjort i juni 2018.

I udformningen af €STR er målet at sætte ind over for nogle af manglerne ved den nuværende metodik for Eonia, mens €STR stadig skal være rimeligt enkel og ligge tæt på det, som markedsdeltagerne er vant til. €STR er, ligesom Eonia, en usikret rente, og det betyder, at dens værdi afspejler de rene finansieringsomkostninger og ikke påvirkes af andre hensyn som fx sikkerhedsstillelse. €STR er også, ligesom Eonia, en dag til dag-rente, der afspejler løbetiden for en stor del af aktiviteten på det usikrede marked. Der er imidlertid også betydelige forskelle mellem Eonia og €STR. Mens Eonia er en interbankudlånsrente, fanger €STR udlånsaktiviteten hos MMSR-rapporteringsenhederne – ikke kun andre banker, men også andre finansielle selskaber som fx pensionskasser, forsikringsselskaber og formueforvaltere – og derved tages der højde for, at betydningen af aktiviteten på det rene interbankmarked er faldet på det usikrede engrospengemarked for euro. Hvor Eonia er baseret på frivillige bidrag fra et panel af banker, der med tiden er faldet i antal, er €STR desuden baseret på data fra statistisk indberetning fra en meget bredere og mere stabil gruppe af rapporteringsenheder. Derfor er den underliggende volumen højere end den volumen, der understøtter Eonia. €STR's gennemsnitlige daglige volumen ligger på 32 mia. euro og svinger i intervallet fra 16,5 mia. euro til 44,1 mia. euro, og i gennemsnit indberetter omkring 32 banker data hver dag. Desuden er volatiliteten i €STR lavere end Eonias, så €STR er mindre tilbøjelig til at reagere usystematisk (se figur 22).

Der er to væsentlige forskelle mellem Eonia og €STR, som markedsdeltagerne bør tage i betragtning og forberede sig på. For det første er der – på grund af de forskellige anvendelsesområder for Eonia og €STR, især fordi €STR er en indlånsrente, mens Eonia er en udlånsrente set fra den rapporterende enheds side – aktuelt et spænd på omkring ni basispoint mellem Eonia og €STR. For det andet kan €STR – på grund af MMSR-indberetningscyklen, der slutter kl. 7.00 den følgende forretningsdag – først offentliggøres en forretningsdag efter handelsdagen for de relevante transaktioner, mens Eonia offentliggøres samme forretningsdag. Det betyder, at alle brugere, der i øjeblikket er afhængige af et dag til dag-benchmark, som er tilgængeligt samme dag, bør forberede de nødvendige tekniske og proceduremæssige ændringer for at tilpasse sig offentliggørelsestidspunktet for €STR.

€STR vil blive tilgængelig i oktober 2019 efter grundige interne test af systemer og procedurer på Eurosystemniveau. I mellemtiden opdaterer ECB præ-€STR-dataserien en gang i hver reservekravsperiode. Formålet med serien er at give offentligheden en ide om, hvordan €STR ville se ud og opføre sig, hvis renten allerede blev produceret. Serien omfatter daglige beregninger siden marts 2017, der vil gøre det lettere at bruge €STR, når den bliver produceret.

I september 2018 anbefalede en arbejdsgruppe for risikofrie eurorenter fra den private sektor, etableret med støtte fra ECB, Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA), det belgiske finanstilsyn (FSMA) og Europa-Kommissionen, €STR som afløser for Eonia og også som en rente, der kan anvendes som "fallback"-rente i kontrakter, som i dag benytter Euribor (euro interbank offered rate). Anbefalingen kom efter en offentlig høring om mulige kandidater, herunder både sikrede og usikrede renter. Der var god respons på høringen, og den resulterede både i en i) bekræftelse af analysens kvalitet og ii) en klar anvisning om den foretrukne risikofrie rente. €STR blev betragtet som den mest passende fremtidige risikofrie eurorente, primært fordi €STR er en usikret rente og på grund af udarbejdelsesmetoden og den lave volatilitet, samt at den vil blive administreret af ECB, der er en EU-institution.

Anbefalingen af €STR som en risikofri eurorente er første skridt i den komplicerede proces med at finde en afløser for Eonia. I december 2018 udsendte arbejdsgruppen en rapport om overgangsmulighederne fra Eonia. De mulige overgangsløsninger er baseret på svaret på fire centrale spørgsmål: i) Vil Eonia og €STR blive offentliggjort sideløbende, eller vil €STR afløse Eonia efter benchmarkforordningens overgangsdato? ii) Vil Eonia og €STR være uafhængige renter, eller vil Eonia-metoden blive udviklet, så den afhænger af €STR efter benchmarkforordningens overgangsdato? iii) Kan et Eonia-€STR-spænd lette overgangen? iv) Kan diskonteringskurven for Eonia OIS og for €STR OIS eksistere side om side? Rapporten anbefaler, at EMMI, som administrator af Eonia, skal udvikle den nuværende Eonia-metode, så Eonia ikke stilles af bankerne i panelet, men beregnes som et fast spænd i forhold til €STR i en begrænset periode, indtil Eonia afskaffes. Det vil give en stabil platform for en progressiv og gnidningsløs overgang til €STR.

Som de næste skridt er det afgørende, at alle brugere af Eonia går i gang med at planlægge overgangen til €STR. Der er meget, der allerede kan gøres, før €STR lanceres, fx: i) øge den interne bevidsthed om risiciene ved og eksponeringen mod produkter, der er knyttet til Eonia, ii) påbegynde forberedelserne ved at gennemgå kontraktporteføljen og evaluere indvirkningen af overgangen fra Eonia, iii) budgettere med mulige ændringer i interne systemer og værdiansættelsesmodeller, især hvad angår clearingcentraler, og iv) kommunikere aktivt og direkte med kunderne, deltage i relevante fora som fx arbejdsgrupper og rundbordsdiskussioner i branchen og deltage i offentlige høringer. En vellykket overgang afhænger af, hvor velforberedte de enkelte parter er, så derfor er det vigtigt, at alle brugere bevidstgøres, og at der er bred og aktiv deltagelse i diskussioner og høringer.

5.2 Administration af låne- og udlånstransaktioner

ECB er ansvarlig for administrationen af EU's låne- og udlånstransaktioner indgået under mekanismen for mellemfristet finansiel støtte (MTFA)^[48] og den europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme (EFSM)^[49]. ECB gennemførte i 2018 rentebetalinger i forbindelse med lånene inden for MTFA. Det samlede udestående beløb under faciliteten pr. 31. december 2018 udgjorde 1,7 mia. euro. I 2018 gennemførte ECB desuden diverse betalinger og rentebetalinger i forbindelse med lånene under EFSM. Det samlede udestående beløb under denne mekanisme pr. 31. december 2018 udgjorde 46,8 mia. euro.

Tilsvarende har ECB ansvaret for administration af visse betalinger i forbindelse med transaktioner under den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet (EFSF)^[50] og den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM)^[51]. ECB gennemførte i 2018 diverse rente- og gebyrbetalinger med relation til lån under EFSF. ECB formidlede desuden medlemsbidrag til ESM samt diverse rente- og gebyrbetalinger i forbindelse med lånene under denne mekanisme.

Endelig har ECB ansvaret for at behandle alle betalinger i forbindelse med lånefaciliteten for Grækenland.^[52] Det samlede udestående beløb under denne facilitet pr. 31. december 2018 udgjorde 52,9 mia. euro.

5.3 Eurosystemets tjenesteydelser vedrørende forvaltning af valutareserver

En række finansielle tjenesteydelser blev fortsat udbudt i 2018 inden for rammerne af Eurosystemets tjenesteydelser vedrørende forvaltning af valutareserver (ERMS), der blev fastlagt i 2005 for forvaltningen af kundernes valutareserver i euro. En række nationale centralbanker i Eurosystemet (”leverandører af Eurosystemets tjenesteydelser") tilbyder – i overensstemmelse med de generelle markedsstandarder – samtlige disse tjenesteydelser på harmoniserede vilkår til centralbanker, monetære myndigheder og statsorganer uden for euroområdet og til internationale organisationer. ECB har den overordnede koordinerende rolle, som skal understøtte, at rammerne fungerer gnidningsløst, og forestår rapportering til Styrelsesrådet.

Ultimo 2018 havde 277 kunder en ERMS-forretningsaftale med Eurosystemet i forhold til 278 ultimo 2017. Med hensyn til selve valutareserveforvaltningen steg de samlede aggregerede beholdninger (som omfatter kontante aktiver og værdibeholdninger), der forvaltes inden for ERMS, med ca. 10 pct. i samme periode.

De retlige rammer for ERMS blev ændret i 2018, hvor der blev foretaget flere operationelle ændringer, nogle aspekter blev præciseret, og nogle forslag fra ERMS- kundetilfredshedsundersøgelsen fra 2017 blev taget op. For at undgå endnu en ændringsretsakt er alle ændringerne i de retlige rammer for ERMS blevet konsolideret i ECB's nye retningslinje om Eurosystemets levering af tjenesteydelser vedrørende forvaltning af valutareserver i euro til centralbanker og lande uden for euroområdet og internationale organisationer (retningslinje ECB/2018/14 (omarbejdning)).

6 Flere eurosedler, færre forfalskninger

ECB og de nationale centralbanker i euroområdet er ansvarlige for udstedelsen af eurosedler i euroområdet og for at opretholde tilliden til valutaen. Antallet og værdien af eurosedler i cirkulation er steget, siden de blev indført i 2002, og i de senere år har stigningen overgået væksten i økonomien. En række faktorer, herunder forbedrede sikkerhedselementer på den nye Europa-serie, samarbejde med retshåndhævende myndigheder og en kommunikations- og uddannelsesindsats på europæisk og nationalt plan, har betydet, at antallet af forfalskninger er faldet yderligere og nu ligger på et meget lavt niveau. Når de nye 100- og 200-eurosedler med nye, innovative sikkerhedselementer sættes i omløb den 28. maj 2019, er Europa-serien komplet.

6.1 En støt stigning i antallet af eurosedler i cirkulation

I 2018 steg antallet og værdien af eurosedler i cirkulation med henholdsvis ca. 5,6 pct. og 5,2 pct. Ultimo året var der 22,6 mia. eurosedler i cirkulation med en samlet værdi på 1.231 mia. euro (se figur 23 og 24). 100-eurosedlen udviste den højeste årsvækst med 6,9 pct. i 2018. Den samlede værdi af de cirkulerende 100-eurosedler ultimo 2018 var 280 mia. euro, svarende til den samlede værdi af alle cirkulerende eurosedler i maj 2002. Væksten i 50-eurosedlen var med 6,3 pct. fortsat dynamisk.

Det anslås, at ca. en tredjedel af de cirkulerende eurosedler (målt i værdi) befinder sig uden for euroområdet. Disse sedler befinder sig primært i de omkringliggende lande og består især af de højere seddelværdier. De anvendes til værdilagring og til afvikling af transaktioner på de internationale markeder.

Produktionen af eurosedlerne er fordelt mellem euroområdets nationale centralbanker, der samlet set fik tildelt produktionen af ca. 4 mia. eurosedler i 2018.

I 2018 steg det samlede antal euromønter i cirkulation med 3,7 pct. til 130,7 mia. i slutningen af året. Ultimo 2018 var værdien af de cirkulerende mønter 29,0 mia. euro, hvilket var 3,6 pct. højere end ultimo 2017.

