Offentliggørelse af "Gennemførelsen af pengepolitikken i euroområdet. Dokumentationsgrundlag for Eurosystemets pengepolitiske instrumenter og procedurer"
Den Europæiske Centralbank (ECB) offentliggør i dag "Gennemførelsen af pengepolitikken i euroområdet. Dokumentationsgrundlag for Eurosystemets pengepolitiske instrumenter og procedurer" (en revideret udgave af den publikation, der normalt omtales som "Dokumentationsgrundlaget"). Publikationen indeholder en nærmere beskrivelse af de pengepolitiske instrumenter og procedurer, der anvendes af Eurosystemet.
Denne reviderede udgave af "Dokumentationsgrundlaget" erstatter "Den fælles pengepolitik i euroområdet. Dokumentationsgrundlag for Eurosystemets pengepolitiske instrumenter og procedurer" fra april 2002 og indeholder de ændringer af Eurosystemets operationelle rammer for pengepolitikken, som Styrelsesrådet for ECB godkendte i løbet af 2003. En nærmere beskrivelse af ændringerne samt datoerne for deres ikrafttrædelse blev bekendtgjort den 12. januar 2004 i en pressemeddelelse med overskriften "Indfasning af ændringerne af de operationelle rammer for Eurosystemets pengepolitik i begyndelsen af 2004". Denne udgave af dokumentationsgrundlaget træder i kraft den 8. marts 2004 (den første langfristede markedsoperation, der bliver gennemført efter de nye regler, finder dog sted den 25. februar).
Efter kl. 15.00 ECB-tid (MET) i dag findes dokumentationsgrundlaget i en elektronisk udgave på ECBs websted på alle officielle fællesskabssprog (pdf 1.11 MB). Fra og med den 8. marts 2004 kan en gratis, trykt udgave fås ved skriftlig henvendelse til ECBs Presse- og Informationsafdeling eller til én af de nationale centralbanker i EU.
Den Europæiske Centralbank
Generaldirektoratet Kommunikation
- Sonnemannstrasse 20
- 60314 Frankfurt am Main, Tyskland
- +49 69 1344 7455
- media@ecb.europa.eu
Eftertryk tilladt med kildeangivelse.
Pressekontakt