ECB udgiver rapport om EU-landes fremskridt i retning af indførelse af euroen

1. juni 2022

• Rapporten, der udgives hvert andet år, vurderer, hvilke fremskridt der er gjort i syv EU-lande uden for euroområdet.
• Positiv vurdering af Kroatien med mulighed for at indføre euro fra 1. januar 2023.
• Generelt begrænsede fremskridt på grund af udfordringer i forbindelse med de økonomiske forhold.

Den Europæiske Centralbanks (ECB) konvergensrapport fra juni 2022 konkluderer vedrørende EU-lande uden for euroområdet, at der siden 2020 er gjort begrænsede fremskridt i retning af økonomisk konvergens med euroområdet. Dette skyldes primært udfordringer i forbindelse med de økonomiske forhold.

I rapporten, der udgives hvert andet år, vurderes fremskridtene i retning af indførelse af euroen i syv EU-lande, der endnu ikke har indført euro. Det drejer sig om Bulgarien, Tjekkiet, Kroatien, Ungarn, Polen, Rumænien og Sverige.

Rapporten indeholder en mere dybdegående vurdering af Kroatien, som har meddelt, at landet har til hensigt at indføre euro 1. januar 2023. Både Bulgarien og Kroatien tilsluttede sig valutakursmekanismen (ERM2) og bankunionen 10. juli 2020.

Coronaviruskrisen (covid-19) medførte et betydeligt fald i den økonomiske aktivitet i 2020. Alle de betragtede lande oplevede efterfølgende et kraftigt økonomisk opsving. Den russiske invasion af Ukraine i februar 2022 har bremset væksten, og inflationen er steget i alle de lande, som vurderes. Det er dog for tidligt at drage nogen endelige konklusioner om, hvordan konvergensudviklingen i landene vil blive påvirket. Den fremadrettede konvergensvurdering er forbundet med stor usikkerhed, og den fulde effekt kan først bedømmes efterfølgende.

Hvad angår kriteriet vedrørende prisstabilitet, er Kroatien og Sverige de eneste lande, hvor inflationen lå under eller et godt stykke under referenceværdien på 4,9 pct. Denne referenceværdi er baseret på de gennemsnitlige inflationstal i de tre lande, der har opnået de bedste resultater med hensyn til prisstabilitet i de seneste 12 måneder – Finland, Frankrig og Grækenland (efter udelukkelse af Malta og Portugal, der er outliers). I de fem øvrige lande, som er blevet vurderet – Bulgarien Tjekkiet, Ungarn, Polen og Rumænien – lå inflationen et godt stykke over referenceværdien i de seneste 12 måneder. Dette var også tilfældet i konvergensrapporten fra 2020.

Hvad angår kriterierne vedrørende den offentlige budgetstilling, er Rumænien på tidspunktet for offentliggørelsen af rapporten det eneste land, som er underlagt en procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud (indledt i april 2020). Selvom underskuddet i tre andre af de betragtede lande – Bulgarien, Tjekkiet og Ungarn – oversteg referenceværdien for underskuddet på 3 pct. af BNP i 2021, blev der ikke indledt nye procedurer i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud.

Efter en kraftig stigning i 2020 på grund af covid-19-krisen lå budgetunderskuddene i 2021 stadig højt i alle lande undtagen Sverige. Sammenlignet med 2020 forbedredes budgetsaldoen i alle de betragtede lande i 2021 med undtagelse af Bulgarien og Tjekkiet. Ifølge Europa-Kommissionens økonomiske prognose (forår 2022) forventes underskuddet i pct. af BNP at falde i de fleste af landene i 2022 og 2023. Det forventes dog at ligge over referenceværdien i 2023 i Tjekkiet, Ungarn, Polen og Rumænien.

Den offentlige gæld i pct. af BNP var i 2021 mellem 20 pct. og 40 pct. i Bulgarien og Sverige og mellem 40 pct. og 60 pct. i Tjekkiet, Polen og Rumænien, mens den offentlige gældskvote i Kroatien og Ungarn var over referenceværdien på 60 pct.