I 2018 kontrollerede euroområdets nationale centralbanker ca. 31 mia. eurosedlers ægthed og stand og tog ca. 5 mia. af dem ud af cirkulation. Eurosystemet bistod fortsat fabrikanter af udstyr til håndtering af pengesedler for at sikre, at deres maskiner opfylder ECB's standarder for kontrol af eurosedlers ægthed og stand inden recirkulation. I 2018 kontrollerede kreditinstitutter og andre kontanthåndterende virksomheder omkring 37 mia. eurosedlers ægthed og stand ved hjælp af sådanne maskiner. Eurosystemets undersøgelse af de kontanttjenester, kreditinstitutterne tilbyder, og detailhandlens modtagelse af kontantbetalinger er beskrevet i boks 6 nedenfor.

6.2 Forfalskning af eurosedler lå fortsat på et lavt niveau og faldt yderligere

Det samlede antal falske eurosedler faldt yderligere i 2018, hvor omkring 563.000 falske sedler blev taget ud af cirkulation. Udviklingen skyldes en række faktorer, herunder forbedrede sikkerhedselementer på den nye Europa-serie, samarbejde med retshåndhævende myndigheder og en kommunikations- og uddannelsesindsats på europæisk og nationalt plan. Sammenlignet med antallet af ægte eurosedler i cirkulation er antallet af forfalskninger faldet yderligere og ligger meget lavt. Den langsigtede udvikling i antallet af falske eurosedler, der tages ud af cirkulation, er vist i figur 25. Det er primært 20- og 50-eurosedlen, der forfalskes, og disse to sedler udgjorde i 2018 mere end 80 pct. af det samlede antal fundne falske sedler. Andelen af falske 20-eurosedler faldt yderligere i 2018.

Selv om de falske eurosedler, der tages ud af cirkulation, er blevet mindre vellignende, råder ECB stadig offentligheden til at være på vagt over for forfalskninger og huske "føl-se-vip"-testen. Det er ikke nok blot at kontrollere ét sikkerhedselement. Desuden tilbydes kontanthåndterende virksomheder både i og uden for Europa løbende uddannelse, ligesom der stilles opdateret informationsmateriale, som kan støtte Eurosystemets kamp mod forfalskning, til rådighed. ECB arbejder også sammen med Europol, Interpol og Europa-Kommissionen om at nå dette mål.

6.3 Præsentation af 100- og 200-eurosedler med forbedrede sikkerhedselementer

De nye 100- og 200-eurosedler med forbedrede sikkerhedselementer blev præsenteret den 17. september 2018. Efter 5-, 10-, 20- og 50-eurosedlerne er 100- og 200-eurosedlerne de sidste to værdier i Europa-serien, og de sættes i omløb den 28. maj 2019. Dermed er flere års forberedelse og samarbejde inden for Eurosystemet afsluttet.

ECB's styrelsesråd besluttede at tage 500-eurosedlen ud af Europa-serien, bl.a. som følge af bekymring om, at denne seddel kunne indgå i ulovlige aktiviteter. I betragtning af euroens internationale rolle og den udbredte tillid til eurosedler vil 500-eurosedlen dog fortsat være gyldig og vil derfor også fortsat kunne anvendes til betalinger og til værdilagring. Eurosedler bevarer altid deres værdi, da alle eurosedler i en ubegrænset periode vil kunne veksles i de nationale centralbanker i euroområdet.

ECB og de nationale centralbanker i euroområdet har gennemført en kampagne for at informere offentligheden og kontanthåndterende virksomheder om de nye 100- og 200-eurosedler. Ligesom de andre seddelværdier kan de nye eurosedler let kontrolleres ved hjælp af "føl-se-vip"-testen, men de to nye høje seddelværdier har også nye, innovative sikkerhedselementer. Værdimæssigt er 100-eurosedlen den næstmest brugte seddel (efter 50-eurosedlen), og antalsmæssigt er den nummer tre (efter 50- og 20-eurosedlen og foran 5- og 10-eurosedlen). Eurosystemet bistår producenter og ejere af seddelhåndteringsmaskiner og kontroludstyr med at forberede sig på indførelsen af de nye eurosedler. Det sker bl.a. i form af hjælp til at afprøve udstyr, mulighed for at låne sedler i Europa-serien, der endnu ikke er sat i omløb, fra de nationale centralbanker samt offentliggørelse af en oversigt over udstyr, der har vist sig at være i stand til at håndtere de nye sedler i Europa-serien.

7 Statistik

Med hjælp fra de nationale centralbanker og – for SSM-relaterede opgaver – de nationale kompetente myndigheder udvikler, indsamler, udarbejder og formidler ECB en lang række statistiske oplysninger, der er nødvendige for at understøtte pengepolitikken i euroområdet, ECB's tilsynsfunktioner, den finansielle stabilitet og forskellige andre ESCB-opgaver og ESRB-opgaver. Statistikkerne bruges også af offentlige myndigheder, finansielle markedsdeltagere, medierne og offentligheden og bidrager dermed til at opfylde ECB's mål om gennemsigtighed. ESCB udbyggede sit samarbejde med det europæiske statistiske system, navnlig i forbindelse med overvejelserne og initiativerne vedrørende måling af globaliseringen og multinationale selskabers aktiviteter. ESCB udsendte også i 2018 regelmæssigt og uden problemer eller forsinkelser statistik for euroområdet. Desuden gjorde ESCB en stor indsats for at opfylde nye krav om mere granulære statistikker af høj kvalitet på lande-, sektor- og instrumentniveau.

7.1 Nye og forbedrede statistikker for euroområdet

ESCB's og ESCB's statistikkomites strategi for indsamling af data fra bankerne sigter mod så vidt muligt at standardisere og integrere ESCB's eksisterende statistiske rammer på tværs af domæner og lande. Denne strategi afhænger af klare og harmoniserede koncepter, definitioner og krav samt øget datastandardisering, da det vil bidrage til at automatisere databehandlingen og forbedre datakvaliteten. Et andet vigtigt element i strategien er skiftet mod mere granulær dataindsamling, der gør det muligt at opfylde nye datakrav på en mere fleksibel og rettidig måde og dermed mindsker behovet for ad hoc-anmodninger. Strategiens primære målsætninger er at gøre rapporteringen mere effektiv og reducere bankernes byrde.

Et af strategiens elementer – ESCB's integrerede rapporteringsramme (IReF) – sigter mod at samle bankernes statistiske rapporteringskrav i et fælles indsamlingslag, der opfylder alle ESCB's databehov og -krav. IReF vil også omfatte de nødvendige transformationsregler for udarbejdelsen af de nødvendige monetære og finansielle aggregater, der opfylder bestemte krav, med udgangspunkt i det integrerede indsamlingslag. Et andet element – bankernes fælles, integrerede rapporteringsordbog (Banks' Integrated Reporting Dictionary) – er et input-lag, der hjælper rapporteringsenhederne med effektivt at holde styr på oplysningerne i deres interne systemer. Det vil blive suppleret med transformationsregler, som bankerne skal anvende for at opfylde deres rapporteringskrav. Når IReF er på plads, kan bankerne bruge de samme transformationsregler på tværs af alle eurolande. ESCB's statistiske samarbejde med banksektoren er beskrevet i nærmere i boks 7.

Som led i gennemførelsen af denne strategi udarbejdede ECB's Generaldirektorat for Statistik i 2018 omfattende granulære datasæt for at skabe mulighed for fleksible og dybtgående analyser baseret på flere kriterier. Et godt eksempel er indsamlingen af granulære data om kreditter og kreditrisiko inden for rammerne af AnaCredit, der blev indført i 2018. AnaCredit er et initiativ, som går ud på at indsamle detaljerede, rettidige og harmoniserede oplysninger om individuelle lån, der ydes af kreditinstitutter til virksomheder og andre juridiske personer, og gøre dem tilgængelige for brugere i overensstemmelse med gældende bestemmelser om fortrolighed. Datamodellen understøtter hurtige udtræk af utallige kombinationer af granulære data og giver dermed større fleksibilitet og forbedret værdi af de analyser, brugerne udarbejder inden for de forskellige områder af centralbankvirksomhed og banktilsyn. Desuden giver den mulighed for sammenligninger med aggregeret statistik som led i den daglige kvalitetssikring. Når alle eurolandenes centralbanker er begyndt at foretage fuld indberetning til AnaCredit, forventes det at indsamle data om ca. 50 millioner instrumenter om måneden.

SHS-gruppen (Securities Holdings Statistics) gjorde også store fremskridt i arbejdet med statistik over beholdninger af værdipapirer. SHS-datasættet er meget granulært, hvilket betyder, at data kan opdeles helt ned til de enkelte bankkoncerner på en begrænset liste (investorer) og det enkelte værdipapir (beholdninger). Det gør det bl.a. muligt at identificere risici og afsmitninger på de finansielle markeder korrekt og fleksibelt. Indsamlingen af data om individuelle værdipapirer hos individuelle bankkoncerner blev udvidet til at omfatte flere bankkoncerner og flere variable. Fra og med 3. kvartal 2018 omfattede den forbedrede rapportering nu alle bankkoncerner, der er under ECB's direkte tilsyn. De nye variable rapporteres desuden i overensstemmelse med AnaCredits koncepter, således at oplysninger om lån og værdipapirer kan kombineres og analyseres samlet på en harmoniseret måde. Både AnaCredit og de granulære SHS-datasæt er baseret på et system af registre, der indeholder fuldstændige, nøjagtige og opdaterede oplysninger om institutionelle enheder (Register of Institutions and Affiliates Data – RIAD) og finansielle instrumenter (Centralised Securities Data – CSDB). Begge registre gennemgik en væsentlig forbedring i 2018.

Tilsvarende er kapaciteten af ESCB's RIAD-database, der er et fælles datasæt af referencedata om juridiske og andre statistiske institutionelle enheder, som planlagt blevet udvidet i løbet af det seneste år, så den mere effektivt kan understøtte forretningsprocesser i hele Eurosystemet og udførelsen af ESCB's og SSM's opgaver. Derudover offentliggjorde ECB i juni 2018 RIAD-retningslinjen (retningslinje ECB/2018/16), der forbedrede koordineringen af de nationale centralbankers opgaver i forbindelse med rapporteringen af referencedata til RIAD. I 2018 iværksatte ECB også en ændring af forordningen om pengemarkedsstatistik (forordning ECB/2014/48). Den ændrede forordning skal sikre, at transaktioner med alle finansielle modparter er omfattet, fremme brugen af den retlige enhedsidentifikator (Legal Entity Identifier) og stramme op på rapporteringsenhedernes forpligtelser til at overholde høje standarder, der skal sikre oplysningernes integritet. Efter to offentlige høringer offentliggjorde ECB metoden til beregning af den korte eurorente (€STR) den 28. juni 2018 (se afsnit 5.1). €STR vil blive taget i anvendelse i oktober 2019. Indtil da er ECB begyndt at offentliggøre tal (kaldet præ-€STR), der giver markedsdeltagerne mulighed for at afprøve og vurdere den nye rente, inden den træder i kraft, og justere deres processer og procedurer for at sikre en smidig overgang. Præ-€STR omfatter daglige historiske tidsseriedata fra 15. marts 2017 og frem.

ECB's makrostatistikker bliver også løbende videreudviklet, så de fortsat er tidssvarende og opfylder brugernes behov. En ny ECB-forordning om statistiske rapporteringskrav for pensionskasser (forordning ECB/2018/2) trådte i kraft den 17. februar 2018. Formålet var at skabe øget gennemsigtighed og forbedret sammenlignelighed af data i denne hurtigt voksende finansielle sektor. Forordningen råder bod på manglerne ved de hidtidige ikke-harmoniserede og ufuldstændige kvartalsvise statistikker for pensionskasser, der har været offentliggjort siden juni 2011, især for så vidt angår den begrænsede formidling af transaktionsdata på grund af utilstrækkelig datakvalitet.

