content here is the anonymously transparent proxied version of ecb.europa.eu   X
SØGEMULIGHEDER
Hjem Medier Explainers Forskning & Offentliggørelser Statistik Pengepolitik €uroen Betalinger & Markeder Kariere & Job
Forslag
Sortér efter
  • PENGEPOLITISK ERKLÆRING

PRESSEKONFERENCE

Christine Lagarde, formand for ECB,
Luis de Guindos, næstformand for ECB,

Frankfurt am Main, 16. december 2021

God eftermiddag. Næstformanden og jeg vil gerne byde jer velkommen til denne pressekonference.

Genopretningen af økonomien i euroområdet fortsætter, og arbejdsmarkedet er inde i en forbedring, som fremmes af en omfattende politisk støtte. Væksten er aftagende, men vi forventer, at aktiviteten stiger kraftigt igen i løbet af næste år. Pandemiens seneste bølge og omikronvarianten har fået nogle lande til at genindføre strengere restriktioner. Energipriserne er steget markant. Og i nogle brancher er der mangel på materialer, udstyr og arbejdskraft. Disse faktorer lægger en dæmper på den økonomiske aktivitet og på udsigterne på kort sigt. Selvom folkesundhedskrisen fortsætter, er mange mennesker imidlertid blevet vaccineret, og kampagnerne for boostervaccinationen er blevet fremskyndet. Generelt er samfundet blevet bedre til at håndtere pandemibølgerne og de begrænsninger, der følger heraf. Dette har mindsket pandemiens indvirkning på økonomien. Inflationen er steget markant som følge af den store stigning i energipriserne, og fordi efterspørgslen i nogle sektorer er større end det begrænsede udbud. Inflationen forventes fortsat at være høj på kort sigt, men den bør falde i løbet af næste år. Udsigterne for inflationen er blevet opjusteret, men inflationen ventes stadig at komme ned under vores to procent-mål i fremskrivningsperioden.

Det er vores vurdering, at fremskridtene med hensyn til økonomisk genopretning og i retning af vores inflationsmål på mellemlangt sigt giver mulighed for en gradvis nedtrapning af vores opkøb af aktiver i de kommende kvartaler. Der er imidlertid stadig behov for en lempelig pengepolitik, således at inflationen stabiliserer sig på vores to procent-mål på mellemlangt sigt. I lyset af den nuværende usikkerhed er vi nødsaget til at bevare fleksibilitet og råde over valgmuligheder ved gennemførelsen af pengepolitikken. På denne baggrund traf Styrelsesrådet følgende beslutninger:

For det første forventer vi, at vi i 1. kvartal 2022 foretager nettoopkøb under opkøbsprogrammet på foranledning af den pandemiske nødsituation (PEPP) på et lavere niveau end i det foregående kvartal. Vi vil ophøre med nettoopkøbene under PEPP ved udgangen af marts 2022.

For det andet besluttede Styrelsesrådet at udvide geninvesteringshorisonten for PEPP. Det agter nu at geninvestere afdragene på hovedstolen fra værdipapirer opkøbt under PEPP, efterhånden som de forfalder, i hvert fald indtil udgangen af 2024. Den fremtidige udfasning af PEPP-porteføljen vil under alle omstændigheder blive styret, så den ikke indvirker på den passende pengepolitiske linje.

For det tredje har pandemien vist, at fleksibilitet i udformningen og gennemførelsen af aktivopkøb i stresssituationer har bidraget til at modvirke en svækkelse af transmissionen af vores pengepolitik og gjort vores indsats for at opnå vores mål mere effektiv. Inden for vores mandat vil fleksibilitet, i stresssituationer, fortsat være et element i pengepolitikken, når trusler mod den pengepolitiske transmission bringer muligheden for at opnå prisstabilitet i fare. Bl.a. kan geninvesteringer under PEPP – såfremt der igen opstår fragmentering af markedet i forbindelse med pandemien – når som helst justeres fleksibelt med hensyn til tid, aktivklasser og jurisdiktioner. Dette kan omfatte opkøb af obligationer udstedt af Den Hellenske Republik ud over geninvesteringerne af indfrielser for at undgå en afbrydelse af opkøb i denne jurisdiktion, som ville kunne hæmme transmissionen af pengepolitikken til den græske økonomi, mens den stadig er under genopretning fra pandemiens følgevirkninger. Nettoopkøbene under PEPP kan også blive genoptaget, hvis det bliver nødvendigt, for at modvirke negative stød, der er relateret til pandemien.

For det fjerde fastsatte vi – i overensstemmelse med en gradvis nedtrapning af aktivopkøbene og for at sikre, at den pengepolitiske linje fortsat er i overensstemmelse med en inflation, der stabiliserer sig på vores mål på mellemlangt sigt – et månedligt niveau for nettoopkøbene på 40 mia. euro i 2. kvartal og 30 mia. euro i 3. kvartal inden for programmet til opkøb af aktiver (APP). Fra og med oktober 2022 vil vi opretholde nettoopkøb under APP på et månedligt niveau på 20 mia. euro, så længe det er nødvendigt for at styrke den lempende effekt af vores pengepolitiske renter. Vi forventer, at nettoopkøbene ophører, kort før vi begynder at forhøje ECB's officielle renter.

