SØGEMULIGHEDER
Hjem Medier Explainers Forskning & Offentliggørelser Statistik Pengepolitik €uroen Betalinger & Markeder Kariere & Job
Forslag
Sortér efter
Christine Lagarde
The President of the European Central Bank
Luis de Guindos
Vice-President of the European Central Bank
  • PENGEPOLITISK ERKLÆRING

PRESSEKONFERENCE

Christine Lagarde, formand for ECB,
Luis de Guindos, næstformand for ECB

Frankfurt am Main, 17. april 2025

God eftermiddag. Næstformanden og jeg vil gerne byde jer velkommen til denne pressekonference.

Styrelsesrådet har i dag besluttet at sænke ECB's tre officielle renter med 25 basispoint. Navnlig er beslutningen om at sænke renten på indlånsfaciliteten, som er den rente, vi bruger til at styre pengepolitikken, baseret på vores opdaterede vurdering af inflationsudsigterne, udviklingen i den underliggende inflation og styrken af den pengepolitiske transmission.

Nedbringelsen af inflationen er godt på vej. Inflationen udvikler sig fortsat som forventet, og både den samlede inflation og kerneinflationen faldt i marts. Inflationen for tjenesteydelser er også aftaget markant i de seneste måneder. De fleste parametre for den underliggende inflation tyder på, at inflationen vil stabilisere sig vedvarende omkring vores mellemfristede mål på 2 pct. Lønvæksten aftager, og overskuddet dæmper til dels virkningen af den stadig forhøjede lønvækst på inflationen. Økonomien i euroområdet har opbygget en vis modstandsdygtighed over for globale stød, men vækstudsigten er blevet forværret på grund af voksende handelsspændinger. Øget usikkerhed vil sandsynligvis svække tilliden blandt husholdninger og virksomheder, og den negative og ustabile markedsreaktion på handelsspændingerne vil sandsynligvis betyde en stramning af finansieringsvilkårene. Disse faktorer kan forværre de økonomiske udsigter for euroområdet yderligere.

Vi er fast besluttet på at sikre, at inflationen stabiliseres vedvarende på vores mellemfristede mål på 2 pct. Især under de nuværende forhold med ekstraordinær usikkerhed vil vi følge en dataafhængig tilgang møde for møde for at fastlægge en passende pengepolitisk linje. Vores rentebeslutninger baseres navnlig på en vurdering af inflationsudsigterne med udgangspunkt i nye økonomiske og finansielle data, udviklingen i den underliggende inflation og styrken af den pengepolitiske transmission. Vi forpligter os ikke på forhånd til en bestemt renteudvikling.

De beslutninger, der blev truffet i dag, er beskrevet i en pressemeddelelse, som kan findes på vores websted.

Jeg vil nu nærmere beskrive vores syn på den økonomiske udvikling og inflationsudviklingen og derefter redegøre for vores vurdering af de finansielle og monetære forhold.

Den økonomiske aktivitet

De økonomiske udsigter påvirkes af en ekstraordinært stor usikkerhed. Euroområdets eksportører står over for nye handelshindringer, selv om omfanget af dem stadig er uklart. Forstyrrelser i den internationale samhandel, spændinger på det finansielle marked og geopolitisk usikkerhed påvirker erhvervsinvesteringerne. Efterhånden som forbrugerne bliver mere forsigtige med hensyn til fremtiden, vil de måske også holde mere på pengene.

Samtidig har euroområdets økonomi opbygget en vis modstandsdygtighed over for globale stød. Økonomien er sandsynligvis vokset i første kvartal af året, og fremstillingsindustrien har vist tegn på stabilisering. Arbejdsløsheden faldt til 6,1 pct. i februar, hvilket er det laveste niveau siden euroens indførelse. Et stærkt arbejdsmarked, højere realindkomster og virkningen af vores pengepolitik bør understøtte forbruget. De vigtige politiske initiativer, som er blevet indført på nationalt plan og på EU-plan for at øge forsvarsudgifterne og investeringerne i infrastruktur forventes at styrke fremstillingsindustrien, hvilket også afspejles i de seneste undersøgelser.