ECB's retningslinje om monetær og finansiel statistik blev ændret i 2018 (retningslinje ECB/2018/17). Ifølge denne retningslinje skal de nationale centralbanker indsende yderligere oplysninger til ECB i det omfang, de foreligger. Disse oplysninger omfatter månedlige data om justering af monetære finansielle institutioners (MFI'ers) udlån for at tage højde for aktiviteter vedrørende salg af lån og securitisering, fiktiv cash pooling, MFI'ernes positioner over for Den Fælles Afviklingsinstans, en opdeling af MFI'ernes kapital og reserver i underkategorier samt data, der identificerer institutter for kollektiv investering i værdipapirer i statistik over investeringsforeninger.

ECB's retningslinje om eksterne statistikker blev også ændret (retningslinje ECB/2018/19) for at imødekomme nye analytiske krav inden for pengepolitik og finansiel stabilitet, herunder for at lette en yderligere integrering mellem den kvartalsvise statistik over betalingsbalancen og kapitalbalancen over for udlandet samt nationalregnskaber (herunder sektorregnskaber). De vigtigste ændringer giver nu flere detaljer om sektorspecifikke og geografiske data. Disse data vil blive rapporteret fra marts 2021 og frem.

De nyudviklede granulære databaser kan gavne de makroøkonomiske statistikker på flere forskellige måder. En sammenkobling mellem makrodata og granulære data kan forbedre den statistiske kvalitet, give nye statistiske output og forbedre analysernes fleksibilitet. I den forbindelse arbejdede ECB videre med sit projekt, der skal sammenkoble mikrodata (undersøgelsen af husholdningernes økonomi og forbrug) med makrodata (sektorregnskaber) om husholdningernes aktiver og passiver. Formålet er at udvikle makroøkonomiske data om fordelingen af formue og gæld i husholdningssektoren for at opnå nye og værdifulde oplysninger til økonomiske analyser.

En samlet analyse af mikrodata i nærtid på tværs af markedssegmenterne åbner mulighed for at analysere mere komplekse, uforudsete markedstendenser, der hurtigt udvikler sig, i nærtid. Med henblik herpå har ECB styrket sit engagement og lederskab inden for det globale datastandardiseringsarbejde, fx med det netop indførte retlige enhedsidentifikationssystem, der bør udvides til fuld dækning, og udviklingen af ISO-standarder. Endelig vil det igangværende arbejde med en standardisering af data på markederne forbedre kvaliteten af den indsamlede datamængde og samtidig nedbringe både driftsomkostninger og risici for alle.

7.2 Forbedret gennemsigtighed og kommunikation

ECB fortsatte i 2018 bestræbelserne på at forbedre sin egen gennemsigtighed ved at gøre sine statistikker mere tilgængelige, brugervenlige og interaktive for både eksterne professionelle brugere og offentligheden. I tråd med ECB's initiativ om at være "mobil først" er alle statistiske pressemeddelelser blevet forbedret i et webformat, der giver bedre adgang til statistikker og mulighed for deling af statistikker på de sociale medier. ECB's statistikker er tilgængelige via bankens forbedrede statistiske flagskib, Statistical Data Warehouse, mens nye statistiske fortællinger og visualiseringer af statistik for euroområdet og sammenlignelige nationale statistikker er offentliggjort på webstedet "Vores statistik". Professionelle brugere som fx journalister kan genbruge visualiseringerne i deres egne newsfeeds eller på deres websteder på deres foretrukne EU-sprog.

ECB er desuden begyndt at udarbejde statistikker over banktilsyn som svar på ændringerne på markedet og de lovgivningsmæssige rammer samt for at imødekomme forespørgsler og feedback fra brugerne. ECB indsamler og offentliggør kvartalsvise banktilsynsstatistikker om institutioner, der er under ECB's direkte tilsyn. Statistikkerne indeholder bl.a. oplysninger om balancens sammensætning, indtjening, kapitalgrundlag, gearing, finansiering og likviditet. I 3. kvartal 2018 blev de udvidet til også at omfatte eksponering mod den offentlige sektor, opdelinger af dagsværdihierarkiet for aktiver og interne ratingbaserede kreditrisikoparametre. Derudover offentliggjorde ECB i 2018 for første gang individuelle søjle III-oplysninger om risikovægtede aktiver efter risikotype og beregningsmetode for globale systemisk vigtige institutioner (G-SII'er) og andre systemisk vigtige institutioner (O-SII'er) under ECB's tilsyn (75 institutioner) i tillæg til de tre solvens- og gearingsnøgletal for 118 signifikante institutioner. Denne nye grad af gennemsigtighed giver interessenterne mulighed for at foretage meningsfulde sammenligninger af tilsynsmæssige parametre. I 2018 forbedrede ECB kommunikationen med banksektoren om proceduren for kvalitetskontrol af tilsynsdata. Repræsentanter fra banksektoren blev inviteret til at drøfte udarbejdelsen af yderligere kvalitetskontroller for SSM-data. Af hensyn til gennemsigtigheden er den første liste over disse kontroller blevet offentliggjort på ECB's og de nationale kompetente myndigheders websteder.

ECB var også medarrangør af den halvårlige konference "Conference of European Statistics Stakeholders 2018" i Bamberg, Tyskland, der gav mulighed for at netværke og diskutere statistiske metoder blandt brugere af europæiske statistikker fra den videnskabelige og akademiske verden, statistikproducenter og en række samfundsgrupper. ECB fejrede desuden de første 20 år med ESCB-statistikker med en konference med titlen "Ninth ECB Statistics Conference – 20 years of ESCB statistics: What’s next?" (se boks 8).

8 ECB's forskningsprioriteter

ECB's forskningsprioriteter gennemgås jævnligt og justeres for at sikre, at der er et solidt analytisk grundlag til at håndtere udfordringerne for ECB's beslutningstagere. De igangværende aktiviteter i tre forskningsgrupper og to forskningsnetværk fremmer samarbejdet i hele ESCB. I en situation, der er præget af negative pengepolitiske renter, var transmissionen af ekstraordinære pengepolitiske foranstaltninger og samspillet mellem pengepolitik, finansiel stabilitet og realøkonomien fortsat centrale i forskningsprioriteterne i 2018. Flere undersøgelser vurderede effekten af ekstraordinære tiltag som modvægt til de økonomiske konsekvenser af finansielle stød ved at mindske usikkerheden på markederne og forbedre adgangen til bankfinansiering for små og mellemstore virksomheder. Da rammerne for den makroprudentielle politik var på plads, blev der etableret en ny forskningstaskforce, der skulle undersøge samspillet mellem pengepolitik og makroprudentiel politik og den optimale koordinering af de to politikker. Andre prioriteter var finansielle faktorers rolle i virksomheders og husholdningers adfærd i euroområdet, pris- og løndynamik og udformningen af institutionelle og politiske ordninger, der kan styrke ØMU'en. Den rolle, som finansiel friktion spiller i forplantningen af pengepolitik og økonomiske stød, er central i den nye udgave af ECB's model for analyser for hele euroområdet og i videreudviklingen af modeller til prognoser og pengepolitiske analyser på tværs af lande.^[53]

8.1 Arbejdet i ESCB's forskningsgrupper og PRISMA-projektet

For yderligere at styrke samarbejdet mellem ESCB's forskere besluttede lederne af ESCB-forskningen i 2016 at oprette tre forskningsgrupper. Formålet med grupperne er at koordinere forskningsarbejdet inden for forskningsområder med høj prioritet via regelmæssige workshops og fælles forskningsprojekter (se diagram 2).

I 2018 arrangerede forskningsgrupperne en række workshops, hvor forskningsteam behandlede emner som fx den optimale udformning af pengepolitikken i perioder med usikkerhed, svagheder på det finansielle marked og international afsmitning. Hvad angår finansiel stabilitet, drøftede deltagerne i en workshop, hvordan kapital- og likviditetskrav for bankerne kan påvirke bankernes adfærd og pengemarkederne. En anden forskningsaktionslinje fokuserede på de mikroøkonomiske faktorer, der bestemmer produktivitetsvæksten, især finansiel friktion, misallokering af kredit og produktionstilrettelæggelse. De foreløbige resultater understregede, at det er vigtigt at tage de små virksomheders rolle i betragtning for at forstå mønstrene i den samlede produktivitetsvækst.

Blandt Eurosystemets/ESCB's forskningsnetværk fortsatte Netværket om husholdningernes økonomi og forbrug (HFCN) sit arbejde med den tredje omgang af undersøgelsen af husholdningernes økonomi og forbrug, der efter planen skal udgives i 2019. Netværkets forskning har bl.a. undersøgt betydningen af husholdningernes heterogenitet for transmissionen af pengepolitikken. Netværkets forskere har fx kvantificeret, hvordan pengepolitikken påvirker husholdningernes forbrug afhængigt af deres beskæftigelsesstatus og porteføljestruktur. Konklusionen om, at pengepolitikken har en uforholdsmæssig indvirkning på den nedre del af indkomstfordelingen, indikerer, at den lempelige pengepolitik i euroområdet har ført til en reduktion af uligheden i indkomst og forbrug. Netværkets forskning gjorde også fremskridt inden for områder som fx virkningen af usikkerhed på husholdningernes beslutninger, husholdningernes økonomiske skrøbelighed og målingen af den øvre del af formuedistributionen. Undersøgelsen er også blevet flittigt brugt af eksterne forskere.

Et nyt ESCB-forskningsnetværk, PRISMA (prissætningsanalyse ved hjælp af mikrodata), der blev etableret i 2018 med mandat fra Styrelsesrådet, skal undersøge prissætningsadfærden blandt detailvirksomhederne ved hjælp af mikroprisdatasæt. Forskningen skal undersøge forholdet mellem prissætningen og den samlede inflationsdynamik. Der vil være særligt fokus på at undersøge, om prissætningsadfærden har ændret sig i perioden med lav inflation og påvirkes af den pengepolitiske linje, konjunkturerne og den type stød, der samlet påvirker økonomien.

Da de makroprudentielle rammer var på plads, blev der etableret en ny forskningstaskforce, der skal undersøge interaktionen mellem pengepolitik og makroprudentiel politik. Et af taskforcens fokusområder er de forskellige former for afsmitning mellem de to politikker, herunder pengepolitikkens indvirkning på den finansielle stabilitet og den makroprudentielle politiks påvirkning af realøkonomien. På grund af afsmitningen er et andet fokusområde den optimale koordinering mellem de to politikker.

8.2 Konferencer og publikationer

For at fortsætte sin dialog med økonomer inden for den akademiske verden og andre politiske institutioner afholdt ECB i 2018 flere forskningsarrangementer på højt niveau, herunder ECB's centralbankforum i Sintra og ECB's anden årlige forskningskonference. Forummet havde fokus på årsagerne til og konsekvenserne af den lave inflation, der karakteriserede genopretningen efter krisen i mange af de avancerede økonomier, herunder pris- og løndannelsen og inflationsforventningernes rolle. Forskningskonferencen præsenterede i 2018 nyskabende forskning inden for emner som aktivmarkedernes rolle, når det drejer sig om pengepolitiske signaler, realkreditmarkeder, konkurrenceevneudviklingen i de finansielle markeder og varemarkederne samt globalisering. Andre vigtige konferencer havde fokus på strukturreformer i euroområdet, verdenshandlen, arbejdsmarkeder og digitalisering samt penge- og makroprudentiel politik.^[54]

Mange af ECB's forskningsaktiviteter udmøntede sig også i udgivelsen af publikationer i videnskabelige tidsskrifter og working papers. Der blev således udgivet 98 working papers udarbejdet af ECB-medarbejdere i ECB's Working Paper Series i 2018. Herudover blev der offentliggjort en række mere politikorienterede analyser i ECB's Occasional Paper-serie, Statistics Paper-serie og Discussion Paper-serie. Disse forskningspublikationer af høj kvalitet dannede grundlag for en mere effektiv formidling af ECB's forskningsresultater til et bredere publikum, og der blev fx udgivet 12 artikler i ECB's Research Bulletin i 2018.^[55]

9 Juridiske aktiviteter og forpligtelser

Dette kapitel omhandler Den Europæiske Unions Domstols kompetence i forbindelse med ECB, rapporter om ECB's udtalelser og tilfælde af manglende overholdelse af pligten til at høre ECB om forslag til lovgivning inden for ECB's kompetenceområder samt overvåge, at forbuddet mod monetær finansiering og privilegeret adgang overholdes.

