Styrelsesrådet
Styrelsesrådet er ECB's vigtigste besluttende organ. Det består af de seks medlemmer af Direktionen og cheferne for de nationale centralbanker i euroområdet.
Styrelsesrådet
(16. oktober 2024)
Ansvarsområder
- at fastsætte de retningslinjer og træffe de afgørelser, der er nødvendige for at udføre de opgaver, der er pålagt ECB og Eurosystemet.
- at udforme euroområdets pengepolitik. Dette omfatter beslutninger om pengepolitiske målsætninger, officielle rentesatser, forsyningen med reserver i Eurosystemet og fastsættelse af retningslinjer for beslutningernes gennemførelse.
- i sammenhæng med ECB's banktilsynsopgaver at vedtage afgørelser i relation til den overordnede ramme for vedtagelse af tilsynsafgørelser og at vedtage de færdige udkast til afgørelse, som fremsættes af Tilsynsrådet i henhold til proceduren med ikke-indsigelse.
Møder og afgørelser
Styrelsesrådet mødes normalt to gange om måneden. Det vurderer den økonomiske og monetære udvikling og træffer pengepolitiske beslutninger hver sjette uge. På de øvrige møder drøfter Styrelsesrådet hovedsagelig emner med tilknytning til ECB's og Eurosystemets andre opgaver og ansvarsområder. For at sikre, at ECB's pengepolitiske og øvrige opgaver er adskilt fra tilsynsopgaverne, afholdes der særskilte møder i Styrelsesrådet.
De pengepolitiske beslutninger forklares nærmere på en pressekonference, som afholdes hver sjette uge. Pressekonferencen ledes af formanden, bistået af næstformanden.
Styrelsesrådets mødekalender Mere om de pengepolitiske beslutningerECB offentliggør desuden regelmæssige sammendrag af Styrelsesrådets pengepolitiske møder inden datoen for det næste møde.
Mere om beslutningstagningen inden for Den Fælles Tilsynsmekanisme..
Hvordan roterer stemmerettighederne i ECB's styrelsesråd?
Litauens indtræden i eurosamarbejdet 1. januar 2015 udløste indførelsen af et afstemningssystem, som indebærer, at stemmerettighederne roterer mellem de nationale centralbankchefer i Styrelsesrådet.
I denne tekst besvarer ECB en række hyppigt stillede spørgsmål om, hvordan systemet virker, og hvorfor det blev indført.
Explainer om rotationsordningen for stemmerettigheder Fuldstændig oversigt over stemmeafgivningen