Vi bekræftede også niveauet på ECB's officielle renter og vores forward guidance om udviklingen i de pengepolitiske renter. Dette er afgørende for at bevare det niveau af lempelighed, som kan stabilisere inflationen på vores to procent-inflationsmål på mellemlangt sigt.

Vi vil fortsat overvåge bankernes finansieringsforhold og sikre, at udløbet af TLTRO III-operationer ikke hæmmer den gnidningsløse transmission af pengepolitikken. Vi vil også løbende vurdere, hvordan målrettede långivningstransaktioner bidrager til vores pengepolitik. Som meddelt forventer vi, at de særlige betingelser, der gælder i forbindelse med TLTRO III, ophører i juni næste år. Vi vil også vurdere, hvilken kalibrering det er hensigtsmæssigt at foretage af vores todelte system for forrentning af reserver, således at de negative pengepolitiske renter ikke begrænser bankernes formidlingskapacitet i en situation med et stort likviditetsoverskud.

Styrelsesrådet er rede til, om nødvendigt, at tilpasse alle sine instrumenter, i den ene eller anden retning, for at sikre, at inflationen stabiliserer sig på Styrelsesrådets to procent-mål på mellemlangt sigt.

Jeg vil nu nærmere beskrive vores syn på den økonomiske udvikling og inflationsudviklingen. Derefter vil jeg beskrive vores vurdering af de finansielle og monetære forhold.

Den økonomiske aktivitet

Vi forventer, at den økonomiske genopretning fortsætter, drevet af en robust indenlandsk efterspørgsel. Arbejdsmarkedet er inde i en forbedring med flere mennesker i arbejde og færre i jobfastholdelsesordninger. Dette underbygger udsigten til stigende indkomster i husholdningerne og stigende forbrug. Den opsparing, der er blevet opbygget under pandemien, vil også understøtte forbruget. Den nuværende finanspolitiske og pengepolitiske støtte bør, sammen med en fortsat global genopretning, understøtte væksten.

Den økonomiske aktivitet har været aftagende i årets sidste kvartal, og den lavere vækst vil sandsynligvis fortsætte i begyndelsen af næste år. Vi forventer nu, at produktionen overskrider niveauet før pandemien i 1. kvartal 2022.

Nogle lande i euroområdet har genindført strengere inddæmningsforanstaltninger for at håndtere den aktuelle pandemibølge. Dette kan forsinke genopretningen, særlig i rejse-, turist-, hotel-, restaurations- og underholdningsbranchen. Pandemien påvirker forbruger- og erhvervstilliden i en negativ retning, og spredningen af nye virusvarianter skaber ekstra usikkerhed. Desuden bringer stigende energiomkostninger forbruget i modvind.

I nogle sektorer er der mangel på udstyr, materialer og arbejdskraft, som hæmmer produktionen af færdigvarer, forårsager forsinkelser i bygge- og anlægsbranchen og bremser genopretningen i dele af servicesektoren. Det er flaskehalse, vi stadig vil opleve i nogen tid, men de bør aftage i løbet af 2022.

Vi forventer, at væksten stiger kraftigt igen i løbet af 2022. I vores nye fremskrivninger fra Eurosystemets stab ventes en årlig vækst i realt BNP på 5,1 pct. i 2021, 4,2 pct. i 2022, 2,9 pct. i 2023 og 1,6 pct. i 2024. Sammenlignet med ECB's stabs fremskrivninger fra september er vækstudsigterne blevet nedjusteret i 2022 og opjusteret i 2023.

Målrettede, vækstfremmende finanspolitiske foranstaltninger bør fortsat supplere pengepolitikken. Denne støtte vil også hjælpe økonomien med at tilpasse sig til de strukturelle ændringer, der er på vej. En effektiv gennemførelse af Next Generation EU-programmet og "Fit for 55"-pakken vil bidrage til en kraftigere, grønnere og mere ensartet genopretning i eurolandene.

Inflationen

Inflationen steg yderligere til 4,9 pct. i november. Den vil stadig ligge over 2 pct. i det meste af 2022. Inflationen forventes at forblive høj på kort sigt, men vi forventer, at den falder i løbet af næste år.

Opsvinget i inflationen afspejler primært en kraftig stigning i priserne på brændstof, gas og elektricitet. I november kunne over halvdelen af den samlede inflation tilskrives energiinflationen. Efterspørgslen i visse sektorer er også stadig større end det begrænsede udbud. Konsekvenserne ses især i priserne på varige forbrugsgoder og de tjenesteydelser, som for nylig er blevet genåbnet. Basiseffekter relateret til udløbet af momsnedsættelsen i Tyskland bidrager stadig til højere inflation, men kun indtil årets udgang.