9.1 Den Europæiske Unions Domstols kompetence i forbindelse med ECB

I marts 2018 afviste Den Europæiske Unions Ret ("Retten") erstatningssagen anlagt af et privatretligt pensionsfællesskab (ESTAMEDE) mod ECB i sag T-124/17. Medlemmerne af ESTAMEDE er berettiget til pension fra den græske pensionskasse for ingeniører og entreprenører i den offentlige byggesektor. Erstatningen, som ESTAMEDE krævede, vedrørte det "haircut", der blev anvendt for visse græske statsobligationer i forbindelse med den delvise omstrukturering af Grækenlands statsgæld i 2012, og det påståede tab, som pensionskassen og de personer, der var berettiget til pension fra pensionskassen og ikke selve pensionsfællesskabet, havde lidt. I stævningen forsøgte ESTAMEDE at tilskrive ECB forskellige overtrædelser af EU-lovgivning og -principper, herunder grundlæggende rettigheder, der er beskyttet af EU's charter om grundlæggende rettigheder, fx ejendomsret. Med sin kendelse afviste Retten sagen, da den fandt, at den var åbenbart uantagelig uden at foretage en realitetsbehandling og afviste dermed alt ansvar for ECB's vedkommende for den krævede erstatning. Retten statuerede, at sagsøgeren ikke havde søgsmålskompetence ved Retten, og at stævningen ikke opfyldte formkravene.

I juli 2018 afviste Retten også erstatningssagen anlagt mod ECB m.fl. af nogle indskydere, aktionærer og obligationsindehavere i de cypriotiske banker, der var blevet underlagt afviklingsforanstaltninger i 2013 (sag T-680/13 og sag T-786/14). Dommene følger afgørelserne fra 2016 fra Den Europæiske Unions Domstol ("EU-Domstolen") i to appelsager (henholdsvis Mallis^[56] og Ledra^[57]), der vedrørte lignende søgsmål. Sagsøgerne gjorde gældende, at de pågældende afviklingsforanstaltninger var pålagt af ECB og andre sagsøgte bl.a. på baggrund af deres deltagelse i Eurogruppens møder og deres rolle i forhandlingerne om og vedtagelsen af det cypriotiske aftalememorandum samt beslutninger truffet af ECB's styrelsesråd om ydelse af ekstraordinær likviditetsstøtte. Retten fandt, at ECB og de øvrige sagsøgte ikke havde krænket ejendomsretten, princippet om berettigede forventninger eller ligebehandlingsprincippet. De to domme er anket til EU-Domstolen.

I december 2018 fastslog EU-Domstolen, at gennemgangen af spørgsmålene til præjudiciel afgørelse, som den tyske forbundsdomstol i forvaltningsretlige sager havde anmodet om i sag C-493/17 (Weiss), intet havde frembragt, der kunne rejse tvivl om gyldigheden af ECB's program til opkøb af den offentlige sektors aktiver på det sekundære marked (PSPP-programmet). For det første henhører PSPP-programmet under pengepolitikken og overholder proportionalitetsprincippet. PSPP-programmets konkrete mål kan knyttes til hovedformålet med Unionens pengepolitik, der kan konkretiseres på det kvantitative plan som fastholdelse af en inflationsrate på under, men tæt på 2 pct. på mellemlangt sigt, og forekommer ikke at være behæftet med et åbenbart urigtigt skøn eller at overskride den ramme, der er fastsat ved traktaterne. Desuden afvejede ECB de forskellige foreliggende hensyn, således at det faktisk kunne undgås, at iværksættelsen af PSPP-programmet kunne skabe ulemper, som åbenbart ikke står i et rimeligt forhold til de mål, der forfølges hermed. I betragtning af de risici, som det væsentlige omfang af opkøb af aktiver, der gennemføres i forbindelse med PSPP-programmet, i givet fald kunne udsætte de nationale centralbanker for, besluttede ECB ikke at fastsætte en almindelig tabsfordelingsregel. For det andet er PSPP-programmet foreneligt med forbuddet mod monetær finansiering. Den omstændighed, at PSPP-programmet på et makroøkonomisk niveau gør det muligt at forudsige et opkøb af en betydelig mængde obligationer på de sekundære markeder, kan ikke hos en given privat aktør skabe en vished, der giver den pågældende mulighed for de facto at handle som mellemmand for Eurosystemet med henblik på at erhverve obligationer direkte fra medlemsstaternes offentlige myndigheder og organer. Desuden mindsker den makroøkonomiske forudsigelighed ikke medlemsstaternes tilskyndelse til at føre en sund budgetpolitik på grund af programmets midlertidige og betingede karakter, og fordi det indeholder en række garantier med henblik på at begrænse PSPP-programmets virkninger på incitamentet til at føre en sund budgetpolitik. EU-Domstolen anførte også, at forbuddet mod monetær finansiering ikke forhindrer, at obligationer holdes til deres udløb, og heller ikke, at obligationer opkøbes med negativ effektiv rente. På baggrund af denne præjudicielle afgørelse vil den tyske forfatningsdomstol tage stilling til de forfatningsmæssige klager, der indirekte udfordrer PSPP-programmet.

9.2 ECB's udtalelser samt tilfælde af manglende overholdelse

Ifølge traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, artikel 127, stk.4, og 282, stk.5, skal ECB høres om ethvert forslag til EU-lovgivning eller national lovgivning inden for ECB's kompetenceområder. Alle ECB's udtalelser er tilgængelige på ECB's websted. ECB's udtalelser om forslag til EU-lovgivning offentliggøres desuden i Den Europæiske Unions Tidende.

I 2018 vedtog ECB 16 udtalelser om forslag til EU-retsakter og 42 udtalelser om national lovgivning inden for ECB's kompetenceområder.

På EU-niveau vedtog ECB udtalelser om forslag til lovgivning vedrørende makro- og mikroprudentielt tilsyn, herunder reformen af Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici^[58], Den Europæiske Banktilsynsmyndighed^[59] og Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed^[60], kapitalbehandlingen af misligholdte eksponeringer og særligt dækkede obligationer^[61], den tilsynsmæssige behandling af investeringsselskaber^[62] samt styrkelse af Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds rolle i forebyggelse af, at det finansielle system anvendes til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme^[63]. ECB vedtog desuden udtalelser om andre forslag til EU-lovgivning, der påvirker de finansielle markeder, herunder reformen af markedet for særligt dækkede obligationer^[64], lovgivning om kreditservicevirksomheder, kreditkøbere og realisering af sikkerhedsstillelse^[65], gebyrer for grænseoverskridende betalinger i Unionen og vekselgebyrer^[66], og hvilken lovgivning der finder anvendelse med hensyn til virkningerne for tredjepart af overdragelse af fordringer^[67]. ECB afgav også udtalelser om rammerne for ØMU’en, herunder styrkelse af den finanspolitiske ansvarlighed og den mellemfristede budgetmæssige udvikling i medlemsstaterne^[68] og forslaget om oprettelse af en europæisk investeringsstabiliseringsfunktion^[69] og Den Europæiske Monetære Fond^[70]. ECB udtalte sig også om europæisk erhvervsstatistik^[71] og EU's "Pericles IV"-program for uddannelse med henblik på beskyttelse af euroen mod falskmøntneri^[72].

ECB vedtog en række udtalelser om national lovgivning om nationale centralbanker, herunder Central Bank of Cyprus' ledelsesmæssige og finansielle uafhængighed^[73], Българска народна банка (Bulgariens Nationalbanks) institutionelle uafhængighed^[74], Statsrevisionen af Hrvatska narodna banka^[75], ansvarsordningen for ledelsesmedlemmer og medarbejdere i Banca Naţională a României^[76], reservekravet for Magyar Nemzeti Bank^[77]og overdragelse af en række opgaver til nationale centralbanker vedrørende fx tilsyn med overholdelse vedrørende interbankgebyrer for kortbaserede betalingstransaktioner^[78], sikkerheden og beskyttelsen af kritiske infrastrukturer^[79], sikkerheden af generelle net- og informationssystemer i den finansielle sektor^[80], rammer for securitisering^[81], udstedelse af særligt dækkede obligationer^[82], procedurer for konvertering af lån i schweizerfranc til lån i euro^[83], kreditinstitutters aktiviteter i forbindelse med markeder for finansielle instrumenter^[84], kreditinstitutters dokumenter med central information om sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer^[85], beføjelser til at foretage undersøgelser og iværksætte tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger i forbindelse med indgivelse af falske eller vildledende oplysninger fra kreditinstitutter og finansielle institutioner^[86], opgaver i forbindelse med regulering af visse opsparingskonti^[87], samarbejde med de kompetente myndigheder i forbindelse med tilbagelevering af økonomiske midler fra udpegede skattely^[88], vedligeholdelse af et centralt register for bankkonti og finansielle transaktioner^[89] og etablering af en national database over forsikringskrav^[90]. Et tilbagevendende tema i flere af disse udtalelser var vurderingen af overdragelse af nye opgaver til nationale centralbanker i forhold til forbuddet om monetær finansiering i henhold til i traktatens artikel 123 set i lyset af centralbankfinansiering af udførelsen af statslige opgaver.

ECB afgav også udtalelser om forslag til national lovgivning om makro- og mikroprudentielt tilsyn med kreditinstitutter og finansielle institutioner, herunder etablering af et tæt samarbejde mellem ECB og Българска народна банка (Bulgariens Nationalbank)^[91], reformen af de italienske popolaribanker og andelsbanker^[92], makroprudentielle værktøjer i Spanien^[93], centralbankens makroprudentielle mandat og forvaltningen af kreditinstitutter i Bulgarien^[94], makroprudentielle værktøjer til opretning af ubalancer i boligejendomssektoren og gensidig gennemførelse af makroprudentielle værktøjer i Luxembourg^[95], indførelse af en interbank funding ratio i Ungarn^[96], krav til amortisering af realkreditlån i Sverige^[97], fast aflønning af bestyrelsesmedlemmer i systemisk relevante kreditinstitutter i Holland^[98], overførsel af tilsynsmæssige data til statistiske formål i Tyskland^[99], reorganisering af finanstilsynet i Polen^[100] og finansieringskilderne for og ledelsen af Malta Financial Services Authority^[101].

ECB vedtog udtalelser om andre forslag til national lovgivning, der påvirkede kreditinstitutter og finansielle institutioner, herunder rammerne for realkreditlånsrestancer og reguleringen af virksomhed i forbindelse med ejerskab af kreditaftaler i Irland^[102], de retlige rammer for særligt dækkede obligationer i Den Tjekkiske Republik og Slovakiet^[103], rammerne for securitisering på Cypern^[104], konvertering af lån i schweizerfranc til lån i euro i Slovenien^[105], renteformlen for visse franske regulerede opsparingskonti^[106], og beredskabspligten, som finder anvendelse på den finansielle sektor i Finland i en nødsituation^[107].

Som følge af den stigende betydning af cybersikkerhedsspørgsmål afgav ECB udtalelser til en række medlemsstater om virkningen af national lovgivning vedrørende information om og cybersikkerhed for kritiske markedsinfrastrukturer og tilsynet med kreditinstitutter^[108]. ECB udtalte sig også om nye afrundingsregler for betalinger foretaget i euro i Belgien^[109].