I det nuværende geopolitiske miljø er det endnu mere presserende, at finans- og strukturpolitikkerne gør euroområdets økonomi mere produktiv, konkurrencedygtig og modstandsdygtig. Europa-Kommissionens konkurrenceevnekompas indeholder en konkret køreplan for foranstaltninger, og dets forslag, herunder om forenkling, bør vedtages hurtigt. Dette omfatter gennemførelse af opsparings- og investeringsunionen, efter en klar og ambitiøs tidsplan, som skal hjælpe opsparere med at drage fordel af flere muligheder for at investere og forbedre virksomhedernes adgang til finansiering, navnlig risikovillig kapital. Det er også vigtigt hurtigt at fastlægge lovgivningsrammen for at bane vejen for den mulige indførelse af den digitale euro. Regeringerne bør sikre holdbare offentlige finanser i overensstemmelse med EU's ramme for økonomisk styring og prioritere vigtige vækstfremmende strukturreformer og strategiske investeringer.

Inflation

Den årlige inflation faldt til 2,2 pct. i marts. Energipriserne faldt med 1,0 pct. efter en lille stigning i februar, mens fødevareprisinflationen steg til 2,9 pct. i marts, fra 2,7 pct. i februar. Inflationen på varer var stabil på 0,6 pct. Inflationen på tjenesteydelser faldt igen i marts, til 3,5 pct., og er nu et halvt procentpoint lavere end den, der blev registreret ved udgangen det sidste år.

De fleste indikatorer for den underliggende inflation peger i retning af, at inflationen vedvarende vender tilbage til vores mellemfristede mål på 2 pct. Den indenlandske inflation er faldet siden slutningen af 2024. Lønningerne aftager gradvist. I sidste kvartal 2024 lå den årlige vækst i lønomkostningerne pr. ansat på 4,1 pct., et fald fra 4,5 pct. i det foregående kvartal. Stigende produktivitet betød også, at enhedslønomkostningerne steg langsommere. ECB's løntracker og oplysninger fra vores kontakt med virksomhederne peger i retning af et fald i lønvæksten i 2025, som også angivet i fremskrivningerne fra marts. Fortjenesten pr. enhed faldt til 1,1 pct. om året ved udgangen af sidste år og bidrog til en lavere indenlandsk inflation.

De fleste mål for inflationsforventningerne på langt sigt ligger fortsat på omkring 2 pct., hvilket understøtter inflationens vedvarende tilbagevenden til vores mål.

Risikovurdering

Risiciene for fald i den økonomiske vækst er steget. Den voldsomme optrapning af globale handelsspændinger og den usikkerhed, der knytter sig til den, vil formentlig betyde lavere vækst i økonomien i euroområdet, fordi eksporten dæmpes, og det kan betyde, at investeringerne og forbruget reduceres. Forværret stemning på de finansielle markeder kan føre til strammere finansieringsforhold, stigning i risikoaversion og reducering af virksomhedernes investeringslyst og husholdningernes forbrugslyst. Geopolitiske spændinger, såsom Ruslands uberettigede krig mod Ukraine og den tragiske konflikt i Mellemøsten, er også fortsat en vigtig kilde til usikkerhed. Samtidig vil en stigning i udgifter til forsvar og infrastruktur også øge væksten.

Stigende globale handelsforstyrrelser øger usikkerheden omkring inflationsudsigterne i euroområdet. Faldende globale energipriser og opskrivning af eurokursen kan lægge et yderligere pres i nedadgående retning på inflationen. Dette kan styrkes af en lavere efterspørgsel efter eksport fra euroområdet på grund af højere toldsatser og en omlægning af eksporten til euroområdet fra lande med overkapacitet. Negative reaktioner på finansielle markeder som følge af handelsspændinger kan lægge pres på den indenlandske efterspørgsel og dermed også reducere inflationen. Derimod kan en fragmentering af de globale forsyningskæder øge inflationen ved at presse importpriserne op. Øgede udgifter til forsvar og infrastruktur kan også øge inflationen på mellemlang sigt. Mere generelt kan ekstreme vejrforhold og den aktuelle klimakrise medføre højere fødevarepriser end forventet.

Finansielle og monetære forhold

De risikofrie renter er faldet som reaktion på de eskalerende handelsspændinger. Priserne på virksomhedsobligationer er faldet på baggrund af kraftig volatilitet, og erhvervsobligationsspændene er blevet øget i hele verden. Euroen er blevet styrket i de seneste uger, da investorernes tillid har vist sig at være mere modstandsdygtig over for euroområdet end over for andre økonomier.

De seneste officielle statistikker om virksomhedernes låntagning forud for disse markedsspændinger viste fortsat, at vores rentenedsættelser gjorde det billigere for virksomhederne at låne penge. Den gennemsnitlige rente på nye erhvervslån faldt til 4,1 pct. i februar, fra 4,3 pct. i januar. Virksomhedernes omkostninger ved markedsbaseret gældsfinansiering faldt til 3,5 pct. i februar, men senest har der været et vist opadrettet pres. Desuden steg væksten i udlån til virksomhederne i februar, til 2,2 pct., mens virksomhedernes udstedelse af gældsinstrumenter steg ved en uændret rente på 3,2 pct.

Samtidig strammedes kreditstandarderne for erhvervslån en smule igen i første kvartal 2025 som angivet i vores seneste undersøgelse af bankernes udlån i euroområdet. Som i det foregående kvartal skyldes dette hovedsagelig, at bankerne i stigende grad er bekymrede for de økonomiske risici, som deres kunder står overfor. Efterspørgslen efter erhvervslån faldt en smule i første kvartal efter et beskedent opsving i tidligere kvartaler.

Den gennemsnitlige rente på nye realkreditlån, på 3,3 pct. i februar, steg som følge af tidligere stigninger i de lange markedsrenter. Realkreditlån fortsatte med at stige i februar, om end til en stadig afdæmpet årlig rente på 1,5 pct., da bankerne lempede deres kreditstandarder, og efterspørgslen efter lån til husholdninger fortsatte med at stige kraftigt.

Konklusion

Styrelsesrådet har i dag besluttet at sænke ECB's tre officielle renter med 25 basispoint. Navnlig er beslutningen om at sænke renten på indlånsfaciliteten, som er den rente, vi bruger til at styre pengepolitikken, baseret på vores opdaterede vurdering af inflationsudsigterne, udviklingen i den underliggende inflation og styrken af den pengepolitiske transmission. Vi er fast besluttet på at sikre, at inflationen stabiliseres vedvarende på vores mellemfristede mål på 2 pct. Især under de nuværende forhold med ekstraordinær usikkerhed vil vi følge en dataafhængig tilgang møde for møde for at fastlægge en passende pengepolitisk linje. Vores rentebeslutninger baseres navnlig på en vurdering af inflationsudsigterne med udgangspunkt i nye økonomiske og finansielle data, udviklingen i den underliggende inflation og styrken af den pengepolitiske transmission. Vi forpligter os ikke på forhånd til en bestemt renteudvikling.

Vi er under alle omstændigheder rede til at tilpasse alle instrumenter inden for vores mandat for at sikre, at inflationen stabiliseres vedvarende på vores mellemfristede mål, og for at opretholde den velfungerende transmission af pengepolitikken.

I er nu velkommen til at stille spørgsmål.

Hvad angår den nøjagtige ordlyd, som Styrelsesrådet nåede til enighed om, henvises til den engelske version.

KONTAKT

Den Europæiske Centralbank

Generaldirektoratet Kommunikation

Eftertryk tilladt med kildeangivelse.

Pressekontakt