Corporate governance
Ud over ECB's besluttende organer omfatter ECB's corporate governance et revisionsudvalg og en række eksterne og interne kontrolinstanser.
For yderligere at styrke ECB's og Eurosystemets corporate governance bistår et revisionsudvalg på højt niveau Styrelsesrådet i dets opgaver i forbindelse med:
- integriteten af finansielle oplysninger
- overvågningen af interne kontrolprocedurer
- overholdelsen af gældende love, forordninger og adfærdskodekser
- udførelsen af revisionsfunktioner.
En nærmere beskrivelse af revisionsudvalgets rolle findes i Revisionsudvalgets mandat. Yannis Stournaras er formand for Revisionsudvalget. Udvalgets øvrige fire medlemmer er: Luis de Guindos, Pervenche Berès, Ardo Hansson og Klaas Knot.
Komitéen for Interne Revisorer bidrager i overensstemmelse med Eurosystemets/ESCB's og SSM's revisionscharter til at nå Eurosystemets/ESCB's og SSM's mål gennem uafhængig, objektiv kvalitetskontrol og rådgivning, som er udformet med henblik på at skabe merværdi og forbedre resultaterne af udførelsen af Eurosystemets/ESCB's og SSM's opgaver og aktiviteter.
Komitéen for Interne Revisorer rapporterer til ECB's besluttende organer og er ansvarlig for at udarbejde og gennemføre Eurosystemets/ESCB's og SSM's revisionsplan. Derudover definerer komitéen fælles standarder for revision i Eurosystemet/ESCB og SSM.
Ifølge ESCB-statutten skal der være to kontrolinstanser:
- eksterne revisorer
- Den Europæiske Revisionsret.
De eksterne revisorer reviderer ECB's årsregnskab (artikel 27.1 i ESCB-statutten). Den Europæiske Revisionsret efterprøver, hvor effektiv ECB's forvaltning er i operationel henseende (artikel 27.2).
De eksterne revisorers revisionspåtegning offentliggøres som en del af ECB's årsberetning.
Revisionsrettens beretninger og ECB's svar kan læses på Revisionsrettens websted under afsnittet Audit reports, reviews and opinions.
Intern revision
Direktoratet for Intern Revision er direkte ansvarligt over for Direktionen. Direktoratet for Intern Revisions mandat er fastlagt i ECB's Revisionscharter, som er godkendt af Direktionen.
Chartret er baseret på internationale revisionsstandarder, navnlig fra Institute of Internal Auditors (Foreningen af Interne Revisorer).
Internt kontrolsystem
Direktionen har det overordnede ansvar for overvågningen af ECB's risikostyring.
ECB's interne kontrolsystem er desuden funktionsopdelt i tre lag, hvor hver enkelt organisatorisk enhed i organisationen (sektion, afdeling, direktorat eller generaldirektorat) har det primære ansvar for egen risikostyring samt for at sikre driftens effektivitet.
Kontrollens andet lag udføres af ECB-funktioner såsom operationel risikostyring, finansiel risikostyring og Compliance og Governance-kontoret, som fremmer og støtter implementeringen af kontrolsystemet i organisationen.
ECB's interne revisionsfunktion udgør kontrollens tredje lag og yder uafhængig og objektiv rådgivning, der er målrettet mod at skabe merværdi og forbedre ECB's aktiviteter. Som forklaret ovenfor er ECB's revisionsudvalg desuden med til yderligere at styrke ECB's kontrolfunktioner og corporate governance.
Etisk grundlag
Som EU-institution er ECB pålagt opgaver af almen interesse. I det etiske grundlag fastsættes der etiske regler og retningslinjer, som skal sikre størst mulig integritet, kompetence, effektivitet og gennemsigtighed i udførelsen af opgaverne. Efterlevelse af disse principper er afgørende for ECB's troværdighed samt for at sikre EU-borgernes tillid til ECB's ledelse og aktiviteter.
Det etiske grundlag for ECB's ansatte, som er en del af ECB's personaleregler, blev ændret 3. december 2014 som følge af oprettelsen af Den Fælles Tilsynsmekanisme (SSM). Det reviderede grundlag trådte i kraft 1. januar 2015, og samtidig blev adfærdskodeksen for medlemmer af ECB's tilsynsråd oprettet.
En fælles adfærdskodeks for alle ECB's beslutningstagere og højtstående embedsmænd trådte i kraft 1. januar 2019. En opdateret version med udvidede regler om private finansielle transaktioner trådte i kraft fra januar 2023.
- ECB's etiske grundlag, EUT C 375 af 6.11.2020, s. 25
Adfærdskodeks for højtstående embedsmænd i ECB, 2022/C, EUT C 478 af 16.12.2022, s. 3
Gennemførelsen af det etiske grundlag
Governancespørgsmål har fået endnu større betydning for ECB efter oprettelsen af SSM. For at sikre en korrekt og konsekvent gennemførelse af det etiske grundlag og for at styrke ECB's corporate governance besluttede Styrelsesrådet 17. december 2014 at nedsætte en etisk komité. Komitéen varetager de ansvarsområder, som den etiske rådgiver har i henhold til adfærdskodeksen for medlemmer af Styrelsesrådet, og som den etikansvarlige har i henhold til den supplerende kodeks for etiske kriterier for medlemmerne af Direktionen.
Den Etiske Komités vigtigste opgave er at rådgive de organer, som deltager i ECB's beslutningsprocesser, om etiske spørgsmål på grundlag af individuelle anmodninger.