Der blev registreret et tilfælde af manglende overholdelse af pligten til at høre ECB om forslag til EU-lovgivning. ECB blev ikke hørt om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om, hvilken lovgivning der finder anvendelse med hensyn til virkningerne for tredjepart af overdragelse af fordringer. ECB afgav på eget initiativ en udtalelse og bemærkede i den forbindelse manglerne ved det foreslåede lovvalg for virkningerne for tredjepart af overdragelse af fordringer^[110]. Dette tilfælde af manglende overholdelse af pligten til at høre ECB anses for at være et "åbenbart og væsentligt" tilfælde af manglende overholdelse af pligten. De to tilfælde af manglende overholdelse i 2017 anses, sammen med tilfældet af manglende overholdelse i 2018, for at være "åbenbare og gentagne".

I 2018 blev der konstateret et horisontalt problem med national lovgivning i forbindelse med gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/1148 af 6. juli 2016 om foranstaltninger, der skal sikre et højt fælles sikkerhedsniveau for net- og informationssystemer i hele Unionen. Som følge af valgmulighederne med hensyn til gennemførelsen af dette direktiv, som visse medlemsstater benyttede sig af, er ECB i gang med at vurdere, i hvilket omfang ECB's rådgivende funktion inden for ECB's kompetenceområder er væsentligt påvirket for så vidt angår de nationale centralbanker, betalings- og afviklingssystemer og/eller ECB's opgaver vedrørende tilsynet med kreditinstitutter. ECB har indtil nu sendt et brev om manglende høring til en national myndighed med hensyn til denne sag (Cypern). Desuden blev ECB ikke hørt af de rumænske myndigheder vedrørende regeringens nøddekret om at indføre skat på bankaktiver.

9.3 Overholdelse af forbuddet mod monetær finansiering og privilegeret adgang

Ifølge artikel 271, litra d, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde er det ECB's opgave at overvåge, at alle nationale centralbanker i EU og ECB overholder deres forpligtelser i henhold til traktatens artikel 123 og 124 og Rådets forordning (EF) nr. 3603/93 og 3604/93. Ved artikel 123 forbydes ECB og de nationale centralbanker at give regeringer og EU-institutioner eller -organer mulighed for at foretage overtræk eller yde dem andre former for kreditfaciliteter samt at købe deres gældsinstrumenter på det primære marked. Ved artikel 124 forbydes enhver foranstaltning, der ikke er baseret på tilsynsmæssige hensyn, hvorved der gives regeringer eller EU-institutioner eller -organer privilegeret adgang til finansielle institutioner. Parallelt med Styrelsesrådet overvåger Europa-Kommissionen medlemslandenes overholdelse af ovennævnte bestemmelser.

ECB overvåger også EU-centralbankernes køb på det sekundære marked af gældsinstrumenter udstedt af både den indenlandske offentlige sektor og den offentlige sektor i andre medlemslande og af EU-institutioner og -organer. I henhold til betragtningerne til Rådets forordning (EF) nr. 3603/93 må køb på det sekundære marked af gældsinstrumenter udstedt af den offentlige sektor ikke bruges til at omgå målsætningen i traktatens artikel 123. Sådanne køb må ikke blive en form for indirekte monetær finansiering af den offentlige sektor.

Overvågningen i 2018 bekræftede, at bestemmelserne i traktatens artikel 123 og 124 med tilhørende rådsforordninger generelt blev respekteret.

Overvågningen afslørede, at de fleste nationale centralbanker i EU i 2018 havde en politik for forrentning af statslige indskud, som i fuldt omfang overholder lofterne for forrentning. Nogle få nationale centralbanker skal dog sikre, at forrentningen af statslige indskud ikke overskrider loftet.

Ifølge ECB's Årsberetning 2016 var Magyar Nemzeti Banks etablering og finansiering af porteføljeforvaltningsselskabet MARK Zrt. en overtrædelse af forbuddet mod monetær finansiering, der skulle korrigeres. Efter at Magyar Nemzeti Bank har fuldført de nødvendige korrigerende foranstaltninger, er sagen afsluttet.

Som opfølgning på de bekymringer, der fremgik af ECB's Årsberetninger fra og med 2014, har ECB fortsat overvåget en række programmer, som Magyar Nemzeti Bank iværksatte i 2014 og 2015. I 2018 fortsatte Magyar Nemzeti Bank med at indføre foranstaltninger for at imødegå ECB's bekymringer og afsluttede et opkøbsprogram for ungarske kunstværker og kulturejendomme. Set i lyset af disse operationers store antal, omfang og størrelse vil ECB dog fortsat overvåge deres overholdelse af forbuddet om monetær finansiering og privilegeret adgang. Derudover vil ECB fortsat overvåge Magyar Nemzeti Banks engagement i fondsbørsen i Budapest, da bankens køb af aktiemajoriteten i fondsbørsen i november 2015 fortsat kan opfattes som en kilde til bekymring vedrørende monetær finansiering.

Central Bank of Irelands reduktion af IBRC-relaterede aktiver i løbet af 2018 via salg af langfristede gældsbeviser med variabel rente er et betydeligt skridt på vejen mod den nødvendige afhændelse af alle disse aktiver. En mere ambitiøs plan for afhændelsen ville yderligere mindske de vedvarende alvorlige bekymringer om monetær finansiering.

10 Centrale spørgsmål på den europæiske og internationale dagsorden

I 2018 opretholdt ECB sin tætte dialog med de forskellige europæiske institutioner og fora, herunder Det Europæiske Råd, Ecofin-Rådet, Eurogruppen, Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen. De økonomiske udsigter, udbygning af ØMU'en og spørgsmål vedrørende EU's rammer for den økonomiske og finanspolitiske styring var nogle af de emner, der blev drøftet på de møder i Det Europæiske Råd, Eurogruppen og Ecofin-Rådet, som ECB's formand og andre medlemmer af Direktionen deltog i.

10.1 Udbygning af ØMU'en

I 2018 deltog ECB i drøftelser om en styrkelse af ØMU'en og ydede teknisk bistand inden for sine kompetence- og ekspertiseområder. Drøftelserne i EU's fora havde fokus på tre hovedområder: fuldførelse af bankunionen, en reform af den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM) og udformning af et instrument til makroøkonomisk stabilisering i euroområdet. De vigtigste input til denne debat var bl.a. et oplæg fra Europa-Kommissionen i maj 2017 med en række relaterede forslag og den fransk-tyske aftale, der blev indgået i Meseberg i juni 2018.

For det første blev der i forbindelse med bankunionen^[111] lagt sidste hånd på en lovpakke bestående af direktiver og forordninger, der indfører en gearingsgrad for at forhindre bankerne i at øge deres gearing for meget, en styrkelse af risikofølsomme kapitalkrav for banker, der handler med værdipapirer og derivater, og øget tabsabsorberende rekapitaliseringskapacitet i globale systemisk vigtige banker. Endvidere blev der aftalt nye krav vedrørende minimumsdækning af tab på nye misligholdte eksponeringer på bankernes balance. På eurotopmøderne i juni og december blev det desuden besluttet at lade ESM være bagstopper for den fælles afviklingsfond (SRF) for banker, der er under afvikling. Hvad angår en europæisk indskudsgarantiordning (EDIS), mener EU's ledere, at der er behov for yderligere teknisk arbejde, og der er derfor blevet oprettet en arbejdsgruppe på højt niveau, som vil rapportere tilbage i juni 2019. Arbejdet med en køreplan for indledelse af politiske forhandlinger om EDIS blev sat i gang under iagttagelse af alle elementerne i køreplanen fra 2016 i passende rækkefølge. Samtidig fortsatte euroområdets banker, med støtte fra det europæiske banktilsyn, arbejdet med at styrke deres balancer, reducere deres gearing og mindske beholdningen af misligholdte lån yderligere. Endelig blev der fortsat gjort fremskridt med en europæisk kapitalmarkedsunion i overensstemmelse med handlingsplanen for etablering af en kapitalmarkedsunion fra 2015.

For det andet vedtog ECB i lyset af drøftelserne om en reform af ESM en udtalelse, hvori banken tilsluttede sig, at ESM blev omfattet af EU's retlige rammer, at instrumenterne til forebyggende finansiel støtte blev forbedret, samtidig med at der blev sikret tilstrækkelig konditionalitet, og at ESM's forvaltning blev gennemgået for at sikre en hurtig og troværdig beslutningstagning baseret på uafhængig ekspertbistand af høj kvalitet.

For det tredje fortsatte det tekniske arbejde med udformningen af et finanspolitisk stabiliseringsinstrument og en tidsplan herfor samt andre mulige budgetinstrumenter for euroområdet. I forlængelse af de fem formænds rapport fra 2015 hilste ECB dette arbejde velkommen og understregede, at et finanspolitisk instrument altid bør understøtte den samlede efterspørgsel, især under recessioner i hele euroområdet, og samtidig undgå at underminere incitamenter til sunde nationale økonomiske politikker og finanspolitikker. ECB vedtog også en udtalelse om Europa-Kommissionens forslag til en europæisk investeringsstabiliseringsfunktion (EISF). På eurotopmødet i december fik Eurogruppen mandat til at arbejde på et budgetinstrument for konvergens og konkurrencedygtighed i forbindelse med den flerårige finansielle ramme og på frivillig basis for euroområdet og de medlemslande, der deltager i ERM II. Af andre drøftelser i EU's fora kan nævnes Kommissionens forslag til en forordning om værdipapirer med sikkerhed i statsobligationer (SBBS).

Hvad angår strukturelle økonomiske spørgsmål fremsatte Europa-Kommissionen forslag til et reformstøtteprogram for at støtte gennemførelsen af strukturreformer som en del af den kommende flerårige finansielle ramme (2021-2027). EU besluttede også at hæve finansieringsrammen for sit eksisterende støtteprogram for strukturreformer, så det samlede budget blev på 222,8 mio. euro for perioden 2017-2020.

Som led i debatten om en udbygning af ØMU'en understregede ECB gang på gang, at en fuldstændig anvendelse af budgetreglerne og en mere effektiv koordinering af de økonomiske politikker fortsat var forudsætninger for at styrke euroområdets robusthed og opnå den nødvendige tillid blandt medlemslandene til at tage de næste skridt mod yderligere integration. På dette område har fremskridtene ikke været tilfredsstillende.

10.2 Udøvelse af ansvarlighed

Med ECB's uafhængighed følger et krav om ansvarlighed. ECB er en uafhængig institution, der har beføjelser til at bruge sine instrumenter i det omfang, den finder det nødvendigt for at udføre sine opgaver og opfylde sit mandat. Denne uafhængighed blev besluttet demokratisk i forbindelse med ratificeringen af EU-traktaterne, der også gav ECB et klart mandat, som banken over for offentligheden skal stå til ansvar for. Ansvarlighed, kombineret med retlig prøvelse ved Den Europæiske Unions Domstol, sikrer, at uafhængigheden ikke fører til vilkårlige beslutninger, og at ECB handler i overensstemmelse med sit mandat.

