ECB's negative rente
12. juni 2014 (opdateret 28. juli 2022)
Vores opgave i ECB er at holde priserne stabile. Det gør vi ved at sigte efter en inflation på 2 pct. på mellemlangt sigt. Som de fleste andre centralbanker påvirker vi inflationen ved hjælp af rentefastsættelsen. Hvis centralbanken ønsker at påvirke en for høj inflation, forhøjer den normalt renten. Dermed bliver det dyrere at låne og mere attraktivt at spare op. Hvis den derimod ønsker at påvirke en for lav inflation, sætter den renten ned.
I 2014 var det forventningen, at inflationen i euroområdet ville holde sig et godt stykke under vores mål i en længere periode. Derfor vurderede ECB's styrelsesråd i juni det år, at det var nødvendigt at nedsætte renten. ECB har tre primære markedsrenter, som Styrelsesrådet kan ændre: renten på den marginale udlånsfacilitet til dag-til-dag udlån til banker, renten ved de primære markedsoperationer og renten på indlånsfaciliteten. Renten ved de primære markedsoperationer er den rente, som bankerne kan optage lån i ECB til, mens indlånsrenten er den rente, som bankerne får, når de placerer midler i centralbanken. Alle tre renter blev sat ned. Rentenedsættelsen indgik i en kombination af foranstaltninger til at sikre prisstabilitet på mellemlangt sigt, som er en nødvendig betingelse for holdbar vækst i euroområdet.
Skal jeg betale min bank for at opbevare min opsparing, når de pengepolitiske renter er negative? Hvordan påvirker en negativ indlånsrente min opsparing?
Bankerne kan selvfølgelig vælge at nedsætte renten på opsparingskonti, og nogle banker overvæltede de negative renter på kunder med store beløb på deres indskudskonto. Forbrugere og virksomheder kunne dog samtidig optage billigere lån, og det var med til at fremme et økonomisk opsving.
I en markedsøkonomi bestemmes afkastet på de opsparede midler af udbud og efterspørgsel. Lave lange renter er fx resultatet af lav vækst og utilstrækkelig kapitalforrentning. I sidste ende var ECB's rentebeslutninger en fordel for sparerne, fordi de understøttede væksten og skabte et klima, hvor renterne igen gradvis kunne stige til et højere niveau.
Men hvorfor skal sparerne straffes, og låntagerne belønnes?
Det er en centralbanks vigtigste opgave at gøre det mere eller mindre attraktivt for husholdninger og virksomheder at spare op eller at låne. Men det er ikke, fordi den vil straffe eller belønne dem. Ved at nedsætte renterne og gøre det mindre attraktivt for folk at spare op og mere attraktivt at låne, tilskynder centralbanken folk til at bruge penge eller investere. Hvis centralbanken på den anden side sætter renterne op, bliver det samlet set mere interessant at spare op og bruge mindre, hvilket kan være med til at køle en økonomi af, som lider af høj inflation. Denne adfærd gælder ikke kun for ECB, men for alle centralbanker.
Er det ikke muligt for bankerne at undgå den negative indlånsrente? Kan de fx ikke bare beslutte at ligge inde med flere kontanter?
Hvis en bank har flere penge end nødvendigt til at opfylde reservekravet, og den ikke vil låne dem ud til andre banker, har den to muligheder: at placere pengene på en konto i centralbanken eller holde dem i kontanter. Der er dog også omkostninger forbundet med at holde kontanter − ikke mindst fordi banken i så fald bliver nødt til at have meget sikre lagringsfaciliteter til at opbevare dem. Derfor er det usandsynligt, at en bank vil vælge denne mulighed. Det er mere sandsynligt, at bankerne enten låner pengene ud til andre banker eller accepterer den negative indlånsrente.