Det er usikkert, hvor lang tid det vil tage, før disse problemer er løst. Men vi forventer, at energipriserne stabiliserer sig i løbet af 2022, samt at forbrugsmønstrene normaliseres, og at prispres, der skyldes globale forsyningsflaskehalse, mindskes.

Over tid bør økonomiens gradvise tilbagevenden til fuld kapacitet og yderligere forbedringer på arbejdsmarkedet understøtte en hurtigere lønvækst. Markeds- og spørgeskemabaserede mål for inflationsforventningerne på langt sigt har været stort set stabile siden vores seneste pengepolitiske møde i oktober. Overordnet set har de dog bevæget sig nærmere 2 pct. i de seneste måneder. Disse faktorer vil bidrage til, at den underliggende inflation bevæger sig op, og bringe den samlede inflation op til vores mål på mellemlangt sigt.

I stabens nye fremskrivninger ventes en årlig inflation på 2,6 pct. i 2021, 3,2 pct. i 2022, 1,8 pct. i 2023 og 1,8 pct. i 2024, hvilket er betydeligt højere end i de foregående fremskrivninger i september. Den gennemsnitlige inflation ekskl. fødevarer- og energi ventes at blive 1,4 pct. i 2021, 1,9 pct. i 2022, 1,7 pct. i 2023 og 1,8 pct. i 2024, hvilket også er højere end i septemberfremskrivningerne.

Risikovurdering

Efter vores opfattelse er de risici, som knytter sig til de økonomiske udsigter, stort set afbalancerede. Den økonomiske aktivitet kan overgå vores forventninger, hvis forbrugertilliden stiger, og forbrugerne sparer mindre op end forventet. Den nylige forværring af pandemien, herunder spredningen af nye varianter, kan derimod bremse væksten vedvarende. Energiprisernes udvikling og spørgsmålet, hvor lang tid der går, før forsyningsflaskehalsene forsvinder, er risici for genopretningen og for inflationsudsigterne. Hvis prispresset fører til højere lønstigninger end forventet, eller økonomien hurtigere vender tilbage til fuld kapacitet, kan inflationen vise sig at blive højere.

De finansielle og monetære forhold

Markedsrenterne har været stort set stabile siden Styrelsesrådets møde i oktober. Bankernes udlånsrenter for virksomheder og husholdninger befinder sig stadig på et historisk lavt niveau. Samlet set er finansieringsforholdene i økonomien fortsat gunstige. Långivningen til virksomheder er delvis drevet af kortsigtede finansieringsbehov som følge af forsyningsflaskehalse, der øger virksomhedernes udgifter til varebeholdning og driftskapital. Samtidig er erhvervslivets efterspørgsel efter lån stadig moderat på grund af tilbageholdt overskud og store likviditetsbeholdninger samt en høj gæld. Långivningen til husholdninger er stadig robust, drevet af efterspørgsel efter realkreditlån.

Bankerne i euroområdet har yderligere styrket deres balancer takket være en højere kapitalprocent og færre misligholdte lån. Bankerne er nu lige så rentable, som de var før pandemien. Bankernes finansieringsforhold er generelt stadig gunstige.

I overensstemmelse med vores nye pengepolitiske strategi foretager Styrelsesrådet to gange årligt en dybdegående vurdering af det indbyrdes forhold mellem pengepolitik og finansiel stabilitet. En lempelig pengepolitik understøtter vækst, som støtter virksomheders og finansielle institutioners balancer, samtidig med at risici for fragmentering af markedet forebygges. Samtidig kræver den lempelige pengepolitiks indvirkning på ejendomsmarkederne og de finansielle markeder en nøje overvågning, da en række sårbarheder på mellemlangt sigt er blevet intensiveret. Makroprudentiel politik er dog stadig den første forsvarslinje i indsatsen for at bevare finansiel stabilitet og håndtere sårbarheder på mellemlangt sigt.

Konklusion

Sammenfattende fortsætter økonomien i euroområdet genopretningen, omend i et langsommere tempo på kort sigt. Den markante stigning i energipriserne og efterspørgslen, der overstiger det begrænsede udbud i nogle sektorer, presser inflationen op. Inflationen vil forblive over vores mål i størstedelen af 2022, men vil sandsynligvis falde i løbet af næste år. Samtidig kan vi på baggrund af fremskridtene med den økonomiske genopretning og fremskridtene i retning af vores inflationsmål på mellemlangt sigt ophøre med nettoopkøbene under PEPP i marts. Der er dog stadig behov for en lempelig pengepolitik – herunder nettoopkøb under APP og vores forward guidance om renter – således at inflationen stabiliseres på vores to procent-inflationsmål på mellemlangt sigt.

I er nu velkommen til at stille spørgsmål.

Hvad angår den nøjagtige ordlyd, som Styrelsesrådet nåede til enighed om, henvises til den engelske version.

KONTAKT

Den Europæiske Centralbank

Generaldirektoratet Kommunikation

Eftertryk tilladt med kildeangivelse.

Pressekontakt