Traktaterne tildeler Europa-Parlamentet – som det organ, der består af demokratisk valgte repræsentanter for borgerne i EU – en central rolle i forhold til at stille ECB til ansvar. I 2018 deltog ECB's formand i fire regelmæssige høringer i Europa-Parlamentets Økonomi- og Valutaudvalg.^[112] Formanden deltog også i debatten om ECB's Årsberetning i Europa-Parlamentets plenarforsamling, og ECB offentliggjorde sin feedback på input givet som en del af Europa-Parlamentets beslutning om ECB's årsberetning for 2016.^[113] ECB opfylder også sin ansvarlighedsforpligtelse gennem regelmæssig rapportering til og besvarelse af skriftlige spørgsmål fra medlemmer af Europa-Parlamentet. I 2018 modtog ECB's formand 36 breve med sådanne spørgsmål, og svarene på dem er offentliggjort på ECB's websted.^[114] De fleste af spørgsmålene fra medlemmer af Europa-Parlamentet handlede om gennemførelsen af ECB's ekstraordinære pengepolitiske tiltag, økonomiske og finansielle forhold og emner vedrørende ECB og EU-institutionerne. Endelig stilles ECB også til ansvar for sine banktilsynsmæssige aktiviteter af både Europa-Parlamentet og Rådet.^[115]

ECB deltog derudover aktivt i den debat om centralbankernes uafhængighed og ansvarlighed, der har været ført i de senere år. I 2018 holdt direktionsmedlemmer flere taler om disse spørgsmål^[116], og i en artikel i Economic Bulletin undersøgte man udviklingen i ECB's praksis med hensyn til ansvarlighed.^[117] Artiklen fremlagde bl.a. nye kvantitative og kvalitative beviser på, hvordan ECB's relationer med Europa-Parlamentet var blevet styrket og havde udviklet sig under krisen, både hvad angår hyppighed, format og indhold.

Ifølge en Eurobarometer-undersøgelse^[118] i 2018 støttede 75 pct. af euroområdets 340 millioner indbyggere den fælles valuta, og dermed nåede euroens popularitet op på et rekordhøjt niveau. Det er den største tilslutning til euroen, der er registreret i undersøgelsen siden valutaens indførelse.

10.3 Konsekvenserne af brexit

ECB har ikke deltaget i forhandlingerne, men har fortsat overvåget og vurderet brexit-relaterede forhold som led i sit mandat. ECB's ECB Financial Stability Review (FSR) fra november 2018 indeholdt en undersøgelse af de mulige konsekvenser af brexit for den finansielle stabilitet i euroområdet. Analysens konklusion var, at brexit alt i alt medfører begrænsede risici for den finansielle stabilitet i euroområdet. Det skyldes primært, at den private sektor har en lang række muligheder for at afbøde potentielle risici. Overgangen til en ny ligevægt efter brexit vil indebære engangsomkostninger til justering og kan medføre risiko for gnidninger i nogle markedssegmenter i mangel af tilstrækkelig forberedelse til overgangen. Der synes dog at være en begrænset risiko for, at euroområdets realøkonomi vil miste adgangen til finansielle tjenesteydelser efter Storbritanniens udtræden af EU. Tilsvarende indikerer analysen, at risiciene for banksektorens kapitalposition i euroområdet samlet set er begrænsede. Hvis brexit ender uden en aftale, kan det dog medføre en bredere og mere alvorlig kursjustering på markederne end i 2018 og desuden medføre en brat stigning i risikopræmier og volatilitet.

I april 2018 nedsatte ECB og Bank of England en fælles teknisk arbejdsgruppe, som har til opgave at fokusere på risikostyring i perioden omkring den 30. marts 2019 inden for finansielle tjenesteydelser. Arbejdsgruppen orienterede Europa-Kommissionen og det britiske finansministerium om sine resultater i oktober 2018.

Ved høringen i februar 2018 i Europa-Parlamentet understregede ECB's formand, hvor vigtigt det er at komme videre med central EU-lovgivning på det finansielle område – fx EMIR II – i god tid før brexit for at være forberedt på alle scenarier, herunder en "hård" brexit uden aftale.

For så vidt angår banktilsyn i Europa, har ECB og de nationale tilsynsmyndigheder fokuseret på formidling og implementering af tilsynsmæssige forventninger vedrørende brexit-forhold samt på vurdering af brexit-planerne og licensansøgningerne for internationale banker, der flytter deres aktiviteter fra Storbritannien til euroområdet samt brexit-planerne for banker i euroområdet med væsentlige aktiviteter i Storbritannien. Yderligere oplysninger findes i Årsrapport om ECB's tilsynsvirksomhed i 2018.

Ved denne årsberetnings skæringsdato var der ikke indgået nogen udtrædelsesaftale.

10.4 Internationale relationer

G20

På baggrund af fortsat økonomisk vækst, men også øgede nedadrettede risici for de globale udsigter drøftede G20-landenes finansministre og centralbankchefer konsekvenserne af handelsspændinger for den globale økonomi i 2018, idet de understregede, at der er behov for at øge dialogen og tiltagene til at afbøde risici. G20-landene kiggede også nærmere på konsekvenserne af strammere globale finansielle forhold, navnlig for vækstøkonomierne. G20 fortsatte sin overvågningsindsats for at fremme en stærk, vedvarende, inklusiv og afbalanceret global vækst og undersøgte, hvilke fremskridt der var gjort på vej mod den fælles vækstambition på 2 pct. senest i 2018. De tiltag, der er gennemført i denne henseende, har forberedt den globale økonomi på en vækst på over 2 pct., som dog bliver realiseret senere end oprindeligt forventet. Finansministrene og centralbankcheferne bekræftede deres tidligere forpligtelser til stabile valutakurser og til at gennemføre reformer af den finansielle sektor. Under Argentinas G20-formandskab var fremme af infrastrukturfinansiering og fremtidens arbejde blandt prioriteterne. G20 fortsatte også indsatsen med hensyn til internationale skatteforhold og overvejede fordele og ulemper samt potentielle risici ved teknologisk innovation som fx kryptoaktiver. G20 bekræftede igen sin forpligtelse til at styrke det globale finansielle sikkerhedsnet med et stærkt, kvotebaseret IMF med tilstrækkelige ressourcer som omdrejningspunkt, samt til at styrke den globale finansielle arkitektur. I den sammenhæng offentliggjorde G20 Eminent Persons Group on Global Financial Governance sin rapport "Making the Global Financial System Work for All".

Politikspørgsmål vedrørende IMF og den internationale finansielle arkitektur

ECB spillede fortsat en aktiv rolle i drøftelser om det internationale monetære og finansielle system hos IMF og i andre fora og var fortaler for en fælles europæisk holdning ud fra et centralbankperspektiv.^[119] IMF drøftede eller iværksatte vigtige tiltag til gennemgang af sine politikker som led i overvågnings- og lånerammerne. I februar 2018 afklarede IMF sin politik på vigtige områder i forbindelse med programmers udformning i valutaunioner. En foreløbig gennemgang af IMF's overvågning blev afsluttet i april 2018, og IMF's uafhængige evalueringskontor (IEO) udsendte henstillinger om IMF's finansielle overvågning i december 2018. IMF iværksatte også en gennemgang af betingelserne for og udformningen af IMF-finansierede programmer samt en gennemgang af rammerne for gældens holdbarhed for lande med markedsadgang. Desuden fortsatte arbejdet med den 15. kvotegennemgang i 2018.

I juli 2018 afsluttede IMF sit første program til vurdering af den finansielle sektor (FSAP) for euroområdet – et vidtrækkende program, som omfatter en række europæiske institutioner, herunder ECB (både centralbank- og tilsynsdelen). IMF understregede, at banktilsynet i euroområdet er blevet betydeligt forbedret siden oprettelsen af Den Fælles Tilsynsmekanisme (SSM). Desuden er der stadig en række sårbarheder vedrørende kredit- og markedsrisici, selv om de store banker i euroområdet er blevet mere robuste. Dette FSAP for euroområdet vil også bidrage til samt fremme gennemførelsen af FSAP for de enkelte eurolande. Ifølge IMF's konsultation om euroområdets politikker, som også blev afsluttet i juli 2018, er opsvinget i euroområdet fortsat robust, selv om tempoet er lidt langsommere. Endvidere er det stadig afgørende, at nogle eurolande opbygger tilstrækkelige stødpuder ved deres politiktiltag og gennemfører strukturreformer. På årsmøderne på Bali i oktober 2018 lancerede IMF "Bali Fintech Agenda", en dagsorden på fintech-området, som omfatter drøftelse af fintech-udviklingens muligheder og risici og fokuserer på denne udviklings konsekvenser for den finansielle sektor.

Internationalt centralbanksamarbejde

Under hensyntagen til de begrænsede ressourcer fortsatte ECB med at imødekomme den stærke interesse fra centralbanker uden for EU i at udveksle erfaringer i kraft af ECB's vigtige rolle i den globale økonomi og som europæisk institution.

ECB udvidede sit samarbejde geografisk ved at indgå et aftalememorandum med South African Reserve Bank. Desuden blev relationerne med vigtige centralbanker i Asien og Latinamerika udvidet på grundlag af eksisterende bilaterale aftalememoranda. ECB styrkede også sit samarbejde med regionale organisationer som led i sine outreach-aktiviteter. Endvidere fortsatte drøftelserne på Eurosystemniveau på et møde mellem højtstående repræsentanter for Eurosystemet og tilsvarende latinamerikanske deltagere.

ECB udfylder fortsat sin rolle som EU-institution gennem målrettede drøftelser med centralbanker i lande, der på et tidspunkt kan blive medlem af EU. Den vigtigste platform for dette er en række regionale workshops, og drøftelserne arrangeres i tæt samarbejde med de nationale centralbanker i EU, hvor dette er muligt. ECB bidrager også til målrettet samarbejde under ledelse af nationale centralbanker i EU til gavn for sådanne centralbanker i tredjelande.

11 Forbedret kommunikation

I de senere år er centralbankernes kommunikation i stadig højere grad blevet en central del af pengepolitikken. Den er endda blevet et pengepolitisk redskab i sig selv. ECB har ved at sende klare signaler om intentioner og kommunikationspolitik, til navnlig målgrupper på de finansielle markeder og eksperter haft held til at gøre sin politik mere effektiv. I det seneste år har ECB yderligere styrket bestræbelserne på at nå længere ud end til de traditionelle målgrupper. Målet er at komme i kontakt med civilsamfundet i bredere forstand og at tale med og lytte til den bredere offentlighed ved hjælp af nye platforme og formater. Til forskel fra kommunikationen med markeder og eksperter beskæftiger denne form for kontakt sig ofte med grundlæggende spørgsmål om, hvad ECB laver og hvorfor, og hvordan dette er relevant for den enkelte og det samfund, han eller hun lever i. Ved at henvende sig til en bredere målgruppe og indgå i en reel tovejskommunikation søger ECB at fremme forståelsen for sin rolle og politik samt at opbygge tillid til ECB som institution.

Fokus er rettet mod de unge

Det er især vigtigt for ECB at henvende sig til unge mennesker i Europa. Derfor iværksatte ECB et "Back2School"-program, hvor ansatte i ECB opfordres til at besøge skoler, navnlig deres egen tidligere skole, og til at deltage i samtaler med studerende om Europa og euroen, reagere på deres bekymringer og give et personligt indblik i, hvad det indebærer at arbejde i en EU-institution. I 2018 deltog 77 medarbejdere i initiativet, hvilket viser den store entusiasme, som de ansatte i ECB har, når det gælder om at argumentere for euroen, være med til at bringe EU tættere på borgerne og betale lidt tilbage til det lokalsamfund, de kommer fra.

ECB udvidede desuden sin dialog med ungdommen i 2018 gennem de såkaldte "Youth Dialogues". Det er innovative platforme, som giver studerende og unge, der lige er kommet på arbejdsmarkedet, mulighed for at indgå i en ægte dialog med ECB's ledende beslutningstagere. I januar slog ECB sig fx sammen med Debating Europe, om at afholde en Youth Dialogue med ECB's formand Mario Draghi. Via hashtagget #AskDraghi kunne unge europæere stille spørgsmål direkte til ECB inden for en række emner, som fx ungdomsarbejdsløshed og kryptovalutaer. ECB modtog mere end 280 spørgsmål fra hele Europa. Mario Draghi besvarede de fem oftest stillede spørgsmål i et interview, der blev offentliggjort på ECB's websted. Interviewet opnåede også mediernes bredere bevågenhed.