I 2022 og 2023 forventes de offentlige gældskvoter at falde i fire af landene. Dette skyldes både fremgangen i den økonomiske aktivitet og udfasningen af finanspolitiske foranstaltninger, der er blevet truffet som følge af covid-19-pandemien. Samtidig forventes budgetsaldoerne at blive belastet af nye foranstaltninger, der træffes som reaktion på høje energipriser og krigen mellem Rusland og Ukraine.

For så vidt angår valutakurskriteriet, deltog den bulgarske lev og den kroatiske kuna i ERM2 i størstedelen af den toårige referenceperiode fra 26. maj 2020 til 25. maj 2022 til centralkurser på henholdsvis 1,95583 lev pr. euro og 7,53450 kuna pr. euro. Volatiliteten i den kroatiske kunas kurs var lav, og den lå tæt på centralkursen. Den bulgarske lev afveg ikke fra centralkursen. Med undtagelse af den rumænske leu var volatiliteten i kursen på de valutaer, som ikke deltager i ERM2, forholdsvis høj.

Med hensyn til konvergensen i de lange renter havde Bulgarien, Kroatien og Sverige de laveste 12-måneders gennemsnit af de lange renter. Tjekkiet lå med et gennemsnit på 2,5 pct. lige under referenceværdien på 2,6 pct. I to af de betragtede lande – Ungarn og Polen – lå 12-måneders gennemsnittet af de lange renter over referenceværdien, mens 12-måneders gennemsnittet af den lange rente i Rumænien lå et godt stykke over referenceværdien.

De institutionelle forhold er en vigtig faktor for konvergensens holdbarhed over tid. Med undtagelse af Sverige er institutionernes og forvaltningens kvalitet forholdsvis svag i de betragtede lande. Hvad angår juridisk konvergens, er Kroatien det eneste af de lande, som undersøges i rapporten, hvis juridiske ramme lever fuldstændig op til de krav for at indføre euroen, som stilles i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank (ESCB-statutten).

Kroatien

ECB konkluderer i sin vurdering, at Kroatien er inden for konvergenskriteriernes referenceværdier.

Prisstabilitet

I april 2022 havde Kroatien en 12-måneders gennemsnitlig HICP-inflation på 4,7 pct., dvs. under referenceværdien på 4,9 pct. Den forventes at stige gradvis i de kommende måneder, hovedsagelig på grund af højere råvarepriser, tiltagende prispres og en yderligere forværring af forsyningsflaskehalsene som følge af krigen mellem Rusland og Ukraine.

Ser man frem i tiden, er der bekymring om, hvorvidt inflationskonvergensen i Kroatien er holdbar på længere sigt. For at forhindre en opbygning af uforholdsmæssigt store prispres og makroøkonomiske ubalancer skal konvergensprocessen understøttes af passende politikker.

Den offentlige underskuds- og gældskvote

Kroatiens offentlige budgetsaldo var lige under referenceværdien for underskud på 3 pct. af BNP i 2021, mens gældskvoten var over referenceværdien på 60 pct. af BNP. Den var dog faldet i forhold til året før. Underskuddet udgjorde 2,9 pct. af BNP i 2021, hvilket opfylder underskudskriteriet. Gælden var faldet til 79,8 pct. af BNP i 2021 fra toppunktet på 87,3 pct. af BNP i 2020. Med dette kraftige fald i gældskvoten er gældskriteriet blevet opfyldt.

Europa-Kommissionens økonomiske prognose (forår 2022) anfører, at udviklingen i Kroatien tyder på, at landet også fremover vil opfylde kravene i stabilitets- og vækstpagten. Endvidere konkluderede Europa-Kommissionen i sin forårspakke i det europæiske semester 2022, at der er middelhøje risici for gældens holdbarhed på mellemlangt sigt i Kroatien. For at sikre sunde offentlige finanser og et langvarigt fald i gældskvoten er det afgørende, at Kroatien gennemfører de finanspolitiske reformer, som indgår i dets genopretnings- og resiliensplan.

