Økonomisk styring af ØMU'en

ECB opererer inden for rammerne af EU's Økonomiske og Monetære Union (ØMU'en).

Styring på flere niveauer

Da euroen blev indført, blev ansvaret for penge- og valutapolitikken overdraget til ECB. Samtidig befinder ansvaret for de økonomiske politikker, fx finans- og arbejdsmarkedspolitikken, sig stadig i stor udstrækning hos de nationale beslutningstagere.

ØMU'ens opbygning med en styring fordelt på flere niveauer afspejler bl.a. den økonomiske kendsgerning, at den fælles valuta og EU's indre marked har gjort Europas økonomier meget afhængige af hinanden. Denne indbyrdes afhængighed har skabt en afsmitning på tværs af medlemslandene, især inden for valutaunionen. Det betyder, at politiske beslutninger eller den økonomiske udvikling i et medlemsland i høj grad påvirker andre medlemslande.

Koordinering af nationale politikker

Inden for ØMU'en er medlemslandenes økonomiske politik underlagt europæiske rammer for koordinering og overvågning. Det sikrer, at formålet med politikkerne er at skabe bæredygtighed og modstandskraft og bidrager til en velfungerende ØMU. Derved understøtter de også den fælles pengepolitik i at fastholde prisstabilitet.

Desuden kan koordinerede nationale politiske tiltag være mere effektive til at afværge eller afbøde negative økonomiske stød, der berører de fleste eller alle valutaunionens medlemmer.

Stabilitets- og vækstpagten

Stabilitets- og vækstpagten blev vedtaget i 1997 for at styrke traktatens bestemmelser om offentlige finansers holdbarhed. Sunde offentlige finanser bidrager til at opnå andre vigtige politiske mål, fx en stærk, bæredygtig vækst, og understøtter derfor også jobskabelsen.

Det europæiske semester

EU's overvågning af medlemslandenes økonomiske politik er tilrettelagt, så den finder sted inden for en årlig cyklus, kendt som det europæiske semester. Processen blev indført for at skabe større overensstemmelse mellem EU's overvågning af finanspolitikkerne og de økonomiske politikker, som stadig er retligt adskilte områder.

Disse politikker vurderes samtidig for at sikre større konsistens mellem de forskellige overvågningsprocesser og opnå en helhedsvurdering af medlemslandenes økonomier og deres samspil.

Proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer

Formålet med proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer er at konstatere og håndtere makroøkonomiske ubalancer og faldende konkurrenceevne. Det er vigtigt at håndtere makroøkonomiske ubalancer for at forbedre euroområdets økonomiske modstandskraft og hindre, at der opstår kriser.

Fuldførelse af ØMU'en

På trods af diverse forbedringer i de seneste år er der stadig svagheder i opbygningen af ØMU'ens økonomiske styring.

Hvad angår de økonomiske politikker, sker der en blød koordinering på europæisk plan, som betyder, at der kan opstå en mangelfuld gennemførelse af sunde økonomiske politikker. På denne baggrund forventes det, at der vil blive taget yderligere skridt til at fuldføre opbygningen af ØMU'en.

ECB deltog i udarbejdelsen af planer for udbygningen af ØMU'en i 2012 og 2015, som mundede ud i offentliggørelsen af en køreplan med titlen "Gennemførelse af Europas Økonomiske og Monetære Union", også kendt som de fem formænds rapport. I rapporten opstilles de vigtigste principper og tiltag, som er nødvendige for ØMU'ens fuldførelse, under de fire overskrifter: en ægte økonomisk union, en finansiel union, en finanspolitisk union og en politisk union. Den behandler både kort- og langsigtede tiltag, som dog bør gennemføres senest i 2025. Den opstiller således en konkret køreplan for udbygningen af ØMU'en, som er på én gang ambitiøs og pragmatisk.