Mange aspekter af centralbankernes politik er komplekse og ofte svære at forstå for folk, der ikke er eksperter på området. ECB er dog fast besluttet på at gøre kommunikationen mere tilgængelig og interessant og har taget nye og innovative skridt i denne retning. Et eksempel var bestræbelsen på at nå længere ud på ECB Forum on Central Banking in Sintra og at gøre de vigtige og lærerige drøftelser, der fandt sted der, interessante og tilgængelige for unge mennesker. ECB inviterede YouTuberen Simon Clark, der for nylig afsluttede sin ph.d.-grad, til at dække mødet for unge økonomer på de sociale medier. Ved hjælp af eksklusive billeder taget bag kulisserne og åbenhjertige interview med økonomerne, tilførte han centralbankforummet et frisk pust og gjorde indholdet lettere at forstå og mere vedkommende for unge mennesker. YouTube-videoen er allerede blevet set mere end 30.000 gange.

Det digitale rum er vigtigt for ECB's bestræbelser på at være til stede der, hvor folk – og især unge – får deres nyheder og information. I november 2018 fik ECB sin egen Instagram-konto, der mest bygger på billedmateriale og skal forsøge at vise den menneskelige side af ECB ved at præsentere medarbejdere og vise hverdagssituationer fra ECB. Idéen bag Instagram-kontoen er også, at den skal have et uddannelsesmæssigt formål, og at den skal sprede et visuelt attraktivt indhold på de sociale medier. Desuden havde ECB 457.000 følgere på Twitter. Hertil kommer, at ECB yderligere har udvidet sin tilstedeværelse online, og ECB's websteder har nu mere end 160.000 sider, hvoraf mange findes på 23 sprog. I samarbejde med de øvrige EU-institutioner blev der oprettet en særlig indgangsside (#EUROat20) til onlinefejringen af den fælles valutas 20-årsfødselsdag.

Som led i ECB's bestræbelser på at nå længere ud end til eksperter og på at deltage i samtaler om, hvordan ECB's politik påvirker lokalområder og virksomheder i hele euroområdet, var direktionsmedlem Benoît Cœuré på besøg i den lille franske by Cloyes, hvor han mødte politikere, fabriksarbejdere og studerende med det formål at forklare ECB's seneste pengepolitiske beslutninger, lytte til folks bekymringer og svare på kritik.

Endelig havde ECB's besøgscenter 20.743 besøgende det første år, efter at det blev åbnet. Besøgscentret har til huse i ECB's hovedbygning i Frankfurt. Her har borgerne mulighed for at få mere at vide om ECB's opgaver, historie og målsætning samt få en snak med en repræsentant for ECB.

12 God virksomhedsledelse, optimal organisation, modstandskraft og miljøresultater

To af ECB's strategiske prioriteter er at styrke institutionens omdømme som verdensklasseinstitution og at inspirere, udvikle og engagere sine medarbejdere. I 2018 fungerede disse prioriteter som rettesnor for ECB i bestræbelserne på: i) at opnå en optimal organisation (gennem en mere forskelligartet og inklusiv kultur og øget integritet, gennemsigtighed og ansvarlighed i forhold til EU's borgere), ii) at opbygge modstandskraft over for teknologiske trusler (gennem en forbedret evne til at forsvare ECB og det finansielle økosystem mod cyberangreb) og iii) at sikre gode miljøresultater (gennem en stadig reduktion af ECB's økologiske fodaftryk).

12.1 Udnyttelse af ekspertise gennem diversitet og inklusion

ECB er af den opfattelse, at diversitet og inklusion kan være medvirkende til at udnytte ekspertise. I team, der består af forskellige deltagere, er der en bredere vifte af meninger, som fører til bedre beslutningstagning og mere robuste resultater. At skabe sådanne team og en inklusiv adfærd er afgørende for, at ECB kan sikre, at der opnås de bedste resultater for medarbejderne og for EU. Derfor er diversitet, respekt, en etisk kultur og medarbejdernes trivsel strategiske målsætninger for ECB.

I 2018 fortsatte ECB bestræbelserne på at skabe diversitet og inklusion og gøre disse faktorer til vigtige drivkræfter bag en forbedret organisatorisk præstation. Kernen i disse bestræbelser er respekt, retfærdighed, rummelighed og lige muligheder for medarbejderne, uanset – bl.a. – køn, nationalitet, religion, seksuel orientering, etnisk oprindelse, alder, kulturel baggrund eller handicap. ECB har en række diversitetsnetværk, som er i hyppig kontakt med Personaleafdelingen, og som sigter mod at tilgodese alle aspekter af diversitet. På ESCB/SSM-niveau udveksler ECB bedste praksis med de nationale centralbanker og de kompetente nationale myndigheder. Det skete eksempelvis på det tredje årlige møde i ESCB/SSM Diversity Network, der blev afholdt i Rom i oktober 2018.

I 2018 bestod ECB's omfattende aktivitetsprogram bl.a. hejsning af regnbueflaget i anledning af den internationale dag mod homofobi, transfobi og bifobi, afholdelsen af workshopper i "inklusiv ledelse" for ECB's ledere, fejring af den internationale dag for afskaffelse af racediskrimination og arrangementer med taler om LGBT+ og ligestilling mellem kønnene.

ECB arbejder fortsat på at øge antallet af kvinder i ledende stillinger. For at opnå en større balance mellem kønnene har ECB's direktion opstillet mål for 2019 og suppleret disse med en lang række foranstaltninger, der skal sikre, at målene nås. Foranstaltningerne omfatter et særligt program til uddannelse af kvindelige ledere, vide muligheder for fleksible arbejdstider, fokus på inklusiv ledelse blandt lederne og mangfoldighedsambassadører i de enkelte forretningsområder for at forbedre balancen mellem kønnene lokalt.

Ved udgangen af 2018 var 29 pct. af de ledende stillinger besat med kvinder (målet ved udgangen af 2019 er 35 pct.). På det øverste ledelsesniveau var andelen 22 pct. set i forhold til målet på 28 pct. for 2019 (se tabel 2). Den samlede andel af kvindelige medarbejdere i ECB på alle niveauer er 44 pct.

I lyset af de fortsatte udfordringer vedtog ECB's direktion i 2018 yderligere foranstaltninger til at forbedre kønsfordelingen. Det blev besluttet, at mindst ét medlem af den øverste ledelse og mindst en tredjedel af ledelsen i bredere forstand inden for de enkelte forretningsområder skulle være kvinder. Hertil kommer, at ECB's ansættelsesprocedurer er blevet justeret for at tiltrække flere kvindelige ansøgere. Dette omfatter fx en større involvering af rekrutteringsbureauer, som har fået til opgave at søge efter mulige kvindelige kandidater. Endvidere kan en ansættelsesprocedure, der ikke tiltrækker et tilstrækkeligt antal kvindelige ansøgere, stilles i bero og efterfølgende genoptages. Flere kvinder i ECB vil desuden deltage i ansættelsespaneler for at imødegå en potentiel skævvridning og sikre, at beslutninger tages på basis af en bedre balance mellem kønnene.

12.2 Højere standarder for integritet og ledelse

ECB stræber med støtte fra Den Etiske Komité og Revisionsudvalget mod at nå de højest mulige standarder for integritet og ledelse.

Efter råd fra Revisionsudvalget bad Styrelsesrådet Den Etiske Komité, om at udarbejde en fælles adfærdskodeks for beslutningstagere og højtstående medarbejdere i ECB. Den nye kodeks indfører en omfattende, avanceret etisk ramme for medlemmer af Styrelsesrådet, Direktionen og Tilsynsrådet. Desuden udvider den udtrykkeligt retningslinjerne for kontakten til tredjeparter til at omfatte medlemmerne af Styrelsesrådet og Tilsynsrådet. Medlemmerne af Det Generelle Råd og andre ECB-organer på højt niveau, som fx Revisionsudvalget, Den Etiske Komité og Det Administrative Klagenævn, forpligter sig til at overholde de vigtigste almindelige principper. Den fælles kodeks afspejler ECB's standarder og værdier, samtidig med at der tages hensyn til ECB's særlige stilling som centralbank, banktilsyn og EU-institution. Den er samtidig et svar på forslag stillet af ECB's interessenter med hensyn til integritetsstandarder, ansvarlighed og gennemsigtighed.

For så vidt angår medarbejderne, blev den årlige kontrol af private finansielle transaktioner, der omfatter en tilfældigt udvalgt gruppe af medarbejderne, efter henstilling fra ECB's eksterne revisor suppleret af en ad hoc-kontrol med fokus på en særlig medarbejdergruppe eller på særlige transaktionstyper.

I løbet af 2018 foretog ECB's revisionsudvalg en vurdering af centrale aspekter af ECB's corporate governance i både centralbankdelen og banktilsynsdelen samt i Eurosystemet. Revisionsudvalgets fokus var især på den korrekte funktion af Eurosystemets finansielle risikostyringsrammer, fremskridt i retning af koordinerede handlingsplaner til at imødegå cyberrisici og organisatoriske initiativer til at øge SSM's effektivitet.

På grund af den betydning, som ECB tillægger åbenhed og gennemsigtighed, er det besluttet at oprette et offentligt dokumentregister. Dette register vil gradvis blive forbedret og suppleret, således at den brede offentlighed og markederne får en brugervenlig adgang til dokumenter om ECB's politikker, aktiviteter og beslutninger i en struktureret og let tilgængelig form.

12.3 Cyberrobusthed

Det er nødvendigt at udveksle oplysninger, for at det finansielle økosystem, herunder centralbanker og også ECB, kan fungere efter hensigten. Det er derfor yderst vigtigt at beskytte dataenes integritet og fortrolighed og at sikre, at IT-systemerne er tilgængelige. Den voksende forbundethed og kompleksitet i IT-landskabet og den stigende mængde data på digitale platforme og på tværs af netværk er blevet ledsaget af en stigende eksponering over for cyberangreb og potentielle cyberhændelser.^[120] Cyberangreb på finansielle enheder og deres serviceleverandører udgør en alvorlig trussel, fordi de påvirker forbrugere og virksomheder negativt og kan medføre systemiske risici, påvirke den finansielle stabilitet og endda hæmme den økonomiske vækst.

ECB har forbedret sin egen forsvarsevne ved at udarbejde ledelsesrammer, styrke sikkerhedskontrollerne ved hjælp af teknologi (herunder udformning, udvikling og drift), processer, uddannelse og test. I samarbejde med partnerne inden for det finansielle økosystem fremmer ECB endvidere robustheden i hele systemet. Cyberrobusthed er evnen til at forudse og tilpasse sig cybertrusler og andre relevante ændringer i miljøet samt til at modstå, inddæmme og hurtigt overvinde en cyberhændelse,

ECB har udarbejdet styringsmæssige rammer for digital sikkerhed og cyberrobusthed, som beskriver styringsmæssige og organisatoriske ordninger i forbindelse med ECB's egen digitale sikkerhed og cyberrobusthed, herunder en nærmere beskrivelse af roller og ansvarsområder. Cyberrisici er operationelle risici og indgår derfor i de overordnede rammer for den operationelle risikostyring. Rammerne for digital sikkerhed og cyberrobusthed supplerer rammerne for ECB's tilgang til den ikke-finansielle risikostyring og øger forståelsen for og bevidstheden om digital sikkerhed, cyberrisiko og cyberrobusthed. ECB's reaktions- og genopretningsevne i tilfælde af et cyberangreb på ECB's egen organisation vil blive yderligere styrket i 2019 gennem forbedringer af kontinuitetsplanerne og test af eksisterende ordninger for håndtering af driftsforstyrrelser og for krisestyring.