ECB's afgørelse (ECB/2014/59) om nedsættelse af en etisk komité og forretningsordenen for denneSom led i bestræbelserne på at sikre, at ECB's aktiviteter udføres på en måde, der er i overensstemmelse med principperne om integritet og opretholdelse af de højeste etiske standarder, har Direktionen desuden oprettet et compliance og governance-kontor. Kontoret påbegyndte arbejdet, samtidig med at de reviderede administrative bestemmelser for ECB's personale trådte i kraft. Som et af sine ansvarsområder har Compliance og Governance-kontoret overtaget den etikansvarliges tidligere funktion i forhold til personalet.
Compliance og Governance-kontoret udgør en central, uafhængig kontrolfunktion, som styrker ECB's governancerammer ved at støtte Direktionen i dens indsats for at beskytte ECB's integritet og omdømme, ved at fremme etiske standarder i de ansattes adfærd og ved at styrke ECB's ansvarlighed og gennemsigtighed.
Budgetmyndighed
Budgetmyndigheden i ECB ligger hos Styrelsesrådet, som vedtager ECB's budget efter forslag fra Direktionen. I sager, der vedrører ECB's budget, assisteres Styrelsesrådet endvidere af Budgetkomitéen.
Databeskyttelsesansvarlig
Den databeskyttelsesansvarlige sikrer, at bestemmelserne i forordning (EU) 2018/1725 anvendes i ECB, og rådgiver dataansvarlige og databehandlere om, hvordan de skal opfylde deres forpligtelser. Den databeskyttelsesansvarlige rapporterer til Direktionen, som sikrer, at han/hun er i stand til selvstændigt at udføre sine opgaver og pligter. Den databeskyttelsesansvarliges opgaver og beføjelser er defineret i afgørelse (EU) 2020/655.
Bekæmpelse af svig på EU-plan
I 1999 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet forordning (EF) nr. 1073/1999 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig ("OLAF-forordningen"), for at styrke bekæmpelsen af svig, bestikkelse og enhver anden ulovlig aktivitet, der skader Fællesskabernes finansielle interesser. Ifølge forordningen skal OLAF især foretage interne undersøgelser ved mistanke om svig i EU's institutioner, organer, kontorer og agenturer.
ECB's bekæmpelse af svig
ECB's afgørelse om de regler, der gælder for OLAF-undersøgelser – Styrelsesrådet for Den Europæiske Centralbank vedtog 3. juni 2004 en afgørelse (ECB/2004/11) om de nærmere vilkår for Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svigs undersøgelser af Den Europæiske Centralbank i forbindelse med forebyggelse af svig, bestikkelse og anden ulovlig aktivitet, der skader De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser, og om ændring af ansættelsesvilkårene for Den Europæiske Centralbanks ansatte. Afgørelsen trådte i kraft 1. juli 2004. Den blev suppleret af Administrative arrangements between the European Central Bank and the European Anti-Fraud Office, en administrativ aftale mellem ECB og OLAF, der blev underskrevet 16. juni 2016 for at udvide samarbejdet mellem tjenester i ECB og OLAF.
Hidtidigt system til bekæmpelse af svig i ECB
Selvom Styrelsesrådet fuldt ud havde accepteret behovet for effektive foranstaltninger til at forhindre svig, blev det vurderet, at OLAF-forordningen ikke omfattede ECB i kraft af ECB's uafhængighed og lovbestemte opgaver. I stedet vedtog Styrelsesrådet den separate afgørelse af 7. oktober 1999 om bekæmpelse af svig (ECB/1999/5), der gav mulighed for at oprette et omfattende system til bekæmpelse af svig, som i sidste ende skulle kontrolleres af et uafhængigt udvalg for bekæmpelse af svig.
Europa-Kommissionen gjorde med støtte fra Kongeriget Nederlandene, Europa-Parlamentet og Rådet efterfølgende indsigelser mod denne holdning (sag C-11/00). Den 10. juli 2003 afsagde EU-Domstolen dom om parternes anbringender og annullerede afgørelse ECB/1999/5.
Domstolen konstaterede entydigt, at ECB "udgør en del af Fællesskabet". Samtidig fastslog Domstolen, at den lovgivende myndighed ønskede at sikre, at ECB er i stand til uafhængigt at gennemføre de opgaver, den har fået pålagt. Domstolen fastslog imidlertid, at denne uafhængighed ikke indebærer, at ECB stilles helt uden for De Europæiske Fællesskaber, og fritager heller ikke ECB fra at overholde de fællesskabsretlige regler. Dette er i overensstemmelse med ECB's holdning. Anvendelsen af OLAF-forordningen må ikke være til hinder for en uafhængig udførelse af ECB's opgaver.
Den Europæiske Centralbanks Udvalg for Bekæmpelse af Svig udarbejdede i løbet af sin levetid følgende årsrapporter:
- ECB's afgørelse af 3. juni 2004 om de nærmere vilkår for Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svigs undersøgelser af ECB i forbindelse med forebyggelse af svig, bestikkelse og anden ulovlig aktivitet, der skader De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser, og om ændring af ansættelsesvilkårene for ECB's ansatte (ECB/2004/11)
- Årsrapport om aktiviteterne i Den Europæiske Centralbanks Udvalg for Bekæmpelse af Svig i perioden fra marts 2002 til januar 2003, maj 2003
- Årsrapport om aktiviteterne i Den Europæiske Centralbanks Udvalg for Bekæmpelse af Svig i perioden fra marts 2001 til januar 2002, maj 2002
- ECB's svar til Udvalget for Bekæmpelse af Svigs årsrapport, maj 2002
- Årsrapport om aktiviteterne i Den Europæiske Centralbanks Udvalg for Bekæmpelse af Svig i perioden fra januar 2000 til februar 2001, 26. januar 2001
- Bilag 1: Forretningsorden
- Bilag 2: Afgørelse om bekæmpelse af svig