Valutakurs

Den kroatiske kuna blev optaget i ERM2 10. juli 2020 med en centralkurs på 7,53450 kuna pr. euro med et standardudsvingsbånd på ± 15 pct. I den toårige referenceperiode fra 26. maj 2020 til 25. maj 2022 var volatiliteten i kursen lav, og kunaen lå tæt på centralkursen.

Den lange rente

Den gennemsnitlige lange rente i Kroatien var 0,8 pct. i referenceperioden fra maj 2021 til april 2022, hvilket var under referenceværdien for rentekonvergenskriteriet på 2,6 pct. Den lange rente i Kroatien er faldet siden 2012, idet den 12-måneders gennemsnitlige rente er faldet fra knap 7 pct. til under 1 pct.

Vedvarende konvergens

Kroatien ville drage fordel af en stabilitetsorienteret økonomisk politik og vidtrækkende strukturelle reformer. I 2022 konkluderede Europa-Kommissionen, at de makroøkonomiske balanceproblemer, som landet havde, fortsatte med at mindskes i 2021 og vendte tilbage til den gunstige udvikling før pandemien. Strukturelle reformer ville bidrage til at forbedre de institutionelle forhold og erhvervsforholdene i Kroatien, fremme konkurrencen og forbedre effektiviteten i landets offentlige forvaltning og retssystem. I oktober 2020 fik ECB ansvaret for det direkte tilsyn med otte signifikante institutter og overvågningen af tilsynet med 15 mindre signifikante institutter i Kroatien.

Juridiske kriterier

Kroatisk ret er forenelig med traktaterne og ESCB-statutten i henhold til traktatens artikel 131.

Henvendelser fra medierne kan rettes til Alexandrine Bouilhet, tlf.: +49 172 174 93 66.

Anm.

• ECB's konvergensrapport gennemgår den økonomiske og juridiske konvergens i EU-lande uden for euroområdet med dispensation hvert andet år, eller når et land specifikt anmoder om det. Rapporten indeholder en vurdering af, om der er opnået vedvarende økonomisk konvergens med euroområdet, om den nationale lovgivning er forenelig med EU's retlige rammer, og om de respektive nationale centralbanker opfylder lovkravene. På grund af sin "opt-out"-klausul indgår Danmark kun i vurderingen, hvis landet anmoder om det.
• Skæringsdatoen for statistikken i denne konvergensrapport var 25. maj 2022. Referenceperioden for kriteriet vedrørende prisstabilitet og den lange rente går fra maj 2021 til april 2022. Hvad angår valutakurserne, går referenceperioden fra 26. maj 2020 til 25. maj 2022. Historiske data vedrørende budgetstillingerne dækker perioden frem til 2021. Prognoserne er baseret på Europa-Kommissionens økonomiske prognose (forår 2022) og de betragtede landes seneste konvergensprogrammer samt andre oplysninger, der er relevante i forbindelse med en fremadrettet undersøgelse af konvergensens vedvarende karakter.
• Siden november 2014 deltager alle lande, der tiltræder euroområdet, også i Den Fælles Tilsynsmekanisme (SSM) og de andre elementer af bankunionen. Banksystemet i det pågældende land skal gennemgå en omfattende vurdering, som ECB foretager. Den 10. juli 2020 besluttede ECB at etablere et tæt samarbejde med Българска народна банка (Bulgariens Nationalbank) og Hrvatska narodna banka, efter at de nødvendige tilsyns- og lovgivningsmæssige forudsætninger var opfyldt. Den 1. oktober 2020 blev ECB ansvarlig tilsynsmyndighed for de fælles procedurer for alle enheder under tilsyn samt for overvågningen af tilsynet med de mindre signifikante institutter i de to lande.