Sikkerhed indebærer, at der skal indsamles viden om trusler. Den skal analyseres, der skal iværksættes forsvarstiltag, og kapaciteten til at opdage og imødegå truslerne skal øges. Indberetning af hændelser, samarbejde og videndeling er afgørende for en effektiv beskyttelse. Internt i ECB fremmer det nye styringsudvalg for cybersikkerhed (Cyber Security Steering Committee – CSSC) videndeling, koordinering af politik og samarbejde på arbejdsniveau med henblik på at fremme cyberrobustheden i ECB og den europæiske finansielle sektor. ECB fremmer videndeling inden for Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB) og støtter Operational Security Situational Awareness (OSSA)-netværket til videndeling, som har 33 medlemsinstitutioner på verdensplan.

Da cyberangrebene hele tiden forandrer sig, skal medarbejderne konstant holdes informeret om nye sikkerhedstrusler og mulige modforanstaltninger. Det er afgørende for ECB, at der opnås en høj grad af bevidsthed om IT-sikkerhed blandt medarbejderne, således at det sikres, at både brugere og informationsaktiver er beskyttede. Medarbejderne uddannes, så de opnår større viden og kompetence med hensyn til IT-sikkerhed. Et obligatorisk onlinekursus iværksættes i 2019, og der gennemføres regelmæssigt test af adfærd og test af IT-systemer og -processer.

Som led i sine overvejelser om den operationelle risiko for betalingsinfrastrukturer sætter ECB fokus på cyberrobusthed, set ud fra et lovgivningsmæssigt perspektiv. ECB bestræber sig på at sikre, at de relevante standarder gennemføres i euroområdet, og at harmoniseringen på internationalt plan fremmes. I tråd med denne tilgang har Eurosystemet indført en strategi for betalingsinfrastrukturernes cyberrobusthed, som indebærer en række foranstaltninger, der adresserer de enkelte betalingsinfrastrukturers robusthed, robustheden inden for sektoren og den strategiske inddragelse af lovgivere og branchen.

For at sikre, at CPMI-IOSCO's "Guidance on cyber resilience for financial market infrastructures" følges konsekvent, har Eurosystemet udarbejdet "Cyber resilience oversight expectations for financial market infrastructures" (CROE). CROE har primært tre formål:

• De indeholder detaljerede skridt, som betalingsinfrastrukturerne kan tage for at gøre vejledningen operationel og sikre, at de kan skabe forbedringer og øge deres cyberrobusthed i en længere periode
• De giver de ansvarlige for overvågningen klare forventninger, der kan danne udgangspunkt for deres vurdering af de betalingsinfrastrukturer, som de er ansvarlige for
• De danner grundlag for en meningsfyldt drøftelse mellem betalingsinfrastrukturen og dens respektive overvågende myndighed

I maj 2018 introducerede ECB de europæiske rammer for samarbejde mellem etiske red teams baseret på trusselsefterretninger (TIBER-EU), der var udarbejdet af Eurosystemet som et redskab for operatører af betalingsinfrastrukturer til at øge deres cyberrobusthed. På europæisk plan er TIBER-EU de første fælles rammer, der gør det muligt at gennemføre en kontrolleret, skræddersyet, efterretningsbestemt "red team test" af kritiske produktionssystemer i driftsmiljøet på baggrund af de taktikker, teknikker og procedurer, som ægte cyberangribere anvender. De har til formål at sikre en standardisering og gensidig anerkendelse af cybertest i hele EU og at forhindre, at betalingsinfrastrukturer skal gennemgå særskilte test i de enkelte EU-lande.

Som led i bestræbelserne på at forbedre den finansielle sektors operationelle robusthed arrangerer Eurosystemet markedsomfattende krisekommunikationsøvelser i henhold til sit overvågningsmandat. I 2018 arrangerede Eurosystemet UNITAS' skrivebordsøvelse vedrørende krisekommunikation. Deltagerne, der omfattede vigtige betalingssystemer i euroområdet, værdipapircentraler, centrale modparter, serviceleverandører, markedsinfrastrukturer og centralbanker med ansvar for overvågning blev stillet over for et scenarie, der indebar et cyberangreb på betalingsinfrastrukturer, som kompromitterede integriteten af deres data. Øvelsen blev gennemført som en faciliteret diskussion blandt markedsdeltagerne, der gjorde det muligt for dem at fremkomme med betragtninger og nå frem til konklusioner på baggrund af scenariet og at identificere mulige områder, hvor et yderligere samarbejde kan forbedre cyberrobustheden generelt i sektoren.

Eurosystemet anerkendte behovet for et forum, som kan samle markedsaktører, kompetente myndigheder og ansvarlige for cybersikkerhed på europæisk plan og nedsatte Euro Cyber Resilience Board for pan-European Financial Infrastructures (ECRB). Målsætningen med ECRB er at forbedre cyberrobustheden for betalingsinfrastrukturer og deres kritiske serviceleverandører – samt for EU's finansielle sektor generelt – i overensstemmelse med internationale standarder. Målsætningen kan nås ved at skabe tillid og øget samarbejde og muliggøre fælles initiativer – både markedsdeltagerne imellem og mellem markedsdeltagere og myndigheder.

ECB inddrager cyberrobusthed og operationel robusthed i sit tilsyn med bankernes IT-risici. Cyberrisiko fortjener særlig opmærksomhed på grund af bankernes øgede forbundethed og større afhængighed af IT, samt det tempo hvormed sårbarheder kan findes og udnyttes af målrettede angribere.

I 2018 gennemførte ECB EBA's retningslinjer om IKT-risikovurdering (risikovurdering af informations- og kommunikationsteknologi) under tilsynskontrol- og vurderingsprocessen (SREP) (EBA/GL/2017/05). Dette førte til en konsekvent og omfattende vurdering af risikosituationen på IT-området i alle signifikante kreditinstitutter i euroområdet, som resulterede i både specifikke opfølgningsaktiviteter i de enkelte banker og tematiske resultater, som skal adresseres mere bredt. Overordnet set har ECB understreget, at bankerne også fremover skal være på vagt over for alle former for IT-risiko og bør ikke begrænse deres aktiviteter til kun at omfatte udvalgte områder af IT-risiko.

ECB har ydet et betydeligt bidrag til EBA's retningslinjer om IKT og styring af sikkerhedsrisici, der blev sendt i høring i december 2018. Retningslinjerne forventes at harmonisere kravene til IT-risikostyring i banker i hele Europa og fremme mere lige vilkår. Desuden omfatter ECB's tilsyn med IT-risici fortsat de fælles tilsynsteams løbende tilsyn, indgribende og målrettede inspektioner på stedet med fokus på specifikke IT-risikomålsætninger samt at holde sig underrettet om cyberangreb via ECB's rammer for rapportering af cyberhændelser.

Det aktive samarbejde rundt om i verden – og især på europæisk plan – om at øge cyberrobustheden i det finansielle økosystem fortsætter.

12.4 Reduktion af ECB's økologiske fodaftryk

ECB er i sin egenskab af EU-institution bevidst om sit ansvar for at bidrage til miljøbeskyttelse og imødegå de udfordringer, som klimaændringerne betyder for samfundets og fremtidige generationers trivsel. Siden ECB vedtog sin første miljøpolitik i 2007, er der løbende blevet arbejdet på at forbedre miljøresultaterne og reducere CO2-fodaftrykket. ECB har været registreret i den europæiske ordning for miljøledelse og miljørevision (EMAS) siden 2010. Miljøledelsessystemet dækker alle tre bygninger i Frankfurt, som huser ECB's medarbejdere, dvs. hovedbygningen i Sonnemannstrasse, Japan Center og Eurotower.

Miljøbeskyttelse er en integreret del af ECB's forretningsstrategi og påvirker som sådan den daglige drift og de daglige processer. Med støtte fra mere end 50 interne miljørepræsentanter og mange engagerede grupper og enkeltpersoner i hele organisationen stræber ECB imod en løbende reduktion af sit økologiske fodaftryk. ECB viser sit engagement ved at øge medarbejdernes bevidsthed, gennemføre effektivitetsforanstaltninger og arbejde sammen med forskellige interessenter om at nå ECB's miljømål. En sådan foranstaltning var indførelsen af et alsidigt redskab til onlinesamarbejde, som gør et fjernsamarbejde med modparterne muligt for ECB. Redskabet fremmer ikke blot interaktionen online, men giver også mulighed for, at rejser eventuelt kan undgås, hvorved emissionerne nedbringes. ECB har desuden yderligere optimeret belysningsprofilen i hovedbygningen med henblik på at nedbringe lysintensiteten i bestemte områder og har tilpasset driftsplanen for at opnå yderligere energibesparelser. Endvidere er engangskopperne i fællesarealerne blevet erstattet af kopper, der kan genbruges, hvilket reducerer affaldsmængden betydeligt.

2018 var et begivenhedsrigt år for ECB med hensyn til miljøoplysningsaktiviteter, idet ECB deltog i flere internationale kampagner. ECB sluttede sig til opfordringen fra lokalsamfundet i Frankfurt til at sætte spotlys på klimaændringer i forbindelse med WWF's Earth Hour 2018. Sammen med 183 andre virksomheder og institutioner i Frankfurt slukkede ECB for alt ikke absolut nødvendigt lys, og medarbejderne blev opfordret til at deltage i kampagnen og til at udpege yderligere måder at være mere miljøvenlige på. Et andet initiativ var, at ECB for sjette gang deltog i European Mobility Week. For at tilskynde ECB's medarbejdere til at træffe et grønnere valg med hensyn til transport til og fra arbejde blev der arrangeret forskellige aktiviteter, fx sikkerhedskontrol af cykler, teamkonkurrencer og -mobilitet og miljøquizzer. Medarbejderne fik desuden oplysninger om miljøvenlig mobilitet i ECB.

Eksterne leverandørers støtte er også afgørende for at kunne nedbringe ECB's miljøpåvirkning. Der blev fx taget højde for en række bæredygtighedskriterier ved udvælgelsen af ECB's leverandør af rengøring. Disse kriterier førte til indførelsen af mange miljøvenlige materialer i den daglige drift, fx genbrugspapir på toiletterne. Rengøringsfirmaet, der leverer tjenesteydelser til ECB, anvender kun innovative, ufarlige, fuldt biologisk nedbrydelige rengøringsmidler og mekaniske procedurer til at sikre en effektiv rengøring. Doseringsprocessen er også blevet optimeret, således at vandforbruget nedbringes, og genanvendelsen af vand i forbindelse med rengøring af gulve øges.

ECB arbejder tæt sammen med de nationale centralbanker og andre europæiske institutioner og organer for at opnå en større effekt og blive ved med at lære af hinanden. Det giver mulighed for at udveksle bedste praksis, drøfte og søge efter nye løsninger på fælles udfordringer og være fælles om at kommunikere deres miljøresultater. På den fælles webside, EMAS in the European Institutions, undersøger EU-institutioner og -organer de praktiske fordele ved at være EMAS-registreret og udveksler bedste praksis og oplysninger om ressourcebesparelser. Det interinstitutionelle samarbejde udgør således endnu en vigtig søjle i ECB's miljøbeskyttelsesengagement.

ECB offentliggør også oplysninger om sine miljøresultater og de trufne foranstaltninger på websiden Miljøbeskyttelse i ECB.

Årsregnskab

https://www.ecb.europa.eu/pub/pdf/annrep/ecb.annualaccounts2018~cd3eabaa40.da.pdf

Eurosystemets konsoliderede balance pr. 31. december 2018

https://www.ecb.europa.eu/pub/pdf/other/ecb.eurosystembalancesheet2018~5b51d1aefe.da.pdf

Statistikafsnit (findes kun på engelsk)

https://www.ecb.europa.eu/pub/pdf/annrep/ecb.ar_annex2018_statistical_section~7ddac28291.en.pdf