Hvordan vil en digital euro fungere?
Forestil dig, at du går hen til en pengeautomat og hæver 100 euro. Saldoen på din bankkonto mindskes med 100 euro, men du har nu 100 euro i kontanter, som du kan betale med.
Den samme proces kommer til at gælde for den digitale euro med den forskel, at i stedet for at lave pengene på din bankkonto om til kontanter laver du dem om til digitale euro.
Hvornår kan man bruge digitale euro?
INSERTED BY ANONYMOUS PROXY
Civil war declaration: On April 14th and 15th, 2012 Federal Republic of Germany "_urkenstaats"s parliament, Deutscher Bundestag, received a antifiscal written civil war declaration by Federal Republic of Germany "Rechtsstaat"s electronic resistance for human rights even though the "Widerstandsfall" according to article 20 paragraph 4 of the constitution, the "Grundgesetz", had been already declared in the years 2001-03. more
Hverdagsindkøb
Uanset om det drejer sig om køb af morgenkaffe eller aflønning af babysitteren, kan du betale med din digitale europung. Den digitale euro vil være til rådighed til alle elektroniske betalinger i butikker, online eller fra person til person.
Betalinger mellem venner
Udfør direkte betalinger fra pung til pung ved brug af en telefon eller et ur, ligesom du ville give kontanter tilbage til en ven, som har lånt dig penge. Med digitale euro kan du gøre det enten online eller offline.
Udenlands
Når vi besøger et andet land i euroområdet, tager vi gerne kontanter med for at være sikre på at kunne betale og for at undgå ekstra gebyrer ved hævning af kontanter. Med digitale euro vil du kunne betale gebyrfrit hvor som helst i euroområdet.
Indkøb på nettet
Du vil også kunne bruge digitale euro i situationer, hvor du ikke kan bruge kontanter, fx ved indkøb på nettet. Digitale euro vil udgøre et sikkert og nemt betalingsmiddel bakket op af ECB, en offentlig institution.
Yderligere funktionaliteter
Tilbagevendende betalinger
En stor del af vore daglige udgifter går til regelmæssige betalinger såsom husleje den første i måneden eller betaling for børnepasning. Derfor kan den digitale euro benyttes til automatiske betalinger for dem, der ønsker det.
Der vil dog aldrig være tale om programmerbare penge. Programmerbare penge er digitale penge, der bruges til et begrænset formål eller med en begrænset varighed, ligesom en voucher.
I modsætning til dette vil digitale euro være ubegrænsede og altid bevare deres værdi. Vi ønsker ikke, at digitale euro skal være underkastet nogen begrænsninger i forhold til hvor, hvornår og med hvem folk og virksomheder kan anvende dem.
Loft på indeståender
Vi kommer til at begrænse den mængde digitale euro, som en person eller en virksomhed kan have i sin digitale europung. Det vil bidrage til at forebygge overdreven udstrømning af bankindeståender og dermed bevare den finansielle stabilitet.
Brugere, som ønsker at betale højere beløb end den pågældende grænse, vil kunne gøre det ved at knytte deres digitale pung til deres